En julehilsen.

julekort

Det er fint nok med håndskrevne kort, men det går hurtigere på denne måde, og jeg har meget at fortælle!

Tilbage til året, der er ved at være gået:

Sommeren viste sig at blive fyldt af en masse familiehygge og også en masse hårdt arbejde, men det pyntede på huset.

I sommerferien gik Malthe, Trine og Martin i gang med at rense tag og Line og Sigrid malede tagudhænget, deet var fedt – også fordi så slap jeg for at komme højt op.

Efterfølgende gik Line og jeg i gang med projekt vandskuring …. og det tog så resten af sommeren. Det var hårdt, men det blev rigtig godt ! Vejret drillede lidt, så vores drøm om at kunne male skidtet i september gik bogstaveligt talt i vasken, for det regnede. Men vi fik det Malet det hele over, og det har pyntet en del.

Nå men ud over at knokle, var der også tid til hygge, bl.a. var vi flere gange i Slesvig,jeg var på Råbjerg mile sammen med Tobias og Pernille, jeg var til Tall ship races i Ålborg sammen med Line og Gitte og var også en tur på Bunker museet i Hanstholm – det var også fedt.

Efteråret har været sådan blah blah blah …. tingene er ikke helt gået som planlagt, men de har heller ikke været helt trælse – der er bare ikke så meget at fortælle …. og så alligevel:
På Malthes fødselsadg holdt, han, Sigrid og Line fælles fødselsdag ovre i Kjøvenhavnstrup, det var super hyggeligt at være sammen med dem allesammen.

‘Tilbage til fødselsdagen, så blev det en smuttur for os, for vi skulle hjem til hundene…. men det blev en smuttur med forhindringer, for på hjemvejen tabte bilen kileremmen, så vi måtte ind på en rasteplads lige syd for Slagelse. Her blev vi så hentet af Dansk Autohjælp, som kørte os ind til stationen i Slagelse, hvorfra vi kunne tage et tog til Odense, hvor vi så blev kørt hen til en lejebil, som vi kunne køre hjem i … så alt i alt, så kom smutturen til at vare helt til klkken 2 om natten og CC var billøs en dags tid.

Derudover havde vi en anen fantaaaastisk novembertur, da Line og jeg tog på hobotur et smut til Lübeck, hvor vi var nede på Europäisches Hansemuseum og høre Dominik Plangger. Det var en fed oplevelse og en fed tur, som vi er enige om at gøre om næste år i november 🙂

I slutningen af november var Line og jeg også en tur i Holstebro for at høre Bruce Guuthros Celtic Christmas. Det var en koncert, vi havde glædet os til et helt år, så det var fedt fedt fedt at opleve, trods influenzaskavanker.

Nu sidder vi så og glæder os som små børn til om en uges tid, for der kommer alle børnene hjem for at holde jul. Vi er også så heldige, at Pernille og Rasmus kommer med, så vi rigtigt kan hygge. Trine kommer også en af juledagene, men Mikkel holder juledagene i Leipzig, så vi ser frem til tid sammen med ungerne og til en masse hygge.

Nå men det var så en lille rekapitulering af året frem til nu til denne hemmelighedernes tid, så jeg skal passe på ikke at snakke over mig, og vil derfor blot ønske alle omkring mig en rigtig glædelig og fredfyldt jul med masser af mjød og glæde, og et dejligt og lykkebringende nytår!       og så lige en bette solhvervssang 🙂  youtube.com/watch?v=la53wmh896U

jul

 

Es ist an der Zeit

Lige nu skulle jeg sidde og kæmpe med min opgave i mediekultur… og det gør jeg faktisk også, men når nu man beskæftiger sig med medier, så er man da osse nødt til lige at undersøge dem…. det er jo så det jeg gør – ser tv på nettet, mens jeg læser og efterfølgende hører lidt musik – og netop titelsangen her ramte mig. Jeg har lige netop siddet og analyseret politiske websites, og samtidig læst om krige, sult og forfærdelige begivenheder ude i verden, samtidigt med, at man også hører og læser om folk, der optræder dybt hadefuldt og nedladende over for flygtninge og indvanderer og islamofobien stortrives i  Dqanmark og Europa i disse tider. Samtidig hermed kører Brexitdiskussionerne  på højtryk, for briterne VIL altså ud af EU og det skal være NU!

Her må jeg som inkarneret og mangeårig EU- modstander lige trække vejret dybt endnu engang, for hvorfor skulle man ikke kunne forstå Briterne? Jeg kan sådan set godt forstå dem …. MEN, jeg må også indrømme, at jeg alligevel er bange for, at det er et farligt skridt at tage at træde ud af fællesskabet …..
MEN hvorfor, vil folk spørge – ” Du er da så meget imod det kapitalistiske pisprojekt som EU er, så det hænger da ikke sammen …”
… og JA, det er jeg – jeg synes stadig at en stor del er et kapitalistisk møgprojekt som ikke er sundt for nogen! …. men jeg kan også se, at alt i verden hænger i en tynd tråd…. I Danmark er vi styret af en menneskefjendsk regering, der graver grøfterne dybere i samfundet og som konstant øger kontrollen med os samtidigt med, at de begrænser vores demokratiske frihedsrettigheder mere og mere …. det går simpelthen den forkerte vej. Nu er det jo ikke kun Danmark det gælder, men i USA sidder en falleret gammel millionærmand på præsidentposten og det eneste man kan være sikker på med ham er, at man intet som helst positivt kan forvente fra hans side – han er simpelthen en trussel mod  alt! Dette forstærkes så af, at på den anden side – i Rusland – sidder en lige så stor idiot på magten, og fra hans side kan man heller intet positivt forvente… så alt i  alt ser det hele faktisk ganske sort ud, og vores største håb må være  samarbejde! Samarbejde i forhold til klima, miljø, fred, forskning osv osv ….. ikke ensretning, men samarbejde! Det er faktisk i det perspektiv, at jeg er ked af Storbritaniens udtræden af EU, fordi de  på lige fod med Denmark har en god portion skepsis i forhold til ensretningen i EU og disse to lande kunne faktisk godt udrette noget hensigtsmæssigt ved at være klassens uartige dreng….

 

Nå men tilbage til titelen: Sangen er jo henvendt til den / de soldater der døde under 1. verdenskrig og den understreger med al ønskelig tydelighed krigens rædsler og meningsløshed, og jeg tænker, at det under alle omstændigheder er vigtigt at gøre alle de mennesker, som åbenbart har glemt historien opmærksom på, hvor meningsløst det var i de tidligere krige, hvor formålsløst og skadelig al den egoisme og hadefulde adfærd mod andre mennesker er …. ikke fordi vi skal tilbage til hippietidens peace, love, harmony og masser af sprut og hash, men bare fordi vi skal huske, at had avler had og vold avler modvold! Som det er i dag, så bliver man svinet til hvis man tillader sig at have en anden mening end  ulveflokkens, hvis man tillader sig at forsvare et menneske, eller en befolkning, som de har vendt deres had imod  og især, hvis det er en muslim man tillader sig at forsvare!   Det er virkeligt skræmmende at folk kan være så blinde og så ondskabsfulde, men i et land, hvor regeringen går foran og lovgiver om fremmedfjendske tiltag, internerer folk på en øde ø, laver berefverbot osv osv …. så kan det da ikke undre, at befolkningen tillader sig også at lufte deres indre svinehund i fuld offentlighed, og selvom det er sørgeligt, så kan man næsten kun frygte, at det også vil komme til voldelige sammenstod: På med hjelmene og frem med kniplerne …. med mindre altså – at nogen giver sig til at tænke sig bare lidt om, inden det går helt galt!

 

 

ES IST AN DER ZEIT

Weit in der Champagne im Mittsommergrün,
dort, wo zwischen Grabkreuzen Mohnblumen blühn,
da flüstern die Gräser und wiegen sich leicht
im Wind, der sanft über das Gräberfeld streicht.
Auf deinem Kreuz finde ich, toter Soldat,
deinen Namen nicht, nur Ziffern, und jemand hat
die Zahl neunzehnhundertundsechzehn gemalt,
und du warst nicht einmal neunzehn Jahre’alt.

Ja, auch dich haben sie schon genauso belogen,
so wie sie es mit uns heute immer noch tun.
Und du hast ihnen alles gegeben – deine Kraft, deine Jugend, dein Leben.

Hast du, toter Soldat, mal ein Mädchen geliebt?
Sicher nicht, denn nur dort, wo es Frieden gibt,
können Zärtlichkeit und Vertrauen gedeihn.
Warst Soldat, um zu sterben, nicht um jung zu sein.
Vielleicht dachtest du dir, ich falle schon bald,
nehme mir mein Vergnügen, wie es kommt, mit Gewalt.
Dazu warst du entschlossen, hast dich aber dann
vor dir selber geschämt und es doch nie getan.

Ja, auch dich haben sie schon genauso belogen …

Soldat, gingst du gläubig und gern in den Tod?
Oder hast du, verzweifelt, verbittert, verroht,
deinen wirklichen Feind nicht erkannt bis zum Schluß?
Ich hoffe, es traf dich ein sauberer Schuß.
Oder hat ein Geschoß dir die Glieder zerfetzt?
Hast du nach deiner Mutter geschrien bis zuletzt,
bist du auf deinen Beinstümpfen weitergerannt,
und dein Grab, birgt es mehr als ein Bein, eine Hand?

Ja, auch dich haben sie schon genauso belogen ...

Es blieb nur das Kreuz als einzige Spur
von deinem Leben, doch hör meinen Schwur,
für den Frieden zu kämpfen und wachsam zu sein.
Fällt die Menschheit noch einmal auf Lügen herein,
dann kann es geschehn, daß bald niemand mehr lebt,
niemand, der die Milliarden von Toten begräbt.
Doch längst finden sich mehr und mehr Menschen bereit,
diesen Krieg zu verhindern, es ist an der Zeit

                           
                                 Ja, auch dich haben sie schon genauso belogen ..

Den lukkede dør….

Ja hvad er det nu for en titel ? Spændende ….
Ja, men bagved titelen gemmer sig en ganske træls oplevelse, ssom vi efterhånden har været igennem et par gange, og det eneste lyspunkt er nok ligenu en erfaring fra tidligere, at det går jo nok alligevel:)

Billedresultat for kristian lilholt

Kristian Lilholt Den lukkede dør

Grunden til, at jeg netop vælger Kristian Lilholts skønne sang er, at min første erfaringsbasis faktisk blev grundlagt af Kristian og hans søster Tine, da de begge valgte at forlade familiebandet – OG efterlod os, ellers ganske trofaste fans med en følelse af, at nu var alt forbi, nu gad vi helt sikkert ikke flere koncerter, for det ville jo aldrig blive helt så godt som det var ……

Det blev det heller ikke, men det blev alligevel ikke helt ringe endda, for vi har efterfølgende tilbragt mange timer ved scenekanten skrålende, dansende i stor nydelse over den fede musik  der strømmede ud. Efterfølgende fandt vi så ud af at Kristian var gået solo – sammen med Lasse, så det blev en duo – og senere trio m. fl… Under alle omstændigheder betød det, at vi fik endnu flere dejlige musikalske oplevelser, oplevelser under andre forhold der virkelig indbød til nydelse og afslapning, som f.eks nummeret nedenfor, der er et af mine absolutte yndlingsnumre, bl.a. fordi jeg  fra starten nød at se og høre Kristian og Lasse lege med hinanden og med instrumenterne og den glæde de begge udstråler derved. Derudover er teksten til sangen altså også en fin lille reminder om, at tingene kan nu alligevel så let gå  godt !

Måske er angsten for den lukkede dør

slet ikke værd at tænke på så tit,

for det er først når den er lukket og ikke står på klem,

at jeg kan komme hjem….

 

Men tilbage til årsagen til, at jeg har valgt at lave dette lille skriv OG til, at Kristian Lilholt blev nævnt som erfaringsreference, årsagen er netop at finde i Lars Lilholt band igen igen, for da Kristian og Tine stoppede hev man 2 andre dygtige musikere ind, nemlig HC Röder og Eskild Dohn, og dermed blev bandet tilført en helt anden stil, der faktisk var ganske fed, selvom de ikke kunne prale af de fede melodier desværre, men både Eskild og HC kunne supplere godt med nogle fede instrumenter, og der var en god synergi mellem  dem og Tom Bilde.

På et tidspunkt valgte de begge at stoppe i bandet og kort efter holdt også Klaus Thrane. Det var også en gevaldig øv oplevelse, især fordi instrumenteringen i bandet kørte ganske skævt. Bevares Kristian Fogh som kom ind på tangenter er også dygtig, men der kom til at mangle nogle blæseinstrumenter, og desværre valgte man så at supplere op med en enkelt operasangerinde og en saxofonist som spillede falskt …. det blev det ikke bedre af.

Tilbage har så i det sidste par år været Lars, Gert og Tom og så har man hevet Mads Kjøller  Henningsen, som også er en meget dygtig musiker og seriøst en berigelse på scenen med sin skønne fløjte og med drejeliren, det giver den fedeste sound og er meget meget autentisk.

MEN MEN MEN katastrofen blev offentliggjort i sidste uge, da man lige brugte et par linier på Facebook med at fortælle, at Tom Bilde  er stoppet i bandet!  Det er simpelthen noget rigtigt lort, for han har været vores faste garant for energi og kvalitet lige siden han startede i ….. 90. Det rigtigt ærgerlige ved hele situationen er, at bandet som sagt bare kort meddelte, at Tom var stoppet, og så havde de travlt med at reklamere for den nye mand i bandet …. men helt ærligt, ham er vi da bare så ligeglade med, han er jo ikke interessant lige nu! Vi havde i  stedet gerne set at man  som minimum havde takket Tom for de mange år og den store indsats i bandet – OG, at man måske havde givet bare et lille hint til, hvor vi nu efterfølgende kan håbe på at finde ham. Når det så er sagt, så må jeg også sige, at det er ganske smart af Lars at opkalde bandet efter sig selv, for så er bandet der jo så længe han er der, men spørgsmålet er bare, hvor store udskiftninger gider vi lige at stå model til, og der må jeg nok sige, at grænsen er ved at være nået …. Vi har troligt mødt op igennem alle årene – så mange, at Line kunne fejre 25 års jubilæum som Lilholt fan, da vi var til Storytellerkoncerten sidste år, og ja kvaliteten  har været svingende, i hvert fald lige siden Kristian stoppede, og hans  smukke melodier fik liv andetsteds. Men vi har alligevel troligt mødt op til koncerterne og for det meste nydt dem ved scenekanten …. altså lige pånær da hende operasangerinden skreg vore  trommehinder i stykker, og vi har da været til 2, 3 sommerkoncerter og minimum en vintertur ….  men nu er det altså ligesom at entusiasmen er forsvundet, selvom det ligenu er lidt svært at forestille sig, hvad man skal erstatte over 30 års koncertture med …..  Det bliver ganske tomt ……

IMG_20170617_211816.jpg tom igen igen tom igen

tom god

Tak for festen Tom! Håber snart vi får dig at se igen !

Alting har en ende ……

  • Er titlen på en ny bog af Michael Bundesen, der lige er udkommet i disse dage – Bundesen stod jo selv som frontfigur i Shubidua, som desværre også er holdt op med at eksistere efter at forsangeren blev ramt af en hjerneblødning for snart mange år siden. – Og ja, det er selvfølgelig trist, men Michael Bundesen og de andre shubbere lever da i det mindste endnu, i modsætning til mange andre gode mennesker, som f.eks. Kim Larsen, der døde for et par månede siden og Morten Grundwald, der døede i sidste uge. Begge to var store kunstnere, der ikke sådan lige vil gå i glemmebogen – dygtige mennesker, der har frembragt noget stort!
  • Billedresultat for kim Larsen                                    Billedresultat for morten grunwald
  •                                                                  Morten Grunwald
  • Om lidt

Også på det mere private personlige plan er vi blevet ramt af tab for nyligt. For en god uges tid siden døde min bonus svigerfar Walther i en alder af …. øh ….  midt – slut 70erne.

Walther var jo først for alvor kommet ind i mit liv for knapt 10 år siden, da min svigemor rykkede teltpælene op og flyttede fra Ålbæk i Nordjylland og til Slesvig til Walther, men inden da har han faktisk haft betydning for vores liv – sådan mere i kulissen. Walther var nemlig kriminalinspektør i Slesvig, men han var også ven af mine svigerforældre, og det var ham, der for en menneskealder siden advarede Christian om, at  det tyske militær gerne ville have fat i ham, og derved medvirkede til at Christian valgte at rykke til Danmark …. og ja – Der var engang … i de gode gamle dage …. men der mødte vi altså hinanden, og så blev han her, og vi fik dannet familie med en røvfuld dejlige unger, og CC blev i Danmark indtil Walther igen kunne fortælle, at nu gad militæret ikke at lede efter ham længere….. så på den måde blev Walthe jo sådan set vores skytsengel i kulissen forståes. Derudover gjorde Walther sig også bemærket ved at være sød ved Svigermor – de var rigtig glade for hinanden de to, og det er jo så skønt at se, når gamle mennesker på den måde (gen)finder kærlighede. Hvorom alting er, så boede de sammen, indtil de begge fik så store problemer med helbreddet, at de endte med at rykke på plejehjem, hvor de alligevel fandt ud af at rykke sammen og tilbringe tiden sammen, selvom de var blevet indkvarteret på hvert sit værelse …. se DET er da så sødt !

I øvrigt skal jeg da lige fortælle, at da vi første gang mødte Walther, mødte vi en ældre distingveret herre iført sit stiveste puds og ganske tilbageholdende. Det gik hurtigt over, for efterfølgende så vi ham oftest iført underbukser, med morgenhår (også om eftermiddagen)  og så meget meget snakkende. Han gjorde alt, hvad han kunne for at  komme i snak med folk, når det var ungerne, som ikke var så stærke udi det tyske, så snakkede han gerne engelsk med dem, selvom det ikke var hans spidskompetence, og ellers gik den på dansk, tysk og gebrokkent engelsk, kommunikationen var vigtigst, og han var ganske begejstret for at komme til at kende ungerne, hvilket jeg tror var ganske gensidgt!

Nå men under alle omstændigheder blev Walther ramt af lungebetændelse og døde d. 20. november. Det kom som lidt af en overraskelse for os, omend meget meget trist.

Vi kørte så ned til begravelsen d. 28/11, som viste sig ikke at være en begravelse, men bisættelse, og dermed deltog både Christian og jeg i vores første tysk- tyske begravelse i en kirke i Slesvig.

Kirken var moderne, men alligevel med de smukkeste blyindfattede ruder, der dannede en fin mosaik og gav et specielt lysindfald

.IMG_20181128_132400
Deroppe i lyset stod så Walthers kiste midt i den smukkeste pyntning man kan forestille sig. Der var et væld af gule og orange blomster, nogle enkelte lys og så et billede af Walther – det var rigtig fint stillet an.

IMG_20181128_125651

Nå men præsten gik i gang med at snakke, og man kunne hurtigt høre, at jeg ikke var den eneste, der syntes, at han var et godt menneske, det var der vidst mange der gjorde.

Nå men, der blev sunget et par salmer…. desværre havde jeg glemt mine briller, så jeg kunne ikke se en lyd – desværre, for jeg ville da gerne have læst teksten, det var nemlig ganske svært at høre, hvad der blev sunget…..

Nå men, ved slutningen af den i øvrigt ganske korte gudstjeneste troede vi, at nu ville kisten blive båret ud, men nej….. der blev startet noget ganske friskt party party musik til der alter Walther ….. noget fest og farver musik, som hans kolleger havde lavet til ham, da han skulle på pension, og det var bestemt ikke sørge musik, så det var super godt at høre lige der.
Efter musikken sad vi så og ventede på at blive lukket ud, men nej – kisten blev ikke båret ud, som vi er vant til, men blev stående, og så var det os, der skulle gå. Det var jeg nu ganske godt tilfreds med, for det var bidende koldt udenfor, og der var ikke den store lyst  til at stå ved graven og klapre tænder, men det slap vi for og kunne så bare futte ned til Birte og Michael, hvorfra vi blev kørt ned til en restaurant nede i byen til kaffe og pølsemadder, som blev fortæret, mens vi kunne sidde og kigge på en lysbilledserie over Walthers liv, og især fra hans arbejdsliv

Jeg ved godt, jeg burde skrive en masse højpandet omkring  tabet af et menneske, man var kommet til at holde af, men det kan jeg nok ikke lige nu, jeg kom til at holde af min bonus svigerfar som det menneske han var, snakkende, med begge ben på jorden og trods sin – efter tyske forhold – ganske høje status et almindelig menneske  med styrker  og svagheder, men et mennske som ikke var bange for at sige, hvad han tænkte, som ikke var følelsesforskrækket, men som derimod havde let ved at udtrykke, hvad han følte og hvad han mente, så under alle omstændigheder et menneske, der vil blive savnet!

Vores hilsen fra os og børnene med vedhæftet kort…… auf Deutsch selvfølgelig!

 

walther

 

Efter denne lidt triste oplevelse kørte vi så lige omkring grænsen hjem, og ingen slut-november/ december uden dette billede, for de tyskere kan altså noget med juleoppyntning!

IMG_20181128_175659.jpg

 

 

Hvor naiv har man lov til at være? … eller Jeg elsker mine dejlige amazoner! ❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤

dumheit fra Line

Billedet er tegnet af Line Mikjær.

Se dette spørgsmål fik jeg stillet, da jeg tidligere i dag kom til at lægge navn til en shitstorm på Facebook !

Jeg ved da ikke, hvor naiv, man har lov til at være, men jeg kan da se, at der ikke er grænser for dumhed og ondskabsfuldhed …. desværre.
Nå men for at begynde ved begyndelsen, så faldt jeg over en artikel i Ekstrabladet, hvor de hængte en dreng fra Afghanistaan ud for at have voldtaget en pige i Esbjerg.  Det der stak mig i øjnene ved sagen var, at man absolut lige skulle nævne at det var en 17 årig Afghaner, der angiveligt havde voldtaget en 14 årig pige…. og straks flippede hele gadens parlament ud, der var næsten ikke grænser for, hvad der skulle ske med drengen – alt lige fra at han skulle have skåret pikken af og eksporteres tilbage, hvor han kom fra, og til at han skulle brænde i helvede, og lignende modbydeligheder –   det væltede ind med kommentarer, og i skrivende stund er der 368 stk.

Som sagt provokerede det mig, at avisen lige skulle puste til ilden ved at nævne, hvor drengen kom fra, og jeg postede derfor flg. kommentar : I mine øjne ser sagen ganske speget ud: Man kan jo ikke med sikkerhed sige, at det var voldtægt, og så skal han ikke straffes! I mine øjne er pigen ikke mere troværdig end drengen, så kameraoptagelserne med de to unge hånd i hånd må så begrundet tvivl.
Umiddelbart fornemmer jeg, at folk reagerer meget aggressivt, fordi knægten er afghaner, og JA det er en meget racistisk/nazistisk holdning at have! Uanset hvad, så bør drengen hjælpes, IKKE kasseres! Han har brug for hjælp og støtte til at sætte sig ud over det religiøse ævl og sanssynligt også til at kommer over nogle traumer, som han måske har pådraget sig qua flugten fra Afghsnistan, for at han så kan komme til at fungere i det danske samfund

Og så skal jeg da lige love for, at det væltede ind med ukvemsord overfor mig, at jeg kunne finde på at sige eller tænke sådan når jeg selv er en kvinde. En dame gik så vidt at hun sagde, at hun bestemt ikke åbede, at jeg havde døtre ! ….. og så var det lige, at det blev rigtigt sjovt at være mig,for mine dejlige amazoner meldte sig på banen igen, og det i en sådan grad, at jeg faktisk ikke selv behøvede at sige noget, for de 3 gæve quinder kan sagtens selv tale deres sag ❤❤❤

Uden at gå i detaljer med debatten kan jeg glæde mig over, at ALLE pigerne ( både Gitte, Louise og Line) sagde god for mig og mine anskuelser af verden …. det er da SÅ rart! De kaldte mig også en fantastisk mor … og ja, det kan bestemt diskuteres, men det glæder mig da meget ! 😍😍😍😍 Hvorom alting er, så kan jeg glæde mig meget over at omgive mig med mennesker, der ikke er ramt af fjendtlighedens mørke greb, som ikke er groet fast i selvtilfredshedens klæbende glorie,  som reelt eferlever sentensen om at “Fordomme fordummer”, så de møder verden fordomsfrit og med et åbent og venligt sind! Det er en gave, der er værd at værne om og holde fast i, for på den måde etableres venskaber og på den måde holdes ryggen rank og humøret højt, for man lader sig ikke tynge ned af ondskab og misundelighed, og så er man nået så langt, at man frit kan se sig selv i øjnene og stå ved det man står for! Så tak til mine 3 dejlige amazoner, I er bestemt guld værd! Derfor skal I selvfølgelig også lige have min yndlingssang, som jeg tit koble til rigtige venner ….. og NEJ, det er IKKE  den syngende tarmrenser og hans kvækken, men derimod den skønneste lille bamse, der somme tider er lidt tung i betrækket og lidt sløv og langsom ( ligesom mig), men som besemt har hjeret på rette sted og som æææææælsker sine venner !

 

Lidt om overspringshandlinger – efter endnu 3½ år…

Ja tiden går hurtigt, og skulle jeg lave en opdatering med et referat for de sidste 3 år, så ville jeg aldrig blive færdig.
Der skete nemlig det, at  takket være Gitte faldt jeg lige over min blog igen …. Den har ellers ligget rigtig meget stille i de sidste år – ikke fordi jeg ikke har haft noget at prale af/ brokke over / you name it, MEN fordi jeg har haft mere travlt med at leve livet end med at skrive om det !!!!
“Jamen  øh”, ville nogen nok tænke, ” Hvorfor skriver hun så nu ? ” Ja det var jo egentligt et godt spørgsmål, men svaret er ganske simpelt: Det gør jeg, fordi jeg er ekspert i overspringshandlinger! Ikke at det i sig selv er en kvalitet, men det er da alligevel ganske hyggeligt, nåe ja, og så kan jeg jo lige udsætte de ventende opgaver lidt!
“Jamen hvilke opgaver kan trænge sig på her en tirsdag aften omkring midnat? ” …. Det er også så let, for jeg er nemlig blevet studerende igen, og så er der jo tonsvis af sider, der skal pløjes igennem, gloser der skal læres, grammatik, der skal terpes OG……. pyyyyha, man bliver nu alligevel så træt!   ( Og så er det man tænker på De Nattergale og deres skønne sNG: lA DET LIG !

De nattergale: La det lig

Nå men så til lidt status om her og nu:
Siden min sidste post i 2015 har jeg haft flere forskellige folkeskolejobs, og min tidligere tvivl i forhold til, om jeg gad folkeskolen mere blev så nemt afklaret, nemlig ved overenskomstforhanflingerne 2018 , som endte med satus quo … dvs ikke en skid! Det var simpelthen Kejserens nye klæder i moderne udgave. Lærerforeningens formand fik forhandlet ingenting igennem, og gennem vældige kampagner og diverse møder forsøgte man at overbevise os om, at ingenting var godt! Det lykkedes faktisk også, for lærerne var så bange for endnu en lock out, at de valgte at stemme ja til ingenting. Det betyder jo reelt, at man har sagt ja til lov 409 og til de elendige arbejdsforhold vil blev budt under denne lov.

Det var nok for mig, da jeg så samtidig blev udsat for en elendig ledelse på den skole, hvor jeg var ansat, så besluttede jeg, at livet er for kort til at spilde på at være sur og ked af det og stresset, så  det der med at være lærer gad jeg absolut ikke mere!
Efter en dejlig sommer – på  mange måder faktisk, for jeg var lettet og glad over min nyvundne frihed og vejret var fantastisk hele sommeren, og jeg var hele tiden sammen med nogle af de mennesker jeg holder af, og så kunne det jo næsten ikke blive meget bedre !

Den 1. september startede jeg så på mit nye liv som studerende. Det var faktisk fedt, for jeg blev optaget på studiet på min ældgamle studentereksamen fra 1981, så det var da ganske godt, og nu er jeg så en fattig – men glad tysk studerende på Ålborg universitet.
Det er faktisk rigtigt fedt, når man lige ser bort fra to små bitte detaljer, nemlig økonomien er SU – ikke noget man bliver rig af, og afstanden på  med en ca. 3 timers og godt 200 km køretur dagligt …. det rykker tænder ud, så hold da op alt det musik jeg får hørt hver dag!   Nu er det bare lige sådan at radioen i min fine lille Pingoline ( min lille sorte Toyota –  nyanskaffelse fra sidste år ) er radioen lidt i udu, og det er dyrt i telefondata at høre spotify, så jeg har valgt at lægge en masse musik på min telefon, som så sender det via blutooth til bilradioen.

pingoline bagfra

Pingoline – hun fik navnet, fordi hun er en bredrøvet dame 🙂  

 

 

Det kører selvsagt nogen gange i loop, så jeg er ved at kunne nogle af numrene udenad efter maaaaaange timers lytning, men ja, det er jo også overspringsaktivitet, for jeg burde høre tyske lydbøger….. det er bare blevet til tyske sange i stedet, så hold op, hvor får jeg hørt meget Reinhard Mey og Die Ärtzte …… Deine Schuld er simpelthen en utrolig fed sang, som man bliver glad af at høre 🙂

 

Deine Schuld

 

En anden ting, der også skal nævnes er, at vi for en uge siden fik meldingen…. at Kim Larsen er død!
Det kom som lidt af et chok, for han er da udødelig ….. eller nej, han er ikke, men hans sange er. Derfor er der siden d. 30 september blevet skrevet og talt en masse om manden og lidt om hans musik….. jeg vil ikke sige mere end hvad alle ved: Kim Larsen var en skøn spillemand og digter, og jeg elsker en masse af hans sangen, så det er lige til at tude over:
Kom igen

 

Billedresultat for kim larsen

 

 

Det lille skribleri vil jeg så afslutte med at sige, at hvis det er blevet lidt rodet, så er det fordi, der er så meget, der skal formuleres så kort at det ikke bliver kedeligt, men skulle det nu være sket alligevel, så undskyld!

 

Jeg er jo bare et gammelt sentimentalt fjols…

Ja det var temligt præcist de ord jeg brugte søndag aften, da jeg stod ude i gården og vandede høns og grinede og vandede flere høns da jeg skulle sige farvel til MIkkel og  Gitte og Line, der tog tilbage til Kjøvenhavnstrup!  Mikkel mente nu nok at jeg var sentimental, men ikke noget fjols … og disse søde ord og det ekstra kram fik mig bare til at flæbe endnu mere ….og bevares, det er virkeligt dejligt at få kram og søde ord, men når man er sådan en sentimental skabning, så starter det bare automatisk vandsprederen, og jeg ved godt selv, det er tosset, og jeg burde snart have vænnet mig til det, men faktum er bare, at jeg simpelthen ikke duer til at sige farvel!!! Jeg kan huske helt tilbage til da ungerne var små, og Christian skulle en uge til USA eller et eller andet rejseeventyr, så stod jeg der med mine små dejlige børn og fortalte dem, at det var så fedt at deres far skulle ud og rejse og opleve ting og kunne fortælle dem om de spændende ting han oplevede, samtidig med at jeg vandede høns igen igen…. det er da  fjollet.

Nå men tilbage til nutiden – og weekenden. Line var jo hjemme, og  vi hyggede os dejligt med at lave mange små hyggelige ting sammen. Bl.a. sad vi for hver sin ende af bordet og bekæmpede hinanden i Wordfeud, som Line også blev ret bidt af at spille 🙂

Lines fb kommentar til sit wordfeud billede:

Lines facebook kommentar til dette billedeMan ved bare ens mor elsker en når hun udbryder “Ejj du har flere point end mig, din skiderik!”

Ud over at stene smartphonespil, var vi også en tur ude at nyde det gode vejr, bl.a. var vii Bazar Vest for at shoppe og for at få lidt let frokost, der  til en afeksling bestod af en falafelrulle. Vi var også en tur i dyrehaven i Marselisborgskoven, hvor vi gik en tur og fik aet et par kronhjorte som lå nok så fint og nød solen, Vi var også en tur på Moesgård strand, hvor  man kunne stå og stirre ud over det blå blå vand og drømme sig langt langt væk,  og hvor sandet var så fint og varmt, at jeg bare vat nødt til at smide både strømper og sko og så vade af sted i bare tæer.

Dagens tur blev afsluttet med sigthseeing i Århus, Lisbjeg, Spørring og omegn, da vi blev lidt væk i det nye vejsystem omkring Ikea, og kom til Hinnerup, Søften, Hår og et par andre små byer inden vi så endelig fandt Spørring, så vi kunne sige hej til Lene og Poul.

Da vi kom hjem, var vi enige om, at der skulle stenes Barnaby og Midsomer murders over en enkelt flaske vin, men indrømmet, jeg var lidt kedelig og stenede primært bagsiden af mine øjenlåg, inden Line gav op og sparkede mig i seng …. det havde virkelig været en skøn skøn dag!

Nu var det jo ikke den eneste gang i weekenden, vi var ude at nyde vejret …. fredag eftermiddag skulle vi også lige en tur til Skive fjord, for så er man rigtigt hjemme. Så der var vi lige ed stranden for næsten at blæse væk … “Blæsten går frisk over Limfjordens vande …” men så var vi da også lige på havnen efter is og efterfølgende på gårtur i Krabbesholm skov – der var det også virkeligt forår med anemoner og  erantis , og så var der jo også de små nyudsprungne blade på træerne – det var så smukt og gjorde så glad og gav masser af energi 🙂

Smukke mangefarvede Line matchede virkelig omgivelserne godt, mens hun sugede den hjemlige atmosfære til sig :)

Smukke mangefarvede Line matchede virkelig omgivelserne godt, mens hun sugede den hjemlige atmosfære til sig 🙂

Nå men sådan gik weekenden på lodder og trisser og med hygge, hygge hygge – ligesom vi plejer at gør i weekenden, så man skulle jo tro, at når vi nåede til søndag aften, så havde man fået en ordentlig en på opleveren og diverse samværsbehov var opfyldt, så man kunne sige pænt farvel og vi glæder os til næste gang …. men næh  nej, mor her skulle lige vande høns i en sådan grad, at både Gitte og Mikkel blev  trykkede af det og selv CC forsøgte sig med et ekstra kram …. men altså værre er det jo heller ikke – for vores dejlige unger har jo valgt at flyve fra reden og etablere sig en tilværelse derovre på øen, og det kan man da ikke fortænke dem i! De skal jo leve deres liv, og det er fedt, og jeg ønsker dem alt det bedste hver eneste gang … også selv om jeg vander høns – af den simple grund, at farvel er det værste ord man kan tænke sig … jeg duer i hvert fald ikke til det!

Derfor vil jeg så lige slutte dette indlæg med et youtubeklip af Kim Larsen, som ganske poetisk fortolker udtrykket sentimentalt fjols .  🙂 Jeg håber denne sang også bliver en ørehænger for mine læsere, for den er simpelthen så smuk, og med den kan jeg nok lige klare at sende alle mine dejlige unger ud i verden for at leve deres eget liv!