Hobo på den jyske hede

I dag overlevede jeg hele 3 timers arbejde + et tandlægebesøg – som min økonomi desværre ikke overlever – så jeg var ganske ovenpå, da jeg kom hjem. 

Aviserne var hurtigt klaret – Malthe var jo simpelthen super udhvilet efter at have sovet hele eftermiddagen – det var åbenbart noget af en hård Robin Hood tur, han havde været på  i skolen – nej seriøst, så sov han igennem halvdelen af avisruten også, så det var først til sidst, at han ligesom fik gang i futterne.

Efter aviser og indkøb, fik jeg fikset noget aftensmad – sådan noget, der var designet til at ligge let i maven, så folk ikke gik helt døde bagefter ….. det gjorde de heller ikke ….. folk var faktisk fulde af energi – ja nu siger jeg fulde, men altså ikke så fulde, at der var energi til sådan det mere praktiske arbejde – næh nej vi tog en lille hobo-tur …….eller noget:

Vi satte os i dytten, kørte til højre, til venstre, til venstre, til højre osv…… det ledte os halvvejen til Holstebro, halvvejs til Herning, over Hessellund til Karup, hvor vi holdt pause – anstrengelserne havde været så hårde, at vi var nødt til at proviantere hotdogs, kaffe, cult og et enkelt computerspil og en film :-p

maltheasbjc3b8rnkarup

 

Fra Karup kørte vi over Grønhøj til Daubjerg, hvor vi selvfølgelig lige skulle have dagens motion på dåsen:

daugbjergdas

 

Derfra gik turen hjem, og nu var energien også brugt, så folk futtede hver til sit, og så blev der stenet – film og box ……. men hvor var det rart med lidt frisk luft, lidt høj himmel og lidt hede – en rigtig god slutning på en tidlig forårsdag ….. og ja, den sidste dag i marts – nu MÅ foråret og dermed musikken da komme!

Inden jeg helt lukker ned, vil jeg dog lige dvæle lidt ved heden – jeg gør det til sidst, så de dovne mennesker, der ikke gider at læse så meget, bare kan springe det næste over :-p  ….. men altså jeg elsker simpelthen at være på heden og ved de store skove her ud mod vest.  Heden er specielt mit yndlingssted – sammen med Vesterhavet. Jeg ved godt, at det kan lyde underligt, for man ville jo mene, at det er to meget forskellige steder …. det er det også …. men alligevel er der nogle fællesnævnere, der er det store åbne landskab, langt til alt – smukt og dejligt og alligevel stort og barsk  – begge steder er for mig symbolet på frihed – der er højt til himlen, tankerne kan flyve frit, man bliver blæst igennem og renset ….. og ja, man skal have været der, for at kunne fornemme, hvad det er jeg taler om – men det er skønt, skønt, skønt og bare uendelig smukt!

Jeg tænkte selvfølgelig musikalsk – hvilket vel ikke kan undre nogen efterhånden – og min første tanke var Henning Toft Bros “Fuglene letter mod vinden” ….. den rammer godt, selvom han skriver om Vesterhavet, men den vil jeg gemme til en anden gang,  men jeg faldt over noget – for mig- endnu mere storslået, nemlig Jeppe Åkjær – den hedens og den lille mands digter, har skrevet det smukkeste digt omkring  kærligheden til heden og omkring vemodet i, at heden bliver pløjet væk, opdyrket og langt hen ad vejen erstattet af skov – et meget meget smukt digt, som jeg vil lade tale for sig selv ….. og bare rolig, det er på Københavnerdansk :-p

Paa Hedens høje – Jeppe Åkjær

 

Snart er du slettet ud, mit Barndomsland

hvor Rylen pylred om sin simple Rede,

hvor Porsen stod i Krans om stille Vand,

mens Maanen svæved over Moser brede.

Vemodigt gaar mit Blik blandt tavse Minder

som før, naar Duggen døbte Barnets Kinder

 

Jeg ved det vel: Min Sorg er i det Blaa

Kulturens sko’de Spand sin Vildvej drager

man river ikke Døgnets Vogn i Staa,

fordi et stakkels Digterhjerte klager;

maaske dog én sig ømt til Redning bukker

før Furen sig om Lærkens Unger lukker.

 

Kun Ros til dig, du Rydningsmand, der lod

dit Plovjærn synge gjennem Sandets Øde,

der søgte Guldet under Gyvelrod,

men fandt kun Skuffelser og fattig Føde!

Hver Graastensblok, du kan af Lyngen lirke

skal staa som Bauta over ædel Virke.

 

Thi Ploven, Ploven maa jo ha’ sin Gang,

selv hvor den flænser vore Minders Have

den skrider fremad med sin vilde Klang

og flytter stille Danmarks Gjærdestave;

den kan ej agte, om en Orm i Furen

blev sønderlemmet under Jærnets Skuren

 

Og dog- hver Gang jeg staar paa Hedens Høje

og vender Blikket mod den vante Grund,

da brister der en Taare i mit Øje

og Klagesange vælder i min Mund:

Er det den Jord, hvor jeg som Barn har leget,

den Lyng, det Kjær, jeg kaldte højt mit eget?

 

Hvor er da Vibetrækkets dumpe Sus,

det Tungsindsdrag igjennem Jyllands Nætter,

og Lyngtørvsdiget bag det hvide Hus,

hvor Solen tørred Hyttens Mælkesætter,

hvor er det gamle Led, hvor Gjøgen kukked

hver Livsens Kvæld, naar Portene blev lukked?

 

Og hvor er du, min blide Klokkelyng,

der skjalv saa ræd i Aftnens første Brise,

og Ulvefodens vilde Bændelslyng,

og Leverblomstens blege Øjenlise?

Spørg ikke mer. Hver Blomst i Lyngen ender

med Top og Tavl som Trævl om Harvens Tænder.

 

Som fremmed gaar jeg i min Barndoms Kjær,

ej Siv, ej Bær, ej Busk blev Mindet levnet;

Gulspurven smutter ikke mere dér,

Blaaternen er med Skrig fra Stedet stævnet

kun hist ved Mosen, langs dens brune Rande

end Humlen drikker Mjød af Lyngens Kande.

 

O frie, lyngombarmede Natur,

hvis Ensomhed saa tidt min Pande dugged,

min Sjæls Husvalerske i Mol og Dur,

som jeg en Flygtning og en Udelukket:

Som Digt og Æventyr, som Trold i Bakke

du enes aldrig godt med Plov og Hakke!

 

Men I, som skrider nu med Maalesnor

henover Jyllands fattig-brune Hede,

som leder Slavekobler i jert Spor

og skræmmer Hjejlen bort fra Æg og Rede,

kan vel taale denne ene Stemme,

der synger om en Fryd, jeg ej kan glemme

 

Ja, I som stykker Lyngens Rester ud

i husmandskarrige smaa Firkantsbidder,

som bytter mod Plantagers Bjergfyrsklud

hin høje Alvor i de vilde Vidder

I skal engang paa Eftermælet bøde

or denne “Daad”, naar den er stemplet: Brøde!

 

Mit Fædreland, hvor nært dit Syd og Nord,

hvor snart man kan til dine Grænser kjøre

Dog rig, mangfoldig var mit Hjemlands Jord,

nu bli’r det ogsaa snævert indendøre;

fra Sønder rykker ind Plantagers Stimmel

og sætter Skodder op for Jyllands Himmel.

 

Naar før jeg stod ved Hedens lave Rande,

saa Lokkelegen over Aaser blaa

saa Ørknens Sky paa fjerne Højder strande

det var, som om et Aasyn paa mig saa

Det Aasyn har I brændt med Ild og Aske

og givet det en tom og fremmed Maske

 

 

Lad Skoven spejle sig i Bæltets Vove

lad Bøgen samle Marv om Øresund,

men fri den jydske Mand for Prøjserskove,

der gjør ham fremmed paa hans egen Grund;

med Hedens Alvor er hans Sjæl fortrolig

den lagde Højhed om hans lave Bolig.

 

Spar denne Rest af hærdet Urtidsjord,

den Solfaldsbro, den Blæstens brune Bane

hvor Oldtids Sti sig dulgt i Lyngen snor,

og Luftens Syn slaar ud sin lyse Fane.

Lad ikke haant om Hedens “golde” Gave;

det Land er fattigt, som er idel Have

 

Naar Rugen gynger paa sin grønne Skaft,

og Hjejlen fløjter blødt mod Aftentide,

da nyder Bonden ret sit Forspands Kraft

og nynner ved at høre Ploven skride,

da føler han hin Grund ved tusind Traade

at være slynget i hans Livsdøgns Gaade.

 

— Se den, som fik en Minderest i Klemme,

som saa sin Barndoms Lykkeland forraadt,

han synger mest med Skjælven i sin Stemme

og gaar ad Stier, andre ej har traadt.

Jeg har nu bedt for Jyllands brune Hede;

der burde bydes, hvor jeg kun kan bede.

 

Far varsomt, I, som skalter med en Jord,

ej har traadt med Barnets myge Fødder;

den ved kun slet, hvor Lyngens Lykke bor,

der ej har leget ved dens brune Rødder.

Men brænder I end Gyvlens sidste Ranke,

brænder ej mit Digt og Digtets Tanke!

 

Reklamer

Rocking tonight – ren reklame eller bare en nødvendighed sådan en mandag

Mandag er jo en af de dage, jeg har besluttet er ok – især fordi, jeg har besluttet at jeg ikke gider at være træt af en syvendedel af mit liv. Derfor startede denne mandag – omend meget træt – så i hvert fald i godt humør ….. hurra det er mandag, og kun 5 dage til ferie ….. eller noget!

Nå men jeg kørte på arbejde, stadig ved godt mod – vejret var så smukt, solen vandt kampen og fik lov at oplyse med en stor rund ring gennem tågen – det var sådan et helt Ringenes Herre sceneri, og derudover blev jeg fulgt på vej af Kristian Lilholts smukke musik – så det kunne kun være dejligt.

Selve arbejdsdagen gik også rigtig godt, selvom ungerne var mandagsbørn og et par stykker af dem valgte at optage hele min middagspause med et slagsmål, der inkluderede lussinger, kasten med stole og skraldespande ….. men hvad, sådan noget er jeg jo professionel i forhold til, så det kan da bestemt ikke ødelægge mit gode humør!

Men så er det altså sagt, for de følgende timer gik med noget, jeg aldrig bliver professionel i ….nemlig mødeaktivitet ….sådanne møder er lige ved at rive min socialistiske sjæl i hundrede stykker – det er simpelthen så skide irrationelt, at jeg godt kan forstå at det offentlige halter bagefter på alle områder ….. vi brugte flere timer på noget, vi lige så godt kunne have fået på mail ….. nåe nej, vi HAVDE jo fået det på mail – man tror åbenbart ikke, vi kan læse!!!! Nej det er selvfølgelig  topstyring, der skal sælges til os, det er ganske pædagogisk, for kan man få folk til at overtage ejerskabet af et projekt, så brænder de mere for det …… men argumentet er, at det er ting vi skal diskutere – men hvordan fanden får man en seriøs diskussion blandt en flok mennesker, der tror, at den der råber højest har ret, som ikke kan overholde talerrækken OG som driver lige så mange små lobbyvirksomheder, som der er mennesker????

Så mig …. tjae jeg blev temmelig negativ, og nåede hurtigt frem til “I DON’T GIVE A SHIT” about it all, og så sad jeg og smssede med Gitte, der heldigvis kunne trylle smukke scenarier frem over mobiltelefonen – sådan nogle, der bare får dig til at drømme og din indre hobo går i fuldt oprør og bare vil ud slippes fri, mærke den lever – rende langt væk! Det er sådan noget Gitte kan – og hvor er det bare fedt! I dag har jeg især respekt for det, fordi hun selv havde en nederen dag og havde også en indre hobo, som slet ikke havde lyst til at være mellem mælkeprodukterne i en lousy butik, men som også bare gerne ville have luft til at flyve ud og nyde foråret!!!!

Den stemning har så holdt resten af dagen – lysten til at ændre alt, finde sig noget sjovere at lave, mærke at man lever, komme ud væk …… eller noget – og derfor var det jeg tænkte: Det kan sgu da være fucking ligemeget det hele – livet er jo ganske ok, man skal bare bruge det …. huske at være skør, huske at gøre det, man vil og IKKE kun det, der forventes (som om jeg nogensinde gør det :-p ) huske ikke at lade sig gå på af småborgerlige peditesser ……. og her kunne jeg sige “take your pants off and dance” – men det gør jeg ikke, nej nej den gemmer vi til en helt anden lejlighed – i dag vil jeg bare reklamere for en spritny Bruce Guthro sang, der hedder Rocking tonight –  og det er ikke sangteksten, der skal analyseres denne gang! Det er bare en fed sang, og den stemning, den frembringer hos mig, er sådan en fanden i voldsk en – der gør, at man fornemmer, at man bare har alle muligheder, og bare skal vælge at gøre det man føler for ligenu …..

Så derfor kan jeg kun anbefale : HØR den!  http://www.reverbnation.com/tunepak/1322167

Og med disse ord, vil jeg – i mangel af en dansepartner – go rocking in my dreams med et skønt billed af en nøgen Gud ved en skovsø, som Gitte berigede mig med tidligere i dag, og så vil jeg glemme alt om, at morgendagen byder på tandlægebesøg, kuldrede kollegaer og andre grå hverdagsting 🙂

Må alle få de dejligste musikalske drømme 🙂

 

http://www.reverbnation.com/tunepak/1322167

Så gik der musik og Simpsons i den.

Homer og Bart på Asbjørns væg

Så gik den weekend – det blev en rigtig dejlig weekend, sådan en aktiv rodeweekend – det er bare godt at have, og så gik der jo også forår i den ….. det passede med, at da vi skulle stille urene, kom foråret – det var rigtig skønt.
Både lørdag og søndag gik i kreativ mode….. jeg begyndte at male Simpsons på Asbjørns værelse, det tog laaaang tid, men jeg er faktisk rigtig tilfreds med resultatet:

 

Homer og Bart på Asbjørns væg

Lørdag aften gik der musik i den – en dejlig måde at fejre foråret på – Tobias, Nadia, Jacob Nielsen, Tina, Tony, Pia, Gitte og vi andre fik høvlet lidt guitar og afprøvet et par sange eller tre – det var rigtig hyggeligt. Jeg måtte dog bide i det sure æble og gå forholdsvis tidlig i seng, da jeg  jo h præsteret det helt utænkelige at stå op allerede klokken 7 lørdag morgen …. sådan helt af mig selv.

Nu sidder man så her søndag aften alt for sent …. det er ikke lige til at tage sig sammen til at gå i seng,  så lige nu står den på film, nørd og musik i hørebøffer ….. det er altså ikke den dummeste måde at bruge en sødag aften på.

ku’ et blyw møj varre? En bette tur til Island

I går var tingene temlig trælse …. og da jeg vågnede til permafrost i køkkenet i morges, tænkte jeg, at nu ku’ det da ik’ blyw møj varre …… meeeen det var før jeg fandt ud af, at Malthe var syg med halsbetændelse, at det også var skidekoldt ude, og blev remindet om, at badeværelset, det er bestemt ikke et sted man skal opholde sig om vinteren!!!
Nå men jeg er jo så frisk et morgenmenneske, at det er da ikke noget, man lader sig slå ud af, så efter at have taget en tyk sweater på, at have fået en glad Asbjørn sendt af sted OG at have fået Malthe puttet under en varm dyne igen, så futtede jeg glad på arbejde og havde en god, men laaaaaaang arbejdsdag.
Positiv som man jo er, så tænkte jeg, at når jeg kom hjem, så var der nok bedre temperaturer og måske havde Malthe fået det bedre …. så da jeg hentede Line efter aviserne, købte vi kage og brød med hjem til lidt hygge!
Hvad var det så, der mødte mig?????
Jo, jeg kom en tur til Island, hvor frosten hang over alt – der lå en kogende syg ungsæl, som simpelthen havde opslugt alt, hvad der var af varme kilder, men som ikke var i stand til andet end at koge og være syg. Rundt omkring flaksede to unge lomvier i tykkeste vinterdragt, som døjede med kulden, og i periferien var en gnaven isbjørn, som jo er så godt polstret, at kulden ikke er noget problem!

Hvad gør den kloge så? Tænker: NU ka’ det da snart kun blyw bajere …….måske man skulle tage en tyve stykker med ? …… nej jeg beholdt min store varme vinterfrakke på, og i mangel af varme´, dampende kilder, kravlede jeg ned til ungsælen for at opsuge noget af varmen derfra og overføre noget kulde …… sådan blev jeg så siddende i et par timer, kun afbrudt af at være ude i gletscheren og ryge.

Efter et par timer, måtte jeg konstatere, at det så ud til, at foråret nærmede sig – temperaturen var steget en ekstra grad, men stadig ikke nok til, at jeg overhovedet vil kravle ud af sælens gemmested – så jeg blev siddende.

Sådan gik der sådan cirka 4 timer. På et tidspunkt var der noget rygende varm – alt for salt/stærk – sojasuppe ….. så efter en prøvesmagning spiste jeg et æble og krøb i hi igen.

Først omkring klokken ni, var foråret indfundet sig så meget, at jeg kunne kravle ud af hiet ….. og ungsælen søgte køligere og roligere omgivelser …… og omkring klokken ti, kunne jeg tage min vinterfrakke af og begynde at overveje et normalt liv.

Nu er det bare sådan, at klokken ti er så sent på dagen, at der er al ens energi brugt, så derfor vil jeg lige opsøge ungsælen og se, hvordan det går, inden jeg vil smide min tykke sweater og krybe ned under min permafrostsikrede gåsedunsdyne og glæde mig til en ny dag i morgen!

shit happens – Get Up Outta The Dirt

What a day ….. ja egentlig havde jeg nok mest lyst til at skrive om dagen på engelsk, for det er engelske sætninger og sange og udbrud jeg har haft i hovedet det meste af dagen ….. men altså det er der jo ikke møj jysk over ….. til gengæld har der heller ikke været møj jysk sindighed over mig i dag …. måske en anelse  jysk tværhed …..for nu at sige det mildt.

Min dag startede til en afveksling klokken halv syv …. og jeg gik i seng i en iskælder i aftes og vågnede op i et fryserum i morges …..og nej, jeg er IKKE Jesus – han var sgu nok ikke engang blevet sur over det …..men det blev jeg altså……jeg ved godt at CCs arm er syg og dårlig og at han kun kan arbejde, køre bil og fyre, hvis der er træ inde …. men den er ikke mere syg end at han glemte fysioterapeuten den anden dag – og jeg mener, når det eneste han skal lave er at fyre – OG når han er oppe hele natten alligevel, så kunne han sgu godt sørge for, at der var varme på!!!!

Nå men det havde han heller ikke gjort i dag – det er heldigvis snart sommer – så jeg væltede op, fik tændt en ovn i køkkenet (og han brokker over strømregningen på de der mange tusinde om måneden ….wonder why) – Malthe smed nogle rundstykker i ovnen – så så det da ud som om, den blev  brugt til noget, men de blev bestemt ikke sorte, for ovnlågen stod åben :-p

Nå men det lykkedes med temmelig meget besvær at få Asbjørn op, at få ham af sted …. Malthe, Magnus og jeg blev færdige og kom af sted – så det var jo godt nok – dagen tegnede egentlig ikke så tosset alligevel.

Da jeg havde afleveret drengene på skolen, kørte jeg omkring bageren – mangelen på aftensmad i går begyndte at kunne mærkes, så jeg købte et rundstykke og en lille brik kakao – nu er det bare sådan, at kørsel i min lille blå radiobil gennem svingene til Sparkær men omkring den tilladte hastighed, IKKE altid er  foreneligt med at have en kakaomælk i hånden … nogen havde skubbet min kopholder ind, så jeg måtte holde kakaoen mellem benene …. og nu er vi kvinder jo sådan indrettet, at vi ofte bare sådan kommer til at samle benene ….. eller noget ….. i hvert fald gjorde jeg det, selvfølgelig med det resultat, at kakaoen sprøjtede ganske fint ud over mig, mit sæde og dermed min røv ….. prøv lige at forhindre det gennem de føromtalte sving ….. det giver en spændende kørsel!

Nå men jeg fortsatte selvfølgelig, fik fortæret min morgenmad, og pludselig stumlede min usbpen ind på et stykke musik, som jeg ikke havde lagt mærke til – det var Kristian Lilholts another place ….. en meget meget smuk sang – og resten af vejen stod musikken på Kristian Lilholt – det er virkelig sundt for humøret …..meeeeen også for eftertænksomheden! Jeg har før skrevet om, “the true song” og her en sang om “my life is out of order” …..sådan et par strofer, som rammer lige plet i, hvordan bohemen kæmper med den der grå triste normalitet – og det har så lige kørt i mit hoved resten af dagen og er blevet grundigt underbygget – hvilket jeg nok skal fortælle om!

Selve arbejdsdagen var ganske god …. omend lidt kort – 2 timer – det kan man da lige holde til :-p og på hjemvejen blev mine musikalske ledsagere Bruce Guthro og Kristian Lilholt – og så havde jeg Gitte på sidelinien via sms ….. og nej da – jeg kunne da næten ikke drømme om, at smsse når jeg kører …. men jeg kan modtage en masse :-p

Hjemme fandt jeg Line siddende godt pakket ind i Gittes dyne – hun havde det skidt, men det tror da pokker, for det var hamrende koldt – sådan lige til en afveksling. Jeg valgte at ignorere kulden, drikke en kop kaffe og futte til Skive, hvor jeg skulle til møde.

Efter mødet fulgtes Asbjørn og jeg hjemad – det var rigtig hyggeligt. Vi kørte til Stoholm, hvor vi skulle mødes med Line og Malthe, så aviserne kunne komme ud. Vi kom først og opdagede, at avisturen ville blive lidt tung, for der var normalavis, 2 ugeaviser og  reklamer … øv øv øv.

Da så Malthe og Line kom, blev det da den rene ynk, for Line havde det stadig skidt, og Malthe var blevet jordet af en hockeystav, så han havde flækket storetåneglen og kødet og det gjorde ret ondt at gå på …..derfor tog avisturen også ret lang tid i dag.

Da vi kom hjem, strålede jeg af glæde over, at have fri klokken kvart i elleve og først være hjemme sådan rigtig klokken halv fem ….. men det var nu sådan det var, og så måtte jeg jo hellere strikke noget aftensmad sammen. Line havde fået sms om at tage kød op, hvilket hun også havde gjort – og den uformelige klump i en pose uden navn på viste sig at være 5 koteletter, der endte med at være minimale, når benet var skåret fra … så der skulle trylles! Inden jeg kunne trylle skulle jeg lige rydde køkkenet op, så det i det hele taget var til at arbejde i, me ellers er at trylle noget jeg kan ….. hvis der da havde været noget at trylle af, men det var der ikke – så det blev småkødsmix med slatne pasta til …. sådan helt ærlig, så var den aftensmad altså ikke lige fyldt med den store kærlighed :-p

Nå men vi fik da noget mad – indrømmet jeg brokkede fælt over mange ting ….. de eneste der reagerede var Line og Malthe, og det var jo slet ikke møntet på dem …. skydeskiven for mit brok mente, at det kunne da ikke være det store problem, for jeg var jo alligevel altid sur !!!!!!!!!!!!!!!!!

Bingo – ramt plet – jeg er altid skidesur – det er da lige det jeg er ….. det er da derfor jeg hygger mig med ungerne i skolen, det er da derfor jeg laver åndsvage ting med ungerne – derfor vi joker og tåger rundt – det er altsammen et forsøg på at ignorere, at jeg altid er skidesur ….hmmm ….tænke, tænke ….. nej jeg blev ikke mere sur af den sætning – den har jeg nemlig hørt så tit, for nogen har lært, at angreb er det bedste forsvar …. i stedet valgte jeg bare at hygge med ungerne – Tina, Pia og Tony var ude og vi hyggede også – se på den måde var det nemlig en rigtig rar aften! Malthe har sat sig i hovedet, at han ikke gider at nørde så meget, men han havde svært ved at finde på, hvad han ellers skulle lave, så det endte med fis og pjat og guitar ….. det er sådan vi gør hjemme hos os, når vi er sure :-p

Så selvom dagen endte rigtig godt, så sidder man og tænker “shit happens” en bøvet dag kan alle have ….. og det kan man jo – nogen gange synes jeg bare, at jeg ramler ind i mange – underligt nok med alle de søde unger jeg holder mig ….. og så sidder man jo og bliver lidt træt af det hele! Jeg gik i Kristian Lilholtmode …. og ja … man har sgu lyst til at smække døren! Så skrev jeg lidt med Gitte, om at sidde  fast i mudderet – got stuck in dirt – bohemen vil fri – synge den sande sang …. og ja…… grænsende til weineri ….. og det er sgu så ynkeligt – for jeg plejer jo at sige, at det er bedre at handle end blot at brokke – det er jo et valg at være sur …… så nomore weineri ligenu – jeg faldt nemlig over en sang fra “Butterfingers” – Get Up Outta The Dirt – og det er jo lige mine ord, når ellers jeg tager mig sammen – så det gør jeg nu:-p

It’s your life, don’t whine, take ownership
Get up, stand up, throw your hands up
While high check your mind back for propaganda
We’re there to slander

…….

This isn’t an attack or a lack of compassion
But you gotta get yourself back in the action
Tap into your passion and follow it up
Either that or let the madness swallow you up
How full is your cup, half-full or half empty?
You’re the envy of plenty, tread gently
Apathy is deadly and if you got seeds of doubt
That need to sprout, you need to weed them out

Resten af teksten kan ses her:

http://www.lyricsmode.com/lyrics/b/butterfingers/get_up_outta_the_dirt.html

Dishes done ….nøj hvor har jeg vasket op i dag :-p – en lille hilsen til Tobias

Under den underlige overskrift gemmer der sig en masse rod i mit hoved, selvom det egentlig er underligt, at et kan lade sig gøre, i og med mit hoved føles totalt tomt ….. men det er det altså ikke …..ikke helt i hvert fald!

Jeg må hellere starte fra begyndelsen, det var jo klokken 6 i morges, hvor Line og Malthe gjorde deres bedste for at overbevise mig om, at jeg skulle op ….. nogenlunde samtidig med, at Gitte sendte dagens første sms …… et skønt fællesskab at have, det at kunne være sammen om, at stå så ugudeligt tidligt op …. ikke fordi, det er noget vi selv har ønsket, men vi gør det da!

Morgenen blev stille og rolig – Malthe, Asbjørn og jeg lavede fælles morgenmad med rundstykker – det var da vildt hyggeligt 🙂 Samtidig fik jeg også lavet engelsk til dagens undervisning i 6. klasse, jeg fik ordnet vasketøj  – nej hvor var jeg godt tilfreds med mig selv 🙂 …… jeg nåede faktisk mere, for jeg fik også startet dagens første opvaskemaskine – ja det er der ikke noget specielt i – hvis ikke det var fordi, det også er min køkkenuge på arbejdet, og alene dagen i dag har budt på 4 ekstra opvaskemaskinerfuld porcelæn, der skulle fyldes og tømmes ….. sagde nogen lærer? det er altså ikke altid undervisning man bruger mest tid på :-p
Alle disse opvaske var egentlig anledningen til, at jeg kom til at tænke på dagens sang, men mere om det senere 🙂

Dagen er derudover gået med fødselsdagsfejring, hvor ungerne havde brugt så meget kridt på tavlen for at ønske tillykke, at jeg mistede stemmen – til stor glæde for de efterfølgende klasser – bl.a. min egen 4. klasse, som fik lov til at bruge to timer på at tegne personer til vores personaudition til vores tegnefilm …. sjovt nok syntes de, at det var meget sjovere end at sætte punktum og komma 🙂

Eftermiddagen stod i forældresamtalernes tegn …. det gik virkelig rigtig godt, for  vi startede med at blive ½ time forsinkede – og taget i betragtning, at hvert barn kun havde 10 minutter, så blev det noget af en kø, der ventede, med det resultat, at de to pauser, jeg skulle have haft blev til ingenting.

Da forældresamtalerne var færdige – Malene blev færdig før mig – var der aftensmad – jeg havde nemlig lovet Malene at holde hende med selskab indtil hun skulle på højskolen og undervise – til gengæld havde hun så bestilt mad – take away pizza og lasagne, som vi sad og smovsede og hyggede os med, inden vi satte den sidste opvaskemaskine i gang, og vaskede resten op i hånden.

Jeg var hjemme omkring klokken 20 – så var det tid til lidt hygge med ungerne og Gitte. Asbjørn skulle straks vise mig en hjemmeside om en Plevo som han har fået i skolen – http://www.pleoworld.com/ – en Plevo er en robotdinosaurus, som er programmeret til at reagere meget menneskelig/dyrebarnsagtig – det var han vildt meget optaget af – det er rigtig dejligt. Planen er, at han skal passe det her dyr, og sideløbende laver de så dinosaurusemne, og da jeg fandt et par bøger – bl.a. en, med inteaktiv cd-rom i, blev han endnu mere grebet – det er vildt dejligt at se sådan en begejstring.

Alt i alt har det derfor været en vildt travl dag – en meget meget aktiv dag … men alligevel en dag, hvor jeg trods alle odds har fundet overskud til at gøre flere ting, som jeg egentlig ikke havde forudset …. og da var det jeg kom til at tænke – det er nemlig sjovt, for oftest finder man mest overskud på de dage, hvor man har allermest travlt – som om man på de rolige dage dysser sig selv lidt i søvn – man går i dvale…..nu havde man tiden, men får bare ikke en skid gjort …. og så andre dage, så kører den bare derud af – eller lader man ubevidst op til de travle dage? Jeg ved det ikke, men jeg synes, det er sjovt at tænke på ..

Jeg synes især det er sjovt sådan taget i betragtning, at jeg i hvertfald meget ofte er træt af mig selv, fordi jeg slet ikke når mange af de ting, jeg så gerne vil lave ….. det kan være tekster, der ligger i hovedet og venter på at blive skrevet, projekter man gerne vil lave, undervisningsmaterialer der kunne være seje , ting som man kunne hygge med med ungerne …. og så hele det bjerg af praktiske ting, der hober sig op og bare venter på at blive lavet ….. se det er jo øv ….. men det er IKKE stress – der er nemlig ikke noget “burde” over det – det er nærmere, jeg har bare lyst til og jeg vil gerne, når engang jeg får tid ….. men jeg skal bare lige …… og så skal jeg bare lige …..

Og her kommer Michael Boesens sang “Dishes done” fra cden Angel ind ! I mit hoved er det slet ikke MBs sang, men Tobiases sang – første gang jeg hørte nummeret – det var i Strib sidste år, blev jeg bare nødt til at købe cden – jeg skulle have det nummer med hjem til Tobias, for det mindede mig så meget om ham – det nummer kunne han have skrevet ….. egentlig HAR han skrevet det mange gange …… han har bare ikke lige fået det skrevet rigtig ned, for han skulle lige …….

Og sådan er der så meget man liiiiiige skal og gerne vil, og så må man vidst bare erkende, at andre af de ting man gerne vil – ja dem får man ikke lige lavet – det er vildt øv ….. men det ser ud til, at man ikke er alene om at have det sådan 🙂 Jeg tror måske bare det er et spørgsmål om, at man har så mange interesser og så mange ting, man gerne vil, at man bare ikke KAN nå det hele ….. ja og så er vi jo nogen, der på gode dage, sætter os hen i et hjørne og drømmer om det vi gerne vil, i stedet for at gå og få stress over det, vi ikke nåede 🙂

Sangen kan høres på min MYSPACE profil : http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewprofile&friendid=169089643

På Michael Boesens side http://www.michaelboesen.com/ 

eller cden kan lånes af mig 🙂

I want to write a symphony

With greatness and with quality

I want to have a grand career

I want to write a smashing hit

That makes the others sound like shit

I want to be a big and shining star

But time is never there

when I need it, it’s gone

And I just can’t seem to get my dishes done

 

 

My dishes done

My dishes done

I just can’t seem to get my dishes done

 

I want to climb Mount Everest

Alone to show that I ‘m the best

I want to be a name in history

 

I want to learn some magic moves

So I can take away your blues

I’m gonna be the healer of the world

So if you need a miracle

I will be the one

But I just can’t seem to get my dishes done

 

My dishes done…

 

But now I’m gonna change my ways

Yes, I will make my happy days

And do the things that I’ve been dreaming of

Life will be so wonderful

and filled with joy and fun

As soon as I have got my dishes done

 

My dishes done

My dishes done

As soon as I have got my dishes done

(teksten med akkorder kommer på familiesangbogen)

Endnu en weekend fløj væk – The Selkie’s song – Andrew Huggan

Så sidder man her – søndag aften – weekenden er ovre, alt for hurtigt som sædvanligt ….. jeg sidder her søndag aften med store stakke af papirer omkring mig – jeg har været forbandet effektiv med arbejde i denne weekend, men ikke effektiv nok, og nu kan jeg slet ikke overskue mine stakke – det er virkelig fedt. Men altså jeg har arbejdet som en gal, og resten af familien har taget sig af det huslige, indkøb, madlavning osv. osv. …. Line har endda været i haven – gode gode hende!

Et lille afbræk i arbejdet var, som nævnt i mit sidste indlæg, lørdagsaftenshygge sammen med Gitte, BT , ungerne, et par flasker vin OG en masse god musik 🙂 Det var rigtig hyggeligt og rart, og det endte med, at klokken blev godt 5 søndag morgen inden Gitte og jeg kom i seng – man må da sige, at vi forsøgte at forlænge vores weekend  …. til gengæld kostede det lidt af søndagen, for godt nok blev vi vækket allerede klokken ti, hvor der er fælles morgenbord, men det var altså bare for at futte ind og sove igen ……liiiiiige en halv time, som så blev til klokken halv to (rødme, rødme)

Nu har jeg så arbejdet – og ja vejret har lige været til det, for det har været blæsende og gråt – men men men i mit hjerte har jeg nok tilbragt hele dagen ved Vesterhavet …… jeg havde bare så meget lyst til at smutte derud og bare blive blæst rigtig godt igennem, føle sig fri – klar til at lette med vinden 🙂

I aftes hørte jeg en sang, der hedder The Selkie’s song – det er en skotsk fyr, som er ved at lave sin første plade – han er altså ret god, men specielt denne sælhundesang ramte mig lige i hjertet , fordi både melodi og tekst rammer de der følelser, jeg har, når jeg sidder derude på den yderste høfde og får vind og skumsprøjt i hovedet og  kigger mod Skotland og drømmer mig ud i verden – det er der man bliver tømt for alle dagens, ugens, månedens tunge tanker – det er der man kommer til at føle sig fri og i stand til alt – det er bare der, man bliver ladet op igen og får masser af energi og livsmod – OG det er der fantasien, drømmene og kreativiteten næres – det er indbegrebet af alt smukt og rart og dejligt og hamrende brutalt og farligt ….. jeg tror virkelig, at det er verdens smukkeste sted.

Manden synger om, hvordan han som barn blev gjort opmærksom på sælhundenes sang – og den er med ham, hvorend han går ….. så kommer man jo til at tænke på Lars Lilholts Sælkvinden – myten om sæler, der kan tage menneskeskikkelser og gå på land – en meget meget smuk historie ….. men det var egentlig ikke så meget det, Andrew Huggan beskriver, hvordan han har rejst rundt i Skotland og hørt sælerne synge, som de altid gør det ved Dornoch Firth, der er et lille sted, der ligger på den nordlige side af Invernessbugten – dvs. ved Vesterhavets vestlige kyst, om man så må sige ….. altså er der noget at sige til, at man fanges af sådan en sang – manden sendte jo lige Skotland og sælhundesangen tværs over vandet til mig !

Læs og lyt ….. desværre kan reverb nations mediaplayer ikke kobles på wordpress, men man kan gå ind på mandens side og høre sangen:

http://www.reverbnation.com/tunepak/1294071 

When I was a wee boy
My aunty said tae me
Listen out, my dear boy
When you’re down there by the sea
For when the sun goes down
In the late hours of the town
You may hear the selkies singing
Like they used to sing tae me

I walked out over the dunes
Over golden, golden sand
I walked out late in June
When I heard the distant band
As the light begins tae fade
And the day turns in tae shade
Well I heard the selkies singing
They were singing out tae me

I heard the selkies
I heard the selkies
I heard the selkie’s song
On the shores of the Dornoch Firth

I’ve been all over this land
From east to west I’ve roamed
Royal Tain to Barra’s sands
Oh I’ve done it all alone
But that day remains with me
And everywhere I go
Well I hear the selkies singing
And their singing out tae me

I hear the selkies
I hear the selkies
I hear the selkie’s song
On the shores of the Dornoch Firth

I hear the selkies
I hear the selkies
I hear the selkie’s song
On the shores of the Dornoch Firth
On the shores of the Dornoch Firth
On the shores of the Dornoch Firth
On the shores of the Dornoch Firth

Jeg ved ikke helt om det er mig, der er dum, men det her kan jeg heller ikke få til at virke, som f.eks. BT gør på sin blog, så man bare kan se kortet, men så må man altså bare klikke på linket.

Dornoch Firth
Vis stort kort 

Og fordi jeg kan, skal der da også lige et billede på at MIT Vesterhavssted – Thorsminde:

Vis stort kort