Tøsetur 11. juli – grænsehandel og next stop Thorsminde

Lørdag morgen var vi ok tidligt oppe – fik hurtigt pakket bil og fik spist morgenmad. Planen var, at der lige skulle grænsehandles lidt inden turen gik til Højer sluse og derfra over Thorsminde og så hjem.

Den der grænsehandel kom nu til at tage lidt lang tid, for ovenpå priserne i Polen, syntes vi faktisk at alt var dyrt! Vi fik ikke handlet så meget i Padborg, så vi valgte at køre over mod Niebül til de grænsekiosker der. Vi var inde i et par almindelige butikker – men det var dæleme nogle sure folk – så det var en helt befrielse at komme ind til Fleegård, hvor de er meget venlige og har humor.

Kaptajnen og copiloten klar til at gå ombord i en stopfyldt bil ..... men hvilken bil - smukt udsmykket med et piratflag

Kaptajnen og copiloten klar til at gå ombord i en stopfyldt bil ..... men hvilken bil - smukt udsmykket med et piratflag

Fra  grænsen gik turen gennem Tønder – vi skulle da lige mindes sommerens gode oplevelser – selvom det nu mest blev det dødsyge Music awards vi talte om …. over Møgeltønders smukke gamle gader og til Højer sluse, hvor vadehavet viste sig fra sin lidt mere barske side! Det var nu helt rart at se, at der også på de lidt mere sydlige himmelstrøg kan være lidt liv i Vesterhavet!

Efter en frisk gennemblæsning gik vi ind i cafeteriaet – nu skulle der smovses ….. Gitte og jeg var ikke tvivl om menuen – de har nemlig verdens bedste grillkyllinger – men Line derimod ….. Line som næsten har nægtet at spise under hele vores ferie, fordi maden var for tung og for fed ….. hun valgte ganske ordinær dansk mad – og det er jo slet ikke tung og fed altså …… stegt flæsk med persillesovs hører da til dansk slankemad :-p

Kaptajnen og Copiloten i lidt modvind ved den jyske vadehav ... og lidt lækker mad - Stegt flæsk med persillesovs der ku stå selv :-p

Kaptajnen og Copiloten i lidt modvind ved den jyske vadehav ... og lidt lækker mad - Stegt flæsk med persillesovs der ku stå selv :-p

Fra Højer gik turen nu op vestover …… hold da op hvor vi følte os hjemme …. om det så var Bette Kristian så behøvede Gitte ikke at pille ret meget – den ku nemlig sagtens finde vej 🙂

Musikken op over den vestjyske motorvej ….  11’eren selvfølgelig …… var det samme, som havde fulgt os på hele turen: Kristian Lilholt betød tryghed og ro på de vilde polske veje ….. gav navn til CCs gps – Bette Kristian ….. De glade sømænd – de gode gamle sange som ku vække vores Kaptajn til live og fjerne hendes opmærksomhed fra sit romanskriveri 🙂  Bruce Guthro  – som  midt i den polske kaos og håbløshed kunne vække hoboen til live, og som på de velkendte vestjyske landevejen kunne bekræfte at udendansk hobo er godt, men dansk hobo er bajere – hvilket leder os til Tørfisk og Lilholt, som også har været trofaste deltagere på hele turen – trygheden, humoren og viddet – altså hos Lilholt – har været påkrævet i mange situationer. Den sidste som virkelig har været ved vores side – især i Polen under de katastrofale køreture, var Kim Larsen med “De fortabtes avenue” og “soldaterkammerat” …. vi har sgu fulgtes i tykt og tyndt – vi har været et godt team, der delte alt, både det sjove og det trælse ….. og så har vi kørt gennem rigtig mange fortabte avenuer – så mange, at selv en gammel socialist som mig må indrømme, at man er skideheldig at bo i et land som Danmark med al dens skønhed og velfærd!!!!!

Efterhånden som vi nærmede os Thorsminde, var det ligesom om dampen var ved at gå af kedlen, meeeeeen klokken knapt 6 kunne vi køre ind på parkeringspladsen, åbne døren OG gå ud i friheden ….. ned på høfden, hvor vi plejer at stå, lade roen falde over en og blive blæst igennem ….. og så ned på stranden og blive lidt våd ….. denne gang lidt meget våd, da der kom en ekstra kraftig bølge :-p ……. og så var man for alvor kommet hjem!

Sjovt nok er høfden i Thorsminde det eneste sted indtil nu, hvor Kaptajnen ikke har været en skide bolværksmatros …. der går hun gladeligt ud hver eneste gang ….. så hvem ved, måske er det alligevel en kvalitetsbevidst kaptajn vi holder os :-p

Vores lille trio ved det rigtige vand - det bedste vand i verden ..... så er der fred til sjæl og sind

Vores lille trio ved det rigtige vand - det bedste vand i verden ..... så er der fred til sjæl og sind

Fra Thorsminde kørte vi ud over det øde vestjyske landskab ….. og der er nu noget ved Bøvlingbjerg ….. sidst jeg var der, var jeg ved at blive jordet af en ørn ….. denne gang var det en flok kvæg ….. der holdt en mand og gloede på dem ….. og hvor var det dejligt at høre en mand, der snakkede møj mere vestjysk en mig, da jeg spurgte ham om han kendte noget til, hvis kvæg det var. …. han kendte navnene på alle de omkringliggende gårde ….. så er man da kommen hjem 🙂

Syd for Struer holdt vi lige en bette pause ved vandet, for så havde vi simpelthen haft grabberne i alt vandet omkring Danmark ….. det var nu kun mig, der liiiiige skulle dyppe fingrene …. og nu var vi næsten hjemme, så kunne de da ikke nægte mig at kravle lidt på stenene …. det gjorde de heller ikke, de udnyttede det bare groft :-p

Endelig må der kravles på sten .... Struer fjord

Endelig må der kravles på sten .... Struer fjord

 

Turen fortsatte og vi nåede hurtigt næsten hjem. Vi gjorde lige holdt i Sjørup, for Kaptajnen skulle lige smukeseres inden hjemkomsten, og så gik den ellers med “Soldaterkamerat” for fulde drøn de sidste 3 kilometer hjem!

Kaptajnen vågnede pludselig til dåd, da hun skulle gøres klar til den store hjemkomst

Kaptajnen vågnede pludselig til dåd, da hun skulle gøres klar til den store hjemkomst

Man kunne nu ellers godt være i tvivl om, hvorvidt Kaptajnen helllere ville have været blevet tilbage i Tyskland, for hun blev da mere og mere tysk nationalistisk efterhånden som vi kom hjemover ….. Hun startede cirka et kvarter efter vi var kommet til Danmark lørdag med højlydt at erklære : LORTELAND ….. hun var træt af, at der ikke var sæbe på vandrehjemmet i Padborg :-p
Vi nåede Lånum og blev modtaget af en flok glade folk i et pænt og rent hus, som sagtens kunne holde de polske standarder :-p og så havde vi en rigtig hyggelig aften, hvor Malthe, CC og Tobias gik i musik, Asbjørn i nørd, Line i skriveri …. og jeg var bare træt ….. 2800 km på 8 dage – det giver nogle indtryk, der lige skal bearbejdes!!!
Jeg burde nok slutte med en evaluering af turen – men den har Gitte, Line og jeg vidst lavet sammen, så jeg vil bare sige, at det var en forrygende fed, forfærdelig, forundrende og festlig tur med mine to dejlige rejsefæller 🙂

Reklamer

Tøsetur Polen …. øh Tyskland …. Danmark 10. juli – et par gange eller 3 over grænsen

Som sagt så kørte vi fra Kiel mod Padborg  – der var godt nok heftig trafik, og der var lige en overgang, hvor vi kørte på en 3sporet motorvej, der blev gjort 4 sporet fordi man skulle bruge nødsporet som krybespor ….. dvs. hvis man kørte under 120 ca….. det var altså lidt vildt – det var sådan lidt polsk – der var biler alle vegne, som slingrede ud og ind mellem hinanden i vild fart …… Yes all I want to do is drive :-p

Nord for Slesvig var vejene som sædvanligt stille og rolige, indtil vi kom til vejarbejdet, hvor de to spor i vores retning pludselig blev til 4, fordi der også skulle være plads til de modkørende ….. pludselig var der kø, og trafikken gik helt i stå ….. det viste sig, at der var en bil foran os, der var kørt i stykker, og som lige skulle skubbes ind i den rabat, der ikke var der ….. nøj hvor må det være øv at stå der ! For at det ikke skal være løgn, så små 500 meter længere henne holdt politiet og var ved at afspærre et område, hvor endnu en bil var kørt i stykker ….. nøj hvor øv!

Omkring klokken…..noget ….. havnede vi i Padborg ved vandrehjemmet, der lå smidt ude midt på en mark. Vi var nu ret ligeglade med beliggenheden, for nu var vi i DK, og nu skulle der bare pakkes ud og ryddes op, og så kunne vi finde noget aftensmad bagefter.

 

Værelset blev altså hurtigt lidt fyldt .... først gulvet, så sengen ..... så blev der pakket ud og pakket om og pakket sammen, og til sidst var det faktisk lige så fuldt igen, men der var da i det mindste orden i rodet ! ´.... og os som bare startede med et par rejsetasker .... var der nogen, der sagde kvinder og shopping?

Værelset blev altså hurtigt lidt fyldt .... først gulvet, så sengen ..... så blev der pakket ud og pakket om og pakket sammen, og til sidst var det faktisk lige så fuldt igen, men der var da i det mindste orden i rodet ! ´.... og os som bare startede med et par rejsetasker .... var der nogen, der sagde kvinder og shopping?

Efter omrokeringen af vores ting, futtede vi ud i dytten og satte kursen sydover igen …. vi kørte lige omkring Frøslev lejren….. så havde vi da været der …. og så kørte vi ellers til Flensborg, hvor jeg lige for en sikkerheds skyld skulle høre om alle havde pas og pung med …… og nej ….. min pung med Lines og mit pas og mit kørekort lå på den danske side i vandrehjemmet. Det kan nok være at Gitte lige overtog pilothvervet …. en ting er at køre i Tyskland uden pas, men så også at køre uden kørekort ….. det turde jeg godt nok ikke!!!

Derfor gik turen tilbage til Padborg efter min pung, og derefter endnu engang til Flensborg, hvor vi fandt en Gyldne Måge, hvor vi underlig nok kom til at føle os hjemme på en lidt alternativ måde …. ved nabobordet sad nemlig bl.a. en dame, der sådan lige midt i maden udbrød ! a ska’ dæleme pis” …… ja så var den jo ligesom rent hjemme!!!!!

Efter maden ville vi lige ned at se havnen, det hører sig jo ligesom til – i denne ferie har der ikke været en eneste by med vand, uden at vi har besøgt det, og Flensborg skulle da ikke være nogen undtagelse ….. heldigvis!!!!

Heldigvis for da vi kom ned til havnen, var der propfyldt, der var nemlig havnefest! Vi fandt en parkeringsplads et par gader væk, og gik ned og tog del i løjerne. Det første vi mødte var en gut på en scene, der virkelig var fut under …. han var godt nok lige ved at være færdig, men han kunne da sætte fut i folk.

Uden i havnen lå en masse store skibe – isbryder fra Stettin, forskellige tyske dampskibe osv…. og rundt i havnen defilerede mindre både forbi på rad og række og hilse på dem …. det var altså fedt at opleve. Alle bådene tuttede til hinanden, og en præsterede endda at spille en lille melodi.

Udover bådene var der boder med mad, slik og krims krams  …. men krims krams i Tyskland kan prismæssigt slet ikke måle sig med krimskrams i Polen, så vi nøjedes med at kigge.

Det var virkelig en fed oplevelse at gå der, hvor halvdelen snakkede dansk, mange snakkede plattysk og så var der også nogle, der tilfældigvis snakkede tysk …. sikken et leben!

Liv på havnen hele aftenen indtil Kaptajnen gik død i den øverste køje

Liv på havnen hele aftenen indtil Kaptajnen gik død i den øverste køje

Pludselig omkring ellevetiden lød der et gigantisk brag og hele havnen blev helt stille – det var indledningen til det mest fantastiske fyrværkeri, jeg nogen sinde har set – det var simpelthen bare SÅ ´flot med farver og mønstre, lyde …. ikke brag men hvislelyde ….. og diverse effekter – det stod på i ca 20 minutter, hvorefter alle på havnen klappede og alle bådede tudede deres cadeau til fyrværkerimesteren, der lige kvitterede med to ekstra raketter.

Så var aftenen slut for vores vedkommende, og  vi raidede lige en shellbutik for lidt drikkelse og satte kursen over grænsen endnu engang – fik kaptajnen lagt i seng og satte os liiiiiigen ½ time ude i kulden med en øl og en smøg og summede over den dejlige dag, det havde været

Tøsetur Polen … øh Tyskland – 10. juli – pjaskvåd Lübecktur og hyggelige Kiel

Det var møj tidligt morgen, da vi skulle op, for ligesom de der tyskere holder på tidlige sengetider, så var det sgu lige så tidligt op – vi skulle være ude senest …. halv ti tror jeg …. så op, ud af fjerene, lidt morgenmad i skrutten og så ud at se på det Lübeckske byliv …. det var nu ikke vild møj spændende …. altså udover at få parkeret, vade igennem nogle gamle gader og huse og opleve regnvejr….. hold da op det regnede!

Vi købte to paraplyer, men Gittes knækkede lynhurtigt, og Line pakkede så sin sammen, så den ikke også skulle knække …. bah så var vi jo lige vidt – våde blev vi i hvert fald.

 

Et kæmpe stort kirkerum .... jeg ved ikke om de skal stå op dernede under kirkegangen, for stole var der ikke mange af

Et kæmpe stort kirkerum .... jeg ved ikke om de skal stå op dernede under kirkegangen, for stole var der ikke mange af

Vi var inde at se Sct. Nicolai kirke – den var rigtig rigtig møj stor, men hvor var den dog kedelig indrettet. Lige inden for indgangen var der en café til den ene side og en restaurant til den anden side ….. lidt weird i en kirke – men ellers var der bare et stort tomt hvidt hvidt rum 😦

Ok jeg overdriver måske en smule, for vi så faktisk et sjovt gammelt hus, der lå skrå op ad en vej …. vinduerne sad ligeså skrå, og især det sidste vindue i rækken så ud til at skulle forsøge at følge brostenene …. hold da op, hvor var det skævt – vi talte lidt om, hvor træls det ville være, hvis gulvene var lige så skæve :-p

Der blev også tid til lidt shopping, men både New Yorker og H&M var lige så kedelige som i Polen og temmelig dyre, så dem gad vi ikke! TIl gengæld fandt vi en butik, der hedder Forever 18 – se de havde en masse sjovt tøj, og det endte da også med nye bukser, et bælte, noget andet krimskrams til Line og en jakke til mig 🙂

Vi så også et torv …. fra alle sider, både i bil og til fods …. det er en lidt træls by at køre i, for der er en del ensrettede gader, og når man først får sig forvildet ind, kan det være svært at komme ud igen – derfor blev vi fanget på byens torv.

Derudover så vi mest vand – Lübeck er jo en by omgivet af volde og voldgrave, så der er en del vand ….. når man så tager regnvejret med i betragtning, så bliver det en del.

Lübeck i regnvejr

Lübeck i regnvejr

Al det vand kan blive for møj selv for en garvet søulk, så vi blev enige om at futte videre i dagens program …. derfor gik turen en tur til Kiel! Se det var møj sjovere – der var nemlig solskin, det var rigtig dejlig!!!

I Kiel fandt vi hurtigt en parkeringsplads, og fik en rigtig rigtig lang gåtur! Det første vi stødte på, var en musikbutik af de mere sjove, der var nemlig ikke bare dyre instrumenter, men også dyre nørdede gadgets – kopper med noder, smykker formede som forskellige instrumenter osv…. og så havde de en ret ligegyldig indehaver, hun talte i telefon i et rum ved siden af, og det blev hun ved med, for vi var jo ” bare kiggere” som hun sagde nok så fint på tysk – og vi kunne have taget hele butikken med, uden at hun opdagede det!

Næste observation var noget mere imødekommende, det var nemlig nede ved vandet, hvor der lå duer, måger, ænder og gæs – og der var især to gæs, der rigtig rigtig gerne ville snakke, de kunne slet ikke forstå, at vi ikke havde noget brød til dem!

En smuk park, grumset vand og søde gæs

En smuk park, grumset vand og søde gæs

Efter snakken med de små gæs,gik vi videre i forsøget på at finde centrum – det lykkedes også, der var da i hvert fald en gigantisk lang gågade, og lidt længere henne mødte der os et syn, der fik Line til at juble – nemlig hendes yndlingsfærge, som efter hendes opfattelse suverænt er hendes, nemlig StenaLine …. Vi vadede liidt længere, og så et skilt  der viste mod slottet! Det skulle vi da se, og vi vadede og vadede og var faktisk lige ved at gå forbi det hersens slot, som næstefter det svenske slot, er det grimmeste jeg nogensinde har set.
Vi fik en god lang gåtur igennem gågaden og afprøvet nogle rullende trapper …. sådan cirka en 4 – 5 etager op og ned i Karstadt, inden vi dejsede omkring ved en tysk – tyrkisk grillbar på gågaden. Det var et ganske ok sted, selvom grillfatter bestemt aldrig nogen sinde ville få stress – jeg tror han brugte tæt på ti minutter på at hælde sodavand op og i det hele taget så var han sådan en sjældenhed af en mand, der kunne multitaske, men dog i et meget meget sløvt tempo …. glemsom var han også, for Gitte bestilte en sodavand nummer to, som vi ventede et kvarters tid på – bare fordi manden havde stillet den ved det forkerte bord.
Verdens grimmeste slot, kraner i noget bedre stand end i Polen, Lines elskede Stena Line, Der Kieler Juwelier fra Skagen Denmark .....sagde nogen sprogforvirring? og endelig Line og Gitte ved grillbaren på gågaden i Kiel

Verdens grimmeste slot, kraner i noget bedre stand end i Polen, Lines elskede Stena Line, Der Kieler Juwelier fra Skagen Denmark .....sagde nogen sprogforvirring? og endelig Line og Gitte ved grillbaren på gågaden i Kiel

Omkring halv fem skulle vi til at finde bilen ….. nu var gode råd dyre, for hvor pokker var vi lige henne???? Jeg mente at vi havde gået parallelt tilbage i forhold til turen ned til slottet, og så måtte vi jo bare skulle noget længere tilbagead ….. Gitte anede ikke hvor vi var ….. men Line var som altid forbandet skråsikker på, at ´hun vidste, hvor vi var ….. vi havde ikke så mange andre valg end at følge hende ….. jeg gik lidt og tænkte, at denne gang var hun altså forkert på den, for der var ikke et eneste hus, jeg kunne kende …. men pludselig vupti stod vi lige ved parkeringspladsen ….. hun havde kunnet kende nogle af husene fra da vi kom kørende igennem byen …. så endnu en gang var det vildt heldigt, at vi havde vores lille Stifinderkaptajnsbolværksmatros med os 🙂
Nå men i godt humør hoppede vi ind i vores lille blå trofaste følgesvend, nu skulle det blive spændende at komme ud af Kiel og nordpå mod mere kendte egne. Det første vi skulle var at holde for rødt lys, og mens vi holdt der, bankede det lige pludselig på min rude …. jeg blev lidt rundforvirret, hvad havde jeg nu gjort forkert???? Det var en yngre gut, der med et stort grin spurgte ” Was kostet denn eine tur … gefahr … noget mit ihrer Taxa?  lol lol lol …. heldigvis var jeg hurtig nok til at svare Es ist doch kostenlos …. så grinede han og vi, og han futtede tilbage til sin bil og vi kunne køre videre for grønt lys ….. det var virkelig et hyggeligt indslag i det ellers så stive tyske landskab!
Således kørende nordpå at de ret så befærdede motorveje, vil jeg afslutte dette indlæg og fortsætte dagens beretninger i næste indslag

Tøsetur Polen 9.juli – Som kom vetjyderne lige til deres ret igen

Jeg vågnede ved fødselsdagssang fra Line og Gitte OG varm morgenkaffe – det var simpelthen helt perfekt 🙂

Vejret var dejligt, med solskin og lidt vind, så Gitte gik og spejdede, om der da ikke kunne komme en enkelt lige byge, for hun mente vidst ikke, at der kunne være så meget forskel på, hvor søde vi lige havde været :-p

Vi startede dagen med lækkert morgenbad og derefter lige så lækker morgenmad på hotellet – det var ren hygge.

Derefter forlod vi hotellet og kørte helt ind i midten af byen, for at se, om vi kunne finde en parkeringsplads! Det lykkedes, og ikke alene fandt vi en plads, men parkeringsvagten talte dansk – det var lidt sjovt! Faktisk har det været sådan i Polen, at de folk, der har været mest åbne og venlige og talt med os uanset om de kunne eller ej, har været parkeringsvagterne ….. det er da lidt sjovt, at det lige netop er dem, der har været mest servicemindede!

Nå men vi startede byturen med at gå på stranden, hvor vi blev blæst rigtig godt igennem – det var simpelthen dejligt! Der var en god nordvestenvind og vandet bed en smule, så det var simpelthen helt perfekt!

Frisk sus fra nordvest ..... det smagte lidt af fisk :-)

Frisk sus fra nordvest ..... det smagte lidt af fisk 🙂

Efter strandturen gik vi på shopping i de små boder, som hele byen var fyldt af. Hold da helt op, der var meget krimskrams! Rav er meget meget billig, og det samme er krystal, så det var der en del af. Pirat og sømandstemaet er også noget de dyrker, så der var skibe én masse og alt muligt pirathalløj. Derudover var der ure, smykker, glasvarer, fede engle, tøj, tasker og legetøj, og altsammen til spotpriser. Det kan godt være at Slotyen er mere værd end den danske krone, men købekraften i den danske krone er over dobbelt så meget værd, så man kunne få noget for pengene.

Midt i vores shoppen rundt, faldt vi over en isbar – det skulle vi da lige udnytte, så vi fik flotte is, cola, kaffe og milkshake – det var rigtig lækkert. Line og Gitte havde smuglet sig til at shoppe, uden at jeg havde set det, så jeg fik en lille grøn frø af dem, magen til den jeg havde i bilen, som havde mistet benet. Det her var nu ikke bare en lille grøn frø ….. nej det var en meget speciel frø, den var nemlig piercet i begge hænder ….. den var piercet med de sødeste øreringe, som havde fiskefacon og som havde den der lille blå sten, som jeg ikke kan huske, hvad hedder, men som jeg også har andre smykker med, og som jeg er helt vild med 🙂 Tusind tusind tak til Gitte og Line 🙂

hygge på iscafe - velkommen til frø og tak for gaven piger

hygge på iscafe - velkommen til frø og tak for gaven piger

 På et tidspunkt var der ligesom blevet shoppet igennem, og vi var enige om, at vi nok hellere måtte begynde at vende næsen sydover mod Szczecin for bagefter at futte mod Lübeck, så vi kunne være der i nogenlunde fornuftig tid. Derfor var det aus and goodbye til Miedzyzdroje, som havde været et yderst positivt bekendtskab, og næsen sydover. Vi gjorde holdt i Wolin, hvor vi fandt et posthus ….. det var skisme ligesom bureaukratisk og stift som hjemme, så der skyndte vi os ud fra. Vi fandt også et supermaked …. kunne vi nu handle sprut og smøger der, behøvede vi jo ikke køre om Szczecin….. men nej – de tog ikke visa …. så derfor futtede vi lige over og kiggede den vikingeudstilling de havde …. det var nu ikke så møj, et palisadeværk, et par skibe og et par huse, så det var hurtigt klaret!

Vikingebyen i Wolin er en rekonstruktion af nogle bygninger man har fundet på stedet

Vikingebyen i Wolin er en rekonstruktion af nogle bygninger man har fundet på stedet

 

 Efter Wolin gik turen mod Szczecin – vejene var rimelige så det tog et par timer. Vi fandt ….. næsten selv …. et indkøbscenter, som vi havde set, da vi var i byen, men som vi ikke havde været inde i! Det havde den fordel, at det lå udenfor byen, så det mente vi, ville være passende at raide. Lige da vi kom ind, var det første vi så, en skobutik, der hed CCC ….. den måtte vi da lige studere, og det endte da også med, at jeg købte et par blå plateausko. Der var også en Deichman, hvor Line købte et par sko. Vi skulle have lidt at spise – det blev på sådan et kinesersted, hvor vi købte forårsruller …. de mærkeligste forårsruller jeg endnu har smagt …. de var fyldt med røget skinke, og overhældt med sur-sød-sauce …… Gitte var ikke så vild med dem, men Line, der liiiiiige til en afveksling ikke var sulten, og som købte en smoothie, kunne godt lide dem, så det blev Gitte, der måtte gå sulten fra bordet denne gang.

 Efter spisningen gik vi ind i supermarkedet, der var ret sikkerhedsfokuseret, for vores ting, som vi medbragte udefra skulle i en pose og limes sammen, inden vi måtte gå ind. Supermarkedet var ligesom de andre, vi har set, gigantisk stort med enormt mange ting. De havde en enorm lang række med hele kasser af slik, hvor man så kunne vælge efter “bland selv metoden …. hvis ikke jeg husker helt galt, var det omkring 2 kroner for 100 g. Lakrids havde de som sædvanligt ikke rigtigt noget af, bortset fra en ting ….. det første lakridsprodukt vi har set i Polen, nemlig salte fisk …. så dem skulle jeg liiiiiige have en pose af!

Vi fik også províanteret sprut …. ikke så meget, men Gitte fik fundet en flaske vodka, og jeg faldt over nogle smukke flasker med Mjød ….. nu har vi jo fundet ud af at honning hedder både miød og honning på polsk ….. så hvad der egentlig var i flaskerne, vides ikke, men det får CC og Mikkel lov til at finde ud af, for jeg købte en flaske til hver af dem! Vi fik også købt parfume – det var vildt billigt ….. Gitte havde sine overvejelser, for hun mente, at det var kopiprodukter .´… og det kan da også godt være, at det var, men når de blev solgt i et almindeliigt supermarked med andre navne, så skal man altså være kender, for at vide det, og det er jeg ikke, så jeg tog et par flasker med med god samvittighed.

Line fik købt nogle batmanting – det var hun vildt glad for!

Vi var så så “heldige” lige en sidste gang at møde den polske surhed, for kassedamen i supermarkedet var godtnok en sur strigle …. hun havde ikke noget sprog ….. hun forsøgte ikke engang  at sige noget – hun var bare stram i betrækket – Gitte havde taget et par stykker frugt i en pose, dem lagde damen bare til side uden et ord …. om de skulle vejes, eller om der var for lidt i, melder historien ikke noget om!

Endelig ude igen, fandt vi en kiosk med en lige så syrlig ung dame, hvor vi fik købt et par kartonner cigaretter og så kunne vi endelig om længe vinke bye bye til Szczecin, og efter små 20 minutter også til Polen, da vi krydsede grænsen til Tyskland. De første kilometer, kunne man nu ikke mærke det på vejene, for den tidligere østtyske motorvej var også en gammel startbane eller noget – det gik i hvertfald temmelig humpende over stok og sten.

Klokken omkring 9 nåede vi Lübeck, og fandt rimelig hurtigt det Jugendherberge vi skulle være på. Vi fik os indkvarteret, og efter vejledning fra receptionisten fandt vi også et sted at hæve penge og et sted at få aftensmad. Det var en lille italiensk spisested, der hed La Casa. Det var en meget meget venlig kvindelig tjener, og hvor var det dejligt igen at møde en smule service, og kort efter sad vi hyggeligt bænket med det lækreste mad, vi havde fået længe …. selv Line ville gerne have aftensmad!

Fed mad i Polen - ja og flødesovs i Tyskland :-)

Fed mad i Polen - ja og flødesovs i Tyskland 🙂

 
Efter spisningen gik vi tilbage til vandrehjemmet, fik betalt og fik købt internettid …. 21 kr for en time, som vi slet ikke fik brug for, fordi det viste sig, at jeg kunne logge på uden kode, og fordi vi slet ikke havde en time til rådighed ….. i Tyskland er det nemlig sådan, at man lukker klokken 24, og så har folk bare at gå i seng …… efter deres mening i hvert fald. Da det gik op for os, at alt blev låst af, og vi ikke engang kunne komme ud at ryge, kom vestjyderne i aktion ….. det ville vi bestemt ikke finde os i, så vi gav os til at brokke os, og den her lille inderpige noget, som skulle lukke, fik hele smøren både på tysk og engelsk samtidig, og hun argumenterede at så skulle vi have købt en nøgle inden receptionen lukkede ….. vi fortalte hende, at det var der absolut ingen, der havde fortalt os, så det ville vi bare ikke finde os i.
Enden på legen blev, at vi fik en nøgle, gik ud og røg et par smøger bare fordi vi kunne, og futtede i seng – der var jo ikke så meget andet fornuftigt at tage sig til, og nu havde vi fået vores vilje …… ikke fordi det var nødvendigt, men bare fordi vi ku, og sådan nogle som os skal et par fjollede tyskere da ikke komme og tro, at de kan bestemme over :-p

Tøsetur Polen 8. juli fortsat

Som sagt nåede vi langt om længe vores hotel i Miedzyzdroje – rezidencja 5 – Det var nærmest nogle palæ-lignende bygninger malet i gyldne farver, med en lille parklignende have foran – det så virkelig lovende ud.

Vi kørte ind for at parkere, men der var ikke lige nogle pladser, så vi endte i en baggård – bag facaden, der var knapt så vedligeholdt, men skidt dytten fik da en plads.

Hotelmutter var sådan en rigtigt spans MAMMA – stor krøllet mørkhåret dame ….. der KUN talte POLSK 😦   Hun var meget overstrømmende venlig i sit tonefald – som jo var det eneste vi kunne forstå 🙂 Vi skulle betale for overnatningen, det blev lidt af en opgave, for damen kunne ikke finde ud af at bruge sin visaautomat – hun stak mit visakort ind 3 gange forkert, så viste Gitte hende, hvordan det skulle gøres. Dernæst kunne hun ikke forstå, at 350 polske penge var det sammen som 680 danske – så måtte jeg tegne og fortælle. Alt imens det skete, spyttede automaten papir ud, hvor der stod en masse krimskrams – og så kunne hun ikke finde ud af, om der var betalt ….. vi måtte hen og læse igen – og Gitte og jeg var ret enige om, at mit hævekort IKKE skulle i den automat igen – så vi fastholdt at den altså havde sagt at transaktionen var gennemført …. det kunne damen slet ikke forstå, men accepterede det dog til sidst.

Vi blev så vist op på vores værelse – wauw det var en helt anden standard en vi var vant til …. der var kun lige gangene, der viste, at vi var i Polen og at de har et sjovt forhold til farver …. det kunne nemlig lige så godt have været i Sct. Pauli eller på Vesterbro – de var skrigende pinke!

Hotellet i Miedzyzdroje for og bag facaden

Hotellet i Miedzyzdroje for og bag facaden

Efter et hurtigt kig på værelset drog vi ud i det nordøstpolske aftenliv – vi havde en mission om at få noget at spise inden det blev alt for sent – vi havde nemlig ikke fået noget siden morgenmaden.  Vi nåede sådan set ikke længere end 10 skridt fra hotellet, før den polske business startede i form af boder, hvor de solgte en blandet landhandel af frugt, grønt og krims-krams.
Pludselig så vi en Netto butik – den måtte vi lige ind at se, bare sådan for at finde ud af, om de kunne holde Dansk Supermarkeds standarder i Polen! Vi kunne godt se, at den lille Netto-hund så ud til at længes hjem, og da vi kom ind, kunne vi pludselig forstå hvorfor!!!! Det var et stort rod – det var møgbeskidt og deres frugt og grønt afdeling, lignede noget, der var løgn …. det vrimlede med bananfluer og rådne grøntsager – det var simpelthen ulækkert.
Vi styrtede ud af butikken og mod centrum, hvor der var et lystigt liv af krimskrams-butikker, værtshuse, spisesteder, boder, gøgl og ….. en fandens masse mennesker. Efter en pæn gåtur mellem alle de her spisesteder, fandt vi et sted, hvor vi kunne læse spisekortet – det stod nemlig også på tysk ! Vi fik Line overtalt til også at spise, da man kunne få salat ….. så der slog vi os ned ved et bord på gaden, hvor der var en stemning blandet mellem stram tysk tyroleradfærd og almindelig polsk rod. Vi fik bestilt vores mad …. og pludselig hørte vi musik fra parken ved siden af ….. ikke bare musik, men ham der, vi ikke lige kunne huske, hvad hed, men som spiller mange af de der glade party party sange – bl.a. Mambo nr. 5 … jeg sendte straks et par smsser til Danmark for lige at få navnet …. Tobias og svarede næsten samtidig Lou Bega …… nåe ja , det var det da også! Gitte styrtede op for at se, om det virkelig var ham, eller bare en eller anden kopi – men manden var altså ægte nok!!!!
Vi fik vores mad …. det var spændende ….. Lines salat sejlede i marinade, og Gitte og jeg fik pommes frites så tykke som mit håndled indeholdende ligeså meget friturefedt og så fik vi Schnitzler – panerede, og det var 3cm panering og 1 cm kød – dertil var den der specielle polsk-tyske salat a la coleslaw med gulerød og hvidkål og eddike, hvor ingredienserne var most sammen til ukendelighed og bare lå der og lignede rigtig meget en klump noget, der virkelig ikke havde lyst til at blive spist !!! Men ok – det var tung mad, men slet ikke så ringe, og vi var sultne, og ville i øvrigt gerne op at se musik, så vi nærmest slugte maden, så vi kunne komme videre i programmet!
Polsk fastfood

Polsk fastfood

Efter spisningen gik vi så over i parken for at høre Lou Bega – det var en fed oplevelse! Manden sang som altid meget livligt, og publikum var delt i to – når det var de mindre kendte sange, kunne man se, hvem der var udlændinge, for det var de eneste der var med, når det var de mest kendte sange, så var polakkerne også med. Der var dog en vildt dygtig konferencier – han kunne gejle folket op, ikke at jeg forstod, hvad han sagde, men det lykkedes ham da at få folk til at heppe så meget, at der blev lavet 3 ekstranumre.
Lou Bega i Miedzyzdroje

Lou Bega i Miedzyzdroje

Efter den oplevelse gik vi en tur på stranden – det var bare så smukt der i solnedgangen!. Det var virkelig Miami beach wanna be – med strandbarer, udsmykning og den fik ikke for lidt, men det er da rart at se, at man nogen steder i Polen faktisk kan finde ud af at udnytte sine ressourcer!
Vi så et vikingeskib ligge ude på vandet, og forsøgte længe at tage billeder af det, men det var svært, fordi det var ved at blive mørkt …. det lykkedes da den kom nærmere på ….. og så viste det sig at være en fiskekutter som man havde udsmykket og anvendte som sejlende restaurant 🙂
Miedzyzdroje beach by night

Miedzyzdroje beach by night

Efter turen på stranden brugte vi resten af aftenen på at kigge krimskrams – der var vildt meget og til små priser – problemet var bare, at man vil jo gerne skelne mellem skidt krimskrams og godt krimskrams, og det er bestemt ikke til i sådan nogle boder – men vi fik kigget rigtig meget, og det var rigtig hyggeligt og rart med mennesker, ting og sager, musik, fest og farver i et virvar.
På et tidspunkt ville vi vende næsen hjemad …… meeeeeen hvor var det????? Gitte og jeg var totalt lost, for det var blevet mørkt, og vi anede simpelthen ikke, hvor vi var! Heldigvis havde vi Line med, hun var vores stifinder på denne tur – hun var slet ikke i tvivl, og ledte os med sikker hånd ned i de mere skumle steder af byen, og lige ppludselig stod vi foran hotellet.
Råhygge i dobbeltsengen

Råhygge i dobbeltsengen

Inde på hotellet blev der straks dømt hygge – Line og Gitte tømte en pose chokolader ud på sengen og lagde sig på hver sin side af den og guffede løs, mens jeg liiiiiige snakkede med folk hjemme, der gerne vil ønske tillykke med fødselsdagen. Bagefter blev der drukket kaffe på terassen, røget, nørdet, skrevet og så var det ellers sengetid.
Det var en rigtig dejlig og hyggelig feriedag, og aftenens oplevelser kunne fuldt ud gøre det ud for den lidt lange køretur vi også havde været på!

Tøsetur Polen 8. juli Så fandt vi Polens udgave af Skagen

I dag var vi rimeligt tidligt oppe, for foran os ventede en køretur på 356 km, som jvf gpssen var sat til 5½ time …… meeeeen vi vidste jo bedre – det ville sikkert tage mindst syv!

Turen gik til Miedzyzdroje i det nordøstligste Polen, som skulle være vores sidste stop i Polen inden vi tog tilbage til Tyskland.

Først startede vi dog dagen med morgenmad. Det var resterne fra aftensmaden dagen i forvejen, så det var slet ik’ så ringe endda. Derefter pakkede vi sammen og kiggede lige rundt en ekstra gang i vores “lejlighed” – som vi jo havde haft for os selv begge dage. Line udtrykte det ret godt, da vi snakkede om det klamphuggeri, der var lavet : “jamen det er jo sådan ligesom det far laver!”

Gør-det-selv-manden- har vidst været på spil

Gør-det-selv-manden- har vidst været på spil

Nu er det ikke fordi, det absolut behøver at være “gør-det-selv-arbejde …. se vi har nemlig studeret den polske arbejdskraft og arbejdsmoral på nær hold, og det er ikke fordi, det er noget at prale af. I butikkerne, hvor service skulle være en kerneydelse, har vi primært fundet, sure mine, stædighed og sjusk – men det er dog peanuts, i forhold til kommunalarbejdernes indsats …. de danske kommunalarbejdere – i ved, manden med skovlen på skiltene, er yderst flittige og arbejdsomme sammenlignet med polakkerne. Sagen er nemlig, at i de to dage vi har være i Gdynia, har vi haft mulighed for at studere et projekt, hvor der skulle graves en brøndring ned i fortovet lige overfor, hvor vi boede! Det har været et spændende studie – de var en varierende bunke mennesker til arbejdet, men for det meste en 7 – 8 stykker! Oftest foregik det sådan, at en mand arbejdede, og de andre betragtede, hvad han lavede. På et tidspunkt, skulle der fyldes jord i hullet, så kom der en lastbil med et halvt læs jord, som han læssede ned – kørte igen, og kom tilbage med endnu et halvt læs ….. det gjorde han en 3 – 4 gange. Mens manden var væk efter jord, gik der så en mand og glattede det med en skovl, mens resten stod og gloede …… effektivitet???????
IMG_0718

Nå men tilbage til vores pakning ….. ikke alene har min lille nye dyt gjort det rigtig godt og kørt maaaaaaange kilometer – “Kammeraten” har vi døbt den, fordi den følger os i tykt og tyndt uden at klage ….. det har mine sko også – de har ikke klaget, de har bare givet op – de flækkede simpelthen, så de blev efterladt i Gdynia i en skraldespand.

Det var så mine sandalers endeligt

Det var så mine sandalers endeligt

Omkring klokken halv elleve tog vi afsted fra Gdynia – i øsende regnvejr, og vi kørte og kørte ….. og kørte, men først efter en time, var vi ude af Gdynia!

Det stod ned i stænger, og vejene er ikke designet til at lede vandet væk, men på trods af hele floder ned af vejen, holdt polakkerne en gennemsnitsfart på 60 - 100 km/t

Det stod ned i stænger, og vejene er ikke designet til at lede vandet væk, men på trods af hele floder ned af vejen, holdt polakkerne en gennemsnitsfart på 60 - 100 km/t

 

Efter maaaaaaange timers køretur ….. jeg mener det var ved 4 tiden, var solen kommet frem – i hvert fald sådan periodisk, og vi var nået op i de nordlige polske skovegne. På et tidspunkt holdt vi ind på en rasteplads og parkerede ved siden af en polsk – dansk lastbil ….. manden og forvognen var polsk, men hængeren var fra Andreas Andreasen i Padborg .,….. såddan vogne skulle vi komme til at se en hel del af.
Det var en velfortjent pause, og vi nød virkelig pausen under bagklappen af kammeraten, og bare tanken om, at vi nu var i nærheden af vestlig civilisation var rigtig rar. Line var gået helt i sump inde på bagsædet ….. tænk at den pige kan sidde i timevis uden hverken vådt eller tørt ….. bare sidde og stene musik og skrive historie ….. så det var kun Gitte og jeg, der havde brug for at strække benene.

IMG_0737

 

Omkring klokken halv fem nåede vi så til  Miedzyzdroje, og indrømmet, det var noget af en overraskelse – det væltede rundt med turister og biler og der var blomster og flotte huse, og et tons hoteller – vi var vidst kommet til et meget mondænt område !

Vi havde dog et problem, for Bette Kriistian kunne ikke finde vores hotel, den havde nemlig slet ikke det gadenavn “Recidenzia” kodet ind ….. så vi startede med at lede efter et turistkontor med et kort ….. og måske nogen, der kunne tale så vi kunne forstå dem…… det lykkkedes …. næsten – vi fandt turistinfo, men damen der var der, var ved at lukke og var sur – og i øvrigt kunne/ville hun ikke tale andet end kaudervælsk, så Gitte fangede kun noget med plads og kommuna ….. så ja – vi skulle på jagt.

Vi fandt en stor parkeringsplads i nogle slumlignende omgivelser – der spurgte vi så parkeringsvagten – og HAN kunne vise os vej – selvom vi stadig ikke forstod så meget af, hvad han sagde …. han havde nemlig et lille visitkort med et mikroskopisk bykort på, så satte han en prik og pegede et par gange til højre og venstre, så havde vi da retningen.

Vi kørte videre – fandt også gaden i nærheden af hotellet, så efter at have spurgte om vej to ekstra gange, hvor nogle venlige polske kvinder pegede til højre og venstre, fandt vi hotellet – det var ren luxus …. næsten …. men det vil jeg fortælle om i næste indlæg.

Tøsetur Polen 7. juli fortsat

 

Efter turen i koncentrationslejren kørte vi stille og roligt tilbage mod Gdynia. Stemningen var særdeles eftertænksom, for det havde faktisk været en ret voldsom oplevelse at se den lejr. Det blev absolut ikke bedre, da vi ca. 10 km fra lejren ser, at der er sket en ulykke, hvor en lille bil er krøllet totalt sammen nede i en vejgrøft, og kort til efter kommer både vejvæsen og ambulance drønende…..vi ved at der var liv i manden, der kørte galt, for der var en polak, der stod og talte med ham ind ad vinduet.

Så var vores bæger af ikke rare oplevelser ligesom fyldt, og vi valgte at holde ind på en tankstation – endnu engang med kun polsktalende mennesker – for liiiiige at få det hele på afstand. Her fik Gitte en burger – som i stedet for salat indholdt noget sauerkrautlignende mos – det var hun ikke helt tilfreds med! Jeg fik en kop almindelig kaffe …… helt almindelig var den nu ikke, for det var stempelkaffe, der ikke var blevet siet, så jeg fik vand og bønner i en stor pærevælling – det var dæleme stærkt 🙂

Vi kørte gennem Gdansk, hvor vi egentlig ville have holdt i centrum, men det fik vi ikke liiiiiiige gjort, vi fik alligevel set en del af byen, og den var faktisk i den pænere ende – sådan sammenlignet med Stettin – vi så bl.a. bygningskraner o.lgn…. der så ud til et være i ganske ok stand, omend lidt gammeldags. Der var rigtig mange højhuse, de var i ganske fin stand, og så har polakkerne noget med farver – de bruger alle mulige farver i en stor pærevælling, så det kan virkeliig blive noget rod at se på. Vejene i Gfansk var ret fine – det var ret nye mangesporede veje, men der var altså også rigtig meget trafik.

Vi kørte så til  centrum i Gdynia og endte på havnen …. og hold da op for et havneområde! Det var kæmpestort, med store både, turistbåde, cafeterier og et væld af krimskramsboder ….. så der var lige lidt at kigge på.

Det var ikke just småjoller, der lå på havnen i Gdynia

Det var ikke just småjoller, der lå på havnen i Gdynia

 Denne søde lille sag, ville vi godt have været ude at sejle en tur med, men vores bolværkskaptajn havde ikke lige lyst :-p

 
Denne søde lille sag, ville vi godt have været ude at sejle en tur med, men vores bolværkskaptajn havde ikke lige lyst :-p
Vi brugte god til på at hygge og kigge på havnen, men på et tidspunkt vendte vejret fra dejligt solskin til styrtende regn – der kom virkelig vand ned, og pludselig forsvandt alle folk til højre og venstre! Det gjorde vi nu ikke, for vandet kom så hurtigt, at vi jo blev våde lige med det samme – og hvad så, lidt våd eller meget våd, det er vel et fedt.
Oppe for enden af havneområdet lå en slags center, hvor der var biograf, legeområde, spisesteder og nogle enkelte udsøgte butikker, bl.a. så vi denne butiksmuseum, der fik os til at tænke på Mikkel og Bt:
Captajn Morgans messroom club var en kahyt med alt muligt sømandsragelse i

Captajn Morgans messroom club var en kahyt med alt muligt sømandsragelse i

Messroom er vidst et meget godt udtryk

IMG_0698

 

På et tidspunkt stilnede regnen af, og solen kom frem – det var faktisk et utroligt smukt syn at se skovene oppe på bjergene dampe:
Efter regn kommer damp

Efter regn kommer damp

Omkring klokken 9 var vi ved at være godt sultne, så vi ville finde noget at spise. Det viste sig ikke at være helt let, men pludselig faldt vi over Alma, der viste sig at være et supermarked med rimeligere priser end det, vi havde besøgt om morgenen. Hos Alma fik vi handlet lidt lækkert, så vi da i det mindste kunne lave lidt fødselsdagshygge for Gitte. Vi studerede øl, og de havde stillet øllene op efter nationalitet – det var lidt sjovt, for Tuborg var uden nationalitet, og Carlsberg stod som en tysk øl!
Da vi kom “hjem” på vores “vandrehjem”, dækkede vi bord og spiste lidt lækkert mad. Gitte fik snakket lidt med familien, og det, der skulle have været fødselsdagshygge, udviklede sig til en jagt på et sted at sove den næste nat ….. det var lidt svært at finde til de penge, vi ville bruge på det, men endelig lykkedes det, og vi fik faktisk også booket til resten af ferien, men inden vi var færdige, nåede klokken altså også at blive 3 om natten. I Polen har de ikke de lyse nætter, så det er simpelthen bare kulsort udenfor – jeg vidste dog fra dagen i forvejen, at omkring klokken halv fire begynder mågerne at skrige, og lidt senere begynder det så småt at lysne, så vi blev enige om, at vi nok hellere måtte finde en seng.
Fødselsdagsbarnet ved vores "overdådige" aftensmadsbord

Fødselsdagsbarnet ved vores "overdådige" aftensmadsbord