Tøsetur Polen 6. juli …. en polsk time kan sagtens udkonkurere en jysk mandetime

Turen skulle gå nordøst over til Gdynia, der ligger lidt nord for Gdansk …… der var 341 km, og det skulle efter gpssens bedste skud tage 5 timer …… Det undrede os virkeligt – hvordan kan man køre så kort en strækning på så lang tid ???? men jo jo , det kan man sagtens, når vejene er dårlige nok, og de 5 timer blev til omkring 8, for vejene var mere end dårlige!!!! Det var i den forbindelse, at udtrykket en polsk time kom op at vende, for de 5 timer holdt da overhovedet ikke – men omvendt, det eneste tidspunkt polakkerne skynder sig, det er når de kører i bil!

Jeg har tidligere beskrevet trafikken inde i Sczecin, men nu kom vi ud på landet ….. på Eurapavej 28 ….. så forventer man at den er stor – det er den også efter polsk standard – men efter dansk standard puha da da ikke noget man skal lege med derhjemme. På de bedste steder var den ligesom Holstebrovejen -men med en million små byer og et par store, som vi også skulle ind igennem. Ud over størrelsen af vejene, vcar der også standarden ……. de var hullede – nogle steder som startbanen i Grove, bare med større mellemrum mellem betonklodserne – så var der typisk hastighedsbegrænsning på 100

Jeg har endelig spottet den polske trafikkultur – det er noget i retning af luk øjnene og sømmet i bund for helvede …… nej i praksis så er der vidst nok en masse færdselsregler – der er i hvert fald mange skilte – fartbegrænsninger o.lgn….. men de er nærmest at betragte som guidelines – folk gør alligevel som det passer dem! Derfor skal man have øjne og ører åbne – kommer der nogen bagfra, som vil om, så er det klogest at trække ind i nødsporet og lade dem komme om, for de kører under alle omstændigheder – dobbelt optrukken eller ej! Kommer der nogle modkørende, der vil overhale, er det også smart at flytte sig, for de gør det under alle omstændigheder – modkørende eller ej!  Rigtig hyggeligt blev det så, når både bagfrakommende og modkørende ville overhale på samme tid – og ekstra spændende, hvis det passede med, at nødsporet var besat af folk, der sad ved deres små boder for at sælge frugt ……. tungen lige i munden siger jeg bare!!!! På dårlige vejstrækninger var der hastighedsbegrænsning på 70 og nogle gange 50 – vejkvaliteten var liige til at få alle indre organer rystet løs med, hvis man kørte med den angivne hastighed, men who cares – de drønede bare af sted – heller, huller i vejen – manglende vej ingen hindring for de polske bilister ….. så alt i alt, man tager ikke en afslappende køretur i Polen – det er tungen lige i munden og så bare derudaf …… og så er 8 timers kørsel altså laaaaaang tid!

Da vi kom til Gdynia, skulle vi finde den angivne adresse, men det husnummer vi søgte, var der bare ikke – ligegyldigt hvor meget Gitte pillede ved Lille Christian, kunne hun ikke få den til at vise det sted, hvor vi skulle bo – ergo måtte vi ud at spørge! Vi mødte ikke en eneste, der kunne engelsk eller tysk, men en meget venlig mand kunne bekræfte, at vi var på den rigtige vej, og så måtte vi bare lede efter nummeret.

Efter lang tids vaden op og ned af fortovet ved en af hovedfærdselsårerne gennem byen – en 4-6 sporet vej – fandt vi endelig vores “hotel” …. det lå på hjørnet og med indgang på en helt anden gade! Det var nu et biproblem, det største problem var  huset, vi skulle bo i! Det var virkelig noget gammelt lort – forfaldent og øv – det lignede noget, der kunne brase sammen, hvornår det skulle være. Var det slemt udenfor, blev det værre, da vi kom ind – det var en byggeplads!!!! Trappeopgangen var i krybekælderstørrelse og der var ingen lys – så vi famlede os frem!

På 2 sal mødte vi den fyr, der lejede værelser ud ….. han hed Tobiasz og var vældig vældig sød – det hjalp bare ikke rigtig på kvaliteten af huset! Han viste os helt op under taget, hvor der bag en gammel ramponeret dør viste sig en nyrenoveret lejlighed – hvor vi fik en ok flot værelse i den ene ende. Vi var de eneste på stedet, så i realiteten havde vi en hel lejlighed med køkken – alrum, 3 toiletter og 2 badeværelser + vores værelse helt for os selv. Det var altsammen meget godt, men da jeg spurgte ind til nødudgang og sikkerhed, kunne gutten fortælle, at der ikke var noget overhovedet! SHIT SHIT SHIT – det var i nødstilfæde enten krybekælder trappen eller ud af vinduet og maaaaaange meter ned på gaden! Det var altså ikke videre spændende!

vores "nødudgang" ..... jeg rystede lidt på hånden, for der var dæleme langt ned

vores "nødudgang" ..... jeg rystede lidt på hånden, for der var dæleme langt ned

 

Nå men nu var det ikke skidt det hele – vi futtede nemlig ret hurtigt af sted fra “hotellet” – vi ville finde vand – og det gjorde vi! På den modsatte side af vejen, hvor vi boede, gik nemlig vejen ned til stranden 500 m væk – og hvilken strand!!!! Det var et lækkert lækkert sted – så det var rent guld for sjælen endelig at opleve noget rart i Polen

udsigt ind over gdansk

udsigt ind over gdansk

Reklamer