Tøsetur Polen 8. juli Så fandt vi Polens udgave af Skagen

I dag var vi rimeligt tidligt oppe, for foran os ventede en køretur på 356 km, som jvf gpssen var sat til 5½ time …… meeeeen vi vidste jo bedre – det ville sikkert tage mindst syv!

Turen gik til Miedzyzdroje i det nordøstligste Polen, som skulle være vores sidste stop i Polen inden vi tog tilbage til Tyskland.

Først startede vi dog dagen med morgenmad. Det var resterne fra aftensmaden dagen i forvejen, så det var slet ik’ så ringe endda. Derefter pakkede vi sammen og kiggede lige rundt en ekstra gang i vores “lejlighed” – som vi jo havde haft for os selv begge dage. Line udtrykte det ret godt, da vi snakkede om det klamphuggeri, der var lavet : “jamen det er jo sådan ligesom det far laver!”

Gør-det-selv-manden- har vidst været på spil

Gør-det-selv-manden- har vidst været på spil

Nu er det ikke fordi, det absolut behøver at være “gør-det-selv-arbejde …. se vi har nemlig studeret den polske arbejdskraft og arbejdsmoral på nær hold, og det er ikke fordi, det er noget at prale af. I butikkerne, hvor service skulle være en kerneydelse, har vi primært fundet, sure mine, stædighed og sjusk – men det er dog peanuts, i forhold til kommunalarbejdernes indsats …. de danske kommunalarbejdere – i ved, manden med skovlen på skiltene, er yderst flittige og arbejdsomme sammenlignet med polakkerne. Sagen er nemlig, at i de to dage vi har være i Gdynia, har vi haft mulighed for at studere et projekt, hvor der skulle graves en brøndring ned i fortovet lige overfor, hvor vi boede! Det har været et spændende studie – de var en varierende bunke mennesker til arbejdet, men for det meste en 7 – 8 stykker! Oftest foregik det sådan, at en mand arbejdede, og de andre betragtede, hvad han lavede. På et tidspunkt, skulle der fyldes jord i hullet, så kom der en lastbil med et halvt læs jord, som han læssede ned – kørte igen, og kom tilbage med endnu et halvt læs ….. det gjorde han en 3 – 4 gange. Mens manden var væk efter jord, gik der så en mand og glattede det med en skovl, mens resten stod og gloede …… effektivitet???????
IMG_0718

Nå men tilbage til vores pakning ….. ikke alene har min lille nye dyt gjort det rigtig godt og kørt maaaaaaange kilometer – “Kammeraten” har vi døbt den, fordi den følger os i tykt og tyndt uden at klage ….. det har mine sko også – de har ikke klaget, de har bare givet op – de flækkede simpelthen, så de blev efterladt i Gdynia i en skraldespand.

Det var så mine sandalers endeligt

Det var så mine sandalers endeligt

Omkring klokken halv elleve tog vi afsted fra Gdynia – i øsende regnvejr, og vi kørte og kørte ….. og kørte, men først efter en time, var vi ude af Gdynia!

Det stod ned i stænger, og vejene er ikke designet til at lede vandet væk, men på trods af hele floder ned af vejen, holdt polakkerne en gennemsnitsfart på 60 - 100 km/t

Det stod ned i stænger, og vejene er ikke designet til at lede vandet væk, men på trods af hele floder ned af vejen, holdt polakkerne en gennemsnitsfart på 60 - 100 km/t

 

Efter maaaaaaange timers køretur ….. jeg mener det var ved 4 tiden, var solen kommet frem – i hvert fald sådan periodisk, og vi var nået op i de nordlige polske skovegne. På et tidspunkt holdt vi ind på en rasteplads og parkerede ved siden af en polsk – dansk lastbil ….. manden og forvognen var polsk, men hængeren var fra Andreas Andreasen i Padborg .,….. såddan vogne skulle vi komme til at se en hel del af.
Det var en velfortjent pause, og vi nød virkelig pausen under bagklappen af kammeraten, og bare tanken om, at vi nu var i nærheden af vestlig civilisation var rigtig rar. Line var gået helt i sump inde på bagsædet ….. tænk at den pige kan sidde i timevis uden hverken vådt eller tørt ….. bare sidde og stene musik og skrive historie ….. så det var kun Gitte og jeg, der havde brug for at strække benene.

IMG_0737

 

Omkring klokken halv fem nåede vi så til  Miedzyzdroje, og indrømmet, det var noget af en overraskelse – det væltede rundt med turister og biler og der var blomster og flotte huse, og et tons hoteller – vi var vidst kommet til et meget mondænt område !

Vi havde dog et problem, for Bette Kriistian kunne ikke finde vores hotel, den havde nemlig slet ikke det gadenavn “Recidenzia” kodet ind ….. så vi startede med at lede efter et turistkontor med et kort ….. og måske nogen, der kunne tale så vi kunne forstå dem…… det lykkkedes …. næsten – vi fandt turistinfo, men damen der var der, var ved at lukke og var sur – og i øvrigt kunne/ville hun ikke tale andet end kaudervælsk, så Gitte fangede kun noget med plads og kommuna ….. så ja – vi skulle på jagt.

Vi fandt en stor parkeringsplads i nogle slumlignende omgivelser – der spurgte vi så parkeringsvagten – og HAN kunne vise os vej – selvom vi stadig ikke forstod så meget af, hvad han sagde …. han havde nemlig et lille visitkort med et mikroskopisk bykort på, så satte han en prik og pegede et par gange til højre og venstre, så havde vi da retningen.

Vi kørte videre – fandt også gaden i nærheden af hotellet, så efter at have spurgte om vej to ekstra gange, hvor nogle venlige polske kvinder pegede til højre og venstre, fandt vi hotellet – det var ren luxus …. næsten …. men det vil jeg fortælle om i næste indlæg.

Reklamer

Tøsetur Polen 7. juli fortsat

 

Efter turen i koncentrationslejren kørte vi stille og roligt tilbage mod Gdynia. Stemningen var særdeles eftertænksom, for det havde faktisk været en ret voldsom oplevelse at se den lejr. Det blev absolut ikke bedre, da vi ca. 10 km fra lejren ser, at der er sket en ulykke, hvor en lille bil er krøllet totalt sammen nede i en vejgrøft, og kort til efter kommer både vejvæsen og ambulance drønende…..vi ved at der var liv i manden, der kørte galt, for der var en polak, der stod og talte med ham ind ad vinduet.

Så var vores bæger af ikke rare oplevelser ligesom fyldt, og vi valgte at holde ind på en tankstation – endnu engang med kun polsktalende mennesker – for liiiiige at få det hele på afstand. Her fik Gitte en burger – som i stedet for salat indholdt noget sauerkrautlignende mos – det var hun ikke helt tilfreds med! Jeg fik en kop almindelig kaffe …… helt almindelig var den nu ikke, for det var stempelkaffe, der ikke var blevet siet, så jeg fik vand og bønner i en stor pærevælling – det var dæleme stærkt 🙂

Vi kørte gennem Gdansk, hvor vi egentlig ville have holdt i centrum, men det fik vi ikke liiiiiiige gjort, vi fik alligevel set en del af byen, og den var faktisk i den pænere ende – sådan sammenlignet med Stettin – vi så bl.a. bygningskraner o.lgn…. der så ud til et være i ganske ok stand, omend lidt gammeldags. Der var rigtig mange højhuse, de var i ganske fin stand, og så har polakkerne noget med farver – de bruger alle mulige farver i en stor pærevælling, så det kan virkeliig blive noget rod at se på. Vejene i Gfansk var ret fine – det var ret nye mangesporede veje, men der var altså også rigtig meget trafik.

Vi kørte så til  centrum i Gdynia og endte på havnen …. og hold da op for et havneområde! Det var kæmpestort, med store både, turistbåde, cafeterier og et væld af krimskramsboder ….. så der var lige lidt at kigge på.

Det var ikke just småjoller, der lå på havnen i Gdynia

Det var ikke just småjoller, der lå på havnen i Gdynia

 Denne søde lille sag, ville vi godt have været ude at sejle en tur med, men vores bolværkskaptajn havde ikke lige lyst :-p

 
Denne søde lille sag, ville vi godt have været ude at sejle en tur med, men vores bolværkskaptajn havde ikke lige lyst :-p
Vi brugte god til på at hygge og kigge på havnen, men på et tidspunkt vendte vejret fra dejligt solskin til styrtende regn – der kom virkelig vand ned, og pludselig forsvandt alle folk til højre og venstre! Det gjorde vi nu ikke, for vandet kom så hurtigt, at vi jo blev våde lige med det samme – og hvad så, lidt våd eller meget våd, det er vel et fedt.
Oppe for enden af havneområdet lå en slags center, hvor der var biograf, legeområde, spisesteder og nogle enkelte udsøgte butikker, bl.a. så vi denne butiksmuseum, der fik os til at tænke på Mikkel og Bt:
Captajn Morgans messroom club var en kahyt med alt muligt sømandsragelse i

Captajn Morgans messroom club var en kahyt med alt muligt sømandsragelse i

Messroom er vidst et meget godt udtryk

IMG_0698

 

På et tidspunkt stilnede regnen af, og solen kom frem – det var faktisk et utroligt smukt syn at se skovene oppe på bjergene dampe:
Efter regn kommer damp

Efter regn kommer damp

Omkring klokken 9 var vi ved at være godt sultne, så vi ville finde noget at spise. Det viste sig ikke at være helt let, men pludselig faldt vi over Alma, der viste sig at være et supermarked med rimeligere priser end det, vi havde besøgt om morgenen. Hos Alma fik vi handlet lidt lækkert, så vi da i det mindste kunne lave lidt fødselsdagshygge for Gitte. Vi studerede øl, og de havde stillet øllene op efter nationalitet – det var lidt sjovt, for Tuborg var uden nationalitet, og Carlsberg stod som en tysk øl!
Da vi kom “hjem” på vores “vandrehjem”, dækkede vi bord og spiste lidt lækkert mad. Gitte fik snakket lidt med familien, og det, der skulle have været fødselsdagshygge, udviklede sig til en jagt på et sted at sove den næste nat ….. det var lidt svært at finde til de penge, vi ville bruge på det, men endelig lykkedes det, og vi fik faktisk også booket til resten af ferien, men inden vi var færdige, nåede klokken altså også at blive 3 om natten. I Polen har de ikke de lyse nætter, så det er simpelthen bare kulsort udenfor – jeg vidste dog fra dagen i forvejen, at omkring klokken halv fire begynder mågerne at skrige, og lidt senere begynder det så småt at lysne, så vi blev enige om, at vi nok hellere måtte finde en seng.
Fødselsdagsbarnet ved vores "overdådige" aftensmadsbord

Fødselsdagsbarnet ved vores "overdådige" aftensmadsbord

Tøsetur Polen – 7. juli – Gittes fødselsdag i Koncentrationslejren Stutthof

I dag er det Gittes fødselsdag HURRA HURRA HURRA! ….. ja det blev en noget anderledes fødselsdag hun holdt sig – og nok egentlig ikke den hyggeligste!

Dagen startede dog dejligt, med at vi kørte op til indkøbscentret vi fandt i gård, for at købe noget morgenmad i supermarkedet. Det viste sig at være centeret for de rigeste rige – det var alle mærkevarerne, der havde deres egne butikker ….. hvilket altså også gjorde sig gældende for supermarkedet – det var dæleme dyrt!!!! Vi gav bl.a. 22 kr. for en bakke tomater ….. vi kunne nok godt have fået nogle billigere, men vi kunne for pokker ikke læse deres skilte om hvad der var hvad!

Nå men vi kørte ned til stranden …. det var rigtig sunny beach noget, med en halv million mennesker, der badede, surfede og solede sig – det var kanon hyggeliigt. Der midt i alt sandet, fik vi vores morgenmad, der bestod af noget tomat, noget agurk, noget kød, en banan …. og så mælk – det fedtfattigste de havde på 2½% ….. noget cola og noget iste!

Morgenmad på Gdynia strandski eller noget :-)

Morgenmad på Gdynia strandski eller noget 🙂

 

Efter morgenmaden satte vi så kursen mod Stutthof eller Sztutowo som den hedder på polsk. Det var en lille køretur på 71 km og var sat til små 1½ time – så det var ikke så slem endda. Turen gik af en …. ikke stor, men meget befærdet vej ind til – og igennem Gdansk . Det var ret spændende, på et tidspunkt kørte vi, i hvert fald efter lugten at dømme, på en 4 sporet vej lige igennem en svovlsyrefabrik …. nøj det var krads!

Senere kom vi ud på nogle veje, der var mindre end Gl. Skolevej …. se det var virkelig spændende, for der var møj trafik, men ingen plads til at komme om …. tror nok, der var nogen, der var lidt trætte af vores lave hastighed på omkring 60.

Vi kom til Stutthof nogenlunde samtidig med, at vejret var ved at skifte fra sol og høj himmel, til trykkende, tung og småregnende ….. men det var dog intet imod, hvad der ventede os!

Det er svært at beskrive oplevelsen i koncentrationslejren ….. det korteste kan siges “tung og trykkende” som lige før det tordenvejr, der brød løs, da vi et par timer senere forlod lejren! Det var faktisk en barsk oplevelse …. da det var ligesom om alting blev så virkeligt der, om det så var lugten i barakkerne, var det ligesom om det lugtede af død og forrådnelse.

Nå men allerførst havde vi faktisk en lidt sjov oplevelse, for lige idet vi gik ind i lejren, slukkede jeg en cigaret på jorden, og beholdt filteret i hånden, for der var ikke lige en skraldespand. Det så en lille militærklædt vagt, og han sagde en masse meget hurtigt efter hinanden til mig på polsk. Det  fattede jeg jo hat af, så jeg gloede bare på ham. ……jeg ved ikke, om de bare tror vi turister er dumme eller hvad, men manden gentog alt det, han lige havde sagt – ligeså hurtigt en gang til på polsk ….. da jeg stadig intet fattede, gjorde han tegn til mig om at følge med, og så travede han med kæmpe skridt udenfor hegnet, og viste mig ….. et askebæger !

Nå men efter den indgangssalut, gik vi i gang med vores studium af koncentrationslejren….. hvor der heldigvis var en masse informationsskilte på både engelsk, tysk og polsk. Det første vi så var hovedbygningen – -en institutionslignende kæmpebygning, som faktisk var ganske flot vedligeholdt.

Til højre i billedet vagtstuen, hvor den hurtigtsnakkende vagt stod. Bagest i billedet hovedbygningen.

Til højre i billedet vagtstuen, hvor den hurtigtsnakkende vagt stod. Bagest i billedet hovedbygningen.

Murstensbygningerne var alle “administrative” bygninger, hvor man angiveligt foretog alt papirarbejdet, og hvor lejren officierer boede. Hele området bagved var fyldt af enormt lange træbarakker, hvor de indsatte levede, arbejdede og døde. Gasovnen og krematoriet var også murstensbygninger.

Stutthof blev bygget i 1939 og blev kaldt en arbejds- og rehabiliteringslejr. Den var primært tiltænkt personer fra Gdansk området og Pommern – man internerede jøde, intellektuelle og andre, som systemet opfattede som uheldige elementer. Senere, da lejren kom under Gestapos kommando, kom der også folk andre steder fra.

En hel barak fuld af sko fra de "indsatte" .... forestil jer lige lugten

En hel barak fuld af sko fra de "indsatte" .... forestil jer lige lugten

I de øvrige barakker – hvor der var en overophedet ækel fortættet stank af død – var der forskellige udstillinger, der fortalte om lejrens dagligdag og om de personer, der havde været i lejren. Desværre var meget af det på polsk, så det var lidt noget gætværk  – men der var mange billeder – mange ubehagelige billeder, så man blev virkelig fastholdt i en følelse af død og ulykke.

Et velkomstritual i lejren var, at man blev lagt over denne buk og pisket.

Et velkomstritual i lejren var, at man blev lagt over denne buk og pisket.

 

Dødens port - indgangen til selve lejren. På det lange græsareal stod  barakkerne og bagest i billedet kan skimtes krematoriet

Dødens port - indgangen til selve lejren. På det lange græsareal stod barakkerne og bagest i billedet kan skimtes krematoriet

Efter en lang og ikke videre opstemmende tur ned igennem barakkerne, endte vi ved gaskamret, krematoriet og banen, hvor man kørte togtransporter med folk til lejren …. det var nu ikke det eneste, de blev brugt til, for det viste sig, at den ene togvogn var et rullende gaskammer – man kørte folk et stykke ind i skoven, gassede dem og kørte tilbage og læssede dem ind i krematoriet.

Galgen blev brugt til de henrettelser, som skulle holdes hemmelig for de øvrige fanger

Galgen blev brugt til de henrettelser, som skulle holdes hemmelig for de øvrige fanger

 

Sonderbehandlung dvs gasning af jøder og polske modstandsfolk skete i dette rum

Sonderbehandlung dvs gasning af jøder og polske modstandsfolk skete i dette rum

Her brændte man alle døde og begravede deres aske lige udenfor bygningen. Rummet blev også brugt til eksekution af syge jødiske kvinder, der blev dræbt ved nakkeskud

Her brændte man alle døde og begravede deres aske lige udenfor bygningen. Rummet blev også brugt til eksekution af syge jødiske kvinder, der blev dræbt ved nakkeskud

 

Det rullende gaskammer - man transporterede fanger til lejren med tog, men man læssede også fanger i en lukket togvogn - kørte lidt ind i skoven, gassede dem og kom så tilbage med læsset og brændte det.

Det rullende gaskammer - man transporterede fanger til lejren med tog, men man læssede også fanger i en lukket togvogn - kørte lidt ind i skoven, gassede dem og kom så tilbage med læsset og brændte det.

I alt var der registreret 110 000 mennesker i Stutthof af forskellige nationaliteter – af dem døde 65 000 i perioden 1939 – 42.

Det var en voldsom omgang at komme igennem den koncentrationslejr, så vi skyndte os videre i programmet – det vil jeg så fortælle om i mit næste indlæg-