Tøsetur Polen 8. juli fortsat

Som sagt nåede vi langt om længe vores hotel i Miedzyzdroje – rezidencja 5 – Det var nærmest nogle palæ-lignende bygninger malet i gyldne farver, med en lille parklignende have foran – det så virkelig lovende ud.

Vi kørte ind for at parkere, men der var ikke lige nogle pladser, så vi endte i en baggård – bag facaden, der var knapt så vedligeholdt, men skidt dytten fik da en plads.

Hotelmutter var sådan en rigtigt spans MAMMA – stor krøllet mørkhåret dame ….. der KUN talte POLSK 😦   Hun var meget overstrømmende venlig i sit tonefald – som jo var det eneste vi kunne forstå 🙂 Vi skulle betale for overnatningen, det blev lidt af en opgave, for damen kunne ikke finde ud af at bruge sin visaautomat – hun stak mit visakort ind 3 gange forkert, så viste Gitte hende, hvordan det skulle gøres. Dernæst kunne hun ikke forstå, at 350 polske penge var det sammen som 680 danske – så måtte jeg tegne og fortælle. Alt imens det skete, spyttede automaten papir ud, hvor der stod en masse krimskrams – og så kunne hun ikke finde ud af, om der var betalt ….. vi måtte hen og læse igen – og Gitte og jeg var ret enige om, at mit hævekort IKKE skulle i den automat igen – så vi fastholdt at den altså havde sagt at transaktionen var gennemført …. det kunne damen slet ikke forstå, men accepterede det dog til sidst.

Vi blev så vist op på vores værelse – wauw det var en helt anden standard en vi var vant til …. der var kun lige gangene, der viste, at vi var i Polen og at de har et sjovt forhold til farver …. det kunne nemlig lige så godt have været i Sct. Pauli eller på Vesterbro – de var skrigende pinke!

Hotellet i Miedzyzdroje for og bag facaden

Hotellet i Miedzyzdroje for og bag facaden

Efter et hurtigt kig på værelset drog vi ud i det nordøstpolske aftenliv – vi havde en mission om at få noget at spise inden det blev alt for sent – vi havde nemlig ikke fået noget siden morgenmaden.  Vi nåede sådan set ikke længere end 10 skridt fra hotellet, før den polske business startede i form af boder, hvor de solgte en blandet landhandel af frugt, grønt og krims-krams.
Pludselig så vi en Netto butik – den måtte vi lige ind at se, bare sådan for at finde ud af, om de kunne holde Dansk Supermarkeds standarder i Polen! Vi kunne godt se, at den lille Netto-hund så ud til at længes hjem, og da vi kom ind, kunne vi pludselig forstå hvorfor!!!! Det var et stort rod – det var møgbeskidt og deres frugt og grønt afdeling, lignede noget, der var løgn …. det vrimlede med bananfluer og rådne grøntsager – det var simpelthen ulækkert.
Vi styrtede ud af butikken og mod centrum, hvor der var et lystigt liv af krimskrams-butikker, værtshuse, spisesteder, boder, gøgl og ….. en fandens masse mennesker. Efter en pæn gåtur mellem alle de her spisesteder, fandt vi et sted, hvor vi kunne læse spisekortet – det stod nemlig også på tysk ! Vi fik Line overtalt til også at spise, da man kunne få salat ….. så der slog vi os ned ved et bord på gaden, hvor der var en stemning blandet mellem stram tysk tyroleradfærd og almindelig polsk rod. Vi fik bestilt vores mad …. og pludselig hørte vi musik fra parken ved siden af ….. ikke bare musik, men ham der, vi ikke lige kunne huske, hvad hed, men som spiller mange af de der glade party party sange – bl.a. Mambo nr. 5 … jeg sendte straks et par smsser til Danmark for lige at få navnet …. Tobias og svarede næsten samtidig Lou Bega …… nåe ja , det var det da også! Gitte styrtede op for at se, om det virkelig var ham, eller bare en eller anden kopi – men manden var altså ægte nok!!!!
Vi fik vores mad …. det var spændende ….. Lines salat sejlede i marinade, og Gitte og jeg fik pommes frites så tykke som mit håndled indeholdende ligeså meget friturefedt og så fik vi Schnitzler – panerede, og det var 3cm panering og 1 cm kød – dertil var den der specielle polsk-tyske salat a la coleslaw med gulerød og hvidkål og eddike, hvor ingredienserne var most sammen til ukendelighed og bare lå der og lignede rigtig meget en klump noget, der virkelig ikke havde lyst til at blive spist !!! Men ok – det var tung mad, men slet ikke så ringe, og vi var sultne, og ville i øvrigt gerne op at se musik, så vi nærmest slugte maden, så vi kunne komme videre i programmet!
Polsk fastfood

Polsk fastfood

Efter spisningen gik vi så over i parken for at høre Lou Bega – det var en fed oplevelse! Manden sang som altid meget livligt, og publikum var delt i to – når det var de mindre kendte sange, kunne man se, hvem der var udlændinge, for det var de eneste der var med, når det var de mest kendte sange, så var polakkerne også med. Der var dog en vildt dygtig konferencier – han kunne gejle folket op, ikke at jeg forstod, hvad han sagde, men det lykkedes ham da at få folk til at heppe så meget, at der blev lavet 3 ekstranumre.
Lou Bega i Miedzyzdroje

Lou Bega i Miedzyzdroje

Efter den oplevelse gik vi en tur på stranden – det var bare så smukt der i solnedgangen!. Det var virkelig Miami beach wanna be – med strandbarer, udsmykning og den fik ikke for lidt, men det er da rart at se, at man nogen steder i Polen faktisk kan finde ud af at udnytte sine ressourcer!
Vi så et vikingeskib ligge ude på vandet, og forsøgte længe at tage billeder af det, men det var svært, fordi det var ved at blive mørkt …. det lykkedes da den kom nærmere på ….. og så viste det sig at være en fiskekutter som man havde udsmykket og anvendte som sejlende restaurant 🙂
Miedzyzdroje beach by night

Miedzyzdroje beach by night

Efter turen på stranden brugte vi resten af aftenen på at kigge krimskrams – der var vildt meget og til små priser – problemet var bare, at man vil jo gerne skelne mellem skidt krimskrams og godt krimskrams, og det er bestemt ikke til i sådan nogle boder – men vi fik kigget rigtig meget, og det var rigtig hyggeligt og rart med mennesker, ting og sager, musik, fest og farver i et virvar.
På et tidspunkt ville vi vende næsen hjemad …… meeeeeen hvor var det????? Gitte og jeg var totalt lost, for det var blevet mørkt, og vi anede simpelthen ikke, hvor vi var! Heldigvis havde vi Line med, hun var vores stifinder på denne tur – hun var slet ikke i tvivl, og ledte os med sikker hånd ned i de mere skumle steder af byen, og lige ppludselig stod vi foran hotellet.
Råhygge i dobbeltsengen

Råhygge i dobbeltsengen

Inde på hotellet blev der straks dømt hygge – Line og Gitte tømte en pose chokolader ud på sengen og lagde sig på hver sin side af den og guffede løs, mens jeg liiiiiige snakkede med folk hjemme, der gerne vil ønske tillykke med fødselsdagen. Bagefter blev der drukket kaffe på terassen, røget, nørdet, skrevet og så var det ellers sengetid.
Det var en rigtig dejlig og hyggelig feriedag, og aftenens oplevelser kunne fuldt ud gøre det ud for den lidt lange køretur vi også havde været på!
Reklamer