Tøsetur Polen …. øh Tyskland …. Danmark 10. juli – et par gange eller 3 over grænsen

Som sagt så kørte vi fra Kiel mod Padborg  – der var godt nok heftig trafik, og der var lige en overgang, hvor vi kørte på en 3sporet motorvej, der blev gjort 4 sporet fordi man skulle bruge nødsporet som krybespor ….. dvs. hvis man kørte under 120 ca….. det var altså lidt vildt – det var sådan lidt polsk – der var biler alle vegne, som slingrede ud og ind mellem hinanden i vild fart …… Yes all I want to do is drive :-p

Nord for Slesvig var vejene som sædvanligt stille og rolige, indtil vi kom til vejarbejdet, hvor de to spor i vores retning pludselig blev til 4, fordi der også skulle være plads til de modkørende ….. pludselig var der kø, og trafikken gik helt i stå ….. det viste sig, at der var en bil foran os, der var kørt i stykker, og som lige skulle skubbes ind i den rabat, der ikke var der ….. nøj hvor må det være øv at stå der ! For at det ikke skal være løgn, så små 500 meter længere henne holdt politiet og var ved at afspærre et område, hvor endnu en bil var kørt i stykker ….. nøj hvor øv!

Omkring klokken…..noget ….. havnede vi i Padborg ved vandrehjemmet, der lå smidt ude midt på en mark. Vi var nu ret ligeglade med beliggenheden, for nu var vi i DK, og nu skulle der bare pakkes ud og ryddes op, og så kunne vi finde noget aftensmad bagefter.

 

Værelset blev altså hurtigt lidt fyldt .... først gulvet, så sengen ..... så blev der pakket ud og pakket om og pakket sammen, og til sidst var det faktisk lige så fuldt igen, men der var da i det mindste orden i rodet ! ´.... og os som bare startede med et par rejsetasker .... var der nogen, der sagde kvinder og shopping?

Værelset blev altså hurtigt lidt fyldt .... først gulvet, så sengen ..... så blev der pakket ud og pakket om og pakket sammen, og til sidst var det faktisk lige så fuldt igen, men der var da i det mindste orden i rodet ! ´.... og os som bare startede med et par rejsetasker .... var der nogen, der sagde kvinder og shopping?

Efter omrokeringen af vores ting, futtede vi ud i dytten og satte kursen sydover igen …. vi kørte lige omkring Frøslev lejren….. så havde vi da været der …. og så kørte vi ellers til Flensborg, hvor jeg lige for en sikkerheds skyld skulle høre om alle havde pas og pung med …… og nej ….. min pung med Lines og mit pas og mit kørekort lå på den danske side i vandrehjemmet. Det kan nok være at Gitte lige overtog pilothvervet …. en ting er at køre i Tyskland uden pas, men så også at køre uden kørekort ….. det turde jeg godt nok ikke!!!

Derfor gik turen tilbage til Padborg efter min pung, og derefter endnu engang til Flensborg, hvor vi fandt en Gyldne Måge, hvor vi underlig nok kom til at føle os hjemme på en lidt alternativ måde …. ved nabobordet sad nemlig bl.a. en dame, der sådan lige midt i maden udbrød ! a ska’ dæleme pis” …… ja så var den jo ligesom rent hjemme!!!!!

Efter maden ville vi lige ned at se havnen, det hører sig jo ligesom til – i denne ferie har der ikke været en eneste by med vand, uden at vi har besøgt det, og Flensborg skulle da ikke være nogen undtagelse ….. heldigvis!!!!

Heldigvis for da vi kom ned til havnen, var der propfyldt, der var nemlig havnefest! Vi fandt en parkeringsplads et par gader væk, og gik ned og tog del i løjerne. Det første vi mødte var en gut på en scene, der virkelig var fut under …. han var godt nok lige ved at være færdig, men han kunne da sætte fut i folk.

Uden i havnen lå en masse store skibe – isbryder fra Stettin, forskellige tyske dampskibe osv…. og rundt i havnen defilerede mindre både forbi på rad og række og hilse på dem …. det var altså fedt at opleve. Alle bådene tuttede til hinanden, og en præsterede endda at spille en lille melodi.

Udover bådene var der boder med mad, slik og krims krams  …. men krims krams i Tyskland kan prismæssigt slet ikke måle sig med krimskrams i Polen, så vi nøjedes med at kigge.

Det var virkelig en fed oplevelse at gå der, hvor halvdelen snakkede dansk, mange snakkede plattysk og så var der også nogle, der tilfældigvis snakkede tysk …. sikken et leben!

Liv på havnen hele aftenen indtil Kaptajnen gik død i den øverste køje

Liv på havnen hele aftenen indtil Kaptajnen gik død i den øverste køje

Pludselig omkring ellevetiden lød der et gigantisk brag og hele havnen blev helt stille – det var indledningen til det mest fantastiske fyrværkeri, jeg nogen sinde har set – det var simpelthen bare SÅ ´flot med farver og mønstre, lyde …. ikke brag men hvislelyde ….. og diverse effekter – det stod på i ca 20 minutter, hvorefter alle på havnen klappede og alle bådede tudede deres cadeau til fyrværkerimesteren, der lige kvitterede med to ekstra raketter.

Så var aftenen slut for vores vedkommende, og  vi raidede lige en shellbutik for lidt drikkelse og satte kursen over grænsen endnu engang – fik kaptajnen lagt i seng og satte os liiiiiigen ½ time ude i kulden med en øl og en smøg og summede over den dejlige dag, det havde været

Reklamer

Tøsetur Polen … øh Tyskland – 10. juli – pjaskvåd Lübecktur og hyggelige Kiel

Det var møj tidligt morgen, da vi skulle op, for ligesom de der tyskere holder på tidlige sengetider, så var det sgu lige så tidligt op – vi skulle være ude senest …. halv ti tror jeg …. så op, ud af fjerene, lidt morgenmad i skrutten og så ud at se på det Lübeckske byliv …. det var nu ikke vild møj spændende …. altså udover at få parkeret, vade igennem nogle gamle gader og huse og opleve regnvejr….. hold da op det regnede!

Vi købte to paraplyer, men Gittes knækkede lynhurtigt, og Line pakkede så sin sammen, så den ikke også skulle knække …. bah så var vi jo lige vidt – våde blev vi i hvert fald.

 

Et kæmpe stort kirkerum .... jeg ved ikke om de skal stå op dernede under kirkegangen, for stole var der ikke mange af

Et kæmpe stort kirkerum .... jeg ved ikke om de skal stå op dernede under kirkegangen, for stole var der ikke mange af

Vi var inde at se Sct. Nicolai kirke – den var rigtig rigtig møj stor, men hvor var den dog kedelig indrettet. Lige inden for indgangen var der en café til den ene side og en restaurant til den anden side ….. lidt weird i en kirke – men ellers var der bare et stort tomt hvidt hvidt rum 😦

Ok jeg overdriver måske en smule, for vi så faktisk et sjovt gammelt hus, der lå skrå op ad en vej …. vinduerne sad ligeså skrå, og især det sidste vindue i rækken så ud til at skulle forsøge at følge brostenene …. hold da op, hvor var det skævt – vi talte lidt om, hvor træls det ville være, hvis gulvene var lige så skæve :-p

Der blev også tid til lidt shopping, men både New Yorker og H&M var lige så kedelige som i Polen og temmelig dyre, så dem gad vi ikke! TIl gengæld fandt vi en butik, der hedder Forever 18 – se de havde en masse sjovt tøj, og det endte da også med nye bukser, et bælte, noget andet krimskrams til Line og en jakke til mig 🙂

Vi så også et torv …. fra alle sider, både i bil og til fods …. det er en lidt træls by at køre i, for der er en del ensrettede gader, og når man først får sig forvildet ind, kan det være svært at komme ud igen – derfor blev vi fanget på byens torv.

Derudover så vi mest vand – Lübeck er jo en by omgivet af volde og voldgrave, så der er en del vand ….. når man så tager regnvejret med i betragtning, så bliver det en del.

Lübeck i regnvejr

Lübeck i regnvejr

Al det vand kan blive for møj selv for en garvet søulk, så vi blev enige om at futte videre i dagens program …. derfor gik turen en tur til Kiel! Se det var møj sjovere – der var nemlig solskin, det var rigtig dejlig!!!

I Kiel fandt vi hurtigt en parkeringsplads, og fik en rigtig rigtig lang gåtur! Det første vi stødte på, var en musikbutik af de mere sjove, der var nemlig ikke bare dyre instrumenter, men også dyre nørdede gadgets – kopper med noder, smykker formede som forskellige instrumenter osv…. og så havde de en ret ligegyldig indehaver, hun talte i telefon i et rum ved siden af, og det blev hun ved med, for vi var jo ” bare kiggere” som hun sagde nok så fint på tysk – og vi kunne have taget hele butikken med, uden at hun opdagede det!

Næste observation var noget mere imødekommende, det var nemlig nede ved vandet, hvor der lå duer, måger, ænder og gæs – og der var især to gæs, der rigtig rigtig gerne ville snakke, de kunne slet ikke forstå, at vi ikke havde noget brød til dem!

En smuk park, grumset vand og søde gæs

En smuk park, grumset vand og søde gæs

Efter snakken med de små gæs,gik vi videre i forsøget på at finde centrum – det lykkedes også, der var da i hvert fald en gigantisk lang gågade, og lidt længere henne mødte der os et syn, der fik Line til at juble – nemlig hendes yndlingsfærge, som efter hendes opfattelse suverænt er hendes, nemlig StenaLine …. Vi vadede liidt længere, og så et skilt  der viste mod slottet! Det skulle vi da se, og vi vadede og vadede og var faktisk lige ved at gå forbi det hersens slot, som næstefter det svenske slot, er det grimmeste jeg nogensinde har set.
Vi fik en god lang gåtur igennem gågaden og afprøvet nogle rullende trapper …. sådan cirka en 4 – 5 etager op og ned i Karstadt, inden vi dejsede omkring ved en tysk – tyrkisk grillbar på gågaden. Det var et ganske ok sted, selvom grillfatter bestemt aldrig nogen sinde ville få stress – jeg tror han brugte tæt på ti minutter på at hælde sodavand op og i det hele taget så var han sådan en sjældenhed af en mand, der kunne multitaske, men dog i et meget meget sløvt tempo …. glemsom var han også, for Gitte bestilte en sodavand nummer to, som vi ventede et kvarters tid på – bare fordi manden havde stillet den ved det forkerte bord.
Verdens grimmeste slot, kraner i noget bedre stand end i Polen, Lines elskede Stena Line, Der Kieler Juwelier fra Skagen Denmark .....sagde nogen sprogforvirring? og endelig Line og Gitte ved grillbaren på gågaden i Kiel

Verdens grimmeste slot, kraner i noget bedre stand end i Polen, Lines elskede Stena Line, Der Kieler Juwelier fra Skagen Denmark .....sagde nogen sprogforvirring? og endelig Line og Gitte ved grillbaren på gågaden i Kiel

Omkring halv fem skulle vi til at finde bilen ….. nu var gode råd dyre, for hvor pokker var vi lige henne???? Jeg mente at vi havde gået parallelt tilbage i forhold til turen ned til slottet, og så måtte vi jo bare skulle noget længere tilbagead ….. Gitte anede ikke hvor vi var ….. men Line var som altid forbandet skråsikker på, at ´hun vidste, hvor vi var ….. vi havde ikke så mange andre valg end at følge hende ….. jeg gik lidt og tænkte, at denne gang var hun altså forkert på den, for der var ikke et eneste hus, jeg kunne kende …. men pludselig vupti stod vi lige ved parkeringspladsen ….. hun havde kunnet kende nogle af husene fra da vi kom kørende igennem byen …. så endnu en gang var det vildt heldigt, at vi havde vores lille Stifinderkaptajnsbolværksmatros med os 🙂
Nå men i godt humør hoppede vi ind i vores lille blå trofaste følgesvend, nu skulle det blive spændende at komme ud af Kiel og nordpå mod mere kendte egne. Det første vi skulle var at holde for rødt lys, og mens vi holdt der, bankede det lige pludselig på min rude …. jeg blev lidt rundforvirret, hvad havde jeg nu gjort forkert???? Det var en yngre gut, der med et stort grin spurgte ” Was kostet denn eine tur … gefahr … noget mit ihrer Taxa?  lol lol lol …. heldigvis var jeg hurtig nok til at svare Es ist doch kostenlos …. så grinede han og vi, og han futtede tilbage til sin bil og vi kunne køre videre for grønt lys ….. det var virkelig et hyggeligt indslag i det ellers så stive tyske landskab!
Således kørende nordpå at de ret så befærdede motorveje, vil jeg afslutte dette indlæg og fortsætte dagens beretninger i næste indslag

Tøsetur Polen 9.juli – Som kom vetjyderne lige til deres ret igen

Jeg vågnede ved fødselsdagssang fra Line og Gitte OG varm morgenkaffe – det var simpelthen helt perfekt 🙂

Vejret var dejligt, med solskin og lidt vind, så Gitte gik og spejdede, om der da ikke kunne komme en enkelt lige byge, for hun mente vidst ikke, at der kunne være så meget forskel på, hvor søde vi lige havde været :-p

Vi startede dagen med lækkert morgenbad og derefter lige så lækker morgenmad på hotellet – det var ren hygge.

Derefter forlod vi hotellet og kørte helt ind i midten af byen, for at se, om vi kunne finde en parkeringsplads! Det lykkedes, og ikke alene fandt vi en plads, men parkeringsvagten talte dansk – det var lidt sjovt! Faktisk har det været sådan i Polen, at de folk, der har været mest åbne og venlige og talt med os uanset om de kunne eller ej, har været parkeringsvagterne ….. det er da lidt sjovt, at det lige netop er dem, der har været mest servicemindede!

Nå men vi startede byturen med at gå på stranden, hvor vi blev blæst rigtig godt igennem – det var simpelthen dejligt! Der var en god nordvestenvind og vandet bed en smule, så det var simpelthen helt perfekt!

Frisk sus fra nordvest ..... det smagte lidt af fisk :-)

Frisk sus fra nordvest ..... det smagte lidt af fisk 🙂

Efter strandturen gik vi på shopping i de små boder, som hele byen var fyldt af. Hold da helt op, der var meget krimskrams! Rav er meget meget billig, og det samme er krystal, så det var der en del af. Pirat og sømandstemaet er også noget de dyrker, så der var skibe én masse og alt muligt pirathalløj. Derudover var der ure, smykker, glasvarer, fede engle, tøj, tasker og legetøj, og altsammen til spotpriser. Det kan godt være at Slotyen er mere værd end den danske krone, men købekraften i den danske krone er over dobbelt så meget værd, så man kunne få noget for pengene.

Midt i vores shoppen rundt, faldt vi over en isbar – det skulle vi da lige udnytte, så vi fik flotte is, cola, kaffe og milkshake – det var rigtig lækkert. Line og Gitte havde smuglet sig til at shoppe, uden at jeg havde set det, så jeg fik en lille grøn frø af dem, magen til den jeg havde i bilen, som havde mistet benet. Det her var nu ikke bare en lille grøn frø ….. nej det var en meget speciel frø, den var nemlig piercet i begge hænder ….. den var piercet med de sødeste øreringe, som havde fiskefacon og som havde den der lille blå sten, som jeg ikke kan huske, hvad hedder, men som jeg også har andre smykker med, og som jeg er helt vild med 🙂 Tusind tusind tak til Gitte og Line 🙂

hygge på iscafe - velkommen til frø og tak for gaven piger

hygge på iscafe - velkommen til frø og tak for gaven piger

 På et tidspunkt var der ligesom blevet shoppet igennem, og vi var enige om, at vi nok hellere måtte begynde at vende næsen sydover mod Szczecin for bagefter at futte mod Lübeck, så vi kunne være der i nogenlunde fornuftig tid. Derfor var det aus and goodbye til Miedzyzdroje, som havde været et yderst positivt bekendtskab, og næsen sydover. Vi gjorde holdt i Wolin, hvor vi fandt et posthus ….. det var skisme ligesom bureaukratisk og stift som hjemme, så der skyndte vi os ud fra. Vi fandt også et supermaked …. kunne vi nu handle sprut og smøger der, behøvede vi jo ikke køre om Szczecin….. men nej – de tog ikke visa …. så derfor futtede vi lige over og kiggede den vikingeudstilling de havde …. det var nu ikke så møj, et palisadeværk, et par skibe og et par huse, så det var hurtigt klaret!

Vikingebyen i Wolin er en rekonstruktion af nogle bygninger man har fundet på stedet

Vikingebyen i Wolin er en rekonstruktion af nogle bygninger man har fundet på stedet

 

 Efter Wolin gik turen mod Szczecin – vejene var rimelige så det tog et par timer. Vi fandt ….. næsten selv …. et indkøbscenter, som vi havde set, da vi var i byen, men som vi ikke havde været inde i! Det havde den fordel, at det lå udenfor byen, så det mente vi, ville være passende at raide. Lige da vi kom ind, var det første vi så, en skobutik, der hed CCC ….. den måtte vi da lige studere, og det endte da også med, at jeg købte et par blå plateausko. Der var også en Deichman, hvor Line købte et par sko. Vi skulle have lidt at spise – det blev på sådan et kinesersted, hvor vi købte forårsruller …. de mærkeligste forårsruller jeg endnu har smagt …. de var fyldt med røget skinke, og overhældt med sur-sød-sauce …… Gitte var ikke så vild med dem, men Line, der liiiiiige til en afveksling ikke var sulten, og som købte en smoothie, kunne godt lide dem, så det blev Gitte, der måtte gå sulten fra bordet denne gang.

 Efter spisningen gik vi ind i supermarkedet, der var ret sikkerhedsfokuseret, for vores ting, som vi medbragte udefra skulle i en pose og limes sammen, inden vi måtte gå ind. Supermarkedet var ligesom de andre, vi har set, gigantisk stort med enormt mange ting. De havde en enorm lang række med hele kasser af slik, hvor man så kunne vælge efter “bland selv metoden …. hvis ikke jeg husker helt galt, var det omkring 2 kroner for 100 g. Lakrids havde de som sædvanligt ikke rigtigt noget af, bortset fra en ting ….. det første lakridsprodukt vi har set i Polen, nemlig salte fisk …. så dem skulle jeg liiiiiige have en pose af!

Vi fik også províanteret sprut …. ikke så meget, men Gitte fik fundet en flaske vodka, og jeg faldt over nogle smukke flasker med Mjød ….. nu har vi jo fundet ud af at honning hedder både miød og honning på polsk ….. så hvad der egentlig var i flaskerne, vides ikke, men det får CC og Mikkel lov til at finde ud af, for jeg købte en flaske til hver af dem! Vi fik også købt parfume – det var vildt billigt ….. Gitte havde sine overvejelser, for hun mente, at det var kopiprodukter .´… og det kan da også godt være, at det var, men når de blev solgt i et almindeliigt supermarked med andre navne, så skal man altså være kender, for at vide det, og det er jeg ikke, så jeg tog et par flasker med med god samvittighed.

Line fik købt nogle batmanting – det var hun vildt glad for!

Vi var så så “heldige” lige en sidste gang at møde den polske surhed, for kassedamen i supermarkedet var godtnok en sur strigle …. hun havde ikke noget sprog ….. hun forsøgte ikke engang  at sige noget – hun var bare stram i betrækket – Gitte havde taget et par stykker frugt i en pose, dem lagde damen bare til side uden et ord …. om de skulle vejes, eller om der var for lidt i, melder historien ikke noget om!

Endelig ude igen, fandt vi en kiosk med en lige så syrlig ung dame, hvor vi fik købt et par kartonner cigaretter og så kunne vi endelig om længe vinke bye bye til Szczecin, og efter små 20 minutter også til Polen, da vi krydsede grænsen til Tyskland. De første kilometer, kunne man nu ikke mærke det på vejene, for den tidligere østtyske motorvej var også en gammel startbane eller noget – det gik i hvertfald temmelig humpende over stok og sten.

Klokken omkring 9 nåede vi Lübeck, og fandt rimelig hurtigt det Jugendherberge vi skulle være på. Vi fik os indkvarteret, og efter vejledning fra receptionisten fandt vi også et sted at hæve penge og et sted at få aftensmad. Det var en lille italiensk spisested, der hed La Casa. Det var en meget meget venlig kvindelig tjener, og hvor var det dejligt igen at møde en smule service, og kort efter sad vi hyggeligt bænket med det lækreste mad, vi havde fået længe …. selv Line ville gerne have aftensmad!

Fed mad i Polen - ja og flødesovs i Tyskland :-)

Fed mad i Polen - ja og flødesovs i Tyskland 🙂

 
Efter spisningen gik vi tilbage til vandrehjemmet, fik betalt og fik købt internettid …. 21 kr for en time, som vi slet ikke fik brug for, fordi det viste sig, at jeg kunne logge på uden kode, og fordi vi slet ikke havde en time til rådighed ….. i Tyskland er det nemlig sådan, at man lukker klokken 24, og så har folk bare at gå i seng …… efter deres mening i hvert fald. Da det gik op for os, at alt blev låst af, og vi ikke engang kunne komme ud at ryge, kom vestjyderne i aktion ….. det ville vi bestemt ikke finde os i, så vi gav os til at brokke os, og den her lille inderpige noget, som skulle lukke, fik hele smøren både på tysk og engelsk samtidig, og hun argumenterede at så skulle vi have købt en nøgle inden receptionen lukkede ….. vi fortalte hende, at det var der absolut ingen, der havde fortalt os, så det ville vi bare ikke finde os i.
Enden på legen blev, at vi fik en nøgle, gik ud og røg et par smøger bare fordi vi kunne, og futtede i seng – der var jo ikke så meget andet fornuftigt at tage sig til, og nu havde vi fået vores vilje …… ikke fordi det var nødvendigt, men bare fordi vi ku, og sådan nogle som os skal et par fjollede tyskere da ikke komme og tro, at de kan bestemme over :-p