Tøsetur Polen – 7. juli – Gittes fødselsdag i Koncentrationslejren Stutthof

I dag er det Gittes fødselsdag HURRA HURRA HURRA! ….. ja det blev en noget anderledes fødselsdag hun holdt sig – og nok egentlig ikke den hyggeligste!

Dagen startede dog dejligt, med at vi kørte op til indkøbscentret vi fandt i gård, for at købe noget morgenmad i supermarkedet. Det viste sig at være centeret for de rigeste rige – det var alle mærkevarerne, der havde deres egne butikker ….. hvilket altså også gjorde sig gældende for supermarkedet – det var dæleme dyrt!!!! Vi gav bl.a. 22 kr. for en bakke tomater ….. vi kunne nok godt have fået nogle billigere, men vi kunne for pokker ikke læse deres skilte om hvad der var hvad!

Nå men vi kørte ned til stranden …. det var rigtig sunny beach noget, med en halv million mennesker, der badede, surfede og solede sig – det var kanon hyggeliigt. Der midt i alt sandet, fik vi vores morgenmad, der bestod af noget tomat, noget agurk, noget kød, en banan …. og så mælk – det fedtfattigste de havde på 2½% ….. noget cola og noget iste!

Morgenmad på Gdynia strandski eller noget :-)

Morgenmad på Gdynia strandski eller noget 🙂

 

Efter morgenmaden satte vi så kursen mod Stutthof eller Sztutowo som den hedder på polsk. Det var en lille køretur på 71 km og var sat til små 1½ time – så det var ikke så slem endda. Turen gik af en …. ikke stor, men meget befærdet vej ind til – og igennem Gdansk . Det var ret spændende, på et tidspunkt kørte vi, i hvert fald efter lugten at dømme, på en 4 sporet vej lige igennem en svovlsyrefabrik …. nøj det var krads!

Senere kom vi ud på nogle veje, der var mindre end Gl. Skolevej …. se det var virkelig spændende, for der var møj trafik, men ingen plads til at komme om …. tror nok, der var nogen, der var lidt trætte af vores lave hastighed på omkring 60.

Vi kom til Stutthof nogenlunde samtidig med, at vejret var ved at skifte fra sol og høj himmel, til trykkende, tung og småregnende ….. men det var dog intet imod, hvad der ventede os!

Det er svært at beskrive oplevelsen i koncentrationslejren ….. det korteste kan siges “tung og trykkende” som lige før det tordenvejr, der brød løs, da vi et par timer senere forlod lejren! Det var faktisk en barsk oplevelse …. da det var ligesom om alting blev så virkeligt der, om det så var lugten i barakkerne, var det ligesom om det lugtede af død og forrådnelse.

Nå men allerførst havde vi faktisk en lidt sjov oplevelse, for lige idet vi gik ind i lejren, slukkede jeg en cigaret på jorden, og beholdt filteret i hånden, for der var ikke lige en skraldespand. Det så en lille militærklædt vagt, og han sagde en masse meget hurtigt efter hinanden til mig på polsk. Det  fattede jeg jo hat af, så jeg gloede bare på ham. ……jeg ved ikke, om de bare tror vi turister er dumme eller hvad, men manden gentog alt det, han lige havde sagt – ligeså hurtigt en gang til på polsk ….. da jeg stadig intet fattede, gjorde han tegn til mig om at følge med, og så travede han med kæmpe skridt udenfor hegnet, og viste mig ….. et askebæger !

Nå men efter den indgangssalut, gik vi i gang med vores studium af koncentrationslejren….. hvor der heldigvis var en masse informationsskilte på både engelsk, tysk og polsk. Det første vi så var hovedbygningen – -en institutionslignende kæmpebygning, som faktisk var ganske flot vedligeholdt.

Til højre i billedet vagtstuen, hvor den hurtigtsnakkende vagt stod. Bagest i billedet hovedbygningen.

Til højre i billedet vagtstuen, hvor den hurtigtsnakkende vagt stod. Bagest i billedet hovedbygningen.

Murstensbygningerne var alle “administrative” bygninger, hvor man angiveligt foretog alt papirarbejdet, og hvor lejren officierer boede. Hele området bagved var fyldt af enormt lange træbarakker, hvor de indsatte levede, arbejdede og døde. Gasovnen og krematoriet var også murstensbygninger.

Stutthof blev bygget i 1939 og blev kaldt en arbejds- og rehabiliteringslejr. Den var primært tiltænkt personer fra Gdansk området og Pommern – man internerede jøde, intellektuelle og andre, som systemet opfattede som uheldige elementer. Senere, da lejren kom under Gestapos kommando, kom der også folk andre steder fra.

En hel barak fuld af sko fra de "indsatte" .... forestil jer lige lugten

En hel barak fuld af sko fra de "indsatte" .... forestil jer lige lugten

I de øvrige barakker – hvor der var en overophedet ækel fortættet stank af død – var der forskellige udstillinger, der fortalte om lejrens dagligdag og om de personer, der havde været i lejren. Desværre var meget af det på polsk, så det var lidt noget gætværk  – men der var mange billeder – mange ubehagelige billeder, så man blev virkelig fastholdt i en følelse af død og ulykke.

Et velkomstritual i lejren var, at man blev lagt over denne buk og pisket.

Et velkomstritual i lejren var, at man blev lagt over denne buk og pisket.

 

Dødens port - indgangen til selve lejren. På det lange græsareal stod  barakkerne og bagest i billedet kan skimtes krematoriet

Dødens port - indgangen til selve lejren. På det lange græsareal stod barakkerne og bagest i billedet kan skimtes krematoriet

Efter en lang og ikke videre opstemmende tur ned igennem barakkerne, endte vi ved gaskamret, krematoriet og banen, hvor man kørte togtransporter med folk til lejren …. det var nu ikke det eneste, de blev brugt til, for det viste sig, at den ene togvogn var et rullende gaskammer – man kørte folk et stykke ind i skoven, gassede dem og kørte tilbage og læssede dem ind i krematoriet.

Galgen blev brugt til de henrettelser, som skulle holdes hemmelig for de øvrige fanger

Galgen blev brugt til de henrettelser, som skulle holdes hemmelig for de øvrige fanger

 

Sonderbehandlung dvs gasning af jøder og polske modstandsfolk skete i dette rum

Sonderbehandlung dvs gasning af jøder og polske modstandsfolk skete i dette rum

Her brændte man alle døde og begravede deres aske lige udenfor bygningen. Rummet blev også brugt til eksekution af syge jødiske kvinder, der blev dræbt ved nakkeskud

Her brændte man alle døde og begravede deres aske lige udenfor bygningen. Rummet blev også brugt til eksekution af syge jødiske kvinder, der blev dræbt ved nakkeskud

 

Det rullende gaskammer - man transporterede fanger til lejren med tog, men man læssede også fanger i en lukket togvogn - kørte lidt ind i skoven, gassede dem og kom så tilbage med læsset og brændte det.

Det rullende gaskammer - man transporterede fanger til lejren med tog, men man læssede også fanger i en lukket togvogn - kørte lidt ind i skoven, gassede dem og kom så tilbage med læsset og brændte det.

I alt var der registreret 110 000 mennesker i Stutthof af forskellige nationaliteter – af dem døde 65 000 i perioden 1939 – 42.

Det var en voldsom omgang at komme igennem den koncentrationslejr, så vi skyndte os videre i programmet – det vil jeg så fortælle om i mit næste indlæg-

Reklamer

Tøsetur – Polen 6. Juli fortsat

Jeg gik lidt død i skriveriet i det foregående indlæg, det var fordi klokken var 4 om natten – jeg sad i et dilemma, hvor jeg ikke havde lyst til at sove pga. førnævnte manglende brandsikkerhed, men omvendt så efter 8 timers køretur + en strandtur ….. så var man en kende brugt.

Nå men jeg vil fortsætte, hvor jeg slap, nemlig på stranden i Gdynia:

Som nævnt var det kanondejligt vejr, og vi brugte lang tid på at kigge på de store skibe, der sejlede til og fra Gdansk ude i horisonten – det var en storslået syn! På et tidspunkt fik vi øje på et vaskeægte piratskib …. det sejlede lidt langt ude, men hvor var det flot.

piratskiw

 

Der var nogle restauranter og cafeer på stranden, så vi besluttede, at vi liiiige ville se, om det var noget vi gad …… det var det ikke, for vi kunne ikke læse menukortene, men sagtens priserne …. og dem havde vi ikke lyst til!!! Til gengæld faldt vi over et skilt med hvilke fisk, der findes i østersøen ….. og specielt faldt vores blik på denne fisk:

 

Tobis - eller på polsk en Tobiasz ..... i Danmark vist nok primært en skidtfisk, som siges at smage rigtig godt! I følge planchen er det en fisk med en vis økonomisk betydning. Vi syntes nu det var sjovt, at den hed det samme som vores vært .... og så sendte vi lige en kærlig tanke til Tobias derhjemme i Danmark

Tobis - eller på polsk en Tobiasz ..... i Danmark vist nok primært en skidtfisk, som siges at smage rigtig godt! I følge planchen er det en fisk med en vis økonomisk betydning. Vi syntes nu det var sjovt, at den hed det samme som vores vært .... og så sendte vi lige en kærlig tanke til Tobias derhjemme i Danmark

Efter vores strandtur, skulle vi altså have fundet noget mad …. vi valgte at vade op til det store indkøbscenter, der lå cirka ½ km fra, hvor vi boede ….. der måtte vi da kunne finde noget……. men nej – de var ved at lukke, fordi klokken var ni, så vi måtte tage til takke med Mc Donalds …. se det var også sin sag, for de talte heller ikke andet end polsk, og alle deres produkter hed Wiesmac og så noget krimskrams bagefter – så det var en ren gætteleg, hvad vi skulle bede om …… meeeeen det endte da med at vi fik noget, der liignede mad!

Efter maden gik vi ned mod vores sovested. På vejen mødte vi en kiosk – der provianterede Gitte og Line lidt drikkelse …. og, viste det sig senere …. en overraskelse til mig – nemlig en lille dåse instant kaffe, så jeg kunne få en kop aftenskaffe – det var simpelthen bare dejlig!

Resten af aftenen gik i hygge med box og skriveri! TV var der ikke meget ved at se, for det var kun på polsk vidste vi jo, og i øvrigt virkede tvet ikke ….. hvilket man vel heller ikke kan forvente på et hostel, hvor der hverken er lys på trapperne eller brandsikringsforanstaltninger!

Gitte og Line stener ovenpå dagens strabadser

Gitte og Line stener ovenpå dagens strabadser

Tøsetur Polen 6. juli …. en polsk time kan sagtens udkonkurere en jysk mandetime

Turen skulle gå nordøst over til Gdynia, der ligger lidt nord for Gdansk …… der var 341 km, og det skulle efter gpssens bedste skud tage 5 timer …… Det undrede os virkeligt – hvordan kan man køre så kort en strækning på så lang tid ???? men jo jo , det kan man sagtens, når vejene er dårlige nok, og de 5 timer blev til omkring 8, for vejene var mere end dårlige!!!! Det var i den forbindelse, at udtrykket en polsk time kom op at vende, for de 5 timer holdt da overhovedet ikke – men omvendt, det eneste tidspunkt polakkerne skynder sig, det er når de kører i bil!

Jeg har tidligere beskrevet trafikken inde i Sczecin, men nu kom vi ud på landet ….. på Eurapavej 28 ….. så forventer man at den er stor – det er den også efter polsk standard – men efter dansk standard puha da da ikke noget man skal lege med derhjemme. På de bedste steder var den ligesom Holstebrovejen -men med en million små byer og et par store, som vi også skulle ind igennem. Ud over størrelsen af vejene, vcar der også standarden ……. de var hullede – nogle steder som startbanen i Grove, bare med større mellemrum mellem betonklodserne – så var der typisk hastighedsbegrænsning på 100

Jeg har endelig spottet den polske trafikkultur – det er noget i retning af luk øjnene og sømmet i bund for helvede …… nej i praksis så er der vidst nok en masse færdselsregler – der er i hvert fald mange skilte – fartbegrænsninger o.lgn….. men de er nærmest at betragte som guidelines – folk gør alligevel som det passer dem! Derfor skal man have øjne og ører åbne – kommer der nogen bagfra, som vil om, så er det klogest at trække ind i nødsporet og lade dem komme om, for de kører under alle omstændigheder – dobbelt optrukken eller ej! Kommer der nogle modkørende, der vil overhale, er det også smart at flytte sig, for de gør det under alle omstændigheder – modkørende eller ej!  Rigtig hyggeligt blev det så, når både bagfrakommende og modkørende ville overhale på samme tid – og ekstra spændende, hvis det passede med, at nødsporet var besat af folk, der sad ved deres små boder for at sælge frugt ……. tungen lige i munden siger jeg bare!!!! På dårlige vejstrækninger var der hastighedsbegrænsning på 70 og nogle gange 50 – vejkvaliteten var liige til at få alle indre organer rystet løs med, hvis man kørte med den angivne hastighed, men who cares – de drønede bare af sted – heller, huller i vejen – manglende vej ingen hindring for de polske bilister ….. så alt i alt, man tager ikke en afslappende køretur i Polen – det er tungen lige i munden og så bare derudaf …… og så er 8 timers kørsel altså laaaaaang tid!

Da vi kom til Gdynia, skulle vi finde den angivne adresse, men det husnummer vi søgte, var der bare ikke – ligegyldigt hvor meget Gitte pillede ved Lille Christian, kunne hun ikke få den til at vise det sted, hvor vi skulle bo – ergo måtte vi ud at spørge! Vi mødte ikke en eneste, der kunne engelsk eller tysk, men en meget venlig mand kunne bekræfte, at vi var på den rigtige vej, og så måtte vi bare lede efter nummeret.

Efter lang tids vaden op og ned af fortovet ved en af hovedfærdselsårerne gennem byen – en 4-6 sporet vej – fandt vi endelig vores “hotel” …. det lå på hjørnet og med indgang på en helt anden gade! Det var nu et biproblem, det største problem var  huset, vi skulle bo i! Det var virkelig noget gammelt lort – forfaldent og øv – det lignede noget, der kunne brase sammen, hvornår det skulle være. Var det slemt udenfor, blev det værre, da vi kom ind – det var en byggeplads!!!! Trappeopgangen var i krybekælderstørrelse og der var ingen lys – så vi famlede os frem!

På 2 sal mødte vi den fyr, der lejede værelser ud ….. han hed Tobiasz og var vældig vældig sød – det hjalp bare ikke rigtig på kvaliteten af huset! Han viste os helt op under taget, hvor der bag en gammel ramponeret dør viste sig en nyrenoveret lejlighed – hvor vi fik en ok flot værelse i den ene ende. Vi var de eneste på stedet, så i realiteten havde vi en hel lejlighed med køkken – alrum, 3 toiletter og 2 badeværelser + vores værelse helt for os selv. Det var altsammen meget godt, men da jeg spurgte ind til nødudgang og sikkerhed, kunne gutten fortælle, at der ikke var noget overhovedet! SHIT SHIT SHIT – det var i nødstilfæde enten krybekælder trappen eller ud af vinduet og maaaaaange meter ned på gaden! Det var altså ikke videre spændende!

vores "nødudgang" ..... jeg rystede lidt på hånden, for der var dæleme langt ned

vores "nødudgang" ..... jeg rystede lidt på hånden, for der var dæleme langt ned

 

Nå men nu var det ikke skidt det hele – vi futtede nemlig ret hurtigt af sted fra “hotellet” – vi ville finde vand – og det gjorde vi! På den modsatte side af vejen, hvor vi boede, gik nemlig vejen ned til stranden 500 m væk – og hvilken strand!!!! Det var et lækkert lækkert sted – så det var rent guld for sjælen endelig at opleve noget rart i Polen

udsigt ind over gdansk

udsigt ind over gdansk

Tøsetur Tyskland Polen – den pæne side af Stettin

I dag besluttede vi os for, at vi ville prøve at finde den gamle bydel med de flotte bygninger, de pommerske kongers slot, OG de grønne områder ved floden ….. det lykkedes sådan nogenlunde.

Vi startede med at gå langs floden på det, der nok skulle have været en promenade, men som i virkeligheden var en kaj, hvor de bare havde smidt alt skrammelet over på den anden side af floden!

Det var der ikke møj ved, så vi gik igennem den gamle bydel – det var til gengæld spændende! Vi gik bl.a. forbi noget vi troede var noget religiøst klosteragtigt – det viste sig at være medicinsk fakultet – så gik vi forbi en gammel mølle – det viste sig at være filosofisk fakultet, men det havde engang været mølle, ridestald og rideskole…… vi så basilisk kirken – en kæmpe kirke der var smukt udsmykket med minderum fra krigen, fra andre polske begiveheder, fra Solidaritets kamp mod russerne osv ….. det var virkeligt spændende.

Da vi begyndte at blive brødflove, foreslog Line at vi gik i jazzcafe  – den havde hun læst om ….. det viste sig at være havneporten – en stor borglignende indgangsportal som lå midt i et vejkryds, hvor selve indgangen var lavet til café – det var altså virkelig fedt!

Jazzcafe med amerikansk popmusik

Jazzcafe med amerikansk popmusik

 

Eftermiddagen bød på shopping i noget der var en mikroudgave af det Gule marked i Prag og i et shoppingcenter, hvor de faktisk vidste hvad service er, og hvor de da i det mindste forsøgte at tale med os.

Aftensmaden var på en græsk cafe – det var ikke nogen succes – vi bestilte 3 forskellige slags mad, for så kunne vi deles – desværre var der kun mig, der kunne lide maden, og så meget kunne jeg ikke spise. Som kompensation for den dårlige mad, var vi en tur på isbar – det bekom folket møj godt!

Det var på tide at futte hjemad, men ude i nærheden af hotellet, fandt Gitte noget vand på gpssen …. så legede vi “Fang det vand” – det lykkedes os faktisk at finde nogle grønne områder ved floden …. altså ikke parker, men bare natur – der var rigtig mange mennesker, der hyggede sig med at fiske –  så det lignede noget, der var ren rekreation:

idyllisk men møgbeskidt vand

idyllisk men møgbeskidt vand

 

Floden hvor tung insudtri og rekreative områder går hånd i hånd - billedet er taget mens vi står under jernbanebroen og motorvejsbroen med det rekreative bag os

Floden hvor tung insudtri og rekreative områder går hånd i hånd - billedet er taget mens vi står under jernbanebroen og motorvejsbroen med det rekreative bag os

Tøsetur – Tyskland – Polen 4. juli ….. Man skal ikke tro alt, hvad man ser

Jeg blev vækket om morgenen af Gitte og Line, der helt selv havde været nede hos den lokale bager efter kaffe – det var virkelig en fed måde at blive vækket på!

Efter morgenkaffen var det gå i bad tid …. jeg var for en gangs skyld hurtigst og fik et dejligt bad. Mens de andre var i bad, vågnede vores hollandske værelseskammerat …… sikke et chock jeg fik, da han pludselig stak hovedet ud af sin “indhegning” og sagde godmorgen :-p Men vi fik en ordentlig sludder, og han kunne fortælle, at der, hvor der var mest liv i Rostock om aftenen, var der hvor vi var ….. ikke en vildt opløftende oplysning, for der var som tidligere nævnt ret kedeligt.

Nå men vi futtede afsted fra Rostock og raidede den nærmeste Lidl, så vi kunne få morgenmad. En af de ting vi skulle bruge, var en kniv, men det havde de ikke, og det endte med, at vi købte en pizzaskærer, for den kunne vel både bruges til at skære og smøre brød med. Dernæst købte vi lidt frisk brød og pålæg i naboforretningerne, og så gik kursen mod østersøen og vand ….. hvilket vi fandt i Greifswald – efter at vi havde futtet rundt der i 100 år og en sommer – til gengæld var der rigtig dejligt, men varmt ….. så varmt at efter en timestid var vi ved at blive solskoldede.

tyskland polen 3 og 4juni 028

Vi kørte så videre mod Polen – det var en lang tur, men det gik nu ok, da vejene var rigtig gode, og der var ikke vildt meget trafik. Da vi kom til Polen, var det første rigtigt polske, der mødte os, da vi kørte af motorvejen ….. afkørslen var nemlig af brosten!!!!

Vi kørte ind mod Stettin, og måbede vildt over, hvor ringe det hele var – en masse forfaldne huse, en masse skrammel, dårlige veje osv…. så det var med stor spænding, at vi kørte ind til vores hotel …. det var kun 1 stjernes, så det ku risikere at være noget rigtigt skidt!!!

Hotellet var nu fint, så vi blev enige om, at vi nok bare var kørt igennem slumkvarteret for at komme ind til byen! Meeeeen vi skulle blive klogere!!!!

Efter en bette pause og et bad, kørte vi ind i Stettin centrum …. og gisp det var vildt, biler, sporvogne og mennesker myldrede rundt mellem hinanden – det gik så stærkt, at ikke engang “Lille CC” (det har vi døbt gpssen) kunne følge med ….. vi røg ind på veje, vi ikke kunne komme af igen, ind på små veje i nogle gyder, som burde være forbudt for biler osv…. det var spændende. Endeliig fandt vi indkøbscentret Galaxy, hvor der var parkeringshus med p-vagter på – det var betryggende, så der hyggede vi os nogle timer.

Det er vildt spændende at forsøge at købe ind, når man ikke kan et ord af sproget, og selvom det var topattraktionen af indkøbscentre i byen, var der ikke en mors sjæl, der kunne eller ville tale tysk eller engelsk – så føler man sig altså lost! Vi sendte mange venlig tanker, til de ellers så udskældte bilka-medarbejdere, der jo ikke altid har fundet den dybe tallerken …. de er da i det mindste rene og for det meste smilende!

Den pæne del af Szczecin ..... men ingen grønne træer ved en smuk flodbred

Den pæne del af Szczecin ..... men ingen grønne træer ved en smuk flodbred

Efter shopping, ville vi prøve at finde vandet – dvs. den flod, der går igennem Stettin …. vi ville gerne ned og nyde det, og vi havde jo set billeder på nettet med flot blåt vand, træer, bænke og hygge …… vi kørte og kørte, og det vi så, var at formiddagens slum var peanuts – det her var rigtig ringe ….. der var fabrikker hele vejen langs floden, med maskinel som blev kasseret hjemme for 50 år siden, der var huse uden vinduer, og alle steder der lignede noget, der var lidt mere værd – f.eks. a la huset hjemme i Lånum, var det indhegnet med store jernstakitter – det var virkelig skræmmende!

Szczecin bag facaden - bestemt ikke noget kønt syn

Szczecin bag facaden - bestemt ikke noget kønt syn

Vi endte i en lille by, der hed Police ….. selvom det nok ikke er der, de kommer mest :-p Vi endte ved nogle små huse, som lignede fiskerhusene på havnen i Skive – måske bare i lidt dårligere stand – jeg vælger at tillade mig at tro, at det var deres kolonihavehuse …. alt andet ville være ubærliigt!
Det var blevet sent, så vi skulle hjem til hotellet – i det der så havde vist sig at være den pæne ende af byen! For at komme derhen, skulle vi desværre ind igennem centrum ….. men hold da op, havde den været vild om eftermiddagen, var det altså peanuts i forhold til, hvad den var om aftenen, for forskellen var, at det var svært at se, OG der vadede folk rundt alle steder no matter what, og det var altså ikke dem alle, der var ædru!!!! Nu skal man huske, at i centrum herovre, kører man ikke 40 – 50 ….. næ nej normal farten kan let være 70 ….. det er godt nok farligt du!
Med Gitte som co-pilot til at guide og hjælpe med at holde øje, lykkedes det os at komme tilbage til hotellet, og hvor var vi glade, da porten åbnede, så vi kunne køre ind til den venlige p-vagt, som passede på både bilen og os når vi var ude at ryge!
Hold da op, hvor føler man sig rig, når man sidder der i aftenmørket og bliver passet på både af overvågningskamera og vagter, når man lige har været ude at se på de mere barske områder i byen

Hold da op, hvor føler man sig rig, når man sidder der i aftenmørket og bliver passet på både af overvågningskamera og vagter, når man lige har været ude at se på de mere barske områder i byen

Tøse – hobotur – Tyskland – Polen – 3 juli

 Fredag morgen var vi alle 3 (Line, Gitte, jeg) – mod al forventning – nogenlunde klar til tiden, og med et pænt fyldt bagagerum futtede min fine dyt mod Viborg, med 3 – ferieglade personer ombord.

Første stop var Viborg, hvor dytten liiiiiige skulle vaskes …. Mens vi sad og ventede, blev vi enige om, at vi ikke behøvede at køre nogen steder, for termometeret på tanken sagde 36 grader …… meeeen mon nu det kunne passe? Vi futtede videre og gjorde holdt på havnen i Vejle, hvor vi lige fornyede vores slagplan, fordi meldingerne i radioen sagde kaos på motorvejen. Derfor ville vi undgå motorvejen – så vi futtede over Fredericia til Kolding, hvor vi liiiige holdt en times spisepause i storcenteret, det var rigtigt hyggeligt.

Fra Kolding ville vi futte videre mod Haderslev – udenom motorvejen, men vejen, vi skulle følge blev væk, så vi endte et sted, hvor vi kunne vælge mellem motorvejen eller et industriområde – så vi valgte motorvejen, og fandt ud af, at den slet ikke var så slem! Efter en times tid var vi ved grænsen – ved Flensburg – og shoppede lige lidt ved Fleegaard og futtede bagefter ned til stranden – gammelkendt område for Gitte og Line, der kunne fortælle, at der var de da hver gang, de var i Tyskland, men jeg havde aldrig været der før, og der var simpelthen så dejligt, med sol, sandstrand og dejligt varmt blåt vand …. Det var rigtig møj dejligt!

Gitte og Line nyder Flensborg fjord

Gitte og Line nyder Flensborg fjord

Nå men stadig friske på at futte østover, kørte vi videre ud i det tyske landskab, og det gik da også meget godt, bortset fra, at vi ikke kunne få computeren til at lade, og vi kom i bekneb med strøm til gpssen …. Men vi futtede af sted, og nåede da også Kiel og fik drejet af mod Lübeck …….

Men så gik det skævt – vi missede en afkørsel og forsøgte så at køre efter vores veltrænede og ellers så gode stedsfornemmelse, men det gik altså ikke specielt godt, for da vi havde kørt en lille times tid, anede vi simpelthen ikke, hvor vi var. Gode råd var dyre, men vi fik dem nu billigt, for vi kørte ind på en rasteplads, hvor jeg gik hen og spurgte en mand ….. som de to andre syntes så lidt overlegen ud ….. om vej. Manden lignede sådan en forretningsmandstype, men det fornemme gik ligesom lidt af ham, da han stod der i strømpefødder og forsøgte at hjælpe mig :-p Han var nu meget dygtig, for jeg sagde bare til ham – at vi bare ikke vidste, hvor vi var, og vi skulle til Rostock – så ved hjælp af hans gps og Gittes kort, fik han os guidet på rette vej! Det viste sig nemlig, at vi var kørt ret meget forkert i sydlig retning, så vi næsten var nået Hamborg!

Vi fik drejet den rigtige vej, og efter en halvtimes tid, fik jeg øje på et ”computermarkt” nede til højre, så jeg røg bare lige af vejen og ned til butikken, hvor vi hurtigt fik købt en lader til gpssen, og pludselig var det jo ingen sag at finde til Rostock …..selvom det var lidt nedslående at opdage, at vi manglede omkring 150 km – bare fordi vi var kørt i den forkerte retning 

Vi nåede Rostock omkring klokken 20 …. 11 timers køretur – så der er INGEN, der skal påstå, at vi kører stærkt :-p Vi fandt også hurtigt vores Hostel …. Som lå så meget i centrum, som man næsten kan komme! Vi fik booket ind hos en lidt overlegen tysker, og så vadede vi op på vores værelse. Det første vi stødte ind i, var en hollænder – han viste sig nu at være vældig flink, så det var ikke den værste værelsesmakker, man kunne få. Værelset var også ok – der var 4 køjesenge, men det var fint rent 

 Opstemte over endelig at være nået frem, vadede vi ud i det Rostockske aftenliv for lige at få et pust af sol, sommer og ferie …..problemet var bare, at der ikke rigtig var noget aftenliv at finde – der var ret dødt. Vi nåede dog ned til floden, hvor vi fandt 4 forskellige spisesteder klumpet sammen …. Vi valgte et pizzaria, hvor det lykkedes os at få stavet os igennem menukortet og få bestilt noget at spise. Betjeningen var så som så …. De der folk der betjente os var ret stressede, og der var ikke meget service at finde fra deres side, men maden smagte godt, og udsigten over floden var rigtig dejlig.

aftensmad ved floden i Rostock

aftensmad ved floden i Rostock

Efter spisningen gik vi en tur langs floden, det var rigtig flot der i skumringen. Vi skulle dog have fat i cigaretter, hvilket viste sig at være noget af et problem, for det var ikke til at opdrive et sted, der havde åbent. Endelig om længe fandt vi en cigaretautomat og HURRA – NU kunne vi få smøger ….. troede vi, men det kunne vi ikke, for for at få den skide maskine til at frigive noget som helst, skulle vi legitimere vores alder vha. et skide personnr. Kort, som vi jo selvfølgelig ikke havde ….. så var gode råd IGEN dyre! Jeg gik op til en restaurant, der lå lige ved siden af, hvor der stod en lille sød tjener udenfor og spurgte ham, om han vidste, hvor vi så kunne få smøger, for vi havde prøvet automaten, men vi havde ikke sådan et legitimationskort …. Så futtede han med ned og stak sit kort i, og så var det problem ude af verden …. Se det var rigtig sødt gjort af ham, og indtil videre er han altså den sødeste tysker, vi har mødt på turen!

Det lykkedes os ikke at finde liv i byen, men næsten hjemme ved hotellet fandt vi en fortovsrestaurant, hvor vi slog os ned for at få en sodavand – det var rigtig hyggeligt lige at sidde og indsnuse duften af sommerferie ….. med eller uden liv i byen. Vel tilbage på hotellet, listede vi ind og klarede alle fornødenheder, som f.eks. tilslutning af bærbar til strøm, afklædning osv. I lyset fra trappeopgangen, da vores hollænder roommate sov sødeligt i den ene af de nederste køjer. Det lykkedes os at få os etableret, så Line sov på den bærbare, som lå til opladning med stikket nede i Gittes seng. Gitte sov på sin taske og jeg sov på bærbartasken ….. så vi var virkelig ”tyveriforsikret” …. Men sove det kunne vi ovenpå en lang køretur.

is og gulvvask

Umiddelbart skulle man ikke tro, at de to ting havde noget med hinanden at gøre, men i mit lille univers har det 🙂 Sagen er den, at jeg havde en masse gulve, der SKULLE vaskes, men ingen til at gøre det, og mine ribben har bestemt, at jeg ikke skal gøre det.
Gode råd var dyre, men så talte jeg med Asbjørn, og han vaskede mine gulve mod, at han måtte få en is efter frit valg på havnen i Skive.

Her til aften tog Line, Asbjørn og jeg til Skive, og Asbjørn fik sin is:

Asbjørn med en gigantisk havnespecial - 5 kugler, softice og flødebolle

 
Asbjørn med en gigantisk havnespecial – 5 kugler, softice og flødebolle

Derefter gik turen til Daugbjerg dås, hvor vi holdt fårene med selskab lige en halv times tid:

 

Line og Asbjørn i aftensol på dåsen

Line og Asbjørn i aftensol på dåsen

En rigtig hyggelig aften, der bestemt ikke blev dårligere af, at vi i skrivende stund sidder og hygger sammen over en film 🙂