Jeg tror at vi er her for at tænde lys – for hinanden – endnu en fed aften i Lilholts selskab :-)

 

Lars, Tom og Eskild i fuld gang med at tænde lys for os

Lars, Tom og Eskild i fuld gang med at tænde lys for os

Egentlig er der rigtig meget at fortælle, for det går rigtig stærkt i min lille verden lige i tiden – men mit fokus står fast – urokkeligt klinet fast til den musik -kreative  ….. dagdrømmende … bohemeliv ….. det liv, der får en til at føle, at man lever …. og det liv, som man lever for – nemlig musikken!

Derfor vil jeg her – midnat aftenen før, vi drager til Tønder festival – lige skrive lidt om sidste lørdags oplevelser …. nemlig årets sidste Lilholt koncert for vores vedkommende.

Det var på amfi-scenen i Kolding ….. seriøst et fedt sted, hvor både lyd og lys var fantastisk – hvis man sad oppe på skråningen  – nede ved hegnet, hvor vi selvfølgelig stod, var lyden trommehinderidsende og ret dårlig, og lyset blændede ….. men til gengæld var total oplevelsen enormt god!!!!

Først må jeg lige fortælle, at vi startede med at se Tom Donovan …. selvom folket ikke var med og selvom lyden var træls, så var han altså god …. og hans vittigheder – de var simpelthen kanongode …. tænk jer Gitte har lært, hvordan man kommer i bukserne på en mand – ved hjælp af Hancock :-p

Folkene vi stod omkring ….. nej der stod omkring os …. var rigtig søde 🙂 Vi kom i snak med en pige, vi også havde mødt i Vejen – hun var sød. Jeg havde taget en lille knægt på krykker ind for at stå ved siden af mig, så han ikke væltede og blev mast …. men folk omkring os var nu rigtig søde, og det var forholdsvis stille og roligt.

Midt i det hele ringede Malthe – han var jo til landsmesterskaber …. han fortalte, at han havde vundet 2 bronche og 1 sølvmedalje …. i 100, 400 meter løb og stafet – det er simpelhen flot 🙂  I alt kom han hjem med 3 bronche, 1 sølv og en guld – han vandt en bronche i 200 meter og guld i holdkonkurrencen – simpelthen bare kanon!

Nå men tilbage til koncerten – Lilholtband kom på … og det var -som altid- skønt at opleve. Det var ikke så intenst som i Randers, men det var alligevel den fede totaloplevelse, der giver en et kick, der gør det hele lidt lettere!
Jeg vil ikke gå i detaljer om koncerten – det har jeg gjort i alle mine andre indlæg, og Line har lavet et fint indlæg også. Dog skal lige nævnes, at jeg virkelig blev glad, da de spillede Gaja – som lyrisk set er den fedeste sang …. grøn klorofyl forvandler for vildt …. og hvor musikken bare er en energiudladning af dimensioner ….. især er jeg helt vild med guitaren. De spillede også Nefertiti  – endnu en fed sang, der altid får mig til at tænke på Kristian Lilholts historie om, hvor dårlig Lars er til engelsk, fordi Kristian har lavet melodien, og hans tekst var egentlig run run run for your life …. og run run har Lars oversat til kom kom 🙂 Det er også en smuk melodi og en sød fortælling. Da de spillede Jens Langkniv, stillede Lars sig lige overfor os og sang med ansigtet direkte ned mod os,  og sammen med det faktum at vi bor lige der, hvor det hele det skete gør, at sangen, ordene og historien bliver ekstra nærværende, og hver eneste gang er jeg plantet ude midt på heden, og denne gang havde jeg lige været derude et par dage før, og tænkte bare: Det er bekræftelsen på, at de tanker og ideer jeg har om verden er gode nok, for lyngen blomstrer, og som Lars så rigtigt synger: Lad aldrig en slyngel få fred med sig selv, så længe lyngen blomstrer, når somren går på hæld ! Nå jeg for vild, var selvfølgelig også med, og hver gang de spiller den, er det som om sangen går ind og griber en om hjerte og siger: Det er dig, det er dit liv – husk det nu – det er en lige stærk oplevelse hver gang.

Da jeg sad og tækte over, hvad jeg skulle skrive om koncerten, var det især ovennævnte sange, der ramte mig ….. det var minderne om álle de koncerter, vi har været til …. det var tankerne om alle de gange jeg har citeret Lars i mine elevers mindebøger ….. især Held og lykke og få kærligheden med ….. altså budskabet om, at det er skide ligegyldigt hvad du er og hvem du er – bare du har det godt og oplever kærlighed og glæde i dit liv ….. det er alfa og omega …. og for mig har det især været et vigtigt budskab at give videre til de unge mennesker, som har grinet og grædt med mig i deres bestræbelser på at lære en masse fagligt og i deres bestræbelser på at få andre til at værdsætte dem  og det har været kærnebudskabet til mine egne unger – skide med hvad du bliver, bare du bliver livskunstner!

Så er vi tilbage ved min overskrift – nemlig at vi er her for at tænde lys for hinanden …. hvis nu alle mennesker forsøgte det, hvor ville verden være skøn ….. desværre er der mange, der tror, at deres fornemmeste opgave er at spænde ben for andre, og de er da seriøst nogle fjolser ….. men altså er der noget Lars Lilholt band kan, så er det da for alvor at tænde lys ! De lyse nætters orkester – jeps – måske især fordi de tænder lys i hjertet på folk – også her sidst på sommeren, når de lyse nætter er ovre og det er kulsort ….. de tænder lys med deres fede performance, de smukke toner der får liv gennem deres leg med alle mulige instrumenter, de stærke budskaber, der svæver gennem luften forklædt i Larses smukke lyrik ….. altså det ER da smukt og man kan da kun blive glad og (be)rørt!!!!

Og med denne svada vil jeg så takke af for i aften, for i morgen tager kaptajnen, co-piloten og jeg på vores egen lille boheme tur til det sønderjyske og til Tønder festival.

Reklamer

Vær levende og vær lige her ….. fra zombie til Hobo

Jeg bliver vidst nødt til liiiiige at lave et lille indlæg her, for ikke at få to Lilholtkoncerter lige efter hinanden …. folk ville jo bare tro, at jeg er sær ….. altså dem der ikke allerede ved det :-p

Inden jeg går videre med en masse andet, MÅ jeg altså lige fortælle, at min dag har været yderst underlig i dag. Det startede egentlig rigtig fint med afslutningen af mit forrige indlæg – jeg fik lavet de ting jeg skulle og havde musik i hovedet -ja sgu nok i hele kroppen ….. så det var et godt udgangspunkt for en god dag 🙂 På arbejdet fortsatte den gode dag – men jeg kunne godt mærke, da jeg kom hjem, at positiviteten var for nedadgående …..  det var der flere grunde til, men pludselig følte jeg mig bare lukket inde …. hoboen ville ud …. Vesterhavet ville have været det rigtige sted for mig her til aften, men sådan skullle det ikke lige være!

På et tidspunkt kom Gitte og Pia ud og vi hyggede og pjattede ganske som vi plejer, indtil Gitte og Pia futtede op til Tobias. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg skulle liiiiige ind på Tønder Festivalens hjemmeside …. og pludseliig opdagede jeg, at der var ledige billetter til Bruce Guthro torsdag aften …… WOW …. jeg røg op for at afbryde Gitte – hun blev også helt vild i varmen.

Desværre er det sådan, at ingen penge har vi masser af, så det kneb med at få købt billetterne ….. her kom Nadia så som den frelsende engel, så bevæbnet med hendes Dankort, sad vi et øjeblik senere med 2 billetter til Bruce guthro torsdag aften på Tønder festival ……. HOLD DA HELT OP – intet kunne få armene ned – det var bare så fedt så fedt så fedt 🙂  

Så en god dag blev træls bare for at blive god igen …. og altsammen pga. musikken – og jeg ved det godt, det er så HER, at mange ville stå helt af og sige/tænke:  “Så se da at blive voksne for pokker – det der er jo totalt skørt!!!!”

Yes and so be it – hvis det er IKKE at være voksen, bliver jeg aldrig voksen – hvis det er at være skør – ja så er jeg skør …. og det kender jeg da heldigvis et par stykker mere, der er :-p   OG jeg har det rigtig godt med at være lidt skør og være ikke særlig voksen og lege og fise rundt i min egen lillle verden af musik og hygge, og den dag jeg ikke har det længere – tjae så er det sgu nok fordi jeg har overladt mine træsko til en anden og sidder på min lille sky og lader mig underholde af de musikere, der allerede er kommet der 🙂

Hvad det er, musikken betyder for mig, har jeg allerede gjort rede for mange gange, så den vil jeg forsøge at springe over denne gang, og i stedet vil jeg fortælle, hvorfor jeg vælger at leve et – i nogens øjne – så useriøst og legende liv ….. bevares jeg er jo voksen med ansvar for job og børn og …njae ikke villa …..men nedlagt ruin og …..ikke bare vovse, men 3 vovser, 2 katte og så lige Einstein…. osv…. kort sagt alle de borgerlige dyder – burde være på deres plads ….. eller noget ( min bil er da i hvert fald ny og fin )! I hvertfald virker det – igen for nogen – temmelig imbecilt, at jeg vælger at tåge rundt med et par piger, jeg begge kunne være mor til (og på gode dage også nogle af drengene ) for at køre land og rige tyndt – for at kigge på havne og lytte til musik ….. det er sgu nok tosset!

Og det er så lige HER sangen kommer ind – der er nemlig en meget klog mand, som jeg ser meget op til ….. “nu igen” vil nogen tænke ….. og ja – nu igen – det er nemlig Lars Lilholt, der har skrevet endnu en sang, som rummer min livsfilosofi ganske fint – det er sangen “Kong Pukkelrygs land” (Men aldrig som før):

Essensen i sangen er, at man skal være levende og gribe de chancer, der kommer – og på den måde digter man sin egen eventyrfærd ….. altså, det er MIT ansvar at turde at gøre de ting, der for mig er de rigtige OG som giver mig et godt liv – ikke set med andres øjne, men med mine egne!!!! ( Som jeg siger til mine egne unger: “Det jeg ønsker for jer, er at I bliver livskunstnere – altså at I formår at få det ud af livet, som gør, at I selv er tilfredse med jeres liv )

For at gøre det – skabe sig et godt liv, skal man kæmpe med de drager, man har inden i sig selv …… og af en eller anden grund, er de drager jeg kender bedst – i hvert fald som jeg VED, at andre slåsser med, altid knyttet til Janteloven (du skal dæleme ikke komme og tro, at du er noget, og at der er nogen, der gider dig) – knyttet til følelse af mindreværd, handlingslammelse, angst for ikke at leve op til normerne osv. ……. og ja ja, det er da reelt, at folk har det sådan, men omvendt er det destruktivt for deres liv – så se at få de dumme drager slået ihjel og find nogle glade og livlige drager i stedet 🙂 
Mine egne drager ….. tjae …. selvfølgelig har jeg haft min del …. men lige fra barns ben har jeg været vant til, at jeg ikke liiiiige gjorde helt som andre – jeg var pige og legede drengelege, vi var ikke særligt missionske, vi var ikke bønder osv osv ….. det gør stærk – men alligevel har man da sine tvivl om man er god nok …… heldigvis en drage, jeg for længst har slået ihjel – så mine drager er nok mere bekymringer i forhold til de mennesker, jeg holder af – om jeg nu kan gøre det godt nok for dem – om jeg nu slår til …. o.lgn………. MEN MEN MEN jeg har også for længst erkendt, at hvis IKKE jeg giver min indre hobo plads og leger og dagdrømmer og dyrker min musik – både de musikalske oplevelser andre beriger mig med, og det jeg selv plimrer – ja så ville jeg slet slet ikke kunne slå til nogen steder …… så ud i verden med mig 🙂

Det at gribe chancer, turde at lade sig begejstre, at åbne sig for nyt og ukendt, er svært for mange, for det er utrygt – man er sårbar og bange for at blotte sig, men det er altså virkelig i det nye og ukendte at man vokser, at man ser andre som de er OG det er der man lever!

Derfor har jeg haft en masse sygemeldinger i foråret ….. jeg skulle jo lege – og den der tonser rundt, kommer let til skade ….. derfor prøver jeg hele tiden at give mig selv og andre nye udfordringer, derfor tør jeg skabe mig åndsvag i ædru tilstand (jeg kan ikke fordrage at være fuld), derfor tør jeg lege og forsøge at leve livet på en måde, som jeg mener at kunne stå inde for, forstået på den måde, at jeg gerne vil gøre det bedst mulige for de mennesker, jeg holder af, og jeg vil gerne selv kunne være et positivt menneske, der engang vil være i stand til at kunne sige. “jeg gjorde mit bedste, og selvom jeg fejlede, er jeg egentlig ganske godt tilfreds” ……

Derfor bryder jeg nu min ellers så spændende hverdag som …..njae nok ikke pæn og kedelig lærer – det blir jeg vidst aldrig, siger de, der kender mig ….. men så i hvert fald som lærer og husmor og alle de andre dagligdags roller, for i de næste 3 uger at kaste mig ud i et orgie af oplevelser af musikalsk art – Tønder festival og  diverse koncerter – og en masse kvindehørm sammen med copiloten og kaptajnen – og hold da op, hvor jeg glæder mig – for bohemen bliver vakt til live, sanserne skærpet og hjertet bliver rørt …. og så mærker man virkelig man lever og får energi til igen at klare lidt hverdag.Er der ´nogen der stod af for 20o linier siden? Det er der nok. Det er ærgerligt ….. og ja, måske ævler jeg – det er jo mit speciale ….. men har de læst Larses sang – den beskriver alt det kort, som jeg har forsøgt at sige med tusinde ord ….. det er nemlig lettere at gøre end at sige 🙂
I hvert fald ved jeg, at mange af disse budskaber, har Lars hjulpet mig med at give videre til mine egne unger, og det er jeg evigt taknemlig for, for uden dem, havde jeg sgu været meget ene om mit bohemefrikvarter 🙂

Kong Pukkelrygs land (Men aldrig som før)
 
Drag ud og slå drager ihjel
de bor inde i dig selv
dans på glødende sne
se dig ikke tilbage – det sagde

Tiden, der kommer og går
grib de chancer du får
heldet avler sin sorg
find begejstringens rige – min pige

        Mennesker mødes tilfældigvis hvor
        vejene krydses og hjerterne slår
        livet går videre men aldrig som før
        det er op til os selv hvad vi gør
        og tør

Tag til Kong Pukkelrygs land
hvor stort er småt og du kan
kaste lys over liv
da alt det skæve er lige – min pige
 
        Mennesker mødes…

En mening – ja, den er jo svær
men vær levende, vær lige her
digt din egen eventyrfærd
så er du så tæt du kan komme – heromme

        Mennesker mødes…

Musik: Kristian Lilholt
Tekst: Lars Lilholt

PS….. Jeg sidder nu klokken langt over normal sengetid efter en dag på 20 timer, så ærlig indrømmet, teksten er ikke gennemlæst og korrigeret – men sådan er jeg jo også – en gang imellem – og har jeg skrevet noget ævl ….. tjae så var det det, jeg kunne i dag, og det bliver måske bedre en anden gang 🙂

Nåe ja – i dag var så også dagen, hvor jeg lavede en gigantisk telefonisk bommert, ved at være lidt fri i tonen i en sms, der viste sig at være til Malthes træner – det var dagen, hvor Malthe tog til Landsmesterskaber i atletik, det var dagen hvor jeg ikke lavede en skid herhjemme, det var dagen hvor Nadia lånte mig penge, det var dagen hvor det blev aftalt at Pia skal med til Runrig-koncert , det var dagen hvor Gitte sagde “jeg kan, jeg vil” og fik sin vilje, det var dagen hvor Pauline tabte sin pung i Holstebro – det var dagen hvor jeg fik snakket i ½ time med Mikkel, det var dagen hvor jeg igen igen fik mine elever til at måbe og undre sig, det var dagen hvor Asbjørn stolt kom hjem med saltkrystaller som ikke var lavet af salt men et andet kemikalie …. de var i hvert fald en smuk blå farve, det var dagen hvor Tobias valgte at bage franskbrød så vi kunne få natmad klokken halv to ….. i det hele taget var det vidst bare en god dag – en ny dag, der ikke lignede alle de andre ….. hvilket har den naturlige grund, at det sjældent er en dag, der er ens  – heldigvis 🙂

Og så begyndte hun sgu at tude ….. endnu en fantastisk Lilholtkoncert

lilholt randers 18 august 016

Line tog seriøst kaptajnshatten alvorligt i sidste uge – hun besluttede nemlig, at vi godt kunne tage til to Lilholtkoncerter indenfor en uge – hun VILLE til Randers …… og Lines ord var i dette tilfælde Kaptajnens lov 🙂 ….. så selvom vi var to, der skulle alt for tidlig op den følgende morgen …. og selvom vi egentlig ikke havde hverken tid eller råd, ja så blev det hoboen, der vandt og vi futtede glade og forventningsfulde til Randers tirsdag aften.

Vi kom til Justesens plæne klokken halv syv, og der var en gigantisk kø ….. heldigvisvar det primært ældre mennesker, som bare ville sikre sig en siddeplads ved bordene – så vi fik fine pladser – Gitte og jeg ved hegnet midt for tilhøjre og Line og Nadia på 2. række på Lines faste plads foran Tom – og så var vi ellers klar til koncert 🙂

Selve koncerten var – som altid – glimragende!!!! Der var lavet lidt om på sættet i forhold til årets tidligere koncerter, men det var nu ikke noget, der gjorde noget, lige bortset fra, at Gedden manglede ….. det er bare en fed sang:-) Ellers var de der alle sammen – Jens, Gloria, Alt hvad jeg er, Kong Pukkelryg osv…..

Det kørte virkelig for bandet, og man var fanget fra første tone i deres tætvævede net af musikalitet og poesi – det er det sædvanlige kick man får, når man virkelig bliver revet med ind i deres fortyllede verden. “Når jeg for vild, så gik jeg mod, det sted, hvor musikken lød” er absolut et af mine yndlingsnumre – den er så smuk, så smuk og beskriver meget godt min virkelighed, som jeg også har skrevet om  i et tidligere blogindlæg (http://mariannemikjaer.wordpress.com/) – så da de spillede den – ganske vidst ikke som afslutningsnummeret – var jeg bare helt væk! Det er en af de sange, hvor man bliver revet fuldstændig med og glemmer alt omkring sig og glemmer sig selv – en fantastisk sang. Dels er der den smukke tekst, og dels gør især Gert  Vincent det helt fantastisk godt med sit smukke guitarspil, og det hele går op i en højere enhed, for nu at bruge Larses egne ord!

Der er dog en oplevelse, der ramte mig specielt, og det var lige før pausen, hvor Lars sendte bandet ud og erklærede, at man ikke kunne være i Randers uden at spille Hvidsten kro! Så gik han ellers i gang – ganske alene bortset fra et stille akkompagnement af HC – det var så smukt.
Jeg ar altid holdt af den sang, den er rigtig godt skrevet, og det er en god fortælling, men det har også været det – ikke mere speciel end mange af hans andre sange ….. og så er det pludselig, at man oplever det!!!! Man bliver fanget af fortællingens intensitet …. Lars, der bare står der og giver sig helt hen i fortællingen, og pludselig var alle historierne fra krigens tid  fremme i bevidstheden …. fars fortællinger fra modstandsbevægelsen …. hans fortællinger fra Ryvangen og Kastellet, men ikke mindst vores meget stærke oplevelser fra Stuthof i sommerferien . Man var der igen, man kunne smage den tykke vammeltsøde  smag af død, havde sanseindtrykkenes lumre forklemthed helt fremme på første parket, og det hele eskalerede og udløstes ved linien hvor de sang “Altid frejdig når du går” … og pludselig opdagede jeg, at tårerne piblede ud i øjenkrogen på mig – HOLD da op tænkte jeg og skævede over til Gitte, der viste sig at være ligeså berørt som jeg.
Det var gribende, smukt og en meget stærk oplevelse! Det er en af dugperlernes, der absolut må  plukkes, når man fanges i øjeblikket og bliver grebet og berørt på denne måde – det er der, man mærker alle de små spindelvævstynde, men fantastiske bånd, der knytter os selv, hinanden og livet sammen til en stor helhed – det er lige præcis der man fanger musikkens inderste væsen og glæder sig over den gave, det er, og som man lige har fået serveret på et guldfad.

Ævler jeg ? Måske ….. men har man prøvet det, ved man, hvad jeg taler om 🙂

Endnu engang tak til Lars Lilholt og drengene for en uforglemmelig oplevelse!  Og selvfølgelig også til mine tro følgesvende, som gør alting lige lidt sjovere og som vælger at være skøre og musiknørder sammen med mig 🙂

Roses for all of you 🙂

Så blev det hverdag igen …. noget at fejre … hoboens længsel førend vinteren kommer

Engentlig burde mit indlæg handle om den sidste måned af sommerferien og alle de ting, der skete der, men det kan være, at jeg skriver om det en anden gang …. ligenu er jeg meget hverdagsramt, og hvis ikke det var fordi, der er håb forude for bohemen i mig, så ville det være rigtig træls!
Så det er baggrunden for min underlige overskrift, som jeg nok skal uddybe i det efterfølgende.

Altså hverdagsramt er man, når man igen arbejder på dobbelt tid – dobbelt fordi jeg også skal nå alle de planlægningsopgaver, jeg ikke fik nået i ferien! Når man så oveni er kommet til at comitte sig til at cykle 25 km til Skiveløbet – SELVOM man ingen cykel har OG at løbe til samme løb, velvidende, at det skal trænes op, fordi man ikke har løbet i det sidste år ….. ja så har man liiiiige påført sig selv et par ekstra opgaver.
Dertil kommer, at jeg er begyndt at stå op FØR 6, fordi Malthe og Asbjørn og jeg skal spise morgenmad sammen, og jeg er da nødt til at vågne først :-p …… for at det så ikke skal være løgn, så  tabte jeg min pung i weekenden med 1500 kr i ….. den fik jeg heldigvis igen, men i den forbindelse fandt jeg ud af, at der ikke bare er lavvande i kassen – der er sgu slet ikke noget vand – det er jo noget rigtig skrammel – for der er ligesom lidt hoboaktiviteter, der skal plejes … og så er der …. og der er ….. og ja såå er der også liiiiiige……. øv øv øv 😦

Lyder det som en rigtig hverdagsbegivenhed????? Yes sir – welcome to my life !

Så er det jo heldigt, at der er noget at fejre en gang imellem – og i dag var en af de dage! Problemet er så, når man kommer i tvivl om, hvad det egentlig ER, man fejrer – HVIS man da fejrer det!!!!

Lyder det kryptisk???? næh vel ….. ikke når man kender mit liv!!!! men nu skal jeg nok uddybe en anelse:

I dag egentlig dagen, hvor jeg egentlig kunne fejre, at jeg har været gift en masse år …. altså sådan bortset fra, at jeg er imod ægteskab altså, så er det da egentlig ganske bemærkelsesværdig, at man kan holde sammen i en masse år!

Egentlig plejer jeg nok bare at glæde mig over mit rige liv – rig på en masse oplevelser og glade minder, rig på mine dejlige unger og på alle de dejlige unger, jeg har lånt og alle de andre søde mennesker osv…. ikke noget stort – bare sådan en lille glæde!  Det hænger meget godt i tråd med vores måde at gøre tingene på herhjemme – ikke noget stort og flot, bare stille og roligt, hvis vi da i det hele taget husker det – så ingen ko på isen der. …….. meeeeen alligevel

 ….. dagen gik nemlig sådan, at jeg fik æren af at opvarte en flok meget glade men hamrende dovne mennesker + min lige så dovne småmopsede sensommerdepression, og midt i, at jeg ryddede køkken op for 3 gang (lige om lidt count 4) kom jeg til at tænke på det her med at fejre ……. og lige der, synes jeg bestemt, der var grund til at fejre, at man giiiiiider – dag ud og dag ind tonse rundt for at pleje folks egoisme …. eller noget ….. i hvert fald kunne jeg glæde mig over, at jeg åbenbart IKKE har rygrad som en regnorm – for havde jeg det, var vi sgu allesammen druknet i lort med den ordenssans folk har her i huset!

Jeg kunne også glæde mig inderligt over, at det er lykkedes at opdrage mine unger til at være 180 % antiautoritære – i hvert fald respekterer de ikke de små henstillinger om at rydde op efter sig selv, deles om arbejdet osv. osv…… men hvor den socialistiske del omkring arbejdsdeling, lige ret og lige vilkår er blevet af – tjae det er et godt spørgsmål – de elementer må være fløjet ud i det store pædagogiske tomrum.

Nå men mens jeg stod der klokken halv elleve og var i gang med dagens sidste opgaver (troede jeg) …. og var liiiiiiige ved at blive en tand negativ over, at jeg var den eneste, der ikke bare havde slappet af og hygget mig hele aftenen, ja så var det jeg kom til at tænke på,  at jeg jo alligevel er glad – glad over IKKE at være dvask og doven, glad over den viden, at det kan godt være, at ungerne er sløve, men de kan og de gør det, hvis det brænder på, og glad over at jeg på trods af alt lortet stadig har næsen oven vande og  selv på de trælseste dage magter at være positiv og se frem ad – det er da skønt!

Det er for mig et godt eksempel på, at jeg alligevel vælger, at holde håbet højt, holde hjertet rent og holde støvlen forsålet – for selvom det er træls lige nu og her, er der alligevel så møj godt, og jeg ved jo, at lige pludselig er der noget der kalder, så er det med at være klar, for det er vejen, der er målet!

Det er jo ingen hemmelighed, at musikken fylder en del i mit liv, og i dag blev alle mine tanker egentlig startet af Lilholts sang “Førend vinteren kommer” –  sangen er en simpel bekræftelse af det, der giver mig ekstra kræfter og bidrager til  at kunne være positiv, selv når det er mest træls – nemlig musikken selv og glæden over de perioder, hvor hoboen/bohemen får frit løb!  For jeg ved jo, at man skal op mod den vilde blæst – den gør nemlig stærk, og når man rækker ud, hvor  gamle vaner ej gælde, og ingen ved hvad der er bedst og det der tælles ikke tæller – ja så har man fornyelsen, oplevelsen og glæden indenfor rækkevidde!

Lige nu er jeg i det der tomrum mellem sommerens laden stå til og næste energiindsprøjtning, men så er det jo bare så rart at vide, at der er en koncert i morgen aften, en koncert på lørdag …. der er faktisk også noget fredag, hvis vi gider ….. så er der Tønder festival – det optimale  bohemeliv  – 2 koncerter (indtil videre) i september og….. masser af dejlige positive input, der er med til at farve hverdagen lysegrøn ligegyldig hvor grå, snasket og beskidt den end måtte synes …… og med et gik det op for mig, at det jo netop er ekkoet af sommer, vi nu går ind til, og det skal dæleme nydes før vinteren kommer  – så er jeg egentlig hamrende ligeglad med pengemangel, sensommerdepressioner og arbejdsbyrder – I don’t give a shit, for jeg skal mod øst og mod vest og plukke dugperler …..   

Førend vinteren kommer

Der er en dugperle til hvert strå
der bare knejser en tomme
og der er også en perle du kan få
før sommeren er omme

Men du skal op mod den vilde blæst
hvor gamle vaner ej gælder
og ingen ved hvad der er bedst
og det der tælles ikke tæller

        Så tag mod øst og tag mod vest
        vi er et ekko af sommer
        der krydser op mod den vilde blæst
        førend vinteren kommer

Hellere brænde end gå til af rust
lad nogen røre din flamme
for at hekse må du ha en kost
lad os flyve med det samme

        Så tag mod øst og tag mod vest…

Hold håbet højt, hold hjertet rent
og hold støvlen forsålet
lad os gå før det er for sent
for det er vejen der er målet

        Så tag mod øst og tag mod vest…

Musik: Lars Lilholt / Kristian Lilholt / Tom Bilde
Tekst: Lars Lilholt

Og så lige tillykke til mig for at det endnu en gang lykkedes at vende en øv dag til noget positivt – stærkt flankeret af Gitte og vores Rosesklub 🙂