Familiekaos – hygge -amtsmesterskab – fødselsdag og kaos

Under denne kryptiske overskrift gemmer sig weekenden d. 18 -20 september – en af de der ret aktive weekender, som vi er så gode til :-p

CC og Line tog til Starparty… altså sådan noget med at høre tonsvis af kedelige foredrag om stjerner og planeter om dagen og glo i teleskop om natten ude midt i den jyske ødemark …. i følge Line var det rigtig sjovt!!!

Torsdag aften foregik meget stille og roligt, da Malthe var til ungdomsskole, Tobias til rollespil – så var der kun Asbjørn, Gitte og jeg hjemme …. ren hygge.

Fredag blev kaospilotens dag – da jeg kom hjem fra arbejde sammen med Malthe, var det første vi rendte ind i en diskussion med Asbjørn, fordi Malthe ville i køleskabet, og det måtte han ikke for Asbjørn, der havde et kemiforsøg i køleskabet, så derfor måtte andre ikke komme derind.

Diskussionen kunne ikke rigtig løse problemet, så derfor tog Tobias fat i Asbjørn for at løfte ham væk, med det resultat, at hunden hoppede op af Asbjørn – i den tro de legede vil jeg tro – men det endte med, at den hapsede fat i hans ryg – så vild kaos og en massen skrig og råben og en ked af det Asbjørn, der havde 3 mærker i ryggen ……øv øv øv!

Av min ryg

Av min ryg

Nå men efter denne kaotiske start på weekenden kørte Asbjørn og jeg op efter Pauline – der ikke var helt rask, og derfor trængte til at komme hjem og slappe af (optimistiske hende 🙂 – det blev en rigtig hyggelig tur, der både bød på snak, stifinding i Holstebro og kakaomælk til hele banden 🙂

Da vi kom hjem, var der bare dømt aftensmad og afslapning – og rimelig tidlig sengetid, da Gitte skulle op på arbejde allerede klokken 6, og vi andre skulle jo ud med aviser.

Lørdag …..Arrrrrr ….talk lik a pirate day … hvilket fik lov til at præge hele vores dag …. der skulle skrives engelsk stil, der skulle gøres rent, der skulle slappes af, der skulle hygges …… egentlig havde vi faktisk rigtig rigtig travlt med alt det vi skulle, men det skete til piratmusik og pirattale – hvilket også gav et par sjove hændelser …. f.eks. troede Kira, at jeg var fuld, da jeg smssede hende – og da jeg lørdag aften fik ondt af Nadia, fordi hun skullle være alene hjemme og tale pirat med sig selv, sendte jeg Tobias ned efter hende og sendte hende flg. besked – Ahoy mate jeg har sendt 3 styrmanden afsted med plimsolleren efter dig ….. ja så fattede Nadia ikke, at det betød hun blev hentet – hun troede åbenbart, at Tobias var taget ned til hende for at gå i bad 🙂

Hvorom alting er, såå blev det en rigtig hyggelig dag aften …. der endte på bedste beskub med, at vi stenede Barnaby og derefter Kristian Lilholt og endelig Bruce og Runrig inden vi gik i seng omkring kl. 01.30 ……. næste dag var der jo også fuldt dagsprogram.

Søndag stod vi op klokken halv ni ….. alle skulle ud af fjerene, for Pia havde inviteret til sejltur på Silkeborgsøerne for at fejre hendes fødselsdag – det skulle Tobias, Gitte og Asbjørn ned til – Malthe, Pauline og jeg skulle til Amtsmesterskaber ….. også i Silkeborg – så der var gang i den lille familie fra starten 🙂

Amtsmesterskaberne truede med regnvejr fra starten, men det blev heldigvis ikke til andet end lidt drypperi – så det var faktisk ikke helt tosset vejr at lave atletik i. Malthe havde to konkurrenter -begge fra Silkeborg – og begge fra 94 – så det kunne godt gå hen at blive lidt spændende. Først lavede de længdespring …. Malthe var ikke helt tilfreds, men det blev da til en andenplads  med et spring på 4.04 ….. Så lavede de kuglestød – der var han heller ikke helt tilfreds men han skød 8.78 – det gav en 3. plads …..Så var det tid til løb ….. og ja, ved 100 meter kom Malthe lidt langsomt i gang, men alligevel, så var han stærkt i mål før de andre ….. som ham der kom på anden pladsen sagde “jeg havde ham da lige i 20 meter” 🙂 ….. Malthe var igen ikke tilfreds med sin tid på 13,12 men det gav ham masser af point 🙂
Malthe mente selv, at han ikke helt gad 800 meter, for der var jo ingen at løbe imod. Jeg overtalte ham til det, for det var da synd, at der så var en pige, der skulle løbe alene …. og det var meget heldigt, at han alligevel valgte at løbe, for det gav ham 1387 point at løbe på en tid, der hed 2.20 ….. det var han heller ikke tilfreds med …. men men men – det sikrede ham 3598 point – mere end 500 point mere end nummer 2 og dvs. han blev Amtsmester og fik en guldnål …. det var simpelthen superflot!

Kira var kommet ned for at heppe, så Malthe nød lidt ekstra ros – og vi hyggede os – det var rigtig rart – så et rigtig dejligt og spændende stævne. der resulterede i en rigtig glad Malthe 🙂

En flyvende Malthe til længdespring

En flyvende Malthe til længdespring

 

Så bremses der

Så bremses der

Der stødes

Der stødes

En langsom startkan være god nok

En langsom startkan være god nok

Der spurtes til sidst i 800 meteren selvom der ikke er nogen at løbe fra :-)

Der spurtes til sidst i 800 meteren selvom der ikke er nogen at løbe fra 🙂

En glad amtsmester

En glad amtsmesterMen der var også tid til at hygge .... og Pauline fik lært noget om både trafik og atletik

 

Fra stævnet kørte vi ned til Indelukket, og vi nåede lige at komme ud af bilen, da jeg fik øje på en af rutebådene -så vi styrtede hen til vandet tids nok til at vinke til resten af familien, der sejlede forbi. Der ville gå lidt tid, inden de var i havn og så kunne nå ud til os, så vi satte os på en bænk og spiste vores frokost, mens vi ventede på dem.

det halve af familiens pirater sejlede forbi

det halve af familiens pirater sejlede forbi

Efter et stykke tid, kom Henning, Birte, Tina og Tony …. på krykkker (godt med nogen at dele klodsmajorstendenserne med), Pia, Gitte, Tobias og Asbjørn – de var rigtig glade ovenpå en rigtig hyggelig sejltur til Himmelbjerget, hvor de også havde fået lidt motion 🙂

Tobias og Pia kaprede og bortførte et bord, så det kunne få selskab af et andet bord, og så satte vi os og fik kaffe, kage og hygge 🙂

Kaffe og hygge i skoven ved vandet .... det ku da æ blyw møj bajere

Kaffe og hygge i skoven ved vandet .... det ku da æ blyw møj bajere

Bagefter gik vi en tur om til amfiscenen, hvor der blev fotograferet folk på stenen på scenen, og det lykkedes faktisk også at få et par familiebilleder.

Malthe på stenen ved amfiscenen

Malthe på stenen ved amfiscenen

 

Tobias på samme sten

Tobias på samme stenPirater og atleter samlet ved amfiscenen

Efter en timestid var det tid til at futte hjemad  – Tobias mente, at han da gerne ville køre min bil, og det fik han da lov til, og da flertallet gerne ville med ham, ja så futtede Gitte og jeg stille og roligt bagefter ….. Henning kørte forrest og han lagde virkelig fra land, men kammeratern fulgte pænt med, og så futtede vi to da bare stille og roligt bagefter på bedste beskub.

Da vi kom hjem, opdagede jeg, at jeg havde tabt Malthes guldnål ….. skidt og skrammel …. jeg ledte og ledte og tænkte og tænkte – men nej – det var træls.
Så pludselig mens jeg sad ude for at ryge, kom jeg i tanker om, at jeg jo havde pillet medaljen op af lommen nede ved amfiscenen for at give Malthe den …. og pludselig vidste jeg, hvor hans nål var!!!!!

Derfor lokkede jeg Line med, og så havde vi alle tiders september-solskins-sidst på eftermiddagen tur tilbage til Silkeborg, hvor vi gik om foran amfiscenen og fandt Malthes guldnål 🙂

Line på stenen

Line på stenen

Da vi kørte hjemad, var vi lige omkring en tank, hvor vi faldt over den skønneste piratko, som simpelthen sad og kaldte på os – den bor nu ved siden af den sortbrogede ko i min bagrude 🙂

Min flotte nye piratko

Min flotte nye piratko

Resten af aftenen gik med at hjælpe Tobias med stil, selv lave lektier og ellers få styr på alt diverse …. så ja en aktiv og kaotisk weekend  men rigtig dejlig.

Reklamer

Kristian Lilholt Skals forsamlingshus

Som jeg nævnte i mit forrige indlæg, så gik vi og var meget spændte på, om den flinke forsamlingshusdame ville ringe tilbage med en god besked, at vi havde fået billetter til Kristians koncert d. 11 september.

Dagene gik og det blev tirsdag, onsdag ….. og torsdag aften klokken …. tjae 22 tror jeg, kom den gode besked – der var 4 billetter til os ….. behøver man sige, at de blev revet væk – vi var mindst 6 der gerne ville med! Det endte med, at Gitte, Line, Malthe og jeg tog af sted fredag med kurs Skals.

Da vi kom derop, stod der kø ved døren, men den flinke dame kom ud til os med billetterne, og så kunne vi komme ind og få en god plads – det var slet ikke så ringe endda 🙂

Det var en weird oplevelse at sidde der til bal i den borgerlige …. det var et ganske blandet publikum, og aftenen startede med, at der blev budt velkommen med nogle anekdoter omkring processen at få arrangementet på benene ….. herunder nogle stædige koncertgængere, som var så vedholdende at det lykkedes dem at få de sidste billetter :-p

Kristian og Lasse i deres es

Kristian og Lasse i deres es

Så gik Kristian og Lasse i gang …. det var virkelig savnet! Ja jeg ved godt, at vi hørte dem for et halvt år siden – nemlig d. 1 marts i Randers, men et halvt år er altsåå også lang tid!!!!

Vi fik et par indledende numre – fra Lasse og Kristian, og så kom Ida på scenen, og så var der ellers gang i musikken. Der var en del fortællinger og noget af det ældre instrumentale musik – det var slet ikke så ringe, meeeeen bemærkningerne var nu noget tilpasset publikummet – dvs. det var det indtil omkring slutningen af koncerten, hvor manden fik kaldt dem højpandede kulturelle  – for det var jo det musik, de kunne li 😛 ….. og så spillede de ellers et par mere liivlige numre – blandt andet min yndlingssang pt…..weekendsangen 🙂

Igen vil jeg ikke trætte med gentagelser af tidligere koncerter, men igen bare sige, at det var skønt – en fed koncert, hvor man lige fik Kristians jordnære filosofi genopfrisket – den filosofi som vi har haft med os i lommen gennem alle sommerens strabadser – så er det jo at man føler sig i sikker havn!

Efter koncerten fik Line fat i Lasse, som hun snakkede lidt med, og bagefter Kristian,som udbrød højlydt, da han så den t-shirt, han skulle skrive på -“Det er da Gert ” ….. det lød simpelthen så sjovt. Line var helt høj bagefter – det havde været rart lige at sludre med de to gutter 🙂

Bruce Guthro release-party Ålborg -No final destination

Bruce og hans gay wikings :-)

Bruce og hans gay wikings 🙂

 

Knapt havde vi fordøjet oplevelserne på Tønder festival, før vi begyndte at glæde os til næste musikalske seance – nemlig release party for Bruce Guthros nye cd “No final destination”.

Mandag d. 7 september sidst på eftermiddagen drog Gitte og jeg med frisk hobosind mod Ålborg – nu skulle der dæleme stenes musik!

Vi nåede både at få stenet musik, evalueret Tønder festival, drømt OG ringet til Skals for at bestille billetter til Kristian Lilholtkoncert 4 dage senere. Det var Gitte der stod for denne oplevelse …. heldigvis, for det viste sig, at damen kun havde en billet – og vi skulle da i hvert fald bruge 4 ….. men hvis ikke det kunne lade sig gøre, så i hvert fald to. Samtalen var morsom at overhøre, for Gitte startede på rimeligt rigsdansk, og et øjeblik efter slog hun over i lokaldialekt og så fik den ikke for lidt – det ville jo være møj træls å kom’ jenne af sted …. ja men selv om det er skidt med brandmyndighederne, så fylder vi altså ikke så møj …. og i den dur …. og det endte med, at damen ville undersøge sagen og ringe tilbage …..SÅDAN 🙂

At finde vej i Ålborg er jo normalt a piece of cake, men ikke denne gang, for midtbyen var spærret af, og så er det lidt et problem, når man skal igennem for at nå sin destination. Derfor endte vi på den forkerte side af Limfjordsbroen ….. nej IKKE i Nørresundby – bare på den vestlige side i stedet for østlige ….noget. Enden på legen blev under alle omstændigheder, at vi måtte ringe til Mikkel i København, for at han kunne guide os det rette sted hen!

Det lykkedes – selvom stedet viste sig at være en byggeplads :-p men vi nåede der i tide, kom ind – og selvom det var et godt stykke tid efter at dørene var åbnet, fik vi alligevel en ganske god plads, selvom en dame begyndte at brokke sig over, at vi i hvert fald ikke skulle sidde foran hende. Der kunne jeg så fortælle hende, at det skulle vi så lige præcis – for der var altså ledige pladser :-p

Nå til selve koncerten – det var fedt fedt fedt! Der var jo ikke så vildt meget, vi ikke havde hørt før, men det blev det ikke dårligere af 🙂 Der var dog et par nye numre, bl.a. et, der efter Bruces eget udsagn havde gjort hans kone nervøs …. det var alle tiders smukke kærlighedssang – “Without Words”. Han sang også Cross – som jeg – som altid – bare synes er så smuk, så smuk.

Der var to ulemper ved komcerten, nemlig lyden, der ikke var særlig god og temperaturen, der nærmede sig kogepunktet! Vi fik bagefter at vide, at det var fordi deres aircondition var i stykker, så det var enten meget kulde eller meget varme – det var ikke det fedeste.

Jeg vil ikke bruge så mange ord ellers på koncerten, for det ville være endnu en gentagelse – men jeg kan bare endnu en gang slå fast, at det som altid var en dejlig oplevelse, man bliver fyldt af energi og godt humør, og lyset foran en bliver igen tændt, så det lyser klart og skinnende – og denne gang havde vi så oven i købet den fordel, at der var en ny cd, som vi kan stene for groft, indtil vi også kan den på rygraden 🙂

Efter koncerten kom Bruce ud for at signere cder- der var straks en pæn kø af folk, så vi ventede lidt med at gå derhen. Da vi endelig bevægede os hen, hvor manden sad, stillede vi os i udkanten af køen, og det var altså ren morskab for en sprognørd at høre diverse trunters ubehjæpelige engelsk – man kunne simpelthen egnsbestemme dem på deres dårlige sprog ….. men de forsøgte da 🙂
Det var lidt weird, da vi så selv kom til at snakke med manden, så kom der lidt skred i tingene, for nu er hverken Gitte eller jeg jo dårlige til engelsk – så i løbet af to autografer nåede vi både at få rost og talt om koncert, talt om Tønder og dumme mig tabte cden på gulvet ind under bordet ….. og måtte ned og rode efter den :-p

Meget opløftede af aftenens oplevelse kørte vi hjemad i den mørke septembernat – glade over den skønne oplevelse OG fulde af fortrøstning, for godt nok har den mørke tid sat ind, men men men der er masser af musik i vente  og i mellemtiden kan vi stene Bruces nye cd.

Tønder festival søndag – våd – musikalsk og stjerneklar

Det lyder snart som en dårlig gentagelse at tale om regnvejr – så det lader jeg være med, kan nøjes med at fortælle, at vi blev våde, da vi gik op for at komme i bad :-p

Nej sådan helt ærlig, så blev vejret faktisk lidt bedre søndag – det regnede nemlig kun en gang imellem 🙂

Nå men dagens koncert startede klokken et og varede hele dagen. Det var gedigent jamsession med alle mulige forskellige kunstnere – det var rigtig rigtig godt, men der var bestemt ikke meget samspil mellem musikere og publikum – musikerne jammede fedt sammen og vi fik virkelig nogle musikalske oplevelser …. blandt dem jeg tydeligst husker var den canadiske grupppe “Vent du nord” – det var virkelig fedt – så var der jo også Pine Leaf boys ….igen igen …. der var den tyske Tobias – og der var rigtig rigtig meget andet  – så vi fik en masse godt. Jeg savnede godt nok dialogen med publikum – der indskrænkede sig til at være viften med et lyssværd og opfordring til at klappe – men vi ved fra pålidelig kilde, at musikerne syntes det var vildt fedt.

IMG_1005

En lille sjov ting var, at vi faktisk så min piratbasmand igen …. han var nemlig lydmand ved eftermiddagens show 🙂 og ja, selvfølgelig var han også noget ved musikken :-p

Omkring kl. 4 tog Pauline og Svend afsted med toget mod Holstebro, mens vi nød de sidste Tønder toner for i år.

Efter koncerten gik vi hen og fik morgen, middags og aftensmad – der bestod af henholdsvis kylling og bagte kartofler ….. det var mad for Line – for en sjælden gangs skyld spiste hun faktisk hele 2 portioner :-p

Efter maden var vi lige inde at suge det sidste musik fra en af teltene – det var Hans Theessink – så en fed fed slutning – men så var det også ovre med musik for denne gang, hvilket blev helt tydelig, da vi så, at de var i fuld gang med at pillle jamhulen ned ….tud!

Ovre på campingpladsen var det også ved at tynde ud – campingvognene havde nogle problemer, for mudderet gjorde det nærmest umuligt for dem at komme ud, og den normale udkørselsvej var lukket, fordi der var en bro over en bæk, der var styrtet sammen …. noget.

Det hele var egentlig lidt tamt, så vi havde udsigt til en møj stille og kedelig aften og endnu en nat i vådt sengetøj – derfor fandt vi lige pludselig og meget meget hurtigt ud af, at vi da også bare kunne køre hjem og så nyde en dejlig mandag efter en nats søvn i en tør seng!

Det gik noget hurtigere at pakke telt sammen end at slå det op ..... selv Line var aktiv

 
Det gik noget hurtigere at pakke telt sammen end at slå det op ….. selv Line var aktiv

Som tænkt og sagt så gjort – vi fik ret hurtigt pakket det meget våde og slaskede grå telt sammen, fik alt i bilen og så futtede vi op ad. Vi var dog enige om, at vi var nødt til at køre omkring Esbjerg, så Line kunne hilse på de store hvide mænd. Hun var ikke helt så imponeret af dem, som vi havde været, men vi fik da klatret lidt på dem 🙂

De store hvide mænd er sgu lidt stive i betrækket

De store hvide mænd er sgu lidt stive i betrækket

Fra Esbjerg ville vi heade mod Thorsminde, men det blev hurtigt klart, at der kunne vi ikke nå op inden det blev mørkt, så vi valgte at futte til Blåvandshug i stedet for …. det smagte da også lidt af Vesterhav 🙂 Det var simpelthen så smukt -det var i den blå time – lyst nok til at vi kunne se, men alligevel så mørkt, at månen, fyrtårnet og havvindmøllerne lyste klart – det var simpelthen skønt.

Selv i mørket kan man nyde æ haw

Selv i mørket kan man nyde æ haw

På turen tilbage igennem klitterne vadede vi nærmest i frøer … Gitte blev den store frødræber, hvilket vel også passede ganske godt, for hun kan slet ikke lide frøer. Alligevel havde hun åbenbart en vis tiltrækningskraft på dem, for da vi kom hjem, fandt hun ud af, at hun havde en i skoen 🙂

Vi kørte videre gennem det vestjyske. Jeg tror ikke helt, at vi kørte samme rute som sidst, men det var vældigt hyggeligt. Den næste pause holdt vi i en by – som jeg har glemt navnet på – men hvor der var et cirkus ved et kulturcenter …. der skulle vi da holde rygepause. Der var nogle skulpturer rundt i græsset – de så lidt underlige ud der i mørket, men det viste sig at være fra den nordiske mytologi – da blandt andet Midgårdsormen snoede sig hen over græsset.

På hjemturen fik vi selvfølgelig snakket en masse festival og tur-team-hygge – the same procedure as usual 🙂 Også denne gang kunne vi konstatere, at vi havde vores faste besætning af musikere med i rygsækken. Kristian Lilholt er så dejlig tryg og jysk i enhver situation, og hans små jyske bemærkninger blev flittigt brugt – det kan nemlig så nem gå godt …. Bruce Guthros I don’t give a shit var også lige til højrebenet, når de tossede kællinger er på tour … og endelig fulgte vi da Lars Lilholts bud med at gå efter musikken ….. NEJ Gitte IKKE musikeREN, men musikkEN 😛 eller noget … og på landevejen er Carsten Bang en selvfølge …”Så træk for helvede ind” …. jamen der er jo ikke nogen …”NEJ men ALLIGEVEL ” :-p

Sidste stop var ude i Hagebro ved Karup å, hvor vi lige ville indånde det sidste strejf af den skønne hoboluft sammen med en halv smøg. Der holdt et par mørklagte biler på rastepladsen, men det skulle de da have lov til.  Gitte og jeg stod lige så stille og snakkede, men det blev altså lidt spooky, da der pludselig stod en mand ved siden af os …. så skulle vi altså hjem  – så vi nærmest styrtede ind i bilen.

Det var så dette års Tønder festival – det var en kæmpe oplevelse med alt det fede musik, en masse spændende mennesker og friiheden man automatisk føler sådan et sted! At det så også var en oplevelse, der var ved at give os svømmehud mellem fingre og tæer, det er en helt anden sag 🙂

Tønder festival lørdag – mere regn – whiskeyen blev delt- en dag fyldt med musik – mesteren Hannes Wader – og så lige Pine Leaf boys :-p

 

Lørdag stod vi igen op til regn, regn, regn …. så det blev lige lidt en fugtig morgenmad nydt imellem 2 byger. Det var lidt svært at finde tøj, der ikke var fugtigt – så det var rigtig festivalstemning i vores lille grå svømmepøl – også kaldet et telt.

Nej jeg VED godt at vi ser dumme ud .... og det er ikke pænt at fotografere morgen ...øh middags trætte folk, der spiser morgenmad

Nej jeg VED godt at vi ser dumme ud .... og det er ikke pænt at fotografere morgen ...øh middags trætte folk, der spiser morgenmadCacao, cola og kaffe med paraply - det var den morgenmad :-9

Allerede klokken et startede første koncert i teltet – det blev en fed oplevelse. Det var happy birthday Pete – til ære for Peete Seeger. Det var en flot buket af kunstnere, der deltog i dette event – både unge, ældre og gamle, men alle med samme kærlighed til de gamle sange, som er en del af vores alles opvækst og kulturelle dannelse 🙂
Nogle af de første kunstnere var bl.a. Mc-Calmans, der lavede et par skønne sange …jeg glæder mig helt vildt til at komme ud og høre dem igen 🙂 Vi hørte også Niels Hausgaard, Allan Olsen, Hannes Wader og Hans Theessink – hold da op, det var fedt … især Hans Thessink havde jeg måske ikke helt lagt så meget mærke til før – selvom jeg da tit har hørt ham nævnt.
Også Anthony Dacosta, Brian MC Neill, Tao Rodriguez – Seeger, Arlo Guthrie osv osv osv  var på scenen – det var virkelig en stor stor oplevelse!

McCalmans med nogle forrygende sange

McCalmans med nogle forrygende sange

McCalmans Turn turn turn  http://www.youtube.com/watch?v=zOe9qrI5z6w

Niels Hausgaard, Hans Theessink og Hannes Wader - 3 grand old men

Niels Hausgaard, Hans Theessink og Hannes Wader - 3 grand old men

Niels Hausgaard Which side are you on – http://www.youtube.com/watch?v=rGctby20aSc

Allan Olsen – Lille gråspurv  http://www.youtube.com/watch?v=R6ikBePZ0OY

Hannes Wader – Die Gedanken sind frei   http://www.youtube.com/watch?v=ArnqXdG17Ts

 

Tao Rodriguez-Seeger, Hans Theessink og Arlo Guthrie

Tao Rodriguez-Seeger, Hans Theessink og Arlo Guthrie

 

http://www.youtube.com/watch?v=cco-ylsVF8o&feature=PlayList&p=F05E6844A3294E7F&playnext=1&playnext_from=PL&index=10 Guthrie family, Hans Theessink , Tao Rodriguez-Seeger Freight train

Efter koncerten …. klokken et sted mellem 16 og 17, kunne vi lige nå at finde noget at spise, inden vi skulle finde Tønder Kulturhus, hvor næste koncert skulle foregå. Vi tog ned i

byen for at finde noget mad, men alle spisesteder var fyldte med folk ventende i kø på et bord. Så vi tog en hurtig beslutning og kørte på Gyldne Måge, hvor folk da i det mindste b lev mætte for et stykke tid … selv  Svend fik noget at spise, selvom han er vegetar, så den stod på pommes frites og salat.

Klokken halv otte var vi nede ved kulturhuset, og køen ved døren var rigtig møj lang …. men siden hvornår har det været en hindring? Det var heller ingen hindring denne gang, og Line og jeg var inde som nogen af de første, men sjovt nok, da vi kom hen til selve døren ind til salen, stod Gitte foran os 🙂

Vi fik en rigtig god plads, og endelig kom den store oplevelse, som jeg havde ventet længe længe på – nemlig at se Hannes Wader live …. manden, der er skyld i, at jeg fik lært plattysk, at jeg fik lært plattyske sange og at jeg også stiftede bekendtskab med den tyske venstrefløj – manden som tør synge alt det som, vi er mange der mener, men som det desværre ikke er særligt moderne at synge om mere! Det var så skønt at høre ham synge Heute hier Morgen Dort, Moorsoldaten, Dat Du min leefste büst osv! Jeg tror nok, at jeg var den af os 4, der var mest berørt, men de andre sagde da, at de også synes, at det havde været godt!

Hannes Wader

Hannes Wader

Efter Hannes Wader var der pause, hvor vi fik friske forsyninger af …. kakao, vand og the, inden vi igen satte os til rette for at høre lidt gedigen venstrefløjsmusik. Denne gang var det skotterne Brian McNiell og Dick Gaughan der præsenterede både lune, politiske holdninger og noget hamrende godt musik – Brian McNiell spillede bla. på en elektrisk violin, der næsten lød som en bratch – det lød kanon godt.

Brian McNeill og Dick Gaughan

Brian McNeill og Dick Gaughan

Efter en spændende lørdag aften, gik turen til ….yes selvfølgelig – JAMHULEN, hvor der var nogle interessante mennesker, der havde gang i en masse musik – det var rigtig rigtig hyggeligt.

Pauline og Svend gik i seng, men vi andre tog lige en halv times varme i bilen, hvor Gitte fik åbnet sin whiskey og taget et lille syp, inden flasken gik på omgang – og selv Line skulle da lige smage, for godt nok var vejret ikke til øl, vin og hygge på græsset, men lidt whiskey SKULLE vi altså smage, og når nu Gitte havde ofret i en fin Canadisk dram, ja så var alle med 🙂

Efter en en ganske lille bitte søp, fortsatte ned til et andet  musiktelt, hvor der virkelig var gang i den. Vi opdagede så, at Pine Leaf boys gik på klokken 02.00 ….. ja så var sagen ligesom afgjort – vi skulle høre musik!!!! Med i entrebilletten var en fadøl, som lige skaffede os en plads på første række, hvor der sad nogle gutter og røg i smug. Da vi spurgte, om der var plads, svarede de at der da altid var plads til folk med fadøl 🙂

De næste par timer gik forrygende hurtigt og de var bestemt ikke kedelige! Gitte var oppe at tale med sin cowboy fra bandet, og hun fik ham til at drøne rundt i lang tid for at få alle mulige mærkelige musikere til at signere sin cd …. så det blev et meget mindeværdigt eksemplar 🙂

Line tiltraks sig opmærksomhed – det vrimlede ikke ligefrem med smukke piger på krykker dernede, og det lykkedes hende da også at fingerdanse – når nu hun ikke kunne danse rigtigt – med en farvet gut, der var helt væk i hende!

Og hende den gamle ….. tjae det blev så lige aftenen, hvor det bestemt ikke var hendes egen skyld, at hun var ved at komme til skade, MEN hvor det heller ikke var hendes egen skyld, at hun IKKE gjorde det§ Cajunmusik er nemlig alle tiders dansemusik, og på et tidspunkt valgte jeg at glæde en meget danseglad nabo …. det var slet ikke så tosset, for manden kunne faktisk danse, og det gik rimeligt hurtigt for sig, men lige pludselig kom en to tons tyk trunte valsende med raketfart, og havde det ikke været for min dansemakker, som var høj og hurtig i vendingen til at gribe mig i luften, ja så var jeg sgu sikkert blevet sendt ud igennem siden af teltet :-p

Pine Leaf Boys og gutten vi har døbt Tobias fordi han lignede Tobias, og Line savlede helt vildt over ham samtidig med at hun bedyrede at han kun var næsten så flot som hendes storebror

Pine Leaf Boys og gutten vi har døbt Tobias fordi han lignede Tobias, og Line savlede helt vildt over ham samtidig med at hun bedyrede at han kun var næsten så flot som hendes storebror

Musikken var – hvis nogen skulle være i tvivl fænomenal – de kan bare noget de drenge (se beskrivelsen fra fredag) og deres lørdagsshow var endnu mere løssluppent, så de delte instrumenter, legede med publikum og hinanden og spredte bare liv og glæde …faktisk i en sådan grad, at man helt glemte den våde ventende sovepose.

Men alt godt få jo en ende, og omkring …ja hvem ved …. tror vidst nok den var knap 5, måtte vi ned i soveposerne …. og ja …. Line og Gitte fortsatte med at opleve spændende ting …. jeg tror bare drømmeland var min eneste mulighed for at abstrahere for kulde og vådhed.

Tønder Festival fredag – migræne – regn – gågadetur – Højer- A German “Scotsman’s” kilt – Pine leaf boys

Fredag morgen – formiddag noget – vågnede jeg op til gråvejr og truende regn ….. nå men man er vel Viking!!!!! Jeg satte mig op foran købmanden med en kop kaffe for at vågne mens Line og Gitte var i bad …. det var egentlig godt nok, hvis ikke det var fordi jeg havde en hamrende migræne ….. og NEJ det var IKKE tømmermænd – men det kunne andre folk jo ikke se, da jeg pludseliig drønede op og om bag ved en væg  for at kaste op ….. piiiiiiinligt især fordi væggen skjulte en telefonbox ….SYYYYSH.

Nå men oven på den omgang, kunne jeg jo lige så godt indse, at det bare nok ikke lige var mig, der skulle på shopping i Tyskland – så det tog Gitte og Line sig af, mens jeg daffede ned i teltet for at forsøge at sove en time eller to mere. Det gik egentlig også meget godt – det regnede ganske vidst og jeg vågnede et par gange med at få en våd teltdug i hovedet, men på et tidspunkt faldt jeg rigtig godt i søvn …. lige indtil …. der lød et øresønderrivende spektakel af …. to sækkepiber, der varmede op til at spille Skuld gammel venskaw …. og ikke bare et sted i nærheden …. nej de var så tæt på, at jeg kunne se dem igennem teltdugen!!!

Jamen så kunne det da også bare være lige meget ….. hovedet havde fået det lidt bedre …. så kunne jeg da også bare gå i bad.

Kort efter kom Line og Gitte hjem bevæbnet med gode oplevelser, Chips, Smøger, chokolade, øl og sodavand ….. sådan ….. så kunne vi sætte os der i det drivvåde telt og vente på godt vejr, mens vi mæskede os i alt usundt fra Tyskland :-p

Ynkeligt ??????

Ynkeligt ??????

 

Nå men den ynk ku jo ikke blive ved, så vi besluttede os for at tage en tur ned til byen for at høre jazz  og mærke stemningen. Det var rigtig dejligt, hvis altså ikke liiiiiige det var fordi, at alt for mange mennesker mente at de skulle se prinsessetingen, som kom for at tale …. faktisk så mange mennesker, at det der med at høre jazz ikke rigtig var muligt – for der var bestemt ingen ko-kultur …. jeg vil ikke engang kalde den masende hob af fjolser for køer – for det er køerne for kloge til !

Line havde så travlt med at komme væk fra flokken, at hun nærmest løb længdespring på sine krykker op ad gågaden – hvilket resulterede i, at et par unge fyre havde kaldt hende for flyveøglen …. hun har sikkert set festlig ud med blå krykker,, flagrende spraglet tørklæde og grøn lige så flagrende trøje 🙂

Der nydes is FØR folk har fundet ud af, at de skal mase

Der nydes is FØR folk har fundet ud af, at de skal mase

På flugt fra menneskemængden ... og desværre også musikken

På flugt fra menneskemængden ... og desværre også musikken

Fra Tønder midtby kørte vi en tur til Møgeltønder, Rudbøl, over grænsen og ud til grænsevadehavsområdet ……hvor jeg skulle præstere en dumhed, som jeg lige så godt selv kan fortælle, for Line og Gitte griner stadig af den! Nede ved den her store, øde, smukke og måske lidt forblæste vadehavsstrand kom jeg pludselig i nærkontakt med min mave, der faktisk var temmelig brødflov …. og det var så der, at jeg fik den enestående geniale idé ….syntes jeg selv ….. at vi da kunne køre til Højer for at spise! Det skulle jeg ikke have sagt – Gitte og Line lå nærmest flade af grin over mit forslag, og mente, at nu var jeg dummere end blondinedum – for de havde jo ikke snakket om andet de sidste to dage ….. ups!

En tur liiiiiiige på grænsen :-)

En tur liiiiiiige på grænsen 🙂

Vi kørte så til Højer, hvor vi spiste godt og meget – inden turen gik over Tyskland og Süderlügum og tilbage til Tønder. Da vi kom tilbage til teltet, begyndte et veritabelt uvejr – vi sad inde i teltet og sendte maaaaaange tanker til Jonny – for vi var MEGET spændte på, om teltet holdt til al den regn og al den blæst …. hvis ikke det gjorde, var det lidt fucked, for lidt senere på aftenen skulle vi hente Pauline og Svend – og man kan altså ikke være 5 mennesker i min bil til at sove :-p

Efter lidt  (u)hyggelig tordenvejrshygge i teltet gik vi ned til stationen for at tage imod Pauline …. det var vildt …. det piskede ned med vand, det var næsten mørkt og så lynede og tordnede det så det stod efter – nøj for et uvejr.  Line legede igen flyveøgle, og det endte med, at hun blev væk for os, indtil vi fik en sms: ” Gå efter musikken” –  i det samme kunne vi høre sækkepiber, og der på perronnen stod to meget unge tyske skotter – sådan var de i hvert fald klædt :-p – og spillede sækkepibe sammen med en gammel gut på guitar – det var altså vildt hyggeligt samtidig med den vilde regn og torden! Dog stod de i læ, så deres kilt blæste ikke op, så vi kunne se, om de var rigtige skotter :-p

Kilt og sækkepibe på Tønder station

Kilt og sækkepibe på Tønder station

Da Pauline og Svend var kommet, gik de med Line tilbage til teltet for at blive installeret, mens Gitte og jeg gik forbi Hagges ned til en kiosk efter smøger 🙂 Da vi kom tilbage igen, gik vi en tur i Jamhulen ….. og hvem mødte vi der – ja nemlig ja – piraten med sin bas  UDEN piratflag .Line fik øje på en lille Jedi, som hun syntes var så sød, at hun blev nødt til at have et billede af ham:

Piraten som egentlig mere ligner en indajaner, Jedien med sin violin og den skespillende gut, som sidste år spillede på blomster :-)

Piraten som egentlig mere ligner en indaijaner, Jedien med sin violin og den skespillende gut, som sidste år spillede på blomster 🙂

Pauline fik øje på en trompetist, som hun vadede over for at snakke med – de lignede nogen, der hyggede sig, selvom hun mente, at gutten var godt besoffen!Efter et stykke tid, skulle Sven puttes – hvilket Pauline tog sig af, mens vi andre hørte lidt mere musik – hyggede stille og roligt, OG nogen fandt ud af at det er rigtig nok, at i nærheden af pirater bliver vi nærmest kyllinger ….. men det er en helt anden historie :-p
Omkring klokken midnat vadede vi igennem en våd og regnfuld Tønder- mørkelagt sti op til Visemøllen, hvor vi skulle høre et eller andet Cajun-musik, som vii bare havde købt billetter til, fordi det kunne man da også prøve …… og det var da bestemt en oplevelse!Vi kom ind og fik faktisk siddepladser, men hurtigt blev vores udsyn fjernet af store gamle mænd, som mente at de skulle fylde det hele ….. ergo gik vi op og satte os foran alle stolene på gulvet….. til manges irritation!Pludselig kom en gut …. amerikaner-wannabee …. troede vi…. ihvert fald en gut iført cowboyhat, cowboytøj og rødt tørklæde hen og begyndte at snakke …. han kom ordentlig i snak med Gitte og hentede endda vin til hende ….. gæt selv hendes reaktion :-p ….. det viste sig så at være en af musikerne fra den gruppe vi skulle høre – the Pine Leaf Boys!
Koncerten startede – og hold da op, hvor kunne de drenge spille!!!! Det var simpelthen det fedest musik, jeg længe har hørt …..altså ud over mine sædvanligt foretrukne! De sang en masse på fransk, og det var glad og sprudlende musik, og folk dansede bare løs – det var simpelthen SÅ fedt!!!
Wannabee-cowboyen der viste sig at være vaskeægte Louisianamusiker

Wannabee-cowboyen der viste sig at være vaskeægte Louisianamusiker

Pludselig var klokken 3 og bandet sagde tak for i aften …. det var nu ikke fordi man var træt ovenpå alt det glade musik – men da vi vadede hjemad, fandt vi jo også hurtigt ud af, at det meste liv, der var i gaden, var branderter, der skulle slæbes hjem – og dem der ikke kunne selv, fik hjælp af politiet ….. Det var jo ikke videre spændende, så derfor blev vi enige om, at vi da også bare kunne finde vores våde telt og vores ….. skulle det vise sig ….. lige så våde soveposer og kravle til køjs og lege druknende sømænd et par timer ….. og jeg er faktisk ret sikker på, at endnu en gang sendte vi …… måske knapt så venlige – men kulderystende tanker til Jonny!

Tønder Festival – Den vestjyske motorvej, Jonnys “fine” telt og selvfølgelig Bruce Guthro

Så er tiden kommet til et lille spring tilbage i tiden – Tønder festival –  en speciel oplevelse vi sent vil glemme –  som helt sikkert først bliver overgået næste år på samme tid 😛  Men hvis mine læsere nu forventer at skulle more sig over en flok fulde kvinders dumheder, så kan de godt forberede sig på at blive skuffede …. i løbet af hele festivalen fik vi 2 øl og en bette squez whiskey – sådan for at holde varmen …. så det var var bestemt ikke alkohol vi svømmede i …. det var regnvand ….. til gengæld så var der den med dumhederne ….. ja den var der vidst nok af 🙂

Nå men festivalsforberedelserne blev intensiverede, da Gitte og Line kørte til Århus onsdag aften for at hente Jonnys telt …. det var lidt i sidste øjeblik 🙂 Og da vi kom hjem, var der ikke lige nogen, der havde tid til at slå det op, for der skulle jo pakkes og bages og….. og…. og… soves – det endte nemlig med, at vi bare gik i seng, så kunne vi pakke næste morgen!

Torsdag morgen stod Line og jeg op klokken 6 for at få drengene klar og i skole, og så klokken 9 var der afgang – bilen var fyldt med ting og sager – men mest af alt godt humør og masser af musik 🙂

Gitte og Line og jeg futtede ud af den vestjyske motorvejswannabee …. fandt den ægte af slagsen …. holdt rygepause på en legepladsrasteplads til ære for Line ´…. futtede videre spiste morgenmad på en anden rasteplads, hvor der var en tisseskov … og headede mod 11eren …. fandt den og mistede den igen og kom en tur omkring Skjern Å noget …. som var blevet møj vand med en masse forstyrrede fugle …. det var rigtig hyggeligt  – selvom vi måske burde have mentalt forberedt os på, at skyerne ikke bare var noget der gik over!!!!!

Vi havde liiiiiige lidt med

Vi havde liiiiiige lidt med

morgenmad i Vestjylland

morgenmad i Vestjylland

Omkring klokken godt middag landede vi i Tønder, og vi fandt hurtigt en god plads – ikke så god som sidst, men alligevel ganske ok. Så skulle vi til at sætte telt op …. og helt ærligt, hvor svært kan det være – det var jo bare et bette telt ????
Ja det skulle vi hurtigt finde ud af, for det viste sig, at den gode Jonny havde givet os et telt UDEN pløkker ….hmfr …. hvad gør man så???? Man spørger self. en af campingvagterne, om de ved, hvor man kan købe pløkker ….. vi lærte så så meget, at det var ikke noget man bare vidste – hverken på pladsen eller ude i byen! Det var først, da vi kom til et byggemarked, at de kunne foreslå os at køre til Tyskland, for der var sådan en campingfidus !

For nu at gøre en laaaang historie kort og uden dumheder, så kørte Gitte og jeg over grænsen efter pløkker, mens Line sad ovenpå teltet, så det ikke blæste væk!

Line passer telt .... de to andre er ikke i Føtex men i Tyskland

Line passer telt .... de to andre er ikke i Føtex men i Tyskland

Da vi endelig kom tilbage igen, skulle der liiiiiige sættes telt op …. det kunne vi da gøre i en håndevending …..troede vi …. for et eller andet virkede ikke i det her telt – ligegyldigt, hvad vi gjorde, så lignede det skindet af tre selvdøde mamuthanner – det slaskede så meget, at vi ikke turde hænge sovekabinerne op …. hvilket senere skulle vise sig at være klogt men vådt!

Gitte kæmpede og kæmpede med slatne sider og bløde teltstænger

Gitte kæmpede og kæmpede med slatne sider og bløde teltstænger

Nå men vi fik da teltet op ….. gik en tur rundt for at kigge, og lige pludselig var klokken Bruce Guthro tid – dvs. vi skulle til koncert i telt 1. Der havde i et par timer stået folk i kø for at komme ind – men det gad vi ikke – så først da køen var væk, gik vi ind ….. og ja vi fik alligevel plads helt oppe ved hegnet …. hvad ellers 🙂

Så stod vi jo egentlig godt, mens vi hørte baskery – 3 svenske piger der spillede folk blues punk noget – det lød vildt godt – den ene spillede guitar og sang, den anden kontrabas og sang, og den sidste alt hvad der hed percussions, banjo, guitar og sang – det var virkelig hende, der bar bandet igennem – men det var rigtig godt.

I pausen skiftedes vi til at gå ud for at ryge … det lykkedes mig at få et par uvenner – da de ville tage min plads – det fik de ikke lige lov til, for da de kom væltende for at skubbe alle væk, nåede jeg lige ind foran dem med en arm og kunne holde dem tilbage. -Folkene foran ( en stor lummerfisende mand) ville ikke lade mig få en hånd ind for at holde fast i hegnet, så jeg kunne stå fast …. men det var der jo ikke noget at gøre ved, så måtte jeg jo bare plante min størrelse 38  godt i jorden og så stå fast! Det gjorde jeg til de to damers store irritation, og det lykkedes dem ikke at flytte mig – og trods mange fornærmelser og trusler om et par på hovedet, der bare blev ignoreret, så stod jeg på min plads og til sidst måtte de så give op .

Så var det tid til aftenens hovedoplevelse – Bruce Guthro …. og det blev bestemt en oplevelse, der var alle pengene værd. Manden sang som altid smukt smukt smukt – han sang nogle af sine egne numre, men for at vise Runrig – som skulle have været der – respekt, så sang han også et par Runrigsange – det var virkelig stort. Endelig havde han også sin søn Dylan med, og hold da op den knægt kan spille guitar – det var virkelig flot, og det var en fed oplevelse at se de to performe sammen …. så ja en rigtig rigtig fed koncert.

Dylan Guthro

Dylan Guthro

 

Bruce Guthro skøn som altid

Bruce Guthro skøn som altid

Efter Bruce Guthro kom der nogle andre, som jeg ikke kan huske, hvad hed. Vi var ikke helt enige om kvaliteten af deres musik …. i mine ører lød det til at være en blanding af Kandis og Runrig – desværre med mest Kandis islæt …… i hvert fald hørte vi nogle numre inden vi valgte at gå over for at se til, hvordan Line, som ikke ville med til den koncert havde det.

Line havde det ganske fint – hun snorksov nemlig …. så Gitte og jeg gik os lige en tur i Jamhulen – hvor min piratmand med sin baljebas var der i år igen …. det var jo godt at finde ud af – men desværre gik han lige som vi kom – så det blev ikke meget bas vi hørte den aften 😦

På vej tilbage til teltet var det ikke lige øjnene jeg havde med mig, og jeg var ved at vælte en gammel kending uden overhovedet at lægge mærke til det – men det er en meget intern historie, som bestemt ikke var det eneste dumme, jeg kom ud for på denne festival.

Det var så slut på første aften og dermed også mit første indlæg om Tønder festival