Tønder Festival – Den vestjyske motorvej, Jonnys “fine” telt og selvfølgelig Bruce Guthro

Så er tiden kommet til et lille spring tilbage i tiden – Tønder festival –  en speciel oplevelse vi sent vil glemme –  som helt sikkert først bliver overgået næste år på samme tid 😛  Men hvis mine læsere nu forventer at skulle more sig over en flok fulde kvinders dumheder, så kan de godt forberede sig på at blive skuffede …. i løbet af hele festivalen fik vi 2 øl og en bette squez whiskey – sådan for at holde varmen …. så det var var bestemt ikke alkohol vi svømmede i …. det var regnvand ….. til gengæld så var der den med dumhederne ….. ja den var der vidst nok af 🙂

Nå men festivalsforberedelserne blev intensiverede, da Gitte og Line kørte til Århus onsdag aften for at hente Jonnys telt …. det var lidt i sidste øjeblik 🙂 Og da vi kom hjem, var der ikke lige nogen, der havde tid til at slå det op, for der skulle jo pakkes og bages og….. og…. og… soves – det endte nemlig med, at vi bare gik i seng, så kunne vi pakke næste morgen!

Torsdag morgen stod Line og jeg op klokken 6 for at få drengene klar og i skole, og så klokken 9 var der afgang – bilen var fyldt med ting og sager – men mest af alt godt humør og masser af musik 🙂

Gitte og Line og jeg futtede ud af den vestjyske motorvejswannabee …. fandt den ægte af slagsen …. holdt rygepause på en legepladsrasteplads til ære for Line ´…. futtede videre spiste morgenmad på en anden rasteplads, hvor der var en tisseskov … og headede mod 11eren …. fandt den og mistede den igen og kom en tur omkring Skjern Å noget …. som var blevet møj vand med en masse forstyrrede fugle …. det var rigtig hyggeligt  – selvom vi måske burde have mentalt forberedt os på, at skyerne ikke bare var noget der gik over!!!!!

Vi havde liiiiiige lidt med

Vi havde liiiiiige lidt med

morgenmad i Vestjylland

morgenmad i Vestjylland

Omkring klokken godt middag landede vi i Tønder, og vi fandt hurtigt en god plads – ikke så god som sidst, men alligevel ganske ok. Så skulle vi til at sætte telt op …. og helt ærligt, hvor svært kan det være – det var jo bare et bette telt ????
Ja det skulle vi hurtigt finde ud af, for det viste sig, at den gode Jonny havde givet os et telt UDEN pløkker ….hmfr …. hvad gør man så???? Man spørger self. en af campingvagterne, om de ved, hvor man kan købe pløkker ….. vi lærte så så meget, at det var ikke noget man bare vidste – hverken på pladsen eller ude i byen! Det var først, da vi kom til et byggemarked, at de kunne foreslå os at køre til Tyskland, for der var sådan en campingfidus !

For nu at gøre en laaaang historie kort og uden dumheder, så kørte Gitte og jeg over grænsen efter pløkker, mens Line sad ovenpå teltet, så det ikke blæste væk!

Line passer telt .... de to andre er ikke i Føtex men i Tyskland

Line passer telt .... de to andre er ikke i Føtex men i Tyskland

Da vi endelig kom tilbage igen, skulle der liiiiiige sættes telt op …. det kunne vi da gøre i en håndevending …..troede vi …. for et eller andet virkede ikke i det her telt – ligegyldigt, hvad vi gjorde, så lignede det skindet af tre selvdøde mamuthanner – det slaskede så meget, at vi ikke turde hænge sovekabinerne op …. hvilket senere skulle vise sig at være klogt men vådt!

Gitte kæmpede og kæmpede med slatne sider og bløde teltstænger

Gitte kæmpede og kæmpede med slatne sider og bløde teltstænger

Nå men vi fik da teltet op ….. gik en tur rundt for at kigge, og lige pludselig var klokken Bruce Guthro tid – dvs. vi skulle til koncert i telt 1. Der havde i et par timer stået folk i kø for at komme ind – men det gad vi ikke – så først da køen var væk, gik vi ind ….. og ja vi fik alligevel plads helt oppe ved hegnet …. hvad ellers 🙂

Så stod vi jo egentlig godt, mens vi hørte baskery – 3 svenske piger der spillede folk blues punk noget – det lød vildt godt – den ene spillede guitar og sang, den anden kontrabas og sang, og den sidste alt hvad der hed percussions, banjo, guitar og sang – det var virkelig hende, der bar bandet igennem – men det var rigtig godt.

I pausen skiftedes vi til at gå ud for at ryge … det lykkedes mig at få et par uvenner – da de ville tage min plads – det fik de ikke lige lov til, for da de kom væltende for at skubbe alle væk, nåede jeg lige ind foran dem med en arm og kunne holde dem tilbage. -Folkene foran ( en stor lummerfisende mand) ville ikke lade mig få en hånd ind for at holde fast i hegnet, så jeg kunne stå fast …. men det var der jo ikke noget at gøre ved, så måtte jeg jo bare plante min størrelse 38  godt i jorden og så stå fast! Det gjorde jeg til de to damers store irritation, og det lykkedes dem ikke at flytte mig – og trods mange fornærmelser og trusler om et par på hovedet, der bare blev ignoreret, så stod jeg på min plads og til sidst måtte de så give op .

Så var det tid til aftenens hovedoplevelse – Bruce Guthro …. og det blev bestemt en oplevelse, der var alle pengene værd. Manden sang som altid smukt smukt smukt – han sang nogle af sine egne numre, men for at vise Runrig – som skulle have været der – respekt, så sang han også et par Runrigsange – det var virkelig stort. Endelig havde han også sin søn Dylan med, og hold da op den knægt kan spille guitar – det var virkelig flot, og det var en fed oplevelse at se de to performe sammen …. så ja en rigtig rigtig fed koncert.

Dylan Guthro

Dylan Guthro

 

Bruce Guthro skøn som altid

Bruce Guthro skøn som altid

Efter Bruce Guthro kom der nogle andre, som jeg ikke kan huske, hvad hed. Vi var ikke helt enige om kvaliteten af deres musik …. i mine ører lød det til at være en blanding af Kandis og Runrig – desværre med mest Kandis islæt …… i hvert fald hørte vi nogle numre inden vi valgte at gå over for at se til, hvordan Line, som ikke ville med til den koncert havde det.

Line havde det ganske fint – hun snorksov nemlig …. så Gitte og jeg gik os lige en tur i Jamhulen – hvor min piratmand med sin baljebas var der i år igen …. det var jo godt at finde ud af – men desværre gik han lige som vi kom – så det blev ikke meget bas vi hørte den aften 😦

På vej tilbage til teltet var det ikke lige øjnene jeg havde med mig, og jeg var ved at vælte en gammel kending uden overhovedet at lægge mærke til det – men det er en meget intern historie, som bestemt ikke var det eneste dumme, jeg kom ud for på denne festival.

Det var så slut på første aften og dermed også mit første indlæg om Tønder festival

Reklamer

4 kommentarer

  1. Heh – det var klasse – hvor var du dog sød… det er SÅ rart at det ikke kun er os andre der kan komme på glatis. Dejlig beskrevet – er imponeret – jeg er skisme ikke engang nået ud af Polen endnu :S
    Anyway – er du godt klar over at jeg endnu har mareridt om det telt der?! Johnny – jeg skylder dig skisme stadig en 😛

    Bruce var super dejlig, som altid og Dylan dygtigt – ganske som du skriver – så enig enig enig…

    tak for et dejligt og humoristisk indlæg – høhø

  2. Hehe jamen selv tak ….. for en gangs skyld måske en smule indforståett, men man behøver jo ikke altid skilte med sine dumheder – i hvert fald ikke når de er så dumme :-p
    Og ja, vi må rotte os sammen om Jonny en dag og sige tak for lån 🙂

  3. Jeps…gnider mig i hænderne af fryd… heh

    og ja – ved ikke om de var så meget dummere end dem vi andre lavede – eller jeg lavede – hmm… jeg er jo en total nutcase… 😛 Så kan vist kun sige – velkommen i de tossedes klub 😀

  4. He he eller noget – i det mindste var vi ædru tossede i modsætning til mange andre dernede 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: