Tønder festival lørdag – mere regn – whiskeyen blev delt- en dag fyldt med musik – mesteren Hannes Wader – og så lige Pine Leaf boys :-p

 

Lørdag stod vi igen op til regn, regn, regn …. så det blev lige lidt en fugtig morgenmad nydt imellem 2 byger. Det var lidt svært at finde tøj, der ikke var fugtigt – så det var rigtig festivalstemning i vores lille grå svømmepøl – også kaldet et telt.

Nej jeg VED godt at vi ser dumme ud .... og det er ikke pænt at fotografere morgen ...øh middags trætte folk, der spiser morgenmad

Nej jeg VED godt at vi ser dumme ud .... og det er ikke pænt at fotografere morgen ...øh middags trætte folk, der spiser morgenmadCacao, cola og kaffe med paraply - det var den morgenmad :-9

Allerede klokken et startede første koncert i teltet – det blev en fed oplevelse. Det var happy birthday Pete – til ære for Peete Seeger. Det var en flot buket af kunstnere, der deltog i dette event – både unge, ældre og gamle, men alle med samme kærlighed til de gamle sange, som er en del af vores alles opvækst og kulturelle dannelse 🙂
Nogle af de første kunstnere var bl.a. Mc-Calmans, der lavede et par skønne sange …jeg glæder mig helt vildt til at komme ud og høre dem igen 🙂 Vi hørte også Niels Hausgaard, Allan Olsen, Hannes Wader og Hans Theessink – hold da op, det var fedt … især Hans Thessink havde jeg måske ikke helt lagt så meget mærke til før – selvom jeg da tit har hørt ham nævnt.
Også Anthony Dacosta, Brian MC Neill, Tao Rodriguez – Seeger, Arlo Guthrie osv osv osv  var på scenen – det var virkelig en stor stor oplevelse!

McCalmans med nogle forrygende sange

McCalmans med nogle forrygende sange

McCalmans Turn turn turn  http://www.youtube.com/watch?v=zOe9qrI5z6w

Niels Hausgaard, Hans Theessink og Hannes Wader - 3 grand old men

Niels Hausgaard, Hans Theessink og Hannes Wader - 3 grand old men

Niels Hausgaard Which side are you on – http://www.youtube.com/watch?v=rGctby20aSc

Allan Olsen – Lille gråspurv  http://www.youtube.com/watch?v=R6ikBePZ0OY

Hannes Wader – Die Gedanken sind frei   http://www.youtube.com/watch?v=ArnqXdG17Ts

 

Tao Rodriguez-Seeger, Hans Theessink og Arlo Guthrie

Tao Rodriguez-Seeger, Hans Theessink og Arlo Guthrie

 

http://www.youtube.com/watch?v=cco-ylsVF8o&feature=PlayList&p=F05E6844A3294E7F&playnext=1&playnext_from=PL&index=10 Guthrie family, Hans Theessink , Tao Rodriguez-Seeger Freight train

Efter koncerten …. klokken et sted mellem 16 og 17, kunne vi lige nå at finde noget at spise, inden vi skulle finde Tønder Kulturhus, hvor næste koncert skulle foregå. Vi tog ned i

byen for at finde noget mad, men alle spisesteder var fyldte med folk ventende i kø på et bord. Så vi tog en hurtig beslutning og kørte på Gyldne Måge, hvor folk da i det mindste b lev mætte for et stykke tid … selv  Svend fik noget at spise, selvom han er vegetar, så den stod på pommes frites og salat.

Klokken halv otte var vi nede ved kulturhuset, og køen ved døren var rigtig møj lang …. men siden hvornår har det været en hindring? Det var heller ingen hindring denne gang, og Line og jeg var inde som nogen af de første, men sjovt nok, da vi kom hen til selve døren ind til salen, stod Gitte foran os 🙂

Vi fik en rigtig god plads, og endelig kom den store oplevelse, som jeg havde ventet længe længe på – nemlig at se Hannes Wader live …. manden, der er skyld i, at jeg fik lært plattysk, at jeg fik lært plattyske sange og at jeg også stiftede bekendtskab med den tyske venstrefløj – manden som tør synge alt det som, vi er mange der mener, men som det desværre ikke er særligt moderne at synge om mere! Det var så skønt at høre ham synge Heute hier Morgen Dort, Moorsoldaten, Dat Du min leefste büst osv! Jeg tror nok, at jeg var den af os 4, der var mest berørt, men de andre sagde da, at de også synes, at det havde været godt!

Hannes Wader

Hannes Wader

Efter Hannes Wader var der pause, hvor vi fik friske forsyninger af …. kakao, vand og the, inden vi igen satte os til rette for at høre lidt gedigen venstrefløjsmusik. Denne gang var det skotterne Brian McNiell og Dick Gaughan der præsenterede både lune, politiske holdninger og noget hamrende godt musik – Brian McNiell spillede bla. på en elektrisk violin, der næsten lød som en bratch – det lød kanon godt.

Brian McNeill og Dick Gaughan

Brian McNeill og Dick Gaughan

Efter en spændende lørdag aften, gik turen til ….yes selvfølgelig – JAMHULEN, hvor der var nogle interessante mennesker, der havde gang i en masse musik – det var rigtig rigtig hyggeligt.

Pauline og Svend gik i seng, men vi andre tog lige en halv times varme i bilen, hvor Gitte fik åbnet sin whiskey og taget et lille syp, inden flasken gik på omgang – og selv Line skulle da lige smage, for godt nok var vejret ikke til øl, vin og hygge på græsset, men lidt whiskey SKULLE vi altså smage, og når nu Gitte havde ofret i en fin Canadisk dram, ja så var alle med 🙂

Efter en en ganske lille bitte søp, fortsatte ned til et andet  musiktelt, hvor der virkelig var gang i den. Vi opdagede så, at Pine Leaf boys gik på klokken 02.00 ….. ja så var sagen ligesom afgjort – vi skulle høre musik!!!! Med i entrebilletten var en fadøl, som lige skaffede os en plads på første række, hvor der sad nogle gutter og røg i smug. Da vi spurgte, om der var plads, svarede de at der da altid var plads til folk med fadøl 🙂

De næste par timer gik forrygende hurtigt og de var bestemt ikke kedelige! Gitte var oppe at tale med sin cowboy fra bandet, og hun fik ham til at drøne rundt i lang tid for at få alle mulige mærkelige musikere til at signere sin cd …. så det blev et meget mindeværdigt eksemplar 🙂

Line tiltraks sig opmærksomhed – det vrimlede ikke ligefrem med smukke piger på krykker dernede, og det lykkedes hende da også at fingerdanse – når nu hun ikke kunne danse rigtigt – med en farvet gut, der var helt væk i hende!

Og hende den gamle ….. tjae det blev så lige aftenen, hvor det bestemt ikke var hendes egen skyld, at hun var ved at komme til skade, MEN hvor det heller ikke var hendes egen skyld, at hun IKKE gjorde det§ Cajunmusik er nemlig alle tiders dansemusik, og på et tidspunkt valgte jeg at glæde en meget danseglad nabo …. det var slet ikke så tosset, for manden kunne faktisk danse, og det gik rimeligt hurtigt for sig, men lige pludselig kom en to tons tyk trunte valsende med raketfart, og havde det ikke været for min dansemakker, som var høj og hurtig i vendingen til at gribe mig i luften, ja så var jeg sgu sikkert blevet sendt ud igennem siden af teltet :-p

Pine Leaf Boys og gutten vi har døbt Tobias fordi han lignede Tobias, og Line savlede helt vildt over ham samtidig med at hun bedyrede at han kun var næsten så flot som hendes storebror

Pine Leaf Boys og gutten vi har døbt Tobias fordi han lignede Tobias, og Line savlede helt vildt over ham samtidig med at hun bedyrede at han kun var næsten så flot som hendes storebror

Musikken var – hvis nogen skulle være i tvivl fænomenal – de kan bare noget de drenge (se beskrivelsen fra fredag) og deres lørdagsshow var endnu mere løssluppent, så de delte instrumenter, legede med publikum og hinanden og spredte bare liv og glæde …faktisk i en sådan grad, at man helt glemte den våde ventende sovepose.

Men alt godt få jo en ende, og omkring …ja hvem ved …. tror vidst nok den var knap 5, måtte vi ned i soveposerne …. og ja …. Line og Gitte fortsatte med at opleve spændende ting …. jeg tror bare drømmeland var min eneste mulighed for at abstrahere for kulde og vådhed.

Reklamer

4 kommentarer

  1. dejlig beskrivelse… ja – det var en hæsblæsende dag, og på trods af regn og våde sokker, så var det jo, som du skriver en adeles pragtfuld dag. Og hvilken slutning den fik, og lige for at slå det fast, det var ham der ville drøne rundt i lang tid efter autografer, et kvarter efter de egentlig skulle have gået på scenen – hmm… 😛 Men ja – en super fed CD og en sød gut.

    Men generelt var det en super musikalsk lørdag – vi var heldige, som altid at ramle ind noget godt – og hvilken oplevelse de alle var – noget vi sent ville glemme.
    tak for de smukke ord du her har skrevet – en fornøjelse at læse:)

  2. Jamen tak tak – jeg ved godt at han var en meget ivrig ungesvend – det var da sødt 🙂

    Og ja – de musikalske input den dag gav, de fjerner sig ikke lige sådan fra nethinden ….tror måske bare lige de skal en tur med til vesterhavet

  3. Hehe – ved du hvad det tror jeg du har helt ret i – lad os få blæst alt lortet ud – tror det er det der kommer ind over engang imellem, såen at alt det gode og dejlige er lige ved at drunke… og det duer jo ikke;)

  4. Nej nemlig min kære hobo soul mate …. te æ haw mæ os 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: