Bruce Guthro release-party Ålborg -No final destination

Bruce og hans gay wikings :-)

Bruce og hans gay wikings 🙂

 

Knapt havde vi fordøjet oplevelserne på Tønder festival, før vi begyndte at glæde os til næste musikalske seance – nemlig release party for Bruce Guthros nye cd “No final destination”.

Mandag d. 7 september sidst på eftermiddagen drog Gitte og jeg med frisk hobosind mod Ålborg – nu skulle der dæleme stenes musik!

Vi nåede både at få stenet musik, evalueret Tønder festival, drømt OG ringet til Skals for at bestille billetter til Kristian Lilholtkoncert 4 dage senere. Det var Gitte der stod for denne oplevelse …. heldigvis, for det viste sig, at damen kun havde en billet – og vi skulle da i hvert fald bruge 4 ….. men hvis ikke det kunne lade sig gøre, så i hvert fald to. Samtalen var morsom at overhøre, for Gitte startede på rimeligt rigsdansk, og et øjeblik efter slog hun over i lokaldialekt og så fik den ikke for lidt – det ville jo være møj træls å kom’ jenne af sted …. ja men selv om det er skidt med brandmyndighederne, så fylder vi altså ikke så møj …. og i den dur …. og det endte med, at damen ville undersøge sagen og ringe tilbage …..SÅDAN 🙂

At finde vej i Ålborg er jo normalt a piece of cake, men ikke denne gang, for midtbyen var spærret af, og så er det lidt et problem, når man skal igennem for at nå sin destination. Derfor endte vi på den forkerte side af Limfjordsbroen ….. nej IKKE i Nørresundby – bare på den vestlige side i stedet for østlige ….noget. Enden på legen blev under alle omstændigheder, at vi måtte ringe til Mikkel i København, for at han kunne guide os det rette sted hen!

Det lykkedes – selvom stedet viste sig at være en byggeplads :-p men vi nåede der i tide, kom ind – og selvom det var et godt stykke tid efter at dørene var åbnet, fik vi alligevel en ganske god plads, selvom en dame begyndte at brokke sig over, at vi i hvert fald ikke skulle sidde foran hende. Der kunne jeg så fortælle hende, at det skulle vi så lige præcis – for der var altså ledige pladser :-p

Nå til selve koncerten – det var fedt fedt fedt! Der var jo ikke så vildt meget, vi ikke havde hørt før, men det blev det ikke dårligere af 🙂 Der var dog et par nye numre, bl.a. et, der efter Bruces eget udsagn havde gjort hans kone nervøs …. det var alle tiders smukke kærlighedssang – “Without Words”. Han sang også Cross – som jeg – som altid – bare synes er så smuk, så smuk.

Der var to ulemper ved komcerten, nemlig lyden, der ikke var særlig god og temperaturen, der nærmede sig kogepunktet! Vi fik bagefter at vide, at det var fordi deres aircondition var i stykker, så det var enten meget kulde eller meget varme – det var ikke det fedeste.

Jeg vil ikke bruge så mange ord ellers på koncerten, for det ville være endnu en gentagelse – men jeg kan bare endnu en gang slå fast, at det som altid var en dejlig oplevelse, man bliver fyldt af energi og godt humør, og lyset foran en bliver igen tændt, så det lyser klart og skinnende – og denne gang havde vi så oven i købet den fordel, at der var en ny cd, som vi kan stene for groft, indtil vi også kan den på rygraden 🙂

Efter koncerten kom Bruce ud for at signere cder- der var straks en pæn kø af folk, så vi ventede lidt med at gå derhen. Da vi endelig bevægede os hen, hvor manden sad, stillede vi os i udkanten af køen, og det var altså ren morskab for en sprognørd at høre diverse trunters ubehjæpelige engelsk – man kunne simpelthen egnsbestemme dem på deres dårlige sprog ….. men de forsøgte da 🙂
Det var lidt weird, da vi så selv kom til at snakke med manden, så kom der lidt skred i tingene, for nu er hverken Gitte eller jeg jo dårlige til engelsk – så i løbet af to autografer nåede vi både at få rost og talt om koncert, talt om Tønder og dumme mig tabte cden på gulvet ind under bordet ….. og måtte ned og rode efter den :-p

Meget opløftede af aftenens oplevelse kørte vi hjemad i den mørke septembernat – glade over den skønne oplevelse OG fulde af fortrøstning, for godt nok har den mørke tid sat ind, men men men der er masser af musik i vente  og i mellemtiden kan vi stene Bruces nye cd.

Reklamer

2 kommentarer

  1. Ja , for søren det er var en super dejlig aften – og hvilket selskab:)

    Sad og grinte af din beskrivelse af din beskrivelse af min lille samtale… jeg lyder jo en helt krejler – men hey – det var jeg vist oss… heh.
    Og varmen – huha ja – godt vi havde Bruce til at brokke sig – det hjalp da lidt:P

    Og musikken den var absolut pragtfuld som altid – ganske som du skriver, og det med rygraden – jep – tror skisme den er ved at nærme sig – vi mangler da forresten stadig en evalueringsaften… det må vi lige have arrangeret eventuelt kombineret med lidt højt til loftet, luft under vingere – AFSLUTTENDE med en gudedrik 😀

  2. Hehe evalueringsaften …. det lyder som en tur til æ wand, og så nøj …… drikkeligt bagefter sammen med noget musik og…… ja det lyder som en møj god ide 🙂

    Krejler – dig ….. ja det har du da endda papir på :-p

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: