Kristian Lilholt, Ida, Lasse og Dan Ar Braz på Rampelyset i Silkeborg

Kristian Lilholt

Kristian Lilholt

Mine dage i denne uge har været lange og trælse – men onsdag var bare DAGEN, der fik det hele til at gå alligevel …. vi skulle nemlig til musik.

Vi var Gitte, Tobias, Malthe, Nadia, Asbjørn og jeg. Musikken foregik på Rampelyset i Silkeborg, og lad det være sagt med det samme – det var virkelig et skod sted!!!! Vi blev stuvet sammen som svin i en lastbil – og der var tydeligvis ikke plads til alle! Vi valgte at stå lige i gåningen – den eneste lille hønsestigegang der var. Der var nogle, der syntes det var trælst, at vi stod der, for de kunne ikke se. Det kunne vi selvfølgelig godt forstå, men vi måtte fortælle dem, at der ikke var andre steder at gå hen. Gitte var henne ved indgangen for at brokke sig over, at der ikke var plads, og at de vidst havde lukket for mange ind …. det mente de bestemt ikke, at de havde. Nå men vi blev stående, og pludselig kom der så en dame – som åbenbart havde noget at skulle have sagt, og sagde at vi skulle flytte os. Vi spurgte hende, hvor hun mente vi skulle gå hen, så fyldt som der var. Hun mente, at vi da bare kunne gå ind i rummet ved siden af. Det mente vi bestemt ikke, at vi ville – vi havde ligesom også betalt for at være der, og ville ikke stuves ind i et hjørne hvor både udsyn og lyd var at pommern til. Damen skiftede nu fra at være overlegen til at være sur – men det endte da med, at de kom slæbende med nogle stole, som de fik mast nogle andre godt og grundigt med, så vi også kunne sidde ned…. og så kunne vi ellers sidde der et par timer og koge – oppe på et loft, vidst nok uden ventilation (sådan føltes det) og med en brandsikkerhed der …..tjae…. det virkede ikke, som om det var helt i orden! Altså jeg kender kun brandregulativerne fra skoler og offentlige institutioner – og der havde sådan et arrangement i hvert fald aldrig gået.

 

Nå men ikke mere brok – for koncerten var simpelthen bare det fedeste! Det var virkelig Kristian på slap line – en meget humoristisk anlagt Lasse med alle de sjove kommentarer – en meget dygtig Dan Ar Braz, som vi ikke kendte før, men som vi alle blev meget imponeret af …. og ja Kristian, Lasse og Ida var som altid hamrende dygtige og bag det pjattede ydre virkelig professionelle 🙂

Musikken var skøn som altid! Vi fik en masse Kristian sange som vi kender, men var også så heldig at få et par nye – en af sangene en melodi, som han var kommet på til en begravelse – en meget meget smuk melodi …. som Kristians gode ven, Brian Patterson dog mente var så kedelig, at han navngav den Tea-Time Rain, og den anden sang endnu uden titel, men bestemt også lige så smuk.

Derudover fik vi nogle sange som Dan Ar Braz stod for – det var Bretonsk folk, og hvor var det bare fedt …. Der er to af sangene, jeg kan huske titlerne på – den ene var Green Lands , en meget smuk og iørefaldende – og “politisk korrekt – hvis man da er lidt oprørsk altså” sang – den var bare fed. Den anden sang var Borders of salt – som Kristian mente også måtte omhandle Danmark, for vi har da ligeså mange salt grænser som Skotland, Irland, Bretagne :-p …. nej seriøst – det var bare den fedeste sang – meget melodisk og med en fed tekst. Det var i hvert fald sange, der virkelig inspirerede mig til at sætte mig lidt mere ind i den bretonske kultur og historie.

Musikernes samspil og fortolkning af diverse numre, var virkelig en oplevelse, og det kunne bare være så fedt, hvis de fandt på at lave en cd sammen. Der var en trommeslager med også denne gang, og det frigjorde Lasse meget, hvilket var rigtig fedt, for han var jo enormt aktiv alligevel, og evnerne har den mand, han er hamrende dygtig på alle mulige instrumenter – og så har han alligevel styr på alt og alle.

Kristian, Ida, Lasse og Dan Ar Braz i baggrunden

Kristian, Ida, Lasse og Dan Ar Braz i baggrunden

Det var i øvrigt sjovt, for i forbindelse med Green Lands, var de alle meget meget tændte, og Kristian nævnte midt i det hele, at med de der keltiske toner fra Dans guitar, så var det ligesom at være med i Runrig, og for pokker manden havde jo ret – lige pludselig gik det op for mig, hvad det helt specielle er ved Runrig, som gør dem så fede …..altså ud over alt det andet, som de også kan :-p – det er nemlig den der gælisk-keltiske tune – det går vanvittig stærkt, og man kan simpelthen høre sækkepiberne uanset om de er der eller ej:-)

Men som man kan fornemme, var det  en oplevelse, der var alt besværet – og det ubehagelig spillested – værd – det var virkelig godt! Efter koncerten fik Asbjørn dagens oplevelse, da han fik snakket med Kristian og fik autografer fra alle musikerne – nøj hvor var han glad bagefter.

Da vi var hjemme igen omkring klokken halv et, var det med sådan en UF alt for snart klokken 6 igen fornemmelse, men endnu mere med WAUW det var en fed oplevelse og musik, der sagtens kan holde en kørende lang tid – så selvom ungerne lige skulle have lov at sove et par timer ekstra, så var det bestemt en koncert, der gav masser af inspiration, spændende tanker og ideer og masser god energi 🙂

Reklamer

En bunke hunde

Bare lige et kort indlæg her den første arbejdsdag efter ferien …. jeg ville såmænd bare lige vise et par billeder af de små sorte uldtotter, der præsterede at holde mig vågen sidste nat, fordi de mente, at de skulle spise hele tiden, og fordi de faldt ud af kurven og fordi de skulle snakke med alle sammen hele tiden 🙂
Nej seriøst sagt – 13 dejlige unger – nu med farver, som lige er blevet en uge gamle 🙂

Ingen græske betegnelser, numre eller noget - bare farver ..... godt ingen af os er farveblinde :-p
Ingen græske betegnelser, numre eller noget – bare farver ….. godt ingen af os er farveblinde :-p

 

Asbjørn med den lille lyseblå - som er en af de mindste

Asbjørn med den lille lyseblå - som er en af de mindste

Her de stolte forældre - som nu er mere interesserede i Lines leverpostejmadder :-)

Her de stolte forældre - som nu er mere interesserede i Lines leverpostejmadder 🙂

Her og langt væk – i drømmenes delta eller hvor det nu lige er.

De sidste par dage af efterårsferien her har været hyggelige , sjove, afslappende og en anelse kaotiske lige til en afveksling  ….. jeg kunne godt bare lave et referat, men det blywer da også så møj kedelig – så endnu en gang vil jeg fortælle lidt om min verden og slutte af med at koble en sang på ….. den passede lige så godt  ….. og sådan er det nu så tit med Kristian Lilholts sange – det er nogle af de trofaste følgesvende – de passer både i Polen, ved Vesterhavet, derhjemme og endda i et klasseværelse ……se hvem skulle have troet det.

Nej men for at gøre en lang indledning kort, så har de sidste par dage som sagt været intense og gode – men alligevel har jeg periodisk været møj langt væk – i hvert fald i tankerne! Tirsdag var Line, Malthe, Asbjørn og jeg ved Himmelbjerget sammen med Kira, Mikkel, Jonas og Cassandra. Det var en hamrende kold men enormt smuk dag. Skovene udviste alle mulige smukke farver – en rigtig varm brændt gylden efterårsskov som sammen med søen strålede mod himlen. Vi tog en tur ned til vandet og tilbage igen – vi sad ved legepladsen og fik frokost ….tænderskærende kold frokost ….. og vi fik tumlet og leget – det var rigtig rigtig fedt. Vi var allesammen nærværende og tilstede og hyggede os intenst med hinanden …..og så alligevel – hvad sker der lige, når man falder i staver over den smukkeste udsigt …. ja nemlig tankerne går på vandring og drømmene myldrer frem!

Farver og natur - der manglede lige duften af saltvand i at jeg svævede helt væk

Farver og natur - der manglede lige duften af saltvand i at jeg svævede helt væk

Bunkehygge hos de hurtige ved søbredden :-)

Bunkehygge hos de hurtige ved søbredden 🙂

Efter nogle timers kulde, var vi en tur omkring Kira liiiige for at få varmen over en kop varm kaffe – det var nu også rigtig hygsomt, og ungerne hyggede sig bestemt også. Derefter kørte vi hjemad – men altså hoboen havde ligesom fået foden indenfor igen igen, så turen gik over Dollerup bakker med en kort pause ved søen, hvor ungerne hyggede sig på en lille bådbro – og jeg stod og nøde dem i det smukke lys ….. og var der noget med tankerne, der gik deres egne veje monstro?
Ungerne ....ikke på den yderste revle, men den yderste kant af bådbroen ved Hald sø

Ungerne ....ikke på den yderste revle, men den yderste kant af bådbroen ved Hald sø

Onsdag blev lige så hyggelig – Kira, Mikkel og Jonas kom op til en male, hygge dag – og vi fik da næsten allesammen svunget penslerne – sjattet maling – grinet og pjattet. En rigtig rigtig fed dag  ….. og ja, vi var til stede og nærværende – men alligevel så for at klare den quest det var, at skulle overvinde sin tegneblokering ved det hvide lærred, gjorde, at jeg endnu engang søgte tilflugt i musikkens verden … og jeg nåede faktisk langt omkring, inden jeg fik sat de første malerklatter på lærredet …..blev jeg færdig? Næh nej – for det er med malerier som med drømme – de tager sin tid 🙂
Der blev ikke kun tid til maling - der blev også tid til lidt kærlighed :-)

Der blev ikke kun tid til maling - der blev også tid til lidt kærlighed 🙂

Onsdag aften kom Mikkel hjem fra København. Det var rigtig hyggeligt at have ham hjemme igen – selvom han liiiiiige var lidt flyvsk …..han skulle liiiiige en tur til Ålborg sammen med BT og Brian …. men rygterne siger, at de hyggede sig længe efter at de var kommet hjem igen 🙂
Det blev alligevel til et helt referat …. men meningen er der stadig – det har været vildt hygsomt og sjovt, og der har været gnist af de frie liv i alt, hvad vi har lavet! Netop den lille gnist giver jo også ens indre boheme lov til at stikke foden i døren og sige “hej- glem ikke mig – jeg trænger til at blive luftet!” ….. og når den indre boheme  kun lever for halv kraft, ja så er det tankerne/sjælen flyver af sted imod Drømmenes delta – stedet hvor alle ens ønsker og drømme, tanker og ideer samles til et stort miskmask af dagdrømmeri – der dog på trods af alt, alligevel bærer kimen i sig til noget, der måske en dag kan realiseres.
Det er så her Kristian Lilholts sang kommer ind i billedet! Jeg ved godt, at jeg mistolker og bruger den helt hen i skoven i forhold til den fulde tekst, men der er alligevel en del, som virkelig giver mening – idet Kristian synger om, hvordan man på en gang kan være til stede rent fysisk og alligevel er sjælen lysår væk  – præcis det jeg mener, når jeg siger, at tankerne flyver til Drømmenes delta (et udtryk taget fra Lars Lilholts sang Skumringen) – og der samles energien, der lades op, der spirer nye håb og nye idéer og der gives mod til at fortsætte – uanset om man vælger at fortsætte i samme spor, eller om man vælger at skifte kurs !
Drømmenes Delta er der, hvor min indre boheme får næring, så den ikke helt går i frø, i den alt for lange tid, der går imellem, at den for alvor bliver luftet – den næres først og fremmest af musikken, men også af samværet med dejlige mennesker, de rent visuelle oplevelser – som f.eks. en smuk efterårsdag og selvfølgelig også af diverse fede oplevelser!
Kristians sang er måske knapt så positiv ( det jeg mente med, at jeg misbruger sangen 🙂 ) idet den er knyttet til relationen med et andet menneske, hvor han oplever at han er til stede, men det er kun den ydre skal – resten er langt væk. Han går gennem mørke huler og drømmer og virkeligheden, samtidig med, at han er på vej til at flygte inden det hele vælter …… og så er det bare jeg tænker : “Hold da op – det lyder jo enormt velkendt” – det er som skrevet ud af min dag! Jeg ved godt, at jeg for det meste gør en dyd ud af at have en positiv indfaldsvinkel til mit normale kaospilotliv – og det vil jeg da bestemt også holde fast i, men alligevel har manden jo ret – hvor tit er det ikke lige, at man går der en røvsyg dag og er vældig meget til stede, samtidig med, at man tavst råber på sin indre boheme i angst for at den er ved at dø ….. at man har lyst til at flygte, fordi man er bange for, at enten vælter det der fantasifoster af en virkelighed man lever i med et brag, eller også gør man selv. Hvor ofte er det ikke, at man – ved musikkens hjælp – drømmer, drømmer, drømmer  ….. drømmer om den virkelighed, der kunne være – der burde være …… og  nogen vil måske kalde det utopia – men det behøver det jo slet ikke at være – det kunne jo ligeså godt være, at de drømme, nærer kimen til en helt ny virkelighed – man skal bare lige samle energi og mod til at vælge sin virkelighed!
Så kære venner –  den der glade, ulideligt optimistiske, småtossede, hysteriske, stikne, møj trælse …..je kært barn har mange navne :-p …… mig – ER til stede, er med hvor tingene sker, men er også i perioder laaaaaangt væk ….. men så er det bare jeg tænker – er vi ikke alle det?
Her og langt væk

Jeg kan være her og langt væk

Kroppen står og sjælen går

Det er altid når du er tæt på

At det hele bliver for farligt

 

Jeg kan være her og langt væk

Kroppen står og sjælen går

Og jeg ved at du kan mærke det

Og hvad du kunne sige

 

Drømmer for tiden – går gennem mørke huler

Drømmer om virkeligheden

Drømmer for tiden – går gennem mørke huler

Drømmer om virkeligheden

 

Jeg kan være her og langt væk

Kroppen står og sjælen går

Og jeg ved, det må være en drøm

At jeg så dig smile

Flygt før det hele vælter

Drømmer for tiden – går gennem mørke huler –

Drømmer om virkeligheden

Drømmer for tiden – går gennem mørke huler –

Drømmer om virkeligheden

Jeg kan være her og langt væk …..

Efterårsferie – var der nogen, der sagde kaos?

Nej selvfølgelig ikke, for man har jo som regel kun det kaos, man selv skaber ….dvs. næsten da!

Jeg brugte hele uge 41 på at forsøge at blive frisk og udhvilet til at holde efterårsferie …. og her på feriens 3. dag må jeg indrømme, at det var vidst ganske smart tænkt, for aktivitetsniveauet indtil nu har bestemt ikke været lavt!

Da jeg kom hjem fredag eftermiddag, var der den der afslappede feriestemning, som er vældig hyggelig – yes vi har ferie og en masse dage, vi kan hygge os i 🙂 Tobias, Paw og Nadia var gået i warhammernørd, BT kiggede ud og hjalp Malthe med hans box, Asbørn nørdede Simpsons, CC tog til Sparkær og Line, Gitte og jeg stenede lige en enkelt film og lidt box 🙂

Lørdag efter aviserne, var Line og jeg i Viborg efter hundetæpper til vores højgravide Snus, og så endte vi med at komme ud af Bilka med en pakke kleenex og et par tøsefilm …… ikke et ord om, at kleenexene var til de snottede næser :-p

Da vi kom hjem, kom jeg  – sådan ganske uden at tænke over konsekvenserne – til at sige til CC, at jeg syntes, at han og Line skulle køre ind og hente noget maling til alrummet …..ups !

Det endte med, at CC, Line og jeg kørte til Viborg og rent faktisk også fandt en kompromis på en farve til alrummet – så ja, så havde jeg jo ligesom selv dikteret de næste par dages arbejdsindsats :-p

Da vi kom hjem, gik jeg i gang med at male vinduerne og panelerne i alrummet, mens Line lavede mad. Line lavede simpelthen et helt berg af Gordon Ramseysk mad – sådan med grøntsager tilberedt på forskellig måde, nødder og lidt kød – det var virkelig lækkert. Hun havde lavet en kæmpe portion mad, men da Tobias, Nadia og Paw kom hjem, havde de spist, så man kan vidst roligt sige, at der blev lidt i overskud.

Efter maden fortsatte jeg mit alrumsprojekt, men jeg gik lidt død allerede før midnat, så aftenen endte med at Line, Gitte og jeg stenede 4 bryllupper og en begravelse og ellers hyggesnakkede til klokken var halv tre, inden vi besluttede at kalde det en dag 🙂

Søndag sov alle længe – til klokken 11 cirka, men så skal jeg ellers love for, at der kom gang i det lille hjem. Tobias legede taxa lidt, Asbørn overtog rollen som køkkenchef, jeg gik i gang med at male loft i alrummet og Line ….. som syntes der var lidt trangt i alrummet …. rykkede ud i haven, hvor hun sad i tyk trøje og nød solskinnet, mens hun fedtede løs med et par malerier eller tre 🙂

Line udfolder sin kreativitet i haven

Line udfolder sin kreativitet i haven

Sidst på eftermiddagen, faktisk lige som jeg var begyndt at male væggene i alrummet, og Line også var rykket ind i alrummet med sit malen, samtidig med, at vi selvfølgelig stenede Lilholt og de lyse nætters orkester i et væk, begyndte Snus at være meget urolig! Det viste sig, at hun var ved at føde! Bing – så gik der ellers bare lige hul på den der store betændte byld af alt for meget ro, som ellers havde hersket i huset!

Line og jeg hjalp den med den første unge, for den var lidt rundforvirret, og vidste ikke helt liiiiiige, hvordan den skulle gøre. Derefter fortalte vi de andre, at nu var det nu …. og så var der ellers pludselig liv i huset – selv CC skyndte sig hjem fra Sparkær for at følge slagets gang 🙂

Da Snus begyndte at se ud til at have styr på det …. ved unge nummer 4 – 5 -6 stykker, gik jeg i gang igen med at male, mens Line lige lavede et stykke brød til os. Lidt senere kom Gitte og Pia, og Gitte, Tobias og Paw futtede ud for at handle, mens Line og Pia gik i gang med at ordne skabe og være jordemor.

Tobias, Gitte og Paw havde BT og Nadia med tilbage …. BT følte sig en anelse hjemløs, da han opdagede, at alrummet var et stort malerkaos og køkkenet var en blanding af pulterkammer, fødestue og køkken – for Tobias var nemlig gået i gang med at lave mad ….. ærlig indrømmet – der var lidt meget liv og glade dage i huset lige en overgang.

Da folk havde spist, futtede de ovenpå igen, CC overtog rollen som fødselshjælper …… der var nu et mylder af unger i kurven – hun var oppe på 9, og vi regnede med, at nu var det nok ved at være det ….. meeeeen nej, der kom både nr. 10, nr. 11 …..nr. 12 var lidt slap, så den gad hun ikke, indtil vi havde fået nulret så meget liv i den, at den begyndte at møve rundt, så ville hun den gerne …. og endelig nummer 13, som var en stor tung krabat, der lige skulle sove et kvarters tid, før den gad noget som helst. Snus var nu ved at være ret træt ….. er der noget at sige til det – førstegangsfødende, og så spytte 13 unger ud – det er altså lidt vildt!

Liv og glade dage i fødestuen ...Einstein kigger på :-)

Liv og glade dage i fødestuen ...Einstein kigger på 🙂

Midt i alle fødslerne, var jeg blevet færdig med at male, så  skulle der ryddes op, så Malthe og jeg flyttede lige et par skabe ud midt igennem “fødestuen” …..ikke at det var let, men det gik da 🙂

Da det så ud til, at den sidste unge, var kommet, så fik vi lavet en større kurv klar med friske tæpper og fik hunden og alle ungerne losset derover i – så kunne vi gå i gang med at finde et køkken ….  hvilket faktisk var et større arbejde, for når man er så mange folk i huset, og køkkenet ikke bare er spisested men også opmagasineringsrum OG fødestue, så vil der blive lidt rodet, men det lykkedes alligevel, og godt midnat efter et skønt varmt bad, kunne Line og jeg sætte os i vores lækre nye alrum og stene en film, inden sengetid …… det blev nu kun til en halv film, for omkring klokken halv to, måtte vi kapitulere – vi var ligesom lidt brugte!

 

En træt Snus med hele kuldet

En træt Snus med hele kuldet

Nåe ja ….. farven i alrummet ….. jeg startede egentlig med at kalde den hysterisk ….. det passer også meget godt til vores aktivitetsniveau …. de andre kalder den italiensk ….. jeg ved det ikke – jeg håber den virker lidt beroligende, for det næste stykke tid, vil der som minimum altid være 14 indbyggere …. nåe nej – plus Einstein – 15 indbyggere og så ellers kattene, Trine og så ellers resten af familien ….. måske man skulle omdøbe den til folkestuen :-p

Vores nymalede alrum

Vores nymalede alrum

Bolværkskaptajnen på søen og Atletikafslutning -Malthe årets all-round-løber

Søndag tog Line, Malthe og jeg til Silkeborg og fik en sejltur til Himmelbjerget og tilbage igen. Line var ikke helt stolt af situationen, men man er vel ikke kaptajn for ingenting, så det endte med, at hun placerede sig godt midt i båden, og så gik det ellers derudad ….. det var vidst slet ikke så slemt igen.

Ved Himmelbjerget tog vi selvfølgelig turen helt til toppen og endda op i tårnet, hvor Line så fandt et nyt hadeemne – hun kunne nemlig ikke li’ at stå deroppe i toppen i vinden 🙂

atletikafslutning og sejltur 023

Efter en timestid på  Himmelbjerget, tog vi turen hjemad igen, mens vi sad og spottede hyggelige huse langs vandet …. det kunne nu være et fedt sted at bo.

Vi havde en rigtig dejlig eftermiddag, så rigtig mange tak til Pia, der havde skaffet os billetterne 🙂

Mandag aften var vi til atletikafslutning. Først var der familiekonkurrence, hvor hver familie udgjorde et hold. Konkurrencen startede med stafet. CC løb 100 m, Asbjørn 200, Tobias 300 og Malthe 400 – det gik dæleme stærkt – og vi vandt da også i vores heat.

Bagefter skulle der laves kuglestød/spydkast og længdespring  – hvilket familiens mænd også klarede ganske fint.

Efter stævnet var der fællesspisning – det var bare lækkert, der var kylling, pølser, lækre salater og flødekartofler ….. så guf til sidebenene :-p men vi hyggede os rigtigt over maden.

Efter spisningen var der uddeling af pokaler til de atletikudøvere, der havde gjort sig specielt bemærket. Det var simpelthen så flot – der var et par brødre, der hver især scorede 2 pokaler – flot klaret.
Malthe blev kåret som årets all-round-løber, fordi han har lavet flotte præstationer i både sprint og mellemdistance. Det overraskede ham rigtig meget, men han blev selvfølgelig rigtig rigtig glad 🙂

Til sidst var der kåring af vinderne i familiekonkurrencen …. og ja – stor overraskelse – vi blev nummer 2 …. altså hvem havde troet det om vores skæve familie 🙂 det var simpelthen dagens sejr, og der var nogle gutter, der var meget meget stolte !

Atletikfolkene glade over aftenens præstationer

Atletikfolkene glade over aftenens præstationer