Farvel 2009 Goddag 2010

Ja ja ja jeg ved godt, at jeg er tidligt på den – vi er jo kun nået til den 30 december – meeeen med lidt held bliver jeg færdig inden juleferien er ovre 🙂

Årsskiftet er jo pr. tradition tid til evaluering – og i år kunne man jo evaluere et tiår, hvis man ville …. det vil jeg nu ikke, for så ville jeg aldrig kunne blive færdig . jeg tænker nok, at bare evalueringen af det sidste år vil blive en halv roman 🙂 Jeg var dog inde at kigge på nogle af mine gamle billeder i går, og hold op, hvor er der sket meget i de sidste ti år …. i øvrigt præcist den periode, hvor jeg har haft digitalkamera 🙂 så der er dokumentation nok – måske man skulle lave en side med gaaaaaamle historier sometime 🙂

Tilbage til nu og året, der er gået- hvor skal man begynde, og hvor skal man ende?

De trælse indslag i året er heldigvis hurtigt overstået, for dem har man jo en god evne til at fortrænge – lige nu kan jeg huske nogle tilskadekomster – ret så dumme endda: Malthes brækkede ben i januar og skidte fod her i december – begge dele pga. idræt – Lines adskillige ture på sygehuset pga. dårlige nyrer og mine egne tosserier ….. ikke et ord om at gå på marken iført tynde kondisko og heller ikke om at lege i en farlig farlig trapez …… men ellers joe Micki vores lille hund døde her den anden dag – der har været pengemangel en del af året og arbejdet har været kanontræls en del af tiden – men så var det vidst også det ….. vi går ud fra devisen  Allways look at the bright side of  life – så det vil jeg skynde mig at gøre i stedet 🙂

Året har bare været fyldt med så mange gode oplevelser – musik, ture, hygge hjemme osv……

De sidste 3 måneder har stået meget i hundenes tegn – de her 13 hundehvalpe, som Snus fik i efterårsferien har jo sat sig sine spor – der skal mades og muges, forkæles og kæles og alt sammen gange 16, så det bruger man da lidt tid på – men alligevel så er de så kære så kære 🙂 De sidste nye billeder kan ses her : http://picasaweb.google.com/MarianneMikjaer/20091228JulenHundeneISneenOgIDollerup

Derudover har året jo stået rigtig meget i musikkens tegn – brødrene Lilholt har været fast repertoire i vores hverdag både når det gik skidt og det gik godt …. sjovest var dog nok oplevelsen i Februar, hvor vi kom møj for sent til en Kristian koncert – OG brokkede os over fejl på deres hjemmeside …. da vi så 3 dage senere kom til en anden Kristian koncert, hilste Lasse os med en : “Hej nå i dag kunne I godt komme til tiden”  – og ja Kristian og co har virkelig fulgt os i år – det blev til koncert i Februar, vi indledte foråret igen med en Kristian koncert d. 1. marts (en god tradition synes jeg 🙂 ) – så blev det til en efterårskoncert i september, hvor det lykkedes den rare forsamlingshusdame i Skals at skaffe os 4 billetter og endelig var vi på Rampelyset i oktober og se Kristian og co på slap line sammen med Dan Ar Braz – hvilket virkelig var en kanonoplevelse, som åbnede vores øjne for noget nyt musik! Derudover fulgte de os – uden at vide det – til Polen, hvor vi spillede numre fra Our song og Vejen videre, hver gang vi havde brug for lidt god dansk tryghed – og det skete faktisk ret tit dernede, hvilket jeg nok kommer ind på senere 🙂

Lars Lilholt band har også spillet en ret stor rolle i vores hverdag sådan liiiiige til en afveksling – bl.a. fordi Line jo spiller deres musik 24/7, så det er nærmest blevet sådan en slags baggrundsmuzak herhjemme :-p …. Det er dog blevet til en del koncerter i år også – startende med en tur til Vejen til intimkoncert – en koncert, der betød en stor omvæltning for Line, der på et splitsekund vendte fra at være en småhysterisk, flippet emoteenager til at være vores kønne dejlige Line uden krimskrams og fake piercinger ….. årsagen hertil skal have lov til at være hendes lille private minde, som er foldet fint sammen og gemt ved hendes hjerte forever 🙂
Udover Vejen, var vi også til Karupkoncerten ….. selvfølgelig – det er jo et MUST ….. denne gang lige med den tilføjelse, at der blev stiftet bekendtskab med De glade sømænd – en flok seje fyre, som kunne få vores egen  lille bolværksmatros aka Line til at rødme kraftigt 🙂 Tilbage til Lilholt – som altid ved Karup koncerten var de i deres es, og man tænker hvergang, at nu kan det da ikke blive bedre – men det kan det og det gør det! 
Vores 3. Lilholtkoncert blev i Randers – den vil jeg nok altid huske som noget meget meget specielt – for det er første og eneste gang, hvor jeg er blevet så rørt, at tårerne kom frem – men det gjorde de altså der – hele 2 gange, da Lars stod helt alene og sang Hvidsten kro – det var så smukt og så nærværende og med oplevelserne fra Stutthof meget tæt på, så satte det en hel masse tanker og følelser i gang. Derudover spillede de også “Når jeg for vild så gik jeg mod – det sted musikken lød” – den ramte mig lige så hårdt – selvom jeg var forberedt på det, for det er jo lige præcis min guideline – hvilket jeg faktisk oplevede at glemme en kort periode i foråret, med deraf følgende øvhumør som konsekvens – så aldrig mist musikken ….. hvilket jeg liiiige blev remindet om igen igen i Randers – det var bare SÅ smukt og stort!
Årets sidste Lilholtkoncert blev 4 dage senere i Kolding – en dejlig augustlørdag med smukt smukt vejr – og hvor var det bare dejligt at stå ved den skønne amfiscene og nyde musikken, vejret og hinanden – det kan da kun give energi og gode minder!

Udover brødrene Lilholt, er der en anden musiker, som også virkelig har gjort en forskel i år, nemlig Bruce Guthro -både med sine solooptrædender og med Runrig, men selvfølgelig også bare ved at have lavet cder med kanonfede sange. Bruce har fulgt os gennem tykt og tyndt, og det virkede næsten for godt timet, da han kom med sin promotioncd i april, hvor vi fik sangen Roadtrip ….. hvad tror i selv – var den måske liiiiige en tur med i Polen – selvfølgelig sammen med Rocking Tonight og alle de andre 🙂
Af live koncerter med Bruce, var vi i Støvring….. ja vi gjorde det sgu igen :-p …. og i Viborg  – begge to fede koncerter, men de slog dog ikke den hovsa-koncert vi kom til med ham i Tønder, hvor Runrig egentlig skulle have spillet – og alle billetterne var udsolgt, men de måtte aflyse, og så var der så mange mennesker, der fik deres billetter byttet, til stor glæde for os, for vi fik nemlig billetter til en enestående oplevelse, hvor Bruce dels spillede med sin søn, dels spillede nogle Runrigsange alene og dels bare gav den hele armen med nogle af sine egne numre – det var virkelig smukt smukt smukt.
Kort efter Tønder, var vi til Releasekoncert på Bruces nye cd – det var også bare en fed oplevelse, hvor vi selvfølgelig fik en masse fede numre fra den nye cd – og selvom vi havde hørt mange af dem før, ja så var der stadig plads til nogle overraskelse 🙂
Årets sidste oplevelse med Bruce Guthro var til Runrig koncerten i Gigantium i Ålbor her i december – en virkelig længe ventet koncert. Det var også bare den fedeste oplevelse ever – for Runrig i sig selv var jo bare kanongode – men deres sceneoptræden ville være nul og niks, hvis ikke det var fordi Bruce drønede rundt som en skoldet skid i et glas vand og legede 🙂
Under alle omstændigheder, så gav den sidste koncert lige et lille adrenalin kick og nu kan vi bare slet ikke vente på, at det bliver april og koncerttid igen 🙂

Nu er Lilholterne og Bruce/Runrig jo fast inventar i vores lille verden, men der har også været plads og tid til så meget andet fedt – nogen har lært noget nyt musik at kende, nogen er blevet bidt af noget andet musik – og ja for hver eneste måned, har der mindst været én fed musiktur 🙂

I februar var vi til Strib Vinterfestival, der udover en kæmpe forkølelse pga. kulde også gav os nogle gode musikalske input – bl.a. så vi Douggie McLean, som virkelig tog kegler med sin musik …. at det så var lidt nedslående et par timer senere at se manden vælte rundt pissefuld og på rulleskøjter er en helt anden sag 🙂
Vi spiste aftensmad med – og så Niels Hausgård og Allan Olsen – især var det fedt at opleve, hvordan Niels Hausgård kunne gøre fedt nar af alle, uden at det vækkede anstød ….. at det så også var ham og hans flok vi måtte smide ud som de sidste fra caféen om natten er en helt anden sag 🙂
Vi hørte også en masse musik, som vi ikke kendte – og som jeg desværre har glemt navnene på, men dukker de op igen, skal jeg nu nok huske dem 🙂

Se nu blev jeg igen indhentet af tiden – klokken er nu 18 nytårsaften, og jeg må konstatere, at jeg ikke hel nåede at blive færdig med mit farvel-goddag snak – så jeg vil fortsætte i morgen, og lige nu vil jeg bare ønske alle :

Godt Nytår

Reklamer

Hel eller halv hjernekapacitet?

Jeg modtog en test fra en af mine venner, der gik ud på, at man kunne afgøre, hvorvidt den højre eller den venstre hjernehalvdel var den dominerende hos en ….  Jeg synes den er lidt sjov, for de fleste vil få et entydigt resultat, men for en gangs skyld fandt jeg ud af, at det kan være en fordel ikke at have samsyn – jeg fandt nemlig ud af, at jeg bruger både højre og venstre hjernehalvdel ….. sådan lidt afhængig af, hvilket øje jeg bruger :-p

Nej seriøst så var det faktisk sjovt, at både Tobias og jeg fik samme dobbelte resultat, mens Jacob, der har samsyn, kun fik et resultat!

Jeg vil forklare og vise testen her, så kan I jo selv ´prøve – post endelig svaret i en kommentar, det kunne da være sjovt at se, hvor mange vi er af hver type 🙂

Til sidst i indlæget kommer et billed af en dame, der drejer rundt – hvis hun drejer med uret, så bruger du overvejende højre hjernehalvdel – hvis hun drejer mod uret, så bruger du overvejende venstre hjernehalvdel.
De fleste mennesker har en præference i brugen af deres hjernehalvdele, men enkelte er mere helhedsorienterede og vil så være i stand til at se damen dreje begge veje – hvilket jvf. specialister vil sige, at man ikke har en bestemt hjernehalvdelsdominans.

Forskning har vist, at de to forskellige sider af hjernen ligger til grund for forskellige typer af tænkning.
Venstre hjernehalvdel            højre hjernehalvdel

logisk                                        variabel
Sekventiel                                  Intuitiv
Rationel                                     Holistisk
Analytisk                                   sammensat
Objektiv                                     Subjektiv
Fokuserer på detaljer                  Fokuserer på helheder

Klik på billedet nedenunder og prøv selv ” God fornøjelse!

Glædelig jul og lidt om december so far

Allerførst vil jeg gerne ønske alle en rigtig glædelig jul – uanset om man fejrer Jesus, Solhverv eller noget helt tredie! Det at have et par dage i fred og ro med mulighed for – men ikke pligt til – at gøre, lige hvad man vil, er da ganske fedt!

Inden disse såkaldte rolige dage, er jo gået en hel måned, hvor folk pr. definition har travlt ….. sådan lyder det da i hvert fald, når man taler med dem!

Jeg har ikke haft travlt – men det betyder bestemt ikke, at jeg har kedet mig! Begyndelsen af december bød traditionen tro på ekstra hygge – noget som Line plejer at være kanon god til – så vi havde næsten ikke nået at vende det første blad i kalenderen, før hun havde pyntet op og julebagt 🙂

Selv gamle Trine blev julepyntet

Den 12 var Gitte og jeg i Ålborg til Runrig koncert – det var en længe ventet begivenhed, og trods frysende kulde og arrangører, der havde jord i hovedet, fordi de på den ene side opfordrede folk til at komme i god tid, og på den anden side lod dem stå ude i kulden i timevis, så blev det en kanon koncert – en oplevelse, der lige kan holde gejsten oppe et stykke tid fremover!

Hjemturen fra koncerten blev lidt weird, fordi hoboerne kom op i os, og fordi jeg kom til at gøre, hvad jeg selv sagde, i stedet for at gøre, hvad jeg tænkte ….. kryptisk? næh slet ikke – sagen var nemlig, at jeg tænkte, at vi kunne køre over Aggersund hjem, men jeg kom til at sige, at vi da kunne køre over Thisted hjem …. og det blev turen over Thisted, vi kørte. Jeg synes godt nok, vi kørte i en uendelighed, men det var først, da vi holdt rest lige efter Vildsundbroen, at jeg kom til at tænke på, at det her var da helt åndsvagt, for vi havde kørt en kæmpe omvej ….. meeeen skidt, vi fik da snakket og hørt noget musik 🙂

Der har også været musik inde i billedet på en anden måde, for i begyndelsen af december annoncerede Lars Lilholt band, at der kun ville blive 8 koncerter næste år, pga. Dalton turneen ….. det er vi jo så nogen, der ikke er helt tilfredse med, men det satte Line i panik, for så VILLE hun dæleme sikre sig billetter til flest mulige koncerter ….. hvilket den unge dame også klarede ! De to sidste koncerter er ikke aktuelle, for der er vi på Tønder festival – derudover var der 2 koncerter på hhv. Bornholm og Djævleøen – dem gider vi heller ikke – men resten….. ja dem købte hun bare lige billetter til, for så var der jo hverken tvivl om, hvorvidt det var muligt at få billetter, eller om vi i det hele taget skulle af sted ( at pengene til købet betød en udsættelse af hendes kørekort – ja det var jo bare en biting i hendes verden – for intet er vigtigere end musikken 🙂 ……. lyder det bekendt? . At det ene billetkøb så betød en køretur til Djursland en decemberdag med glatte veje og småsne – ja det er en anden historie, men det var slet ikke så tosset endda, for da vi nu alligevel var helt derude, så kunne vi da lige så godt finde noget vand ….. og det gjorde vi, for vi fortsatte nemlig helt til Grenå – og vi nåede det liiiiiige i mørkningen, og så kunne vi ellers stå der i kulden og glo ud over Kattegat ….. det var nu møj hyggeligt!

Ellers har december været arbejde, hygge, og kulde og sne! Vejrguderne havde sat sig i hovedet, at det skulle være hvid jul i år – simpelthen en åndsvag idé  – så allerede den 16 begyndte det med frost og sne – og ja, det fortsætter altså i skrivende stund ….. det var det her med at være en bjørn og gå i hi – altså jeg kan bare ikke fordrage sne – det er våd og besværligt og KOLDT 😦

Lige inden juleferien kom Malthe til skade med sit ben – det var noget med at han bankede ind i en bænk til idræt, og det betød …. ud over en times ventetid hos lægen … at han igen blev dømt krykker – stakkels knægt.

Det betød så også, at vores juletræstur blev i sne og kulde OG på krykker …. det var lidt trælst for Malthe ….. for vi andre var det bare koldt!

Malthe måtte overlade saven til Asbjørn i år

Heldigvis bød juletræsturen traditionen tro på æbleskiver og varme hos Henning og Birte bagefter – og det var jo rigtig dejligt – de har simpelthen jordens bedste radiatorer om vinteren 🙂
Lørdag d. 19 var vi til Julekoncert i Borbjerg kirke med orkesterefterskolen og Pauline – det var også en rigtig god tur, hvor vi fik hørt noget godt musik – de er godt nok dygtige de unge mennesker. Jeg filmede noget af det, de lavede, og det kan ses på Youtube. Den bedste, var selvfølgelig der, hvor Pauline spillede til The battle hymn of the Republic ….. også kaldet General Napoleon 🙂

 Nå men det blev ferie og tid til de sidste……nåe nej de første juleindkøb – madindkøb osv osv……. det gik nu ikke helt, som præsten prædikede – lørdag og søndag blev brugt på hhv julekoncert og juletræstur. Mandag ville vi have været i Tyskland, men vejret var træls, og folk var sløve, så den blev 4 om eftermiddagen inden der skete noget – det endte med, at CC tog Line med til byen og Tobias tog Nadia, Malthe og Asbjørn med. Så blev jeg hjemme og passede hunde og fyr.

De små hundehvalpe har virkelig nydt at komme ud i det nye vejr – det her sne er jo noget mærkelig noget for en lille hund, som ikke forstår vejrudsigten 🙂 Det var også Snus og Basses første vintersne, så de var nu også ret kuldrede med at lege rundt i det.

Spændende at være lille hund i den første sne

Så er der jo lille Micki, som fryser bare den tænker på at komme ud. Den er stadig alt for lille – Pelle er stadig større end den er . Den holder sig inde i varmen, men den skal jo også gøres ren en gang imellem:

Fy for py for - ikke sjovt at være lille hund under vandhanen

 

kattens også at jeg er så lille - så må jeg leve med at Pellemis tager min mad, mens jeg må¨nøjes med krummerne 😦

Den 22. kom vi alle tidligt op, for NU skulle der handles. Vejret var blevet endnu mere træls, men CC kørte med Line, Tobias og Nadia, og jeg kørte lidt senere med Malthe og Asbjørn. Det var bestemt ikke sjovt for Malthe på krykker inde i Viborgs snesjappede gader – det var både koldt og glat. Derudover var der et mylder af mennesker, og det var lidt svært at finde ud af, hvad man lige skulle gribe i uden at komme til at stå i kø i timevis. Nå men vi fik da raidet en Fonabutik. Derefter måtte vi konstatere – for Gud ved hvilken gang – at boghandlerne i Viborg er trælse – de har nemlig aldrig det, man vil have …. og denne gang oplevede jeg ligesom dråben, der fik bægeret til at flyde over – nemlig da en af ekspedienterne gloede måbende på mig, som om, jeg var snotdum, da jeg nævnte Karl Marx ….. Karl hvem? Marx? ….næh ham kender jeg ikke ….. altså er man SÅ dum eller er man bare dum? – heldig vis kunne jeg bare smutte til Skive dagen efter og få det hele – de har nemlig en ordentlig boghandel 🙂

Nå men på et tidspunkt mødte vi Tobias, Nadia, Line og CC og så fulgtes vi lidt ad rundt i byen – men altså det er svært at købe gaver, når hele familien er samlet OG Malthe begyndte at få ret ondt i benet, så vi blev enige om, at drengene og jeg futtede hjem til hundene og fik noget varme på. Det betød, at jeg stadig ikke havde fået købt gaver …. og jeg anede i øvrigt heller ikke, hvad jeg skulle købe ….. men til gengæld hyggede vi os rigtig meget sammen hjemme i varmen indtil omkring kl. 7 – 8 stykker om aftenen, hvor CC og Line kom hjem ….. og fortalte, at de da heller ikke liiiiiiige havde været ved slagter, og de manglede i øvrigt også et par ting! SÅDAN – det var tydeligt, at lillejuleaftensdag også skulle gå med shopping :-p

Som sagt så gjort – den 23. kørte jeg til Skive ….. startede i boghandelen, en rigtig god start faktisk 🙂 Derefter raidede jeg diverse andre relevante butikker og omkring klokken 16, var mine tæer næsten opløste, fordi mine sko ikke er snesjapkompatible – MEN julegaver og mandelgave osv. var i hus …. i sidste øjeblik vil nogen mene, meeeen det gik da.

Derefter kørte jeg hjem og gik i gang med risengrøden, alt imens CC var gået i gang med at lave frikadeller, sted osv…. så inden længe, bredte der sig en liflig duft af jul i køkkenet, og stille og roligt sænkede juleroen sig over huset 🙂

Den 23. om aftenen ordnede Tobias og jeg ovenpå, og så skulle træet slæbes op …. BINGO for vores fiiiiiine juletræ var så stort og så frosset, at det ikke havde fået net på – så det var lidt af en kunst at få det ind og op ad trappen uden at knække grene og uden at vælte hele huset. Det lykkedes dog – det eneste uheld var, da CC lå under træet for at skrue det fast i foden, og  Tobias, som stod og holdt træet, så tabte det …. bum og av – så lå træet nede i hovedet af CC ….. det så altså herrekomisk ud 🙂

Det lykkedes at få træet på højkant igen .... men som altid var det nu nøj kjønnere, da det stod ude i skoven

Den 24 gik præcis som altid med madlavning, julepyntning, julegaveindpakning, besøg fra Sparkær og hygge ….. intet nyt under solen der. Julemaden smagte fortrinligt, som det plejer – og der var alt for meget …. som der plejer – så det var rigtig godt.

Dansen om juletræet blev lidt kortere -bl.a. fordi Malthe havde det lidt svært, men også fordi folk var lidt nervøse for, om der blev jokket på gaverne – der var ikke ligefrem meget plads at give væk af. Selve julegaveuddeliingen tog de her ca. 5 timer ….. der var som sædvanligt en million, milliard gaver – rigtig mange flotte og gode gaver og vi hyggede os rigtig meget – så det var dejligt præcist som det plejer at være 🙂

En af mine julegaver vil jeg gerne præsentere her – det er nemlig et nyt familiemedlem, som Tobias var primus motor for og som familien så gik med i  – det er nemlig Archimedes – en lille Leopard skildpadde på 14 måneder:

Velkommen i familien til Archimedes - der her kravler på Asbjørns hånd

Lad det være sagt: Bilka er den mest uduelige skodforretning, der findes ….. MILDEST TALT

Ja ja ja, de folk der kender mig, ved godt, at jeg ikke kan fordrage Bilka – men nu er det altså definitivt – jeg nægter at handle hos de inkompetente fjolser!

Men inden jeg går får meget i gang, vil jeg lige påpege, at dette er ikke et prale-indlæg, men et brokkeindlæg!

Derudover har Mikkel klaget over, at jeg skriver meget indforstået – det vil jeg råde bod på ……i hvert fald i dette indlæg!

Ser I, i dag skulle vi ind for at bytte Lines Olsenbanden pakke, fordi der var en cd, der var forkert, og så skulle vi bytte en kogekeddel, der i en alder af bare 14 dage var gået i stykker og ikke kunne slå fra. I godt humør tog vi af sted – og hyggede os heldigvis også lidt i byen, inden vi drog ud til Bilka.

I Bilka stillede vi os i kø ved kundeservice ….. det hedder det gud hjælpe mig – selvom de ikke ANER, hvad service er 😦 Nå men vi stod og ventede i rundt regnet 100 år, inden det blev vores tur ……bare for at få at vide, at vi da i hvert fald skulle op i elektronik, for at få checket, at det var rigtigt, hvad vi sagde …. og mht. kogekedlen skulle vi da om til vareudleveringen …. at vi skulle rende fra Herodes til Pilatus – det var da ikke deres problem, for de skulle da bestemt ikke risikere, at vi snød med tingene !

Gæt selv, om jeg var bare en lille smule sur!!!!!!!!!

Nå men vi fik tingene byttet, og skyndte os væk fra Bilka …. kørte til Løvbjerg og hyggede os med at handle madvarer der 🙂

Da vi kom hjem, skulle Line lige checke sin nye cd – box, blot for at konstatere, at der var den samme fejl på dette sæt 😦  BROK BROK BROK …..

Vi kørte så tilbage til Bilka igen igen og vadede direkte op i elektronik, hvor vi mødte den samme fyr som tidligere på dagen – han beklagede meget, men han kunne give os et andet sæt – eller pengene tilbage …. Jeg sagde så, at han da godt måtte finde et andet sæt, på betingelse af, at han checkede det, for jeg gad ikke køre så langt flere gange, bare fordi tingene ikke virkede.

Den lille mand fandt en ny cd-box og checkede den ….. igen samme fejl. Han beklagede meget og sagde, at han ville give det videre op ad i systemet, for det kunne selvfølgelig ikke passe, at der skal være fejl på.

Så gik vi ned til kundeservice for at komme ud, så vi kunne komme hen til kundeservice for at få pengene tilbage. Da vi så går ud, råber den rejekælling, der står i kundeservice efter os – om vi er sikre på, at vi har betalt for det, vi går med …..HMFR ….. jeg går så hen til damen og forklarer hende, at vi faktisk er på vej hen til hende for at få byttet lortet ……hvortil damen svarer – med sådan en spids hejrestemme :”Jamen så må i sørme gå hen og trække et nummer” ……

skumle ….skumle …..skumle……hvilket vi havde tid nok til, for vi stod i kø i mindst et kvarter, inden det blev vores tur.

Da vi så endelig kom til og fik forklaret damen sagen én gang til, så kunne hun meddele os, at hun da godt kunne huske, at vi havde været der tidligere, og at hun også havde prøvet at ringe til elektronik, da vi var der første gang, for det var jo faktisk sådan, at hun havde den cd liggende, som manglede ….. den skiftede de bare ud, og så duede sættet jo igen!

HMFR …..måske jeg skældte lidt ud ….sådan bare lige lidt ….. og da jeg slap, tog Line over – og meddelte damen, at vi da i hvert fald overhovedet ikke ville have deres lort!

Det tog simpelthen 20 minutters uafbrudt Lilholts julesang for at få humøret op igen ….. skrammel!

Altså det var en lang historie, men hvad ligner det – de holder jo folk totalt for nar …. det er ligesom skildringen af Helvede i filmen om Jolly Roger – et bureaukratisk helvede, hvor man bliver behandlet som det argeste skidt og med folk, der automatisk går ud fra at kunderne er svindlere, der kun er ude på at snyde og bedrage ….

Ja altså kort sagt – jeg kan ikke fordrage Bilka – og dette var simpelthen dråben, der fik bægeret til at flyde over …… jeg sætter IKKE mine ben i den skodbutik mere!

Dejlige hundehvalpe sælges

Vi har 13 smukke hundehvalpe til salg. 9 hanner og 4 hunner.

Begge forældre haves – far: labrador/schäfer, mor: Irsk sætter/labrador/schäfer.

Alle hundene er vant til  børn, katte og at være inde.

Hvalpene er født d. 11. oktober.

Hvalpene kan beses nu, men afhentes tidligst 6. december.

Pris 2000,-    depositum 1000.-

Henvendelse: 60668217

Flere billeder: http://picasaweb.google.dk/MarianneMikjaer/

Mail: cc@euroform.dk