Farvel 2009 Goddag 2010

Ja ja ja jeg ved godt, at jeg er tidligt på den – vi er jo kun nået til den 30 december – meeeen med lidt held bliver jeg færdig inden juleferien er ovre 🙂

Årsskiftet er jo pr. tradition tid til evaluering – og i år kunne man jo evaluere et tiår, hvis man ville …. det vil jeg nu ikke, for så ville jeg aldrig kunne blive færdig . jeg tænker nok, at bare evalueringen af det sidste år vil blive en halv roman 🙂 Jeg var dog inde at kigge på nogle af mine gamle billeder i går, og hold op, hvor er der sket meget i de sidste ti år …. i øvrigt præcist den periode, hvor jeg har haft digitalkamera 🙂 så der er dokumentation nok – måske man skulle lave en side med gaaaaaamle historier sometime 🙂

Tilbage til nu og året, der er gået- hvor skal man begynde, og hvor skal man ende?

De trælse indslag i året er heldigvis hurtigt overstået, for dem har man jo en god evne til at fortrænge – lige nu kan jeg huske nogle tilskadekomster – ret så dumme endda: Malthes brækkede ben i januar og skidte fod her i december – begge dele pga. idræt – Lines adskillige ture på sygehuset pga. dårlige nyrer og mine egne tosserier ….. ikke et ord om at gå på marken iført tynde kondisko og heller ikke om at lege i en farlig farlig trapez …… men ellers joe Micki vores lille hund døde her den anden dag – der har været pengemangel en del af året og arbejdet har været kanontræls en del af tiden – men så var det vidst også det ….. vi går ud fra devisen  Allways look at the bright side of  life – så det vil jeg skynde mig at gøre i stedet 🙂

Året har bare været fyldt med så mange gode oplevelser – musik, ture, hygge hjemme osv……

De sidste 3 måneder har stået meget i hundenes tegn – de her 13 hundehvalpe, som Snus fik i efterårsferien har jo sat sig sine spor – der skal mades og muges, forkæles og kæles og alt sammen gange 16, så det bruger man da lidt tid på – men alligevel så er de så kære så kære 🙂 De sidste nye billeder kan ses her : http://picasaweb.google.com/MarianneMikjaer/20091228JulenHundeneISneenOgIDollerup

Derudover har året jo stået rigtig meget i musikkens tegn – brødrene Lilholt har været fast repertoire i vores hverdag både når det gik skidt og det gik godt …. sjovest var dog nok oplevelsen i Februar, hvor vi kom møj for sent til en Kristian koncert – OG brokkede os over fejl på deres hjemmeside …. da vi så 3 dage senere kom til en anden Kristian koncert, hilste Lasse os med en : “Hej nå i dag kunne I godt komme til tiden”  – og ja Kristian og co har virkelig fulgt os i år – det blev til koncert i Februar, vi indledte foråret igen med en Kristian koncert d. 1. marts (en god tradition synes jeg 🙂 ) – så blev det til en efterårskoncert i september, hvor det lykkedes den rare forsamlingshusdame i Skals at skaffe os 4 billetter og endelig var vi på Rampelyset i oktober og se Kristian og co på slap line sammen med Dan Ar Braz – hvilket virkelig var en kanonoplevelse, som åbnede vores øjne for noget nyt musik! Derudover fulgte de os – uden at vide det – til Polen, hvor vi spillede numre fra Our song og Vejen videre, hver gang vi havde brug for lidt god dansk tryghed – og det skete faktisk ret tit dernede, hvilket jeg nok kommer ind på senere 🙂

Lars Lilholt band har også spillet en ret stor rolle i vores hverdag sådan liiiiige til en afveksling – bl.a. fordi Line jo spiller deres musik 24/7, så det er nærmest blevet sådan en slags baggrundsmuzak herhjemme :-p …. Det er dog blevet til en del koncerter i år også – startende med en tur til Vejen til intimkoncert – en koncert, der betød en stor omvæltning for Line, der på et splitsekund vendte fra at være en småhysterisk, flippet emoteenager til at være vores kønne dejlige Line uden krimskrams og fake piercinger ….. årsagen hertil skal have lov til at være hendes lille private minde, som er foldet fint sammen og gemt ved hendes hjerte forever 🙂
Udover Vejen, var vi også til Karupkoncerten ….. selvfølgelig – det er jo et MUST ….. denne gang lige med den tilføjelse, at der blev stiftet bekendtskab med De glade sømænd – en flok seje fyre, som kunne få vores egen  lille bolværksmatros aka Line til at rødme kraftigt 🙂 Tilbage til Lilholt – som altid ved Karup koncerten var de i deres es, og man tænker hvergang, at nu kan det da ikke blive bedre – men det kan det og det gør det! 
Vores 3. Lilholtkoncert blev i Randers – den vil jeg nok altid huske som noget meget meget specielt – for det er første og eneste gang, hvor jeg er blevet så rørt, at tårerne kom frem – men det gjorde de altså der – hele 2 gange, da Lars stod helt alene og sang Hvidsten kro – det var så smukt og så nærværende og med oplevelserne fra Stutthof meget tæt på, så satte det en hel masse tanker og følelser i gang. Derudover spillede de også “Når jeg for vild så gik jeg mod – det sted musikken lød” – den ramte mig lige så hårdt – selvom jeg var forberedt på det, for det er jo lige præcis min guideline – hvilket jeg faktisk oplevede at glemme en kort periode i foråret, med deraf følgende øvhumør som konsekvens – så aldrig mist musikken ….. hvilket jeg liiiige blev remindet om igen igen i Randers – det var bare SÅ smukt og stort!
Årets sidste Lilholtkoncert blev 4 dage senere i Kolding – en dejlig augustlørdag med smukt smukt vejr – og hvor var det bare dejligt at stå ved den skønne amfiscene og nyde musikken, vejret og hinanden – det kan da kun give energi og gode minder!

Udover brødrene Lilholt, er der en anden musiker, som også virkelig har gjort en forskel i år, nemlig Bruce Guthro -både med sine solooptrædender og med Runrig, men selvfølgelig også bare ved at have lavet cder med kanonfede sange. Bruce har fulgt os gennem tykt og tyndt, og det virkede næsten for godt timet, da han kom med sin promotioncd i april, hvor vi fik sangen Roadtrip ….. hvad tror i selv – var den måske liiiiige en tur med i Polen – selvfølgelig sammen med Rocking Tonight og alle de andre 🙂
Af live koncerter med Bruce, var vi i Støvring….. ja vi gjorde det sgu igen :-p …. og i Viborg  – begge to fede koncerter, men de slog dog ikke den hovsa-koncert vi kom til med ham i Tønder, hvor Runrig egentlig skulle have spillet – og alle billetterne var udsolgt, men de måtte aflyse, og så var der så mange mennesker, der fik deres billetter byttet, til stor glæde for os, for vi fik nemlig billetter til en enestående oplevelse, hvor Bruce dels spillede med sin søn, dels spillede nogle Runrigsange alene og dels bare gav den hele armen med nogle af sine egne numre – det var virkelig smukt smukt smukt.
Kort efter Tønder, var vi til Releasekoncert på Bruces nye cd – det var også bare en fed oplevelse, hvor vi selvfølgelig fik en masse fede numre fra den nye cd – og selvom vi havde hørt mange af dem før, ja så var der stadig plads til nogle overraskelse 🙂
Årets sidste oplevelse med Bruce Guthro var til Runrig koncerten i Gigantium i Ålbor her i december – en virkelig længe ventet koncert. Det var også bare den fedeste oplevelse ever – for Runrig i sig selv var jo bare kanongode – men deres sceneoptræden ville være nul og niks, hvis ikke det var fordi Bruce drønede rundt som en skoldet skid i et glas vand og legede 🙂
Under alle omstændigheder, så gav den sidste koncert lige et lille adrenalin kick og nu kan vi bare slet ikke vente på, at det bliver april og koncerttid igen 🙂

Nu er Lilholterne og Bruce/Runrig jo fast inventar i vores lille verden, men der har også været plads og tid til så meget andet fedt – nogen har lært noget nyt musik at kende, nogen er blevet bidt af noget andet musik – og ja for hver eneste måned, har der mindst været én fed musiktur 🙂

I februar var vi til Strib Vinterfestival, der udover en kæmpe forkølelse pga. kulde også gav os nogle gode musikalske input – bl.a. så vi Douggie McLean, som virkelig tog kegler med sin musik …. at det så var lidt nedslående et par timer senere at se manden vælte rundt pissefuld og på rulleskøjter er en helt anden sag 🙂
Vi spiste aftensmad med – og så Niels Hausgård og Allan Olsen – især var det fedt at opleve, hvordan Niels Hausgård kunne gøre fedt nar af alle, uden at det vækkede anstød ….. at det så også var ham og hans flok vi måtte smide ud som de sidste fra caféen om natten er en helt anden sag 🙂
Vi hørte også en masse musik, som vi ikke kendte – og som jeg desværre har glemt navnene på, men dukker de op igen, skal jeg nu nok huske dem 🙂

Se nu blev jeg igen indhentet af tiden – klokken er nu 18 nytårsaften, og jeg må konstatere, at jeg ikke hel nåede at blive færdig med mit farvel-goddag snak – så jeg vil fortsætte i morgen, og lige nu vil jeg bare ønske alle :

Godt Nytår

Reklamer