update nr. 4 maj – de glade sømænd, tilskadekomster og medaljer

Jeg er stadig 2 måneder bagud, og der sker en masse, så det kniber med hukommelsen. Lige nu kan jeg huske en enkelt ting fra maj, og det er jo ikke ret møj – men ud over en koncert med De glade Sømænd, er der da garanteret sket en masse andet spændende og rart og hyggeligt …. jeg har væretpå et par samarittervagter, jeg har fået tandlæge i Tyskland, Mikkel har fået kontor i Skive …. jeg tabte min spritnye telefon i vandet og …. og … og…..og ja – jeg har helt sikkert misset en masse, men jeg springer lige ud i det og vælger at skrive om koncerten med De glade sømænd d. 19 maj:

Koncerten foregik i Lystanlægget i Holstebro en dejlig forårsaften 🙂 Line havde forberedt sig godt – huun havde købt Høker til de gode sømænd og lavede et flot og megett sexet sømandspigekort til dem – og ja da vi kom der op, var det straks backstage, hvor vi fik en sludder med dem – de fik øl og Line fik en cd og autografer på sin t-shirt – se det var sandelig starten på en kanonkoncert.

Først skulle vi lige igennem en opvarmning af en eller anden halvkedelig mand, men da han havde bræget laaaaaaang tid, blev det endelig DGSes tur – og hvilken en tur, de kørte bare klatten med en masse fede numre og et gedigent sceneshow. Rigtig sjovt var det, at det igen igen var Lines bh han bad om, da han sang “Du må få min sofacykel” ….. hun rødmede ikke så meget denne gang 🙂 Nogle af deres nye numre – Byens hotel og Kathinka, Kathinka var simpelthen enormt fede – Kathinke var lavet som en slags rap -. det var cool.

Efter koncerten investerede vi lige i en enkelt cd og fik et par autografer, og så gik turen ellers østover igen efter en rigtig hygsom aften 🙂

Udover De glade sømænd, kan jeg da ikke undgå at nævne, at jeg har gjort en sjov observation – nemlig at det er utroligt hvad nogle mænd udsætter sig selv for, for at undgå at lave noget …… se nu CC som har haft rygproblemer siden Malthes konfirmation – hvad gør han så, jo jo han skvatter selvfølgelig og brækker sit håndled oveni – ikke sjovt, men det gav da nu alligevel lidt morskab, for i og med han i forvejen gik rundt som en, der havde skidt i bukserne, så blev han jo ikke just mere elegant af kun at have en arm 🙂

Malthe og Tobias skulle til Herning games i atletik, hvilket de begge glædede sig meget til – desværre overbelastede Tobias sine fødder, så han fik motionsforbud af lægen – det betød, for at sige det med hans egne ord, at han hele dagen følte sig som en, der sad ved poolen en varm sommerdag uden at måtte hoppe i vandet – ergo han var godt træt af kun atkunne heppe på Malthe. Til gengæld må han have heppet ganske flot, for Malthe kom hjem med en guld, en sølv og en bronchemedalje 🙂

Sidste ting jeg kan huske var, at jeg oplevede noget, jeg aldrig har prøvet før af den morsomme slags – jeg var nemlig til 10 timers løb i Viborg som samarit – jeg fulgtes med Holger, som kørte i sin autocamper – fed opfindelse, når man skal sidde i 12 timer og glo – der var nemlig både varme, tv og blød sofa 🙂 Men sådan en bil er temmelig tung, og pladsen vi skulle holde på var temmelig blød, så vi kørte selvfølgelig fast …. så er gode råd jo dyre – eller rettere sagt, det var de ikke, de kostede bare lidt arbejde, for Holger spændte sine nye snekæder på – det kostede nogle skæve blikke fra folk omkring os, men vi kom da fri helt uden problemer 🙂

Som sagt er der garanteret sket meget mere i maj måned, men uden box og billeder til at støtte hukommelsen går det lidt skidt, så vi stopper her – jeg satser på at få et par billeder på senere.

Reklamer

Update nr. 3 – 1. maj Tyskland og Kristian Lilholt koncert

Fredag aften var CC og jeg kommet til at snakke om, at det nok var en idé at futte til Tyskland og få handlet sådan rigtig ind. Som sagt så gjort – derfor stod vi vildt tidligt op lørdag morgen – allerede kl. 6 og futtede ud med aviser. Kl. 7 var vi så klar til at stikke næsen sydover – underligt nok, var der ingen af ungerne, der ville med!

Da vi kom over grænsen omkring kl. 9, virkede alting dødt …. vi kørte til Foerde park – der var lukket og de var ved at lave an til parkeringsplads ræs ….. ups – måske havde det alligevel noget at sige, at det var 1. maj!!! Vi futtede over til Citi Mark – der var parkeringspladsen lavet om til et stort Floh – markt …..loppemarked. Nå ja det ku vi da så også lige futte lidt rundt på, men det var nu jævnt kedelig!

Så satte vi kursen mod Slesvig – der var alt lige så dødt – men vi kunne da besøge bedstemor og Walter. Det viste sig, at de knapt nok var stået op, men vi fik da en kop kaffe og en sludder, inden vi stak af igen.

Når det var 1. maj og alt alligevel havde lukket, så var det jo ligesom lidt begrænset, hvilke muligheder vi havde for at handle – derfor tog vi op til Handewitt til Scandinavian park – der var da i det mindste en Real, der havde åbent. Det var ikke fordi, de havde vildt mange fødevarer, men vi fik da købt et par førstehjælpskasser – som var mit vigtigste mål – og lidt mad og diverse 🙂

Derefter futtede vi op til grænsen til Pötsch, hvor vi fik købt lidt pålæg, pølser og slik  – så kunne vi måske lære at holde 1. maj i hævd for en anden gangs skyld!

Vejret var dejligt, så turen hjem var fin, og det passede også godt, at vi var rimeligt tidlig på den, for jeg havde jo aftalt med Line, Malthe og Asbjørn, at vi skulle til Skive om aftenen og høre Kristian Lilholt.

Alt gik som smurt, vi var i Skive klokken godt halv 8 – koncerten skulle starte kl. 8, og vi  var helt ligeglade med, hvilke pladser vi fik, så det var som det skulle være. Da vi så kom ind i teaterfoyeen, var der faktisk pænt fyldt op …. men der var 2 ledige borde …. klods op ad scenen :-p

Asbjørn fik lov at vælge plads, og så kunne vi ellers sætte os til rette smask op i ansigtet på de optrædende …. ikke at det gjorde noget, men jeg synes nok de kunne have brugt lidt mere space, det virkede meget klemt!

Kristian, Ida og Lasse kom ind og hilste, og så var kursen ellers sat til en kanon hyggelig aften med en masse fedt musik og sjove kommentarer – kommentarene blev bestemt ikke mindre sjove af, at vi også kunne høre det, der ikke blev sagt i mikrofonerne :-p

Musikken var ganske som den plejer – rigtig fed 🙂 Vi fik både Det gule land – den om vinteren, flere instrumentale, den lukkede dør, big ships, p the river og Lollands nationalsang – det var rigtig fedt, selvom jeg nu savnede weekend-sangen og into my life!!!!!

Ungerne nød koncerten i fulde drag – vi er jo alle enige om, at det er noget musik , der virkelig holder – selv Asbjørn var stille og rolig ….. sådan lige pånær, da  han kom til at rykke med det her tunge metalcafëbord midt under en sang, så der kom et højlydt skratsch 🙂

I pausen fulgte jeg med Asbjørn ned på toilet – det foregik ved, at man gik bagom scenen, hvilket Asbjørn var meget benovet over – han mente, at det da var en alternativ måde at komme backstage på 🙂

Efter koncerten skulle Asbjørn lige have en autograf på en flaske, og jeg havde min Strib plakat, som jeg gerne lige ville have skrevet på- Vi vadede hen til KrIda og Kristian og fik en snak om Strib, som de også syntes havde været sjovt. Da Lasse kom og skulle skrive, var han ved at vælte den hele, men det lykkedes da.

Malthe vadede hen til Lasse, der var ved at pakke sammen, for at få en snak om hans bornholmske åndenød – fordi Malthe syntes den lød meget forskellige fra hans egen …. det viste sig, at det er fordi Malthes er udstyret som en marchtromme med de her raslestrenge indeni, og det var Lasses ikke 🙂

Da vi skulle gå råbte Lasse “kom godt hjem og vi ses ” efter os …. og ja, bare det at se de her måbende skibonitter i ansigtet var altså guld værd 🙂

(billeder kommer senere)

update nr. 2 Malthes konfirmation

Malthe skulle konfirmeres d. 25. april – og som altid  – var vi i rigtig rigtig god tid!

Invitationerne blev uddelt omkring 4 dage før konfirmationen ….. godt vi havde adviseret folk i forvejen :-p ….. nå men selve forberedelsen og planlæggelsen af konfirmationen foregik fredag og lørdag, som knægten skulle konfirmeres søndag  – og nej vi havde da ….. næsten ikke travlt :-p

Fredag nåede vi at få købt hans gave ….. men ikke hentet den ….. jeg kan ikke huske, hvad der opholdt os, så vi ikke nåede andet, men ifølge Line, var det fordi folket var trælse og dovne …… men det kan da bestemt ikke passe!

Lørdag  morgen kørte Malthe og jeg til Viborg for at købe gave til Magnus. Mens vi var af sted, ringede CC, at nu kørte han til dyrlægen med Trine. Hun havde været syg et par dage, og hun drak ikke, spiste ikke og kunne ikke rigtig gå – det virkede som om hun bare havde givet op. Derfor havde vi gået og snakket om, at nu var det vidst nu, vi skulle til lægen med hende. Malthe gik dog helt i stressmode, for han ville altså nå at sige farvel til hende. Derfor bad vi CC tage sig god tid, og så drønede vi fra Viborg til Stoholm, så vi kunne nå at sige farvel til Trine.

Om eftermiddagen blev der så handlet til den store guldmedalje og aftenen gik med at rydde op og skrive sang ….. vi var dæleme effektive 🙂

Om morgenen på Malthes konfirmationsdag startede vi med at sove over ….selvfølgelig . …. så nu var der virkelig brug for effektivitet 🙂 Vi skulle være klar til kirken og have lavet smørrebrød til frokosten. Oven i det havde CC klokket rundt, så han havde ondt i ryggen, så han næsten ikke kunne gå – det var rigtig rigtig godt. Vi VAR effektive, og med den samlede familie i gang med brød, smør, salat , pålæg osv…. nåede vi næsten at lave al smørrebrødet inden kirkegang – selv konfirmanden var klar til tiden 🙂

Malthe skulle være ved kirken ½ time før vi andre, og det gik ganske fint – det var straks værre med familien …. Tobias, Asbjørn og jeg nåede lige at komme til tiden. Det var en stopfyldt kirke, der mødte os. Henning og Birte sad alene på forreste række, som altså tilhørte Malthe – fedt nok, for CC og Line kom for sent, så de skulle vade hele vejen op igennem kirken ….. det klarede de nu også strålende, for de gik lige i røven af konfirmanderne, da de kom ind 🙂

Nå men selve konfirmationen gik jo som sådan noget skal – det var en broget skare af børn, der blev konfirmeret! Pigernes mode er åbenbart meget meget korte kjoler, for røven var knapt dækket hos de fleste! Den kønneste konfirmand var efter min mening Majken, der havde hvis kjole, sort sjal  og vidst nok også sorte gamascher på, det så rigtig godt ud. Drengene var i en miskmask af tøj lige fra en, der lignede en “pæn” unge mand fra 40’erne – til de størte hængerøvsbukser med benene nede i sokkerne – så kan det undre nogen, at den smukkeste konfirmand blandt drengene selvfølgelig var Malthe, der stod der med sit lange bølgende hår, hat, sort skjorte og cowboybukser – det så rigtig godt ud 🙂

Efter kirkegangen tog vi hjem, hvor Malthe fik mullighed for at pakke gaver op, mens vi andre liiiiiige fik lavet maden færdig. Malthe var ret overrasket over mængden af gaver – det havde han vidst ikke regnet med 🙂

Vi kørte så til Baboon City i kortege …. Mikkel kørte forrest og vidste, at han skulle køre pænt – det gjorde han også, såå meget at folk begyndte at bliive utålmodige :-p

I Baboon city spiste vi først smørrebrød og så var det tid til fri leg …. hvilket alle gjorde brug af. Det blev små 4 timers ren hygge med de forskellige redskaber, radiobiler, karaokee og spillemaskiner – så det var vidst ganske populært 🙂

Klokken 5 kørte vi hjem igen, nu skulle der gøres klar til aftensmad, som efter Malthes valg stod på pasta, kødsovs, kylling og salat. Det lykkedes os at få os alle 15 bænket rimeligt tilfredsstillende i alrummet, så der kunne spises.

Aftensmaden var rigtig hyggelig, og der var da også – traditionen tro – et par sange . Malthe havde lavet en fin takkesang – den var rigtig sød – og vi andre ….. tjae det var blevet til en halv roman 🙂

Desserten bestod af kransekage m. slik og et par lagkager, men det var lige som om, vi alle var mætte, så det var nu begrænset, hvad der blev sat til livs.

Omkring kl. 9.30 var folk ligesom ved at være brugte, og vendte tankerne mod morgendagens projekter i stedet, men det virkede som om alle havde haft en rigtig god dag, og konfirmanden var i hvert fald glad – omend lidt træt.

Mandag morgen stod den på blå mandag!

Malthe og jeg stod op omkring klokken 8 og efter morgenmaden satte vi kursen mod Tyskland.

Vejret var ikke helt med os, men vi hyggede og fik snakket en masse i de to timer, køreturen tog.

I Tyskland stod den på shopping og mere hygge. Vi startede i City mark, men den var lidt kedelig, så vi futtede over til Foerde Mark, hvor vi fik kigget elektronik, shoppet tøj, købt små ting til dem derhjemme, hygget, spist osv.

Omkring kl. 17.30 satte vi kurs mod grænsen, hvor Malthe fik købt et halvt tons cocio og en kasse chokoladefrøer, og så gik kursen ellers hjemad igen. Vi var hjemme klokken cirka ni – godt brugte, men det var igen en rigtig glad Malthe.

Så alt i alt tror jeg, det var et par gode dage 🙂

(billeder kommer senere)

Så gik der 2 måneder – update nr. 1

Ups pludselig gik der omkring 2 måneder, og jeg fik ikke skrevet en disse …. ikke fordi der ikke er sket noget, nærmere fordi der er sket for meget – men jeg vil forsøge at indhente det forsømte sådan frit efter hukommelsen i de næste par indlæg.

Siden Malthes projektopgave og vinteren og sneen er det blevet ikke bare forår med grønne træer, men faktisk sommer med 20 graders varme – det er så skønt! 

Det er nu ikke det eneste, der er sket – jeg nævner i flæng: konfirmation, påske og havekaos, bedstemor er flyttet til Slesvig, Påskeferien, koncert med Kristian Lilholt, koncert med De Glade Sømænd, Tobias skiftede stil, et tons tysklandsture, Tandlægebesøg i Tyskland, Jeg er blevet varslet fyret OG genansat – nu som tysklærer, Mikkel er flyttet tilbage til Danmark, Pauline er gået ned med stress, CC brækket badeværelset op for derefter at komme til skade med ryggen OG brække en arm, vi har mistet Trine,  ….. og…..og ….. og

Derudover har jeg taget 1½ million billeder – de kommer nu ikke alle på siden her, men et eller andet finder jeg vel ud af 🙂

Så ja, der er nok at skrive om, men nu må vi se, hvor meget jeg når! Det næste stykke tid bliver nok en blanding af nyt og gammelt, jeg har ikke helt fundet ud af, hvordan jeg vil gribe det an – men men men, der vil stå update, hver gang jeg går tilbage i tiden 🙂

For at gå tilbage til midten/ slutningen af marts – begyndte vinteren så småt at slippe sit tag  – dog med meget meget små skridt, for vi har haft nattefrost hellt op i maj måned – og det har været encifrede varmegrader ….. kulde, kulde, kulde. Vi havde jo dømt foråret til at komme i januar allerede med den første Kristian Lilholt koncert – men trods forår i sindet, såå sagde vejrguderne noget andet – både i forbindelse med første OG anden Kristian koncert. Til gengæld var det forandringernes tid …. Tobias blev klippet helt korthåret – det var faktisk rigtig pænt til ham, han kom til at se rigtig frisk ud  – at han så også investerede i noget smart tøj, gjorde da bestemt ikke fornøjelsen mindre!

Line og Tobias på Daugbjerg dås

Men men men, hvis vi troede, at vi så stilskifte, så tog vi fejl, for en tidlig morgen klokken knap 7, kom han og Mikkel væltende ind ad døren fra København ….. og Mikkel liignede sig selv, men med sig havde han …. en smart lang sort trench-coat ….. og inden i den var der en Tobias med totalt afbleget hår …… det skulle man lige vænne sig til, men det ser faktisk rigtig godt ud til ham!

Mens Tobias var ovre ved Mikkel i Københavnstrup, var de to vældigt kreative – det medførte – til vi andres glæde – dette indslag på Youtbe :

Da vi nåede hen til påskeferien, begyndte det så småt at lysne – sneen blev skiftet ud med regn og lidt højere temperaturer. Påskeferien startede ganske aktivt – jeg gravede have …. et projekt, som CC mente, vi skulle bruge en gravemaskine til – men man kan altså godt med håndkraft! Der blev også hentet en lille portion marksten, som kunne pynte på de nye volde, og der blev gravet og gravet, og det pyntede da også, men indrømmet – det er lidt af et projekt, men i løbet af april og maj blev det da både til have og køkkenhave …… og græstilgroet jordvold :-p

Dagen før påsken for alvor satte ind, gik CC i handyman mode – han begyndte at brække badeværelset ned – med god hjælp fra ungerne. Det betød, at vi kunne hygge os med påskeferie UDEN badeværelse ….. var det så kun påskeferien, så var det til at overskue, men nej – i skrivende stund (juni) er det stadig ikke færdig med at blive brækket ned!

I påskeferien var Jacob Nielsen, Line, Pauline, Sabine, CC og jeg i Ålbæk for at hjælpe bedstemor med at flytte – dvs. vi skulle tømme lejligheden for alle de ting, som hun ikke ville have med til Slesvig…… det var ikke noget problem at tømme – næh nej problemet var, hvad vi skulle gøre ved tingene, da vi kom hjem med dem ….. så nu er stuen på loftet blevet til et pulterkammer!

Påskedag pisøsregnede det ned hele dagen, så påskeharen gav op og kom  med nogle poser æg, og så måtte de unge mennesker finde æg ved at lege fugl, fisk eller midt imellem :-p

Tobias havde fødselsdag  i slutningen af påsken – det blev stille og roligt, for han skulle jo passe sit arbejde, og derfor skulle det jo være med en ordentlig sengetid ´….. meeeen han fik da besøg af pigerne fra Sparkær 🙂

Kort efter påske – nemlig den 9. april var Gitte og jeg til KONCERTEN!!!!! Vi tog nemlig turen til Støvring for at se Bruce Guthro m. band. Det var en lidt speciel oplevelse. Vi kom som sædvanligt for sent til at få en god plads ….. skulle man tro – vi brokkede nu ikke, for vi fik plads på 2. række – så kan man da ikke klage. Selve koncerten var rigtig god – selvom det var en af de koncerter, hvor Bruce kunne glæde sig over, at han havde nogle gode musikere – for jeg tror whiskeyen havde været med fra formiddagen af :-p Efter pausen mandede han sig lidt op, og det blev faktisk en rigtig god koncert – selvfølgelig med alle de fede numre – så fedt fedt fedt 🙂

Hehe Mikkel siger, at Bruce ser ens ud på alle mine billeder - det passer nu ikke, kendere vil kunne se, at han er en anelse mere "afslappet" på dette billed 🙂

Den 19. april var vi til Nick Cave teaterkoncert – det var bestemt også en meget speciel oplevelse. Vi var Line, Gitte og jeg! Line var helt oppe i skyerne, for Tom Bilde og Klaus Thrane spillede med. Det var også rigtig godt – selvom jeg var ved at skvatte i søvn et par gange. Lyden var ikke specielt god, da rummet ikke rigtig var beregnet til elektrisk  musik, så det var meget meget højt, og musikken opslugte sangen, så det var svært at fange teksterne – men det var alligevel ikke helt ringe.

Slutningen på dette indlæg må også lige rumme, at vi havde besparelses/forflyttelsesrunde på arbejdet ….fjolserne havde brugt for mange penge, og lige pludselig skulle der spares helt vildt. Det var en kaotisk periode, der var rigtig hård for mange, for informationerne var  mange og skiftende. Jeg finder måden man tacklede hele situationen på helt urimelig., men ellers kunne det ikke helt få mit pis i kog – offentlig bureaukrati og ligegyldighed med mennesker kender vi jo alt til, men jeg er IKKE mit arbejde, og det er kun et arbejde, så  – ja …a æ da ligeglå – det æ da ligemøj :-p

På et eller andet tidspunkt i april, nåede sparerunden så os – vi skulle skære 13 personer ned, nogen ved ikke at blive genansat og resten ved forflyttelser …. jeg var en af dem, der blev udpeget til forflyttelse – angiveligt fordi min fagrække ikke dækkede det, man havde brug for – he he …. det viste sig jo, at min chef slet ikke vidste (hvad jeg i øvrigt godt vidste) hvilke fag, jeg rent faktisk dækker – så han måbede lidt, da han hørte et fag som tysk blive nævntt – men det er nu lige meget, for jeg glæder mig seriøst over, at skulle skifte job – og sjovt nok, får jeg følgeskab med 4 kollegaer, vi skal alle på samme skole næste år – det er dog tankevækkende, at fælles for os alle er, at ingen af os holder mund og bøjer nakken – og det er vi alle vældig glade for, for det er jo kun døde fisk, der flyder med strømmen  🙂