update nr. 8 juni – Sct. Hans, sommerferie – hærvejsmarch – vestdanske mesterskaber

Desværre er der ikke lige mere musik at hænge begivenhederne op på, men resten af juni er gået med haveforberedelser til Sct. Hans – vi fik faktisk ryddet nok plads til, at vi kunne sætte det hvide telt op nede bagved, OG vi fik lavet bålplads næsten uden brændenælder ….. eller rettere sagt, der var en million af dem, men de var ganske små :-p

Se her kommer Line med høgenæb 🙂

Weekenden før Sct Hans var Tobias og Malthe til vestdanske mesterskaber i Ålborg – Malthe kom hjem med 2 guldmedaljer i 100 og 300 meter – OG desværre en hofteskade, så han måtte udgå af 200 og 800 meter – det var han meget meget træt af – men jeg synes nu, at det var flot med de to medaljer han løb hjem.

En glad dobbelt vestdansk mester 🙂

Om mandagen var der sponsorløb i atletikforeningen –  Malthe løb trods sin hofteskade 11,6 km og tæt på 800  kr ind til klubben – super sejt gået.

Sct. Hans aftensdag kom Tobias og jeg først hjem fra arbejde klokken 5 – da sad Asbjørn og bagte vafler og Line og CC var i gang udenfor …. Asbjørn havde desværre bagt vaflerne for lidt og der var for få af dem – og han var hamrende træt af at sidde og fedte med dem, så Tobias tog over, og de næste par timer producerede han vafler til den store guldmedalje.

Omkring klokken 19 var der endelig gang i grillen til noget aftensmad – og der var folket også begyndt at dukke op – Mikkel, BT, Tina,Maja, Michael, Lærke, Siv – kort tid efter kom Hennig, Birte, Pia og Gitte, og lidt senere Paw og Nicolaj – så der var pænt fyldt op omkring bålet 🙂

Vi startede ud med et almindeligt lille bål – så der kunne laves snobrød og skumfiduser – nogle af deltagerne (gæt selv hvem ) sad som på nåle, for når gumleriet var færdig, så skulle der for alvor laves bål ….. og det skal jeg love for, der blev – Mikkel satte gang i et stk sofa og halvandet tons romerlys …. ih guder et bål og en masse larm …… det så lidt truende ud i forhold til teltet OG nogle af træerne troede pludselig, at det var blevet oktober – så de er efterårsbrune resten af sommeren 🙂 CC fik lidt travlt med at fange en vandslange, men heldigvis skete der ikke noget, og efter lidt tid, var sofaen reduceret til et pænt lille bål igen …… Heks havde vi ingen af i år – medmindre man kan acceptere sofaheksen 🙂

Bålhygge

 

musik, sang og røg i mørkningen

 

Sct. Hans sluttede forholdsvis tidligt, for det var jo arbejdsdag den følgende dag – heldigvis den næstsidste inden ferien 🙂

Det blev fredag og tid til ferie ….. men samtidig også en kanonhektisk dag med et dagsprogram fra 8 morgen til omkring halv ti om aftenen.

I skolen var det jo allersidste dag efter ti år …. det var selvfølgelig træls at skulle sige farvel til ungerne og også til nogle kollegaer, men altså 10 år samme sted, det er alt for lang tid!!! Skoledagen var rigtig hyggelig, vi hyggede os i klassen med rundstykker og bygning af spaghettitårne. Jeg fik en rigtig flot kurv af børnene og nogle søde tegninger – det var rigtig flot gjort.

Da undervisningen var slut, kom jeg ind i rygerummet, hvor Kira kom med en stor buket blomster og fra mine gode kollegaer (Kira, Poul, Bjarne og Anna Marie) fik jeg et par søde guld g-nøgle øreringe – skønne mennesker – en ting var gaverne, men de ord der fulgte med, var bestemt ikke sunde for mit forsøg på ikke at være sentimental – de er nogle skønne mennesker, som jeg virkelig vil savne!

Nå men så kom vi til den sjove del af dagen – i ordets ondeste forstand :-p …nu var vi nået til receptionen – først holdt Frank en tale for Christian … og så gav Christian tilbage en god skarp tale, hvor han bl.a. sagde, at han havde beklaget sig over, at han var ene hane i kurven i indskolingen, og Frank havde sagt, at det måtte de da gøre noget ved …. og det havde han jo så gjort – via forflyttelse til en anden indskoling, hvor han også var ene hane i kurven :-p Christian kom med flere af disse små stikpiller – fedt fedt fedt.

Nå men jeg ved ikke, om Frank følte, at det værste var overstået – men i hvert fald holdt han så også tale for mig – og hold da op, han sagde mange pæne ting …. men altså han sammenlignede mig med en korkprop- der svømmer ovenpå og frem ligegyldigt hvor mange dukkerter og tryk nedad den får ….. altså han indrømmede da at jeg var blevet sparket til …. men en korkprop altså – tror nu nok jeg bedre kan lide havnearbejdertitlen :-p
Nå men under Christians tale blev jeg inspireret så derfor svarede jeg igen …. jeg kan ikke huske det hele, men jeg kan da huske noget af det gode jeg sagde :-p …… og jeg må sige det :-p ….. jeg startede nemlig ud med at sige, at jeg egentlig ikke ville have holdt tale, for jeg jo var kommet min gode vestjyske opdragelse i hu, der sagde, at hvis man ikke har noget godt at sige, så skal man holde sin kæft. Men jeg var kommet i tanker om, at jeg da havde meget godt at sige, for igennem årene havde der været mange gode kollegaer – lige fra mit team med Karin og Anna Marie og til Kira og Malene , samarbejdet med Bo Nielsen og Kristian samt alle mine rygerumsvenner – og rygerummet jo ikke så meget var til for at ryge, som fordi det var stedet, hvor man kunne sige, hvad man mente, og hvor det var tilladt at grine og have det sjovt.  Men jeg måtte jo også erkende, at jeg havde samme oplevelse som Christian – nemlig at jeg, ligesom han, havde fremhævet nogle ønsker omkring mit arbejde – bl.a. andet at jeg gerne ville i overbygningen …. hvilket Frank selvfølgelig mente vi måtte gøre noget ved – hvilket han jo også gjorde, for jeg kommer i overbygningen i mit nye job 🙂 ….. Jeg fik selvfølgelig også sagt noget omkring ungerne og omkring den lidt trælse udvikling OG kom også omkring min politiske holdning (bl.a da jeg fik en rød buket blomster) …. så jeg skulle mene, at jeg ramte hovedet på flere rustne søm!!!

Det kunne Kira bekræfte at jeg / vi havde gjort – dels var mine to dårlige kollegaer meget fortørnede over at jeg ikke havde nævnt dem som godt team …..wonder why – men det havde alle andre vidst også moret sig over – dels havde man ved snakken bagefter rost vores taler fordi vi ramte problemerne så godt .

Efter Egeskovskolen tog Christian og jeg til Viborg og drak en kop kaffe, inden vi tog til Overlund skole for at holde sommerfrokost – der mødte vi så Thomas, som også rigtig havde moret sig over hvor godt Christians og min tale passede sammen og satte tykke røde streger under urimelighederne vi var blevet udsat for ….. så det var vidst en succes.

Sommerferiefrokosten på Overlund var ganske hyggelig – jeg fik da snakket med nogle forskellige folk, det var ganske ok 🙂

Omkring klokken 18 kørte jeg hjemad for lige at få et bad, inden jeg skulle til ASF møde …. dvs det gik lidt anderledes, for jeg snakkede med CC i telefonen – han var på vej til Holstebro og han havde ikke styr på, hvordan Tobias kom hjem fra arbejde …. men endnu værre, så havde han og Malthe heller ikke været ude med aviser ….. gæt lige om jeg fik travlt – jeg drønede hjem og fik fat i Malthe og så til Stoholm efter aviser, som vi var færdige med lidt i 7 …. det var altså noget af en forsinkelse!

Nå men badet blev erstattet af lidt vask, tøjskift og en halv kop kaffe, og så ud af døren igen, og jeg nåede næsten tilbage til Viborg til klokken halv 8, hvor vi holdt formøde til Hærvejsmarchen. Jeg var lidt heldig, da jeg for det første kom på den sidste vagt – dvs. vi skulle først mødes i Viborg klokken 6 lørdag morgen OG jeg skulle være sammen med Holger, som jeg jo kender og ved, at vi arbejder godt sammen og så skulle vi være sammen med en fra Ålborg og to fra Rebild – så det var ganske ok.

Da jeg kom hjem omkring klokken ti, var de andre – dvs. CC, Sabine og Sigrid kommet tilbage fra Holstebro, så der gik liiiige lidt snak i den indtil omkring klokken et, hvor det var sengetid.

Lørdag og søndag stod begge dage i Hærvejsmarchens tegn –  det var op  klokken 5, så man kunne være i Viborg klokken 6 – så var det hele dagen med sure tæer og hygge med de folk, man var på vagt med – søndag var jeg sammen med Heidi, Kim, Trine og en fra Århus ude i Dollerup – det var ren hygge, for vejret var skønt, og vi havde ikke ret meget at lave. Over middag var jeg i hovedvagten – der var vi mange mennesker, men der var bestemt også nok at lave.

BT og jeg var hjemme fra Hærvejsmarchen omkring klokken halv otte, så stod den på grilhygge i det gode vejr, efterfulgt af bålhygge og snak …. og ja omkring midnat var jeg rimelig brugt, men det havde bestemt været et par fede dage selvom de var lidt lange 🙂

Sigrid og Sabine hugger brænde til bålet

Reklamer

Update 7 juni – Lilholtband i Karup

I en verden hvor meget er rigtig rigtig træls, må man jo finde noget at leve højt på, og hvis nogen skulle være i tvivl, så er det for mit vedkommende musikken 🙂

Jeg ved godt, at der er en masse andet, der også skulle have været nævnt – f.eks. at hundene for gud ved hvilken gang åd vores bruserslange OG at gaffatape til sidst ikke kunne holde vandet inde længere – at jeg er blevet indehaver af et sourroundsound anlæg i mit lille alrum, men stadig ikke noget lokum, at min lille dyt har overskredet de 40 000 km, men jeg har ikke lige råd til eftersynet og heller ikke tid til at undvære bilen …. og nogle af de gode ting – at Malthe var i Sverige til nordisk atletikstævne i den weekend vi var til Runrig, at Stoholm klarede sig godt igen igen til Søndersøløbet, vi har fået 60 rummeter træ, dvs masser af varme og gratis fitness, at BT og Line var kanoneffektive, i begyndelsen af maj, da Mikkel ringede en søndag aften, at han gerne ville flytte hjem i løbet af natten – de satte straks 4 hjul på flyvefart og futtede til Kjøvenhavnstrup, at …. ja der har sikkert være meget mere, men det har jeg glemt, for som sagt, så tæller jeg pt. tiden effter musikken OG den 12. juni var der så Lilholt og De glade sømænd i Karup 🙂

Den 12. juni viste sommeren sig desværre ikke fra sin bedste side – for at sige det mildt, så var det et lorte vejr – det stormede, regnede og var hamrende koldt.Men nu har vejret aldrig bestemt om vi skulle høre musik – og heller ikke denne gang.

Vi kørte til Karup omkring klokken 3 – iført regntøj og lange underbukser – vi var Line, Asbjørn, Pauline og jeg – Gitte ville komme snarest muligt efter arbejde og Tobias og Malthe ville komme omkring kl. 20. Vi gik først ind i teltet for at se Bamse …. men der var stuvende fuldt og dårlig luft, så vi valgte at gå ud …. nåeja, der var ikke så meget at lave, så vi gik bare ned til afspærringen til pladsen – skulle vi være våde, så kunne vi lige så godt blive det det ene sted som det andet! Det var faktisk ikke helt kedeligt at stå der, for blæsten var ved at blæse scene og pressenninger væk – der kom vand i grejet – og ja de stakkels scenefolk arbejdede på højtryk.

Alligevel var tiden altså møj lang til klokken halv syv – syv, hvor afspærringen blev flyttet. Inden da havde vi måttet hoppe på stedet, danse støvledans og hvad vi ellers kunne finde på for at holde varmen. Asbjørn havde taget alt for lidt tøj på, så han smuttede af og til op i teltet for at få varmen.

Der havde samlet sig lidt mange mennesker ved afspærringen, så vi delte os op med Gitte og Line på den ene side af lydteltet og jeg og Asbjørn og Pauline på den anden – så var vii i hvert fald klar, uanset hvad og hvordan og hvorledes de gjorde med at pille afspærring ned. Nå men mange mennesker og kulde eller ej – både Line og jeg kan godt når vi skal, så vi nåede ned til hegnet som de første og fik al den plads vi havde brug for igen igen …. det lykkedes os faktisk også at holde pladsen, så Tobias, Malthe … og – ja sensation CC havde valgt at tage med også -så CC også kunne være der 🙂

Nå men til musikken – de glade sømænd stod ud i stiv modvind – så meget at scenen hoppede, og de gjorde det rigtig rigtig godt, selvom det ikke er verdens letteste job at varme flere tusinde kolde våde og ikke særligt berusede publikummer op 🙂

Lilholtband gik på scenen i samme stride blæst, og de var glade over opbakningen trods vejret – ligesom vi var glade for, at de gad stå der og ikke bare aflyste – men som Lars sagde, hvis nogen af dem lige pludselig manglede, så var det fordi, de var blæst over på den anden siden af åen. Det gik nu heldigvis som det plejer ved Lilholt – de spillede vejret bedre – ikke at det blev godt, men alligevel ikke så vådt som tidligere på dagen 🙂

Nå men tilbage til musikken – de startede ud med Jens Langkniv og så gik den ellers derudaf – det var ikke meget snak, men knald på musikken – for at vi kunne få varmen, mente Lars. Vi fik simpelthen en masse af de gamle numre – halleluja, for at tænde lys, fandens fiol, osv. Bedst af alt var næsten, at de også sang Få en tur – på samme måde som sidste år, så vi fik lov til at nyde både Tom, Eskild og Gerts skønne stemmer også 🙂

De havde den jyske pigegarde med, så der var masser af trommer og leg – især Klaus var helt ustyrliig og fik lov at synge sin Pinnochiosang.

Sidst i 2. sæt præsenterede de en savnet gæst – nemliig Tine og hendes fløjte – det var stort at opleve igen …. den fløjte gør nu noget ganske fantastisk ved sange som “Kald det kærliighed”

Så for at gøre en lang historie kort, så var det en ultrafed oplevelse – man glemte kulden og det dårlige vejr – fik det musikalske kick og svævede bare ud i natten efter koncerten …. og bevidstheden om, at der er 3 Lilholtkoncerter endnu denne sommer, gjorde det bestemt ikke dårligere – en kanonkoncert – og selvom arrangørerne i Karup er nogle fjolser, der ikke har styr på en skid, så var koncerten god, stemningen fed BÅDE fra publikums og fra bandets side 🙂

Billeder kommer senere

update nr. 6 Tysklandstur og Runrig på Bratskov herregård

Nu er jeg da kun 1 måned bagud, så det hjælper da 🙂

2. juni var Gitte, Line og jeg en tur i Tyskland – jeg skulle til tandlæge og de tog med for selskabs og moralsk opbaknings skyld. Vi tog af sted temmelig tidligt, for vi ville gerne have en dag ud af det – vi blev desværre forsinkede af, at Nordea i sønderjylland åbner til direktørtid, så det endte med, at vi var i Nordea i Padborg, da de åbnede klokken 12. Det næste, der skete var, at min GPS ikke kunne finde Foerde mark, så vi tågede rundt i Flensborg et pænt stykke tid, indtil jeg fandt det selv :-p

Endelig – omkring klokken 13 – landede vi i Foerde mark, og så var der tid til at hygge og browse butikker – en anelse shopping og en god portion mad blev det da også til, inden klokken var halv 4 🙂

Så gik turen til Glucksburg, hvor Gitte og Line hyggede sig med slotsbesøg – og nåede frem til, at de skulle finde nogle mindre mænd, hvis de skulle bo sådan et sted – og med gåtur omkring søen, mens stakkels jeg måtte lægge mund til 1½ times mishandliing og så endda betal 462 Euro for det 🙂 Nej seriøst så var jeg virkelig glad bagefter – en træls hurdle var overstået, vejret var dejligt, og nu skulle der hygges 🙂

Jeg skal lige prale af selve tandlægebesøget – det var lidt sjovt, for tandlægen havde åbenbart glemt, at jeg kunne tale tysk, så han begyndte på sit bedste engelsk – lige bortset fra ordet rodbehandling, som han benbart ikke kunne på engelsk, men på dansk …. det lød vældig sjovt, så jeg lod manden tale færdig, og sagde så på dansk, at det lød da helt fint, men vi kunne altså godt tale tysk …. han åndede tydeligt lettet op, og så gik den ellers derudad på tysk – det var lidt sjovt.

Efter tandlægeturen, futtede vi til Scandinavian park, hvor der blev shoppet lidt i Real og spist aftensmad på Burger King – til Lines store glæde fik hun 2 juice i stedet for en sodavand – der skal nu heller ikke så meget til for at glæde hende 🙂

Vi futtede videre til grænsen, der skulle jo lige grænsehandles lidt, inden turen gik nordvestover – meget kan man handle længere nede, men stamslikket er nu lettest at købe de steder, hvor man ved, hvor det står på hylderne. Sjovt nok er det første gang i 100 år, at jeg prøvede at købe øl og sodavand ved grænsen – men det var jo næsten heller ikke til mig selv.

Selvom vi havde aftalt, at vi ville være hjemme i ordentliig tid, så smuttede tiden for os, så vi var klar til at flyve hjemad omkring klokken halv ni…. så ja, det blev lige en anelse sent, inden vi var hjemme 🙂

Et par dage efter stod den på Runrig i Brovst – Gitte og jeg havde glædet os lææææænge ….eller rettere sagt, så har det været en periodisk glæden sig til, forstået på den måde, at jeg glædede mig al den tid, jeg lige kunne huske, hvornår det var :-p

Under alle omstændigheder, så satte vi kursen mod Brovst lørdag eftermiddag. Vejret var fint og humøret højt – det er jo lang tid siden december, hvor vi sidst så Runrig, og i år skal de rigtig nydes, for de holder pause hele år 2011 …. så derfor står den på Runrig i Brovst – i Silkeborg og til Tønder 🙂 Allerhelst ville jeg også til Glasgow Baroowlands i december – det er deres sidste koncert, og der er de jo virkelig på hjemmebane ….meeeen det er bare drømmerier 🙂

Turen mod nordjylland var rigtig hyggelig, og vi nød da også en pause ved Limfjorden i strid pålandsvind, men det smagte da lidt af forår:-)

Da vi kom til Brovst, blev vi enige om, at vi ville satse på at få noget at spise og så ikke tage det så nøje, hvilken række vi kom til at stå på, for vi har lidt for ofte prøvet at springe aftensmaden over, for at finde ud af, at vi ikke kan få noget efter koncerten. Derfor fandt vi – sådan helt by accident – et pizzaria ….byens eneste??? …. lige ved siden af Bratskov. De lavede noget rigtig godt mad, og vi hyggede og nød, at vi for en gangs skyld fik noget at spise 🙂

Efter aftensmaden gik vi over til indgangen, blot for at finde ud af, at de ikke havde åbnet dørene endnu … nåe ja, ingen ko på isen …. og inden vi havde set os om, stod vi lige foran scenen midtfor endda … ja ups, det havde vi da slet ikke regnet med :-p

Det var hamrende koldt, og under Hush – som varmede op – var der virkeliig ikke meget varme at hente – det hjalp først da Runrig kom på, så glemte man kulden 🙂

Runrig gjorde det bare godt – det er altid sjovt at se, hvordan trommeslageren og Calum kan li at lege på scenen – Bruce leger jo altid, og selv Rory var med på sin egen lidt klumpede facon ….men fedt det var det – og musikken var bare så skøn – som altid. Havde jeg nu skrevet aftenen efter koncerten, var der sikkert kommet mange flere detaljer på, men nu er det jo en måned siden, og detaljerne lidt blakkede – men den fede fede fornemmelse af kicket af musikken – det skotske – skandinaviske islæt og alle visdomsordene – det er bestemt ikke blevet mindre 🙂

Efter koncerten burde turen have gået hjemad, men det gjorde den så ikke, for vi kom til at se, at vi var tæt på Vesterhavet, så der skulle vi da lige ud – som sagt så gjort og det var så smukt så smukt ude ved …ja Tranum hed det vidst nok ….. solen var gået ned, men lyste horisonten så meget op, at man kunne se det blå hav – ikke bare som noget sort, men som store blå rolige bølger, der kom fejende ind helt ovre fra det skotske – canadiske – det var bare SÅ smukt og stort …. det var der roen var!

Godt midnat gik turen så hjem – det var selvsagt en lang øde tur …. men Gitte og jeg fik hygget og snakket, så det var rigtig fedt – en skøn tur, som vi kan leve højt på længe.

Billeder kommer senere.

update nummer 5, arbejde – Bruce Guthro og Bryan Adams

Ja ja så tror man, at man er så glemsom så glemsom, og så glemmer man at huske noget af det allervigtigste i maj måned ….. her taler jeg om musikken – jeg var nemlig på samarittervagt i pinsen i Ålborg, hvilket indebar en koncert med Bl.a. Bruce Guthro og Bryan Adams 🙂

Først vil jeg dog lige fortælle om mit arbejde …. egentlig har jeg  ventet længe med at skrive om det, for jeg satsede egentlig på, at jeg kunne nå så langt, at jeg kunne sige, hvad jeg mener og tænker, men det må jeg så stadigvæk ikke, så jeg nøjes med at tænkeog skrive meget loyalt.

Det er jo ikke nogen hemmelighed for nogen, at jeg i de sidste par år ikke har værett vildt positivt indstillet overfor mit arbejde …. tror det er med arbejde lige som med banker – en bank er jo ikke bedre end den bankrådgiver man har …. men altså, da vi så i april fik at vide, at der skulle en masse forflyttelser og aftskedigelser til pga. besparelser, havde jeg egentlig ikke de store problemer med det – sådan bortset fra måden, det foregik på …. jeg var heller ikke så meget i tvivl om, at jeg sagtens kunne være en af dem, der stod til forflyttelse ….hvorfor kan jeg alligevel ikke bevise, så det kan være ligemeget 🙂 Men ja, jeg blev indstillet til forflyttelse – og jeg ved ikke rigtig, hvor vores chef har haft sine ører og øjne, men han måbede fælt, da han hørte, den fagrække jeg dækker – og der gik da heller ikke længe, før jeg fik job som tysk og engelsklærer i Viborg – se det er da fedt – jeg scorede 3 fordele: jeg har ikke så langt på arbejde, jeg kommer i overbygningen igen OG jeg får tysk og engelsk ….hvor heldig kan man lige være 🙂 Så ingen sure miner fra mig …. til manges store overraskelse – jeg har da ondt af de kollegaer, der virkelig var ked af det og følte sig kasseret, men for pokker, det er jo bare et arbejde, og som sagt så er det med arbejde som med banker – og hellere ingen bankrådgiver end en dårlig bankrådgiver 🙂

I pinsen skulle jeg så til Ålborg som samarittervagt ved Bryan Adams koncerten – det var en kanonvagt – det var virkelig fedt at arbejde sammen med folkene fra Ålborg. Det fedeste var dog, at det første navn var ingen ringere end Bruce Guthro – jeg glædede mig vildt til at se ham – og jeg fik bedst tænkelige plads, jeg stod nemlig ved scenekanten – altså på den modsatte side af hegnet som publikum ….. hvilken udsigt – og hvilken lyd – med højtalerene lige i hovedet 🙂 Min makker togt ørnen med at kigge ud over publikum, så jeg kunne stå og nyde musikken – det var rigtig fedt og vi fik jo flere af de fede numre – hey mister, drive, Jerusalem osv. …. desværre ikke Ivy’s wall. Bruce og band strålede i majsolskinnet og det kørte virkelig godt – desværre var det ålborgensiske publikum  lidt sløve, men det kunne musikerne jo ikke gøre for.

Efter Bruce kom Poul Krebs – der fik min makker så lov til at se på scenen – jeg havde bestemt ikke noget imod at kigge på publikum – hovedet var bare fuldt af den gode musik, jeg lige havde hørt.

Efter Poul Krebs kom Big Fat Snake på scenen …. det var godt nok en gang jammerligt bras – det virkede som om, de bare skulle have jobbet overstået – at de derudover talte nedsættende om Peter Viskinde – det var altså under lavmålet.

Sidst kom Bryan Adams – manden som Randi havde været så heldig at få lov til at lappe sammn – gæt om hun svævede 🙂 Han lavede en kanongod koncert, og pladsen kogte – det var virkelig fedt at opleve – og så endda backstage fra.

Det var en lang dag, men den var kanongod – det var virkelig en fed oplevelse 🙂