Lørdag d. 14. august var det blevet tid for en tur til Ålborg for at høre Lars Lilholt band – som sædvanligt var vi Gitte, Line og jeg.
Vi futtede – også som sædvanligt – af sted i god tid – provianterede Cacao (en nødvendighed) smøger, poletter, M&Ms og cola i Viborg inden turen gik op over den jyske højderyg for Gud ved hvilken gang mod Ålborg.
Vi var oppe i Skovdalen omkring kl. 17 ….. det viste sig, at dørene først blev åbnet kl. 19 – så Line blev mobbet lidt. Nå men vi fik plads lige foran hegnet sammen med nogle folk, der allerede havde siddet i maaaaange timer.
Stille og roligt kom der flere og flere mennesker til – og der blev en masen og diskuteren og egentlig en rigtig dårlig stemning ….. f.eks. var der en dame, der sagde til et par børn, at de bare skulle mase til, for det gjorde man sådan et sted – hvilket dårligt forbilled er det lige at være !!!! Vi stod ved siden af en bedstemor, som hyggede sig mellem at stikke en klapstol mellem mine ben, og senere var selvsamme dame ved at brække min arm, og senere igen – da vi var kommet ind – mente hun at hun skulle sætte sin stol på Lines fingre ….. skøre kælling.
Men som det nok kan anes, var det faktisk rigtig træls at stå der – og det blev bestemt ikke bedre, da de så skulle have knoklet porten op …. porten var sådan noget galvaniseret trådhegn, som skulle skubbes til en side, og da de gjorde det, blev maseriet for alvor intensiveret – det var helt vildt. Line stod foran mig og var ved at komme i klemme, fordi hun sad fast i hegnet – så det endte med jeg sagde “pas på” til hende, og så gav jeg hende et kæmpe skub, så hun røg et par meter frem og var inde …..folkene indenfor kunne jo se kaosset og tog pænt imod hende 🙂 …. udenfor blev der mast videre, og de folk, der skulle lukke os ind, kunne ikke rigtigt gøre ret meget – porten skulle jo åbnes ordentlig, men det mosede folk for meget til. På et tidspunkt forsøger de at flytte hegnet mere og beder folk rykke tilbage, hvilket folk selvfølgelig ikke gør – men damen ved siden af mig, moser helt vildt frem, med det resultat at hun vrider min arm i en underlig facon … jeg råber højt “av for fanden, du brækker min arm” – med det resultat at vagtgutten der står ved porten, tager fat i mig og trækker mig ind også ….. så var jeg da også ude af maset – og kunne stå lige så stille sammen med Line og vente på, at de fik styr på tropperne .
For at gøre en lang historie kort, så fik vi altså vores plads ved hegnet, hvor vi plejer ….. sådan lige bortset fra at Line havde fejlvurderet scenens størrelse, så vi stod lidt skævt i forhold til, hvad hun kunne ønske sig.
Nå men indrømmet igen igen – bøvlet om at blive lukket ind, samt det faktum, at der stadig serveres – og bliver kastet med flasker – i Ålborg , gør at det er ikke det fedeste sted at gå til koncert, selvom mange af de folk jeg rendte ind i, nu var meget flinke 🙂
Til koncerterne: Vi startede med Tørfisk – de var simpelthen skønne – der var mange nye vittigheder, det lykkedes dem endda at spinde en ende omkring den gode biskop Henning Toft Bro – noget vi virkelig morede os over …. jeg ved ikke helt, hvor mange Ålborgensere, der fangede den, men de fortalte, at den gode biskop savnede Mors … og i samme åndedræt sagde de, at man kan sgu da ikke savne Mors …. en sætning man skal have været på Mors for at forstå. Men hvorom alting er, så var de hamrende sjove – desværre var publikum ikke så godt med, men ovre i vores hjørne lykkedes det os at starte en masse klappen og syngen med, så det endte da med at stemningen kom helt i top i venstre side af pladsen 🙂
Nå men endelig og længe ventet gik Lilholt band på scenen – og sikken en energi, der var i dem. De legede og pjattede – OG lavede en masse sjove bommerter – Lars kom for sent i gang med et vers, senere glemte han et vers …. Tom kunne heller ikke huske det, og det endte med at Eskild måtte til at synge 🙂 De pjattede og legede med hinanden – HC sad ganske uskyldigt bag sit keyboard og kastede en flaske efter Lasse, der var travlt optaget ved trommerne …. jo fis og ballade var der masser af – og sikken en stemning det gav 🙂
A pro pos Lasse, så var han meget på scenen og han var aktiv og med – det er skønt at se, at han også gerne vil lege – for det VED vi jo, at han vil fra Kristian koncerterne – manden er hamrende dygtig, så det er skønt at se, at han får lov til at udnytte noget af sit potentiale.
Musikmæssigt lignede koncerten jo de to tidligere med nogenlunde de samme numre, men det blev de bestemt ikke dårligere af, for det er jo alle nogle kanongode numre. Aftenen var smuk der i skovdalen og med musikken og lyset og legen, blev det virkelig en fantastisk oplevelse – en af de oplevelser,der virkelig gav et kick – en af de gange, hvor man virkelig glemmer sig selv, men også hvor man samler inspiration og energi!
Efter koncerten skyndte vi os at futte ned til Kammeraten – og da jeg skulle tidligt op på samarittervagt søndag morgen, så var der dømt bagsæde til mig, mens Gitte og Line sad foran og sludrede. Jeg sov nu ikke helt, men det var rigtig skønt bare at ligge og nyde bilens monotone lyd, tøsernes pludren, musikken, natten og ens nyfundne energi …, det var virkelig en smuttur til drømmenes delta 🙂
Filed under: uncategorized | 2 Comments »