update 19 Tønder Festival og landsmesterskaber

Knapt nok landet på benene igen efter Lilholtkoncerten, var det tid til Tønder festival …. længe ventet og savnet …. måske for meget endda – for det skulle vise sig ikke at blive helt den fede begivenhed, som vi havde håbet!

Tønder blev desværre ikke helt den sammen positive oplevelse som tidligere år,  der var rigtig rigtig mange topkommercielle, bonderøvsagtige og negative ting, men i stedet for at brokke, vil jeg fokusere på de positive oplevelser, som der da heldigvis også var:-)

Turen derned startede i Sparkær, hvor vi havde lånt Henning og Birtes campingvogn – vi fik vældig fint sat campingvognen på Kammeraten, monteret ekstra sidespejle og var klar til at futte ud i blæsten – det stoe mede en halv pelikan. Vi havde ikke kørt længe, før jeg blev mindet om, at nogen havde givet mit sidespejl et dap, så det kunne ikke holde sig ud ….. hvad gør man så? Jo selvfølgelig, der er ikke det, der ikke kan fixes med gaffertape – så os ind til købmanden i Hagebro efter en rulle tape, og så ellers en ordenlig gang omkring sidespejlet, og så var vi klar til at køre en tur til Tønder 🙂

Efter en tur omkring Skjern og Tarm – sådan lige til en afveksling –  nåede vi Tønder klokken halv ti …. de venlig mennesker i campinginformationen checkede os ind, men mente at vi skulle vente til næste dag med at finde en plads, fordi det var temmelig mørkt ….. så vi slog støttebenene ned lige foran campingkøbmanden, kørte ud i den sønderjyske aften for at finde noget aftensmad – og tilbage, hvor vi satte os stille og roligt foran campingvognen og delte en flaske vin …. en fed start på festivalen.

Gitte foran campingvognen -god festivalstart

Torsdag morgen var vi rimeligt tidligt oppe for at finde os en god plads ….. joe tak vi endte omme i pensionistkvarteret – På Herrens Mark – hed det ….. vi fandt et hjørne på et skråning, hvor vi skulle  få campingvognen bakset op ….. det gik også næsten – i hvert fald, da der kom et par mænd og hjalp os …. altså sådan ud over at en af dem skrottede et håndtag i campingvognen, så kom den ganske hurtigt op på toppen af skråningen, hvor vi kunne sidde på Herrens mark og kigge til Verdens ende 🙂

Vel placeret på pladsen, tog Kammeraten os med på tur …. vi stak næsen til Slesvig, hvor vi tog en gågadetur og spiste morgenmad på en lille hyggelig cafë.

Morgenmad i Slesvig

 Efter Slesvig turen skulle vi lige i bad …. det skulle vise sig at være festivalens eneste bad …. lækkert!!!! Det er nu ikke fordi vi ikke ville i bad, men de havde åbenbart glemt at betale varmeregningen, for der var i hvert fald intet varmt vand 😦

Tønder festivals vigtigste begivenhed var torsdag aften, hvor den stod på Runrig i det ene telt. Folk stod i kø i flere timer for at komme ind, og der var stuvende fuldt …. Gitte og jeg gik ind omkring …. tjae hvad…. 20 minutter før, og fik som sædvanligt en ok plads helt oppe foran ved hegnet – denne gang dog i venstre side i stedet for i højre side.

Første navn på scenen var Fred Morrison – hold da op den mand kunne spille sækkepibe …. det var ikke specielt spændende at stå og se på, men det lød godt 🙂 Runrig kom på ved 9 tiden, og ….. tjae det er vel nok den dårligste Runrigkoncert ever … det virkede som om de bare skulle have kørt lortet af – det gik for alvor op for mig på et tidspukt, hvor de lavede et potpourri af en masse af deres sange …. det virkede sådan lidt a la – vi må gi folk det de vil ha, men vi gider ikke spille det hele – så nu fyrer vi bare noget af, og så tager vi også lige de sikre. Ud over det, så fik da lige så godt og vel hans five minutes of fame …. han var i fokus hele tiden, hvor han rev i den stakkels guitar – det var simpelthen bare lige lidt for meget. Nå men ikke så meget brok – Bruce gjorde det som altid godt – når han da fik lov … der var fis og ballade -bl.a gemte han sig på et tidspunkt lidt for tydeligt bag trommerne – bare for at give et lille bum under trommeshowet.
Det største  – som kom op på siden af vores oplevelse i Silkeborg – var dog næsten til sidst, hvor manden let og adræt …. næsten ….tromlede hen over 3 højtalere, bare lige for at komme over i vores side, hvor han sendte et stort smil til hej – SÅDAN 🙂

Bruce Guthro god som altid

Fredag skulle vi ….øhhhhhhhh …. ja det skulle vi nok …. det kan jeg faktisk ikke huske …. jo da vi startede med et overdådigt morgenbord, som Gitte havde stillet på benene – og selvom benene var lidt skæve – vi boede jo på en skråning – så var det lækkert OG kanonhyggeligt bare at sidde der i solen og hygge sig sammen.

Det skæve morgenbord

 Fredagen fik vi til at gå med ….. ja det kan jeg så ikke helt huske ….Giiiiiiiiitte hvad lavede vi?  Jeg kan huske at vi tog en gågadetur – sådan lidt shoppeagtigt – det var første gang vi tog gågaden uden krykker – hvilket var en hel lettelse, for der var som altid alt for mange mennesker!

Jeg tror nok jeg kan huske, at vi efter gåturen tog tilbage til campingvognen og sov en time eller to … se det var da en meget fornuftig beskæftigelse. Vi var også en tur i Højer, hvor vi spiste aftensmad – det var til en afveksling grillkylling – for det plejer de at lave rigtig godt …. det havde de bare lige glemt denne gang, for det var simpelthen bare så fed så fed så fed.

Fredag aften var vi i jamhulen … og gæt hvem vi mødte der 🙂 Vi mødte selvfølgelig min pirat med baljebassen – og så mødte vi Norrie McGregor – fra Boys of Bluehill – så der var god gang i stemningen i teltet – det var rigtig hyggeligt.
Takket være Gitte kom vi i snak med piraten – det viste sig at han var fra Holland, men havde boet i Dk i nogle år, så han talte ganske godt dansk …. og vi fik da en instruktion i, hvordan han havde lavet sin bas 🙂

Vi var også et smut i teltet …. jeg kan ikke huske hvad det hedder, men et af teltene så da og høre Almost Irish – de var som altid gode – det er jo fire brødre, der spiller sammen – den yngste er ikke særlig gammel en 15 – 17 år vil jeg tro, men han kan spille fløjte kan han.

Efter lidt musikalske indslag, vadede vi tilbage til campingvognen, åbnede en flaske Tøndervin og sad og hyggede os – der var meget stille omkring os  – om pensionisterne var i byen eller i seng skal jeg ikke kunne sige, men der var enormt fredeligt.

Lørdag var vi til Songwriters circle med Arlo Guthrie som toast master …. eller rettere sagt, det skulle vi have været, men det var hamrende kedeligt, så vi vadede over i det andet telt og det var ikke møj mere spændende, så det endte med at vi gik ud og gav vores billetter til et par nordmænd – de blev da vældig glade over at få et par gratis billetter 🙂

Et par timer senere kom vi så helt by accident ud for festivalens anden store begivenhed. Der skete nemlig det, at vi blev enige om at gå ned i byen for at finde lidt aftensmad ….. vi fandt ingen mad, for lige pludselig var vi på torvet, og der stod boys of bluehill og var ved at gøre klar …. mon vi lige blev hængende – selvfølgelig gjorde vi det – også selvom det i perioder pissede ned – det var simpelthen en kanonkoncert og der var bare en fed stemning 🙂  Ja ja ja jeg ved godt, at Gitte ikke var helt så solgt som jeg var – men hun led da i tavshed – selv på et tidspunkt hvor det regnede og jeg kom under en dames paraply (vi var kommet i snak og hun var også fra Skive :-p ) – men hvor Gitte måtte stå og lege druknet mus !

Norrie McGregor og Billy (William) McLaughlin

Efter seancen på torvet var det blevet sent, og vi var seriøst sultne …. nu var gode råd dyre …. eller noget …. i hvert fald startede vi kammeraten og drønede ud til McDonalds, hvor vi fik bestilt noget mad 2 minutter i lukketid – og så blev der ellers spist.

Kl. 01 skulle vi til koncert i Visemøllen …. det bedste jeg kan sige om det er vidst, at dørmanden var sej – en gut i godt humør der kunne lave lidt fis og ballade – mens ellers var det overfyldt, for varmt og hamrende kedeligt …. så vi skyndte os bare tilbage til´campingvognen så vi selv skulle skabe lidt hygge.

Søndag morgen stod vi tidligt op, for det havde seriøst pisset ned de sidste par dage, og vi kunne jo godt regne ud, hvad der ville ske, hvis alt for mange begyndte at køre ud fra pladsen – så vi ville være nogle af de første. Vi var hurtigt klar og jeg gik en tur langs køreruten lige for at lodde vanddybden – den var ganske pæn …. så der var kun en ting at gøre: sætte sin lid til Kammeraten, speederen i bund og så bare håbe på fri bane hele vejen op til asfaltvejen!

Som sagt så gjort – og vi var heldige, der kom en firehjulstrækker på asfaltvejen, men han havde spottet, hvad vi havde gang i, så han holdt pænt tilbage, så vi kunne jorde igennem. Med fast grund under skoene kørte vi om på Super Bests parkeringsplads, hvor vi kunne spise noget morgenmad inden vi igen gik ned på pladsen. Bilen og campingvognen var bestemt ikke rene længere – der var mudder helt op på taget, men vi kom da igennem.

mudderbad

Søndag eftermiddag var vi til Ceidlich – det var en blandet koncerteftermiddag med et hav af bands – det var faktisk rigtig rigtig godt – især blev jeg meget imponeret over Tim O’Brien – der simpelthen var med i så mange sammenhænge – den mand kan virkelig spille. Det var også ham der satte prikken over i’et til sidst, hvor alle musikerne var samlet på scenen og sang Goodnight Irene – da så publikum rejste sig og sang med, så tog han et kamera op og tog et billede ud over salen …. det er dæleme respekt!

Sidste koncert var afslutningen på en Tønder festival, som vi i hvert fald pt er enige om, at vi ikke gider igen …. vi havde nogle gode musikalske oplevelser – men ikke nok til at gide at ofre så mange penge og så mange feriedage på det – så næste år bliver det nu nok en anden festival.

Gitte og jeg havde som altid en skidehyggelig tur – er der noget vi er gode til, så er det hobo hyggelivet – og inden vi helt kørte hjem, skulle vi da også lige på en bette smule grænsehandel – så vi futtede til Tyskland og derefter tilbage og fandt en motorvej og så gik det ellers bare hjemad.

Så tak til Gitte for en fed tur og tak til Henning og Birte for lån af campingvognen – det var nok dens skyld, at vi ikke kapitulerede allerede fredag  – for havde der været regn og kulde oven i en i forvejen lidt træls festivaltur, så havde det da liiiiiige været en tand for surt.

Hjemme igen fik jeg resultaterne for Malthes deltagelse i landsmesterskaberne – det var igen gået rigtig godt. Han blev landsmester i 100 m, 200 m, og i 400 m – det er hamrende flot gjort – TILLYKKE Malthe!

Malthe 3dobbelt landsmester

Reklamer

2 kommentarer

  1. Fredag…. siger du… var den dag med whiskeyen, øllen eller rødvinen???? 😛 Som altid er du dejlig levende i dine beretninger om vores eventyr… det er skøn læsning – tak!!

    Dernæst skal du også have et super stort tak for turen – tønder er outdated – på mange måder, efter min mening, men hold da op hvor er jeg enig – jeg elsker bare vores hobo-hygge-ture 🙂

    Regn….hmmm…. det var knaldhamrende koldt og vådt – men musikken var tilgengæld også super super cool – men altså… jeg overlevede på den gode musik, det gode selskab og de gode tanker!!! (høhø)

    Er meget enig i din beskrivelse af Tim O’Brien – han er for cool, var også facineret af ham sidste år med hans frugtsælgersangnoget… men du har ganske ret i, at i år var det ligesom ham, der styrede showet. Et show der by the way også bød på to andre ganske enestående oplevelser (STORT SMIL!!)….

    Alt i alt en dejlig tur – dejligt, vidunderligt selskab, men skal vi ikke prøve nibe næste år i stedet ?:P (Bare vi kommet af sted…)

  2. Tjoe jeg er med på hvad som helst, bare der er fed musik, god stemning…….og godt vejr 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: