Sådan – så er træstakken færdig + lidt om den mørke novemberhverdag

Lørdag d. 13 november var dagen, hvor jeg for alvor tog mig sammen!
Jeg tog mig sammen tidlig lørdag formiddag til at gå ned og kløve træ! Det smittede og CC kom ned og hjalp med at stakke træ ….. og vi arbejdede og arbejdede ….. og når man bliver stædig – ja så er man MEGET stædig …. så derfor:
Klokken 17.00 lørdag aften, var det sidste stykke af de 60 rm træ kløvet, og en halv time senere var det hele stakket og pakket ind – det er bare SÅ fedt …. tror godt jeg kan sige, at det er første gang …… nogen sinde – at vi er blevet HELT færdige YES YES YES 🙂
Ellers er tiden gået slag i slag – Malthe blev syg i skolefestugen, og efter ham kom Line, og nu ligger CC …. så det har været lidt …. ja bøvlet, men der er da blevet hygget.
Tobias har haft en del fri, så han har væet hjemme en tur, det har også bare været hyggeligt.
Og vores små hundevuffer er blevet store – så store at de den 19 november var i deres første bad … det var sjovt og sødt – og da jeg egentlig gerne vil lave et indlæg om fødselsdage, så vil jeg afslutte dette indlæg med et hundegalleri 🙂

Reklamer

Runrig i Skive – så lærte jeg at man ikke kan skue hunden på hårene :-p

Torsdag d. 11 november var dagen for årets sidste Runrigkoncert – og den sidste indtil 2012 – så selvfølgelig skulle vi af sted – og denne gang ville vi ikke tage helt så meget chancen i forhold til at få en god plads (selvom det plejer at lykkes godt nok når vi kommer i sidste øjeblik), men i stedet komme lidt i god tid, så vi var rimeligt sikre på at kunne stå godt.
Derfor kørte vi til Skive allerede klokken 5, så kunne vi spise sammen og så ellers komme op på KCL og stå i kø ……. sådan skulle det bare ikke gå – for da vi lige havde bestilt vores mad, fik Gitte det dårligt – det blev så slemt, at hun ikke kunne spise og hun var ved at overveje bare at tage hjem …. det var jo ikke så smart. Vi gik ud i bilen og kørte os en tur, og det hjalp. Vi blev så enige om at smutte hjem til Lånum efter noget smertestillende ….. det gjorde vi så, men med det resultat, at vi først var ved Skive hallerne ti minutter før dørene blev åbnede.

Nå men vi vadede ind, og opdagede, at seancen fra Silkeborg gentog sig – folk stod pænt i to rækker, HELT uden grund – så vadede da bare frem langs køen og kom op blandt de 20 første ved døren – nu var vi da sikret en plads foran 🙂 Nå men så stod vi og ventede, og pludselig opdagede vi et deja vue fra 2006 – ud af døren kom nemlig ham dørmanden, som lukkede os tidligere ind dengang – han møvede sig imellem de tyskere, der stod foran os, og fik da lige en god jysk kommentar fra os, med det resultet at han siger lige så stille : Jamen der er jo to døre, når I kommer ind 🙂

Nå men dørene blev åbnet, og folk styrtede hen til den første dør …. hvorimod jeg gik ned til den bageste dør – og der kunne jeg godt stå helt alene ….. folk de gloede lidt, og efter lang tid, kom der en lille flok ned til os – de syntes selv, at de var vældig modige 🙂 Ham gutten kom ud igen, og igen sludrede vi lidt med ham, og lod et lille hint falde om, at han bestemt ikke skulle høre noget brok, hvis han sørgede for, at vi ikke blev lukket sidst ind ….. og hvad skete der – jo han kom ud, sagde “så” – gjorde tegn til den anden dør, at de måtte åbne og så kunne vi bare smutte.

Jeg løb det bedste, jeg havde lært, og fik plads liiiiiiiiige midt for – fedest! Men så opdagede jeg til min store gru, at den hund, der ser sød ud, kan være trælsere end træls! Ved siden af os kom nemlig en tysker, som vi har set på en optagelse fra Hamburg – da så hun så sød ud, hun stod og græd af bevægelse – det var jo vældigt smukt ….. men hold da op en bitsch hun var – hun kom og angreb os med det samme, at vi skulle flytte os, for der skulle hun stå – for hun havde ventet siden klokken 9 om morgenen – mit svar var bare – at det jo da ikke var mit problem, at hun ikke kunne løbe stærkere …. hold da kæft, hvor blev hun sur – hun råbte og skreg og skubbede og masede – og det gjorde hun sådan set gennem hele koncerten – samtidig med, at hun stod og svinede os til på tysk …. ja altså Wie dumm kann man sein?

Nå men selve koncerten var stort set et kopi af den, vi oplevede i Tønder ….. og i Silkeborg ….. og i Brovst ….noget – ej ej den var rigtig god og fin, men den bekræftede igen igen, at bandet kørte enormt meget på rutinen! Bruce gjorde det som altid knald hamrende godt – han var – i perioder – meget nærværende og i dialog med publikum, det var rigtig rigtig fedt.
Trommeshowet var som altid fedt – Ian og Callum er bare eminente til de trommer der – og man kan se, at de hygger sig med at tosse rundt på scenen – det giver energi 🙂

Men alt i alt en ganske ok koncert – der i hvert fald gav god energi, men også rigtig meget længsel til næste gang, der er en solokoncert med Bruce 🙂

Runrig - tromme "show"

Den negative Pygmalioneffekt – Hvis du var en ludobrik – var du så slået hjem?

Jeg har før skrevet om Pygmalioneffekten – denne herlige opfindelse der siger, at hvis man vil noget nok, så sker det også -eller for at komme med en lidt mere teoretisk korrekt formulering, så går Pygmalioneffekten eller Rosenthaleffekten i al sin enkelthed ud på, at jo større forventninger man stiller til personer, jo bedre fungerer de – denne effekt virker både positiv og negativ. Man bruger det ofte i forbindelse med børn – hvor effekten også er yderst tydelig – i det øjeblik man tror på at et barn kan – så kan det – og omvendt.

Jeg har dog lige haft en oplevelse med pygmalioneeffekten, at man faktisk slet ikke behøver at italesætte den …. desværre var det ikke i den positive udgave – det ville da unægteligt have været sjovere – men det er altså denne uudtalte effekt, som jeg vil fortælle om i dagens blog.

Sagen er nemlig, at der går et par mennesker rundt, som jeg virkelig opfatter som nogle fæhoveder der ikke går ind under normale reaktionsmønstre. Nu er en god gammel filosofi, at jo mere man pærer ved en lort, des mere lugter den …. så derfor har jeg bestemt ingen intentioner om at have noget med disse mennesker at gøre – det har dog ikke helt kunne undgåes og dette har medført, at en gammel indtørret lort pludselig begyndte at lugte:

I går da CC sorterede reklamer, dukkede der et brev op af affaldsbunken – brevet var et par dage gammelt, og ligger derfor i forlængelse af den oplevelse, jeg skrev om i mit sidste blogindlæg
læs bloggen her

…. og ja – det var et brev fra kæresten og den tidligere ven i denne komedie!

“Ok” – tænkte jeg – ” er jeg nu så heldig at få mere at grine af – det vil da ikke være så ringe endda ” ….. og ganske rigtig – det var et morsomt lille brev, der totalt vender begivenhederne på hovedet OG som efter min mening bekræfter nogle af de udtalelser jeg kom med i et endnu ældre blogindlæg

Under alle omstændigheder fik jeg med dette brev fastslået pygmalioneffekten – jeg behøver ikke engang ytre forventning om, at visse folk skal opføre sig tåbeligt – de skal nok gøre det alligevel!
Jacob Nielsen HAR fået Tobiases ting – og han HAR fået besked på at smide dem væk – hvilket han sandsynligvis også HAR gjort – og jeg tror, at vi alle troede, at så var det fortid ….. Hakuna mata …. at nu var den kedelige historie over og det var det ….. men nej – nogen følte åbenbart behov for liiiiiige at komme med en ekstra kommentar og indvie undertegnede i sin tankevirksomhed – hvilket han da selvfølgelig er i sin gode ret til ….. både at bruge tiden på at skrive det, frankere det og poste det ….. det der bare tricker mig er – at sådan noget gør man forhåbentlig, fordi der er et budskab man vil af med …. men i dette tilfælde vakte det endnu engang morskab 🙂

For at I mine kære læsere kan få del i morskaben, kommer her en afskrift af brevet og dernæst vil jeg tillade mig at komme med en kommentar – da en anden person i vores kreds har gjort MEGET tydelig opmærksom på vigtigheden af at se en sag fra flere sider :

“Jeg skriver dette brev til dig som en reaktion på det uventede besøg på min og xxxx adresse dags dato.
Indledningsvis vil jeg sige, at sagen er blæst fuldstændig ud af proportioner og kunne være håndteret ganske anderledes. Dette havde kun krævet en civiliseret omgangstone og et mindstemål af kommunikation, så havde det allerede været glemt og sikkert aldrig være blevet til noget.

Dertil kommer at der fra din side opstod et behov for at stille ved vores dør og i meget grove vendinger svine xxxx til. Dette er fuldstændig utilstedeligt og vil aldrig stå for gentagelse!

Din optræden i aften medførte at jeg bagefter skulle trøste mine børn. Det hverken kan, vil eller kommer jeg nogensinde til at tilgive dig. At dit personlige behov for at hævde dig overfor xxxx skal ramme dem, om end dette ikke var tilsigtet, er så urimeligt at det må selv du kunne forstå.

Jeg vil venligst bede dig samt medlemmer af din familie og omgangskreds som går dit ærinde, om aldrig at vise sig på min, min kærestes og mine børns bopæl.
Dette forventer jeg bliver respekteret!
Venlig hilsen yyyyyy”

Hvad siger I så – et brev der er en politiker værdig …..især fordi det er hamrende forkert! ….. men morsomt er det da ….. husk alle mine kære venner – lånebørn – bekendtskaber ALDRIG at nærme jer denne adresse …. I ved aldrig, hvad I kan blive beskyldt for :-p

For at begynde fra en ende af – så er jeg ganske enig i, at sagen er blæst ud af proportioner og kunne have været undgået med kommunikation – hvilket jeg da bestemt også forsøgte! Tobias bad mig sørge for, at han fik sine ting – hvorfor jeg sendte en sms, hvor jeg forsøgte at aftale tid til at hente tingene …. efter lidt sniksnak – en aftale – en aflysning af aftalen og en udmelding fra mig om, at x bare kunne nævne et tidspunkt, så skulle jeg sørge for at tingene blev hentet – endte det fra x’s side med, at hun nægtede at udlevere tingene og cuttede al kommunikation.

Tobias bad derfor BT om at hente tingene – men da BT ikke selv er kørende, var det da det naturligste i verden, at jeg kørte ham …. og ja uventet – men det var det tidspunkt, der passede BT!

Dernæst får jeg skyld for at svine til …. ja efter teenageudlægningen af begrebet svine til – så skal det nok passe – teenagerne mener nemlig, at i det øjeblik man siger noget, som ikke lige passer personen, så sviner man til – og den holder jo ikke! Som udgangspunkt sagde jeg intet før x begyndte at ophidse sig overfor BT – først der udtalte jeg mig – og ja vi debatterede, men JEG svinede ikke, for jeg sagde bestemt IKKE noget, der IKKE var sandt! Til gengæld fik jeg at vide, at Tobias var en nosseløs kylling …. hvis ikke det er en grov vending – som oven i købet ikke er sand ….. ja så ved jeg ikke hvad det er.
Problemet her er nok nærmere, at jeg faktisk påpegede nogle af xs utrolige svagheder og påpegede hvor dårligt de begge handlede, da det hele virkelig brændte sammen … og nej det er ikke sjovt at høre – men det er jo sandt!

Endelig spørgsmålet om børnene – det er virkelig synd for de stakkels børn, og var det min skyld, ville jeg hjertens gerne undskylde – men nu ligger landet altså sådan, at det var X der inde i køkkenet råbte og skreg og smækkede med tingene – endda i en sådan grad, at selv hunden fik nok og valgte at stå ude i regnen sammen med BT og mig indtil hun var faldet lidt ned igen ….. det var dæleme en våd affære, men det giver mig da god grundlag for at sige, at det bestemt ikke var mig, der skræmte de børn …. man kunne så sige, at jeg var årsagen til, at x fik et hysterisk anfald – men jeg kender nok til hende til at vide, at det ikke er et ukendt fænomen at hun reagerer hysterisk med råben, skrigen og voldsomme bevægelser – så det kan da undre mig, hvis det er helt ukendt for dem.

Den sidste pasus er næsten den sjoveste …… han vil ikke tilgive mig ….. jamen jeg har bestemt ikke behov for hans tilgivelse – jeg håber da bare, at han kan tilgive x – hvis hun igen skulle få et hysterisk anfald :-p …… at jeg skulle have et behov for at hævde mig …. njae det ved jeg nu ikke – jeg får skide svært ved at komme NED på det niveau …. så skulle der have stået “sænket” mig – det ved jeg ikke – jeg ved stadigvæk bare, at jeg og BT skulle hente nogle ting præcis som Tobias havde bedt os om og længere er den sådan set ikke. Urimeligheden skulle SELV jeg kunne forstå ….. tjae hvis der havde været en urimelighed ville jeg kunne have set det – jeg finder det urimeligt at x begynder at stå og råbe og skrige og nægte at udlevere tingene, jeg finder det også urimeligt at de stakkels børn ikke får lov til at sove – men jeg kan stadig ikke ændre hans kærestes valg af adfærd – så pas …. jeg vil da gerne se om han kan lave om på det.

Han forventer, at vi respekterer, at vi ikke må komme på hans – kæresten eller børnenes bopæl ….. ja jeg har bestemt ikke noget behov for at komme der – medmindre hun har flere ting, som ikke tilhører hende …… og så må vi jo bare håbe, at der ikke er en eller anden i familien, der på et tidspunkt bliver kærester med et af hans børn!

Så skulle jeg opsummere – så har jeg faktisk ondt af manden, at han er så frustreret, at han er nødt til at bruge god energi på at skrive breve til vildt fremmede mennesker ….. var jeg i hans sko – ville jeg nok fokusere mine kræfter et andet sted hen …. men når det er sagt, så kan jeg da kun takke ham for ti minutters ekstra morskab!

Nu håber jeg så, at lorten er begravet så meget, at den ikke lugter længere – og jeg vil vende min opfattelse af pygmalioneffekten til det positive ingen og bruge min energi på alle mine dejlige børn, lånebør, venner og øvrige omgangskreds, som reagerer positivt på positive forventninger OG som er for kloge til at reagerer negativt på negative forventninger 🙂

Salaam alaykum – May you live long and prosper ….. og i øvrigt Halleluja – nu skal der være gilde, for næste blogindlæg bliver om musik 🙂

Lidt om gamle affældige spøgelser – tilgivelse – og dans uden bukser

“Do not judge your neighbor until you walk two moons in his moccasins.” er et gammelt ordsprog fra Cheyenneindianerne …. og budskabet om, at sætte sig selv i en andens sted kan vi vel alle bakke op om – selvfølgelig bør man sætte sig i en anden persons sted, for at se, om man mon kan forstå, hvilket bevæggrunde denne person har til at gøre det, personen så vælger at gøre.
Nogle gange hjælper det også ganske gevaldigt at walk in another persons moccasins – jeg har lært på et kursus, at en persons handlinger fortæller, hvad der var denne persons bedste bud på handling i en given situation …. og DET lyder da også ganske ganske flot – når så personen laver noget virkelig lort, skal man sætte sig i personens sted og prøve at forstå det ….. det lykkes tit, men nogen gange er man totalt lost – der er altså enkelte mennesker, der gør noget så ufatteligt tåbeligt, at man slet ikke fatter deres bevæggrunde – hvad gør man så?
Tjae jeg oplever det tit – jeg fatter f.eks. ikke de folk, der begår vold – jeg fatter ikke soldater, der går i krig, jeg fatter ikke folk der misbruger deres magt, jeg fatter ikke folk, der er ondskabsfulde overfor andre, jeg fatter ikke folk, der sladrer og lyver …. tjae jeg er nok temmelig naiv og enfoldig – for der er så mange ondsindede handlinger, jeg ikke fatter – og hvad gør man så?
Tjae man kan selvfølgelig tage afstand fra det – man kan begynde at bekæmpe de mennesker ELLER man kan reagere som en god kristen og tænke – “stakler, de ved jo ikke bedre” – eller sagt med Jesuses ord : “Fader, tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør” (Lukasevangeliet 23,34).

Det er faktisk normalt den pædagogik, jeg bruger overfor andre – altså at deres dårlige adfærd oftest skyldes uvidenhed …. hvorfor har vi rascime – er det fordi Pia Kjærsgård er dum? Nej det håber jeg da ikke for konen – men altså omvendt så er hun åbenbart ikke forstandig nok til at se, at verden ville være et meget bedre sted at være, hvis hun holdt sin kæft og virkelig hjalp, hvor der var brug for det – dvs. at hun OGSÅ hjalp de stakkels mennesker, som banker på vores dør i håb om at opnå bare lidt bedre muligheder i livet end der, hvor de kom fra! Jamen er soldaterne så dumme …. næh forhåbentlig ikke allesammen – men mange af dem er dog temmelig unge og åbenbart hjernevaskede til at tro, at de handler i en god sags tjeneste – OG til at tro, at man kan gå i krig uden at dø af det ….. de fatter ikke, at hvis de nægtede at slås, ville der ikke være nogen til at sende den første kugle …. de fatter ikke, at krig ikke er almindelige menneskers værk, men altid et spørgsmål om magt og de fleste krige er jo støttet af rigmænd eller etablerede stater, som derved håber at opnå endnu mere magt – hvis de nu lyttede til en gammel hippie som f.eks. Buffy Saint-marie – ja så ville der i hvert fald være færre mennesker at slå ihjel:

He’s five feet two and he’s six feet four
He fights with missiles and with spears
He’s all of 31 and he’s only 17
He’s been a soldier for a thousand years

He’s a Catholic, a Hindu, an atheist, a Jain,
a Buddhist and a Baptist and a Jew
and he knows he shouldn’t kill
and he knows he always will
kill you for me my friend and me for you

And he’s fighting for Canada,
he’s fighting for France,
he’s fighting for the USA,
and he’s fighting for the Russians
and he’s fighting for Japan,
and he thinks we’ll put an end to war this way

And he’s fighting for Democracy
and fighting for the Reds
He says it’s for the peace of all
He’s the one who must decide
who’s to live and who’s to die
and he never sees the writing on the walls

But without him how would Hitler have
condemned him at Dachau
Without him Caesar would have stood alone
He’s the one who gives his body
as a weapon to a war
and without him all this killing can’t go on

He’s the universal soldier and he
really is to blame
His orders come from far away no more
They come from him, and you, and me
and brothers can’t you see
this is not the way we put an end to war.

men tilbage til mokkasinerne …. jeg mener faktisk selv, at jeg forsøger at sætte mig ind i folks bevæggrunde OG oftest har jeg også  stor forståelse for dem! I min lille aspieverden sker der virkelig mange skøre ting -og folk opfører sig bestemt ikke lige efter bogen – men selv på den dårligste dag kan man som regel opmønstre en flig af empati og så alligevel bøje af og undgå konflikt og ballade ….. rent faktisk synes jeg selv, at jeg er blevet hamrende god til at undgå konflikter, at sætte mig ind i nogle af disse aspie – tankegange, der kan give konflikter  og ofte lykkedes det mig også at lege FNs fredsbevarende tropper 🙂

Et af mine bedste våben er humor – hvis man griner er det svært at være sur, og jeg ÆÆÆÆÆÆLSKER at grine ….. derfor er det også, at når man så endelig oplever et menneske, man ikke helt kan forstå OG som opfører sig som en idiot – så kan man da grine af personen ….. og – og her kommer de små djævlehorn så frem i panden af mig – måske gøre dem en lille smule til grin – hvis altså ikke de selv kan klare det :-p

Sådan en situation var jeg ude for den anden aften …. ser I Tobias har en ex¨kæreste som …. og tro mig, jeg har efterhånden kendt hende i maaaaaange år …. er mere end meget speciel. Nogen af os har måske i en længere periode syntes, at hun var lidt træls (undskyld Tobias) …. men det var da ingenting imod, hvad hun skulle vise sig at blive senere – og senest nu her, hvor hun er intet mindre end hamrende hystérisk og beregnende autistisk .
Igennem årene med hende mener jeg faktisk, vi har været meget søde mod hende …. hun fik lov til at bo hos os ganske gratis, så hun kunne gå i skole i Skive, for hun kunne ikke holde ud at bo hjemme (eller noget i den stil) …. da hun fik lejlighed, hjalp vi hende med flytningen OG med møbler…..da hun havde problemer i skolen, tog jeg med op og hjalp hende, selvom det egentlig var hendes forældre, der havde klokket i det, så hun var lige ved at blive smidt ud …. da hun lige havde fået kørekort, fik hun lov til at træne i min bil – selvom hun da slet ikke måtte låne sine forældres (hvilket jeg nu godt forstår, så dårligt som hun kører) …. da hun var syg, passede vi hende, når hun var ked af det trøstede vi hende og talte med hende i halve nætter …. så ja – jeg mener, hun blev behandlet som et ekstra barn og deltog i alt, hvad vi foretog os på lige fod med de andre børn …

Nå men det er jo fortid …. nutiden og lidt førnutid er, at damen stak af med en af Tobiases meget gode venner – og det gjorde hun og han på en meget meget træls måde – som kostede en hel del positiv energi, da vi jo skulle have Tobias på højkant igen – hvilket han heldigvis er kommet på bedste beskub endda  – men den historie kan læses på  https://mariannecyberfamily.wordpress.com/2010/02/14/opsamling-igen-lidt-om-bl-a-skuespil-vind-og-vejr-gode-og-darlige-venner-og-fastelavn/ – især kommentarerne 🙂

Det nye i historien er så, at kvindemennesket i efterårsferien pludselig sender Tobias en sms om at hun har nogle af hans ting …. bingo bambino …. han er videre …. har fået sig et godt liv, en fed uddannelse OG en ….tror jeg nok ….dejlig kæreste ….. så han gider da bestemt ikke sådan et gammelt affældigt SPØGELSE fra fortiden – derfor spørger han mig, om ikke jeg vil ordne det for ham …. jeg bor jo også i nærheden.

Selvfølgelig vil jeg det og smsser damen om hun ikke bare kan sætte et tidspunkt, så henter jeg tingene – hun foreslår den følgende dag klokken 11 – jeg foreslår så klokken 10, og det bliver en aftale ….. indtil hun pludselig kommer i tanke om, at hun da bestemt ikke vil udlevere til mig – hun vil i det hele taget ikke have noget med Tobiases rædselsfulde familie at gøre, så hun vil KUN udlevere tingene til ham. Nå men trods udtrykkelig besked fra ham om at hun IKKE skal kontakte ham, så fortsætter hun med at skrive til ham ….. det gider han ikke – så vi aftaler, at hvis ikke hun vil udlevere til ham – kunne det jo være, at hun vil udlevere til BT ….. han er da næsten ikke i familien …… eller noget :-p

Derfor kører BT og jeg i pisregnvejr ned til “hende som ikke må nævnes”  aka “Stoholms ledeste kælling” – BT går i front  og kommer da også til at tale med hende …. hun ser ikke mig, FØR end hun begynder at svine BT  til – så træder jeg frem ….. og hold da kæft, det var som at smide en bombe – hun kører i højere og højere gear og på et tidspunkt tager Morten hende med ind i køkkenet, hvor hun råber og skriger og….lød det til ….smed med ting ….. i hvert fald var det så voldsomt, at hunden kom ud i regnvejret i gården til os – det kan jeg godt forstå, det stakkels kræ turde da ikke være derinde :-p

Nå men diskussionen fortsætter og gåsen har sat sig i hovedet at hun bare ikke VIL udlevere til os – hun vil KUN udlevere til Tobias – jeg forsøger at få hende til at forstå, at det kæmpe behov hun åbenbart har for at se og være sammen med Tobias altså ikke kan opfyldes, for han gider hende absolut ikke ….. det lykkedes vidst, for så begynder hun at svine Tobias til  …. og får da også fortalt, at Adam har fortalt at vi svinede hende til på Facebook …. hvilket da absolut ikke er sandt – vi skrev VORES udgave af historien og nævnte hende overhovedet ikke ved navn  – at hun identificerer sig med titlerne “Stoholms ledeste kælling” aka Tobiases Ex aka “hende der ikke må nævnes” viser da bare lidt om hendes selvcentrering – hun er trods alt ikke det eneste menneske i verden – og hun er da bestemt ikke den eneste potentielle ex-kæreste i verden ….. Tobias ved godt, hvad rigtig kærestepotentiale er – at han så lod sig forblænde af en middelmådig ko i så mange år – tjae det er jo kun synd for ham (heldigvis har han fattet, at der er noget han skal indhente )…..nå men hvorom alting er, så nåede hun frem til, at hun ikke ville udlevere til os – selvom BT havde en aftale med TC …. men hun ville udlevere til Jacob Nielsen ….. så nu får vi se …..

40 minutter senere OG drivvåde kunne BT og jeg gå derfra – hold da helt kæft hvor vi grinede ….. det var simpelthen dagens optur – at opleve hende så hamrende hysterisk …. og vi ved jo alle at hysteri fordriver hjernecellerne … hvis der da er nogen at fordrive – det var virkelig morsomt …..BT fortalte dog, at han var bange for på et tidspunkt at hun ville smække døren i hovedet på mig …. jeg er glad for hans omsorg – og tvivler nok heller ikke på at hun kunne finde på det – men altså på hendes vegne er jeg glad for, at hun ikke gjorde det.

Men altså det var virkelig morsomt – jeg er Tobias dybt taknemlig for, at jeg fik lov at få en times gratis morskab sådan en grå og våd torsdag aften ….. og for så at forsætte i det religiøse, så er jeg faktisk hendes nuværende kæreste  dybt taknemlig for at han befriede ISÆR Tobias, men også vores familie fra denne byrde .
Jesus siger i Mattæusevangeliet kap 5, vers 44: “I har hørt, at der er sagt: ‘Du skal elske din næste og hade din fjende.’ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.” ….. ikke at jeg nogensinde kommer til at elske hendes nuværende kæreste – hvilket han nok også helst er fri for – men jeg er ham virkelig taknemlig, han har givet os alle en lysere fremtid …. nu er han jo så heller ikke min eller vores fjende – næh nej, jeg opfatter ham bare som et stakkels fjols – og hvad dem begge angår, ja så vil jeg -for at tage mit indgangscitat i brug – dæleme nødigt være i deres mokkasiner – for det må godt nok være en yderst trist affære.

Og som ethvert eventyr, kan dette også ende godt – BT og jeg kørte hjem – våde men i højt humør …. vi kunne dele morskaben med de andre – det var slet ikke så tosset endda.

Nu vil jeg bare hver eneste aften tage en bestemt ting med i den aftenbøn jeg ikke ber, og det er, at vi nu endelig er færdige med det affældige SPØGELSE fra fortiden – der er altopslugende i sit behov for opmærksomhed, men som samtidig er så kedelig og grå, at det altså er et slattent og meget komisk spøgelse!

Helt at glemme hende gør vi nok ikke – får allerede inden denne episode, har hun fået fast symbolværdi i vores familie – når nogen taler med mad i munden, smasker eller afbryder – bliver de kaldt hendes navn ….. men det er igen humoren, der har overtaget, og den pædagogiske virkning er enorm …. der bliver faktisk aldrig hverken smasket, afbrudt eller talt med mad i munden hjemme hos os.

Så jeg håber, dette var sidste kapitel i historien om hende den unævnelige – vi vil med glæde glemme hende, og jeg ved for sikkert, at jeg kan finde morskab langt sjovere steder – jeg har nemlig en vision om, på et tidspunkt at følge Bruce Guthros opfordring:

Desperate times call for desperate measures
to open your mind to all lifes little plesures
so hold of this world to be here by the chance
Every one just stood up, took their pants of and danced