Sponsorløb, Sct. Hans, Hærvejsmarch

Ovenpå Bon Jovi koncerten og kun 3 timers søvn, tog jeg hul på en forrygende hektisk uge …. jeg vidste det, men tænkte, at det skulle nok gå, for der var ferie bagefter ……. jeg blev klogere 🙂

Mandagen gik med arbejde. Indrømmet – jeg gik lidt i min egen tågeverden, dels pga. mangel på søvn og dels pga. at jeg stadig var høj fra dagen før 🙂 Arbejdet var de normale 6 timer + møder, så jeg var først hjemme hen under aften. Nå men klokken 18 skulle vi til sponsorløb i Stoholm. Det var lykkedes os at skrabe sammen, så atletikforeningen tjente omkring 40 kr. for hver kilometer Malthe løb i løbet af den time.

Jeg havde lovet at være omgangstæller, og huhej hvor det gik, da mine tågede øjne skulle holde øje med  6 forskellige løbere – men det lykkedes 🙂

Malthe løb godt 13 km på den time, det må siges at være ganske fint 🙂

Da vi kom hjem, stod den på lektier, og da klokken blev 1, var jeg så overtræt, at jeg ikke kunne sove – typisk!

Det skal lige siges, at Line, der også kun havde fået 3 timers søvn, og som havde valgt at tage til koncert i stedet for at læse til eksamen, gik op og fik 7 i religion -superflot!

Tirsdag og onsdag er sporløst forsvundet i min hukommelse – jeg kan ikke huske en dyt af, hvad jeg lavede, andet end at jeg havde travlt, og kom sent i seng begge dage-

Torsdag blev det sct. hans – og en hyggelig en af slagsen. Sanne, Aksel, Randi, Dan, Heidi, Bjarne og børnene, Henning, Birte, Pia, Gitte, Bt, Jacob Nielsen, Sunnz, Magnus, Søren, Pauline, Tobias, Pernille, Malthe, Asbjørn, Line, CC og jeg var samlet  –  så vi var en pæn flok.
Magnus, Asbjørn og BT stod for at lave vafler, Heidi stod for Heksen – i dagens anledning i den ægte skikkelse af Pia Kjærsgaard :-), og alle bidrog med godt humør. Det blev kort sagt en rigtig rigtig god aften!

 

 

Jeg kapitulerede og gik i seng omkring klokken 2, det var jo arbejdsdag næste dag – men jeg har dog hørt, at ungerne blev ved til omkring klokken halv fire 🙂

Dagen derpå var sidste skoledag og start på Hærvejsmarchen. Det lykkedes os alle at komme op og komme af sted – næsten til tiden – Malthe og Magnus mødte klokken kvart i ni, Asbjørn nogenlunde samme tid, og jeg mødte ind klokken 9 – det var lige til at klare at have den ene time inden det var afslutning i gården. Os der ikke var klasselærere, blev opfordret til at rydde op i faglokaler, så jeg valgte at bruge tiden i forberedelsesrummet til at rydde op i nogle af mine “arbejdsopgaver” på boxen 🙂

Endelig sommerferie – og så gik turen hjem, hvor jeg fik klædt om og samlede BT og Malthe op  – de skulle ud at sætte telte op –  og så gik turen tilbage til Viborg. Stress og jag, men jeg fik afleveret teltfolkene og nåede tilbage på skolen til klokken 3.

Vores sommerferiefrokost var rigtig hyggelig – det var lidt sjovt, for ved hver kuvert lå en opgave, man skulle udføre i løbet af festen – min var at skåle med folk ved bordet ….. det gik til gengæld ikke godt, så da vores sekretær, som var min nabo, havde skålet et par gange for mig, så aftalte vi at bytte kort, så hun skålede og jeg tog af bordet for hende. Det morede folk lidt, men når man sidder og drikker vand, så er det jo ikke vildt fedt at skåle hver 5 minut :-p

Klokken kvart i 7 brød jeg op og fik sagt god ferie til folk, og så gik turen til Nordre skole, hvor startskuddet skulle gå til årets Hærvejsmarch – i hvert fald for os samaritter. Det var nu rigtig hyggeligt, vi fik snakket lidt og fik nogle instruktioner og fik snakket igen, hvorefter vi brød op, for man skulle jo tidligt i seng, når man skulle møde ind klokken lort næste morgen.

Hvad der skete, da jeg kom hjem, kan jeg ikke huske, men jeg kan huske, at klokken blev et halv to, inden jeg kom i seng – så endnu en gang skulle der soves i rekordtempo, da jeg skulle op igen klokken kvart i fem.

Lørdag morgen stod Malthe og jeg op, gjorde os lynhurtigt klar, og så gik turen til Viborg, hvor vi lige skulle have morgenmad, og så skulle vi ellers på vores poster. Malthe skulle med bl.a BT til Ø-bakker, da det er den første vagt der lukker, fordi de også skulle tage telte ned. Jeg tog med bl.a. Trine og Anna Marie til Viskum. Selve vagten forløb stille og roligt, vi havde masser af tid til at sidde og hyggesnakke – og det fik faktisk stor stor betydning for min første ferieuge! Sagen var nemlig at vi var sammen med Jacob fra Rebild, og han fortalte, at han var hjælper på Nibe festivalen – og så røg det ud af munden på mig, at det ville jeg også gerne. 5 minutter senere havde jeg et telefonnummer og først på aftenen havde jeg en aftale om, at Gitte, Line og jeg skulle være hjælpere på Nibe festivalen den næstkommende weekend 🙂

Jeg har ikke billeder at vise fra hærvejsmarchen, da de få billeder jeg har taget er i foreningsregi, og dem der ikke er, viser hvordan en samarit bliver samarittet – Sanne snublede på trappen om morgenen – men dem har jeg lovet ikke at offentliggøre.

Fra Viskum røg vi tilbage til hovedvagten, hvor vi fik besøg af Tobias, Pernille og CC. Tobias og Pernille ville egentlig have været i Århus, men der gik ikke noget tog – så de tog en hyggetur i stedet.

Efter aftensmaden kørte vi ud på Nordre skole, hvor vi skulle holde debriefing og fejre Aksel, Randi og Sanne som var 10 års jubilarer og så skulle vi også fejre, at Trine, Jacob N, Malthe og Randi havde fået Frivillighedsbevis – men det blev lidt noget rod, for der havde ikke været aftensmad til teltfolkene, som så måtte ud i byen for at finde mad, og derfor kom lidt senere – blandt teltfolkene var både Malthe og Jacob N.

Nå men klokken godt halv ni var det altså på høje tid for mig at sætte næsen mod Karup – for at spare tid, aftalte jeg med Sanne og Anna Marie, at det var ok, at jeg beholdt mine  vagtbukser, min sorte t-shirt og min Folkehjælpsjakke på, for jeg skulle jo ikke drikke alkohol. Det viste sig at være en glimragende idé, for jeg har åbenbart lyst så langt væk af samarit, at både weekendsoldaterne og publikum gav plads for mig 🙂

Da jeg kom, var klokken ti minutter over 9, og jeg kunne høre, at Lilholt var startet. Jeg parkerede min bil udenfor det afmærkede område, og gik hen til en af weekendsoldaterne og spurgte om det var ok, da jeg skulle på samaritervagt bagefter – det var det. Derefter stormede jeg ned på pladsen – ind og ned igennem publikum, og alle flyttede sig for mig, indtil jeg nåede de sidste 3 – 4 rækker, men da kunne jeg få en arm ind til Gitte, og så møvede jeg bare igennem og vupti stod hun foran scenen 🙂

I år var det Line, Gitte, Pauline, Asbjørn og Susan, der var af sted, men den gode overraskelse var, at Tina og Tony også var med – det var skidehyggeligt.

Det var lidt sjovt, for Gitte stod og kæmpede med et tøsebarn på sin venstre side, der hele tiden ville skubbe hende væk. På et tidspunkt spugte Gitte om vi skulle bytte, og det var ok med mig. Jeg satte min hånd ind, og pigebarnet begyndte at mase – jeg holdt fast, så kiggede hun på mig og stoppede med at mase. I pausen snakkede jeg med hende – stille og roligt og vi var ganske enige om, at det da var for åndsvagt at skubbe til hinanden – derefter kunne Gitte også stå i fred 🙂

Det var rigtig dejligt, at der hverken var skubben, masen eller bøvl i år, folk stod bare med god afstand og nød musikken – det var skønt! En lidt træls episode, som fik betydning for min nattesøvn var, at nogen kastede en halv kande øl ned i nakken på os – øv øv – det ved man kan ske til koncerter, men træls når man skal i det samme tøj næste morgen og IKKE må lugte af øl. For at det ikke skal være løgn, så cirka ti minutter senere fik vi den anden halve kande øl ned af nakken – fy føj en stank. Til Asbjørns store glæde kastede de også kanden ….. den ramte desværre Pauline i nakken, men Asbjørn fik sig da en Tuborg kande 🙂

Lilholt og co gjorde det som altid skidegodt – det var et fedt repertoire og en kanon sceneopsætning de havde. De havde Copenhagen Drummers med, og de var også rigtig fede. De spillede på trommer, det er meget normalt, de spillede på blikplader – det er heller ikke så underligt, men da to af dem så spillede på slibesten med vinkelslibere, så blev det altså rigtig fedt – en fed fed idé.
Der var en enkelt ny sang med – 1864 eller sådan noget – den var ret god, men melodien har jeg altså hørt før – nu går jeg og grubler over, hvor jeg kender den fra 🙂

Tina og Tony nød også koncerten

 

De lyse nætters orkester gjorde det igen

 

Musik med vinkelsliber 🙂

Efter koncerten skyndte jeg mig væk fra pladsen – jeg skulle hjem og sove, for jeg skulle møde ind i Viborg klokken halv fire igen. Igen skete det fantastiske – jeg drønede op gennem pladsen og mine selvlysende bukser gjorde deres virkning – folk flyttede sig. Selv da jeg skulle forbi en udkørsel, da jeg gik langs vejen, stoppede den søde weekendsoldat bilerne, så lille jeg kunne komme over – så det tog mig 4 minutter fra scenen og til min bil – jeg tror virkelig det er den bedste rekord nogensinde. Et kvarter efter at koncerten var stoppet havde jeg nået Frederiks – normalt tager det mellem en halv og en hel time bare at komme ud fra pladsen – så det er somme tider ganske fedt at være samarit 🙂

Jeg var hjemme omkring klokken halv et, og jeg stillede mig ved vaskemaskinen, tog tøjet af og smed det i maskinen med det samme, hvorefter jeg gik i bad. Da jeg var færdig med at bade, pakkede jeg de nødvendige ting til søndag, centrifugerede tøjet, smed det i tørretumbleren og så på hovedet i seng – da var klokken godt på vej mod halv to.

Det var faktisk svært at sove – måske fordi det hjemvendte koncertfolk snakkede og hyggede sig – måske fordi jeg var overtræt, men pludselig stod CC og kaldte – han havde holdt sig vågen indtil kvart i tre, hvor jeg skulle op. Han stod med varm kaffe, som han hældte i mig indtil jeg kunne sidde selv og se bare lidt ud af øjnene. Dernæst præsenterede han mig for en fin varm sammenlagt vagtdragt, som bare lige var til at hoppe i. Det var skidesødt gjort af ham – og jeg er bange for, at hvis ikke det havde været for hans hjælp, så var jeg nok ikke liiiiiige kommet op til tiden 🙂

Nå men Malthe og jeg kom altså op til tiden, kom af sted til tiden og kørte til Stoholm, hvor vi samlede Trine op, hvorefter turen gik til Nordre skole, hvor vi samlede BT op, og så ind til hovedvagten, hvor vi sådan set straks gik i gang med at behandle folk, der lige skulle klargøres til dagens march.

kassernepladsen klokken halv fire søndag morgen

Dagen i hovedvagten gik faktisk også stille og roligt – der var nok at se til om morgenen, men så var resten af formiddagen rigtig møj stille og rolig – faktisk så meget, at Malthe fik sig en time på øjet på massagebriksen, mens vi andre så bugtaler, en klovn og en hvid dame der underholdt børnene inden børnemarchen.

Malthe foran hovedvagten

Hen på eftermiddagen kom der lidt mere skred i den, men vi var også pludselig væsentlig flere mennesker i hovedvagten – så der var folk der hyggede og folk der arbejdede.

Det var lidt sjovt, for Tina og Tony var faktisk interesserede i samariterarbejdet, og de kom og besøgte os søndag eftermiddag. Tina og jeg kan jo tydeligvis ikke lyve os fra hinanden (hvad jeg nu heller ikke tror nogen af os har lyst til 🙂 ) så Aksel var hurtig i replikken og spurgte om vi da skulle til at døjes med hende også – og ja, hvis vi kunne drille ham med det, så skulle han da i hvert fald 🙂  Men seriøst, så synes jeg, det kunne være fedt, hvis de ville være med – vi ville da få mulighed for nogle oplevelser sammen 🙂

Malthe fik lappet rigtig mange mennesker sammen, og det gik bare rigtig godt, indtil han på et tidspunkt stak sig på en kanyle – det var noget rigtigt lort … men sket var sket og da Malthe havde samarittet sig selv med et fedtmuleplaster og lige fået det snakket igennem, så gik seje Malthe straks i gang med at behandle igen, for han ville da ikke risikere at blive bange for at bruge nåle pga. et stik – det er altså bare cool gjort. Hatten af for Malthe!

Klokken 6 kunne vi pille hovedvagten ned og pakke de sidste ting sammen. Derefter gik vi (Anna Marie, John, Sanne, Aksel, BT, Heidi, Randi, Trine, Jacob Nielsen, Malthe og jeg) op for at spise aftensmad og sagde så pænt godnat til hinanden – vi var pænt brugte allesammen.

Da BT, Malthe og jeg kom hjem omkring klokken 20, hoppede Malthes seng på nakken af ham – sofaen på nakken af BT og mig …… og det var så den weekend – god, spændende men temmelig hård.

 

Reklamer

Bon Jovi koncert i Horsens

Som nævnt i sidste indlæg, vandt jeg to billetter til Bon Jovi koncert i Horsens, og den følgende søndag skulle Line og jeg af sted. Det faldt selvfølgelig sammen med, at Malthe skulle til Vestdanske mesterskaber og CC skulle til gammel elevfest i Flensborg – men trylle-rylle – rolleri alting lykkedes alligevel 🙂

Om lørdagen til vestdanske mesterskaber, var det så hamrende koldt, at vi var hjemme for at tage mere tøj på, men heldigvis havde vejret ombestemt sig til om søndagen, så det var dejligt vejr det meste af tiden 🙂

Omkring middag kørte Line og jeg til Stoholm, hvor vi hentede Heidi og Bjarne, der også skulle med til koncert – og så gik turen ellers sydøstover ….. trafikken drillede lidt, så vi var ikke ligefrem i god tid, og BT havde gpssen, så jeg måtte køre på telefonens gps, som jo ikke var opdateret efter, at det halve af Horsens var spærret af 😦  Nå men det lykkedes os at finde en sidevej, hvor vi kunne parkere, og det lykkedes os at finde VIP-entrance, hvor vi sagde hej til Heidi og Bjarne for en timestid, for nu skulle vi på rundvisning 🙂

Rundvisningen var rigtig spændende – vi kom bag scenen, under scenen, så alt deres grej og fik fortalt en masse om det gigantiske foretagende det er at stable Bon Jovis koncerter på benene – 200 mand arbejder i 3 dage …. de har gang i 3 scener på en tourne – og omkring 35 lastbiler med grej – det er lidt vildt.
Jeg undrede mig lidt over alt det it-udstyr, de havde med, men da først koncerten startede, forstod jeg det, for de sad og mixede billederne, der kom op på scenens bagvæg under selve koncerten  – imponerende.
Vi var selvfølgelig også oppe på scenen og ude på “the diamond circle” – sådan en scenering, der gik ud på pladsen ….. der var temmelig højt ned, men det var sjovt at stå deroppe og se det store tomme stadion.
Det var meget kort fortalt, men der var da også nogle små pudsige hændelser …. bl.a. blev jeg til at begynde med centrum for alles opmærksomhed – helt uden at fatte det selv, fordi ham Mike, der viste rundt, var helt vild med min t-shirt (turtle nerdy) og gav den en kommentar, hvorefter alle vendte sig og kiggede på mig – selv tvkameraet – og mig? Ja jeg vendte bare hovedet og kiggede på Line ….. en anelse pinligt måske.
En anden sjov ting var, at vi fik vist alle BJs guitarer og blev præsenteret for hans yndlingsguitar, som han altid bruger på scenen – der er ridset et navn i den …. bagefter kunne vi blive fotograferet med den …. og hvem siger nej til det?????? Nåe jo Line gjorde – hun mente vidst, det var for nørdet 😛

Hvis pladsen tillader det, vil jeg lægge nogle af billederne fra rundvisningen med i galleriet nederst i indlægget!

Efter rundvisningen skulle vi ud igen for at vente på, at dørene blev åbne ….. vi var ikke mere end lige kommet ud, før vi fik øje på Heidi og Bjarne, der havde fundet en græsrabat, som de sad på! Engle som de er, havde de også købt noget rugbrød og noget leverpostej – så vi fik lige lidt morgenmad klokken 16, det var rigtig rart. Derudover sad vi egentlig bare og hyggede, snakkede og studerede folk, indtil omkring kl 19, hvor vi blev enige om, at vi ligeså godt kunne vade ind.
Vi skulle ind 2 forskellige steder – lidt til grin, for da vi var kommet ind i forgården til koncerten, var pladsen åben til at vi bare kunne mødes igen. Heidi og Bjarne var fanget i en lind strøm af mennesker, så de fortsatte kursen ind mod selve stadion – hvilket egentlig var smart nok, for de skulle hele vejen omkring stadion for at komme ind på selve pladsen.
Line og jeg fandt noget at drikke og så vadede vi ind. Det viste sig at vi havde fået overdækkede tribunepladser – midtfor men helt oppe under taget, hvor pressen plejer at sidde. Det viste sig at være gode pladser, for pludselig kom der en regnskylle – det var ikke bare lidt vand, der kom – det var faktisk rigtig rigtig meget vand ….. så meget, at opvarmningsbandet måtte give op – deres forstærker brændte sammen – den kunne ikke lide vandet!

Nå men endelig blev det tid til Bon Jovi – og det kan siges kort og kontant – det var bare SÅ GODT! Det var rigtig sjovt, for indtil nu havde Line fundet oplevelsen ok, men stille og roligt, mens BJ spillede, blev hun mere og mere vild – det var jo fedt, hun kendte sangene, det var jo alle de sange, hun elskede ….. nåe ja og så så han da bestemt heller ikke værst ud – det endte faktisk med, at selveste Line udtalte, at hun for en anden gangs skyld GERNE ville betale for en billet for at se ham, for det var bare fedt 🙂

Efterfølgende har kritikerne i aviserne udtalt sig træls om koncerten – til det er det kun at sige, at de har dårlig smag – der var lidt af hvert – der var party party music, men der var også flere af de mere seriøse numre – især er jeg helt vild med Working man, som vi også var så heldig at høre.
Vi sad temmelig langt fra scenen, men det gjorde bestemt ikke noget, da vi så fik fuldt udbytte af alt hvad der blev vist på de to storskærme ved siden af scenen, men også fra selve bagvæggen på scenen – det var virkelig godt, og sammen med den regngrå aften, smeltede hele dette orgie af lys sammen med musikken til en fed totaloplevelse.

Efter koncerten vadede vi ned til bilen, og Heidi og Bjarne kom lige kort efter, og så kom dagens største quest – vi skulle ud af Horsens ….. det tog mere end en halv time at komme ud af den lille sidevej vi holdt på, og derfra skulle vi så op til ….. ja jeg tror det er Horsens Juelsmindevejen – I hvert fald burde vi have svinget til venstre for at komme mod Viborg – men altså da det endelig blev næsten vores tur, var det tydeligt, at det var smartere at køre til højre, hvilket vi så gjorde. Derfor kom vi ud over Egebjerg og kørte lidt på gefühl – det viste sig at gå meget godt, indtil vi ramte motorvejstilkørslen – den gik så tilfældigvis mod Århus – så det endte med at vi kørte den vej og så kørte over Skanderborg og Ry, indtil vi endelig ramte Silkeborg, hvor vi kunne raide en Shell, der havde døgnåbent ……MAAAAAAAD!!!!!

Kort tid efter var vi så hjemme – da var klokken omkring halv tre – så vi skulle snart op igen, Line skulle til eksamen og derefter til København, og jeg skulle bare på arbejde – men i dette tilfælde gjorde det os intet, at vi fik for lidt søvn, for det havde været en kanon koncert og et dejligt hyggelig selskab med Heidi, Bjarne  – så alt i alt en SKØN dag.

Desværre er det ikke lige muligt at få billeder i den rækkefølge, jeg gerne ville, men det må tages som en oplevelse.