update 37 Sømænd i en rundkørsel

August er og bliver musikkens måned nummer 1 – det er så slemt, at jeg jo slet ikke kan huske, hvad der er hvad … det er egentlig noget skrammel ….. men skidt, det kommer da bare i usorteret orden 🙂

Karakteristisk for august er så også, at man ikke husker tingene på datoer men på begivenheder af musikalsk art ….. og denne begivenhed jeg her vil fortælle om, ligger imellem Lilholt i Viborg og Lilholt i Holstebro!

En dejlig onsdag aften satte vi kursen mod Silkeborg mod regattafest  – der kom DGS og det måtte vi nødvendigvis høre, se , noget .

Det var lidt svært at finde rundt, for de havde spærret byen af, så vi endte et eller andet sted oppe på Århusbakken, hvor vi måtte efterlade kammerat Lenin heeeeelt alene sammen med en masse andre biler – og så måtte vi tage en mindre bjergnedstigning for at komme ned til æ vand og æ rundkørsel .

Vi gik en tur rundt omkring vandet og fordrev tiden indtil klokken blev halv elleve, hvor sømændene placerede sig i rundkørslen ved papirfabrikken og gav sig til at spille ….. og hvilken koncert – det var simpelthen skidegodt – og stemningen var kanon – så det blev en hel speciel oplevelse at stå der med søerne, skuderne og regnen og bare gynge med på et par gæve, sjofle og romantiske sømandssange ….. se det var bestemt ikke så tosset endda.

Da det blev knapt midnat stoppede musikken, og så var der festfyrværkeri – det var faktisk også sjovt at stå der en hel flok midt i en rundkørsel og bare nyde et orgie af farver og mønstre.

Efter musik og fyrværkeri tog vi en mindre hærvejsmarch op til Kammerat Lenin …. det var egentlig en ok gåtur, for Silkeborg er faktisk smuk, når man ser ud over vandet og byen om natten …… nå men turen gik så hjem – lidt for sent taget næste dags stå op tid i betragtning, men det var en god aften og det var med til at holde en høj af musik – præcis som en kendetegnet for august måned – og alle gode måneder 🙂

Reklamer

3 kommentarer

  1. Dejlig koncert, dejlig oplevelse… godt skrevet som altid 🙂

  2. Tak – men nu er det jo heller ikke hver dag man møder en rundkørsel fuld af (fulde) sømænd

  3. Fulde og fulde, det ved jeg skam ikke, de var da ganske fornuftige, kunne spille og synge nogenlunde rigtigt OG så så de da også nydelige ud altså!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: