Jeg er jo bare et gammelt sentimentalt fjols…

Ja det var temligt præcist de ord jeg brugte søndag aften, da jeg stod ude i gården og vandede høns og grinede og vandede flere høns da jeg skulle sige farvel til MIkkel og  Gitte og Line, der tog tilbage til Kjøvenhavnstrup!  Mikkel mente nu nok at jeg var sentimental, men ikke noget fjols … og disse søde ord og det ekstra kram fik mig bare til at flæbe endnu mere ….og bevares, det er virkeligt dejligt at få kram og søde ord, men når man er sådan en sentimental skabning, så starter det bare automatisk vandsprederen, og jeg ved godt selv, det er tosset, og jeg burde snart have vænnet mig til det, men faktum er bare, at jeg simpelthen ikke duer til at sige farvel!!! Jeg kan huske helt tilbage til da ungerne var små, og Christian skulle en uge til USA eller et eller andet rejseeventyr, så stod jeg der med mine små dejlige børn og fortalte dem, at det var så fedt at deres far skulle ud og rejse og opleve ting og kunne fortælle dem om de spændende ting han oplevede, samtidig med at jeg vandede høns igen igen…. det er da  fjollet.

Nå men tilbage til nutiden – og weekenden. Line var jo hjemme, og  vi hyggede os dejligt med at lave mange små hyggelige ting sammen. Bl.a. sad vi for hver sin ende af bordet og bekæmpede hinanden i Wordfeud, som Line også blev ret bidt af at spille 🙂

Lines fb kommentar til sit wordfeud billede:

Lines facebook kommentar til dette billedeMan ved bare ens mor elsker en når hun udbryder “Ejj du har flere point end mig, din skiderik!”

Ud over at stene smartphonespil, var vi også en tur ude at nyde det gode vejr, bl.a. var vii Bazar Vest for at shoppe og for at få lidt let frokost, der  til en afeksling bestod af en falafelrulle. Vi var også en tur i dyrehaven i Marselisborgskoven, hvor vi gik en tur og fik aet et par kronhjorte som lå nok så fint og nød solen, Vi var også en tur på Moesgård strand, hvor  man kunne stå og stirre ud over det blå blå vand og drømme sig langt langt væk,  og hvor sandet var så fint og varmt, at jeg bare vat nødt til at smide både strømper og sko og så vade af sted i bare tæer.

Dagens tur blev afsluttet med sigthseeing i Århus, Lisbjeg, Spørring og omegn, da vi blev lidt væk i det nye vejsystem omkring Ikea, og kom til Hinnerup, Søften, Hår og et par andre små byer inden vi så endelig fandt Spørring, så vi kunne sige hej til Lene og Poul.

Da vi kom hjem, var vi enige om, at der skulle stenes Barnaby og Midsomer murders over en enkelt flaske vin, men indrømmet, jeg var lidt kedelig og stenede primært bagsiden af mine øjenlåg, inden Line gav op og sparkede mig i seng …. det havde virkelig været en skøn skøn dag!

Nu var det jo ikke den eneste gang i weekenden, vi var ude at nyde vejret …. fredag eftermiddag skulle vi også lige en tur til Skive fjord, for så er man rigtigt hjemme. Så der var vi lige ed stranden for næsten at blæse væk … “Blæsten går frisk over Limfjordens vande …” men så var vi da også lige på havnen efter is og efterfølgende på gårtur i Krabbesholm skov – der var det også virkeligt forår med anemoner og  erantis , og så var der jo også de små nyudsprungne blade på træerne – det var så smukt og gjorde så glad og gav masser af energi 🙂

Smukke mangefarvede Line matchede virkelig omgivelserne godt, mens hun sugede den hjemlige atmosfære til sig :)

Smukke mangefarvede Line matchede virkelig omgivelserne godt, mens hun sugede den hjemlige atmosfære til sig 🙂

Nå men sådan gik weekenden på lodder og trisser og med hygge, hygge hygge – ligesom vi plejer at gør i weekenden, så man skulle jo tro, at når vi nåede til søndag aften, så havde man fået en ordentlig en på opleveren og diverse samværsbehov var opfyldt, så man kunne sige pænt farvel og vi glæder os til næste gang …. men næh  nej, mor her skulle lige vande høns i en sådan grad, at både Gitte og Mikkel blev  trykkede af det og selv CC forsøgte sig med et ekstra kram …. men altså værre er det jo heller ikke – for vores dejlige unger har jo valgt at flyve fra reden og etablere sig en tilværelse derovre på øen, og det kan man da ikke fortænke dem i! De skal jo leve deres liv, og det er fedt, og jeg ønsker dem alt det bedste hver eneste gang … også selv om jeg vander høns – af den simple grund, at farvel er det værste ord man kan tænke sig … jeg duer i hvert fald ikke til det!

Derfor vil jeg så lige slutte dette indlæg med et youtubeklip af Kim Larsen, som ganske poetisk fortolker udtrykket sentimentalt fjols .  🙂 Jeg håber denne sang også bliver en ørehænger for mine læsere, for den er simpelthen så smuk, og med den kan jeg nok lige klare at sende alle mine dejlige unger ud i verden for at leve deres eget liv!

Reklamer

3½ år og maaaaange oplevelser senere – ikke flere opsamlingsupdates!

Ja det er ganske korrekt – det er små 3½ år siden jeg sidst har skrevet, og der er sket ufattelig meget i den forløbne tid …. så meget, at jeg nok ikke lige gider at samle op på det hele! Kort genfortalt skal så bare lige siges, at i februar 2012 blev jeg ramt af en aneurismehjerneblødning og dermed blev mit liv pludselig vendt 180 grader på hovedet, da jeg blev forvandlet fra en undervægtig storrygende velfungerende person med krudt i røven til en lettere overvægtig ikke rygende langsomt fungerende person kun med momentant krudt i røven, der blandt andet mistede sit job pga. langtidssygemelding … så kunne jeg jo lige prøve at genopleve, hvad det vil sige at være fattig igen ….og jeg har knoklet for at genvinde bare en lille smule kontrol og normalitet over tilværelsen lige siden …. men når jeg selv skal sige det, har det været forbandet hårdt, men jeg synes egentlig nok det alligevel er lykkedes en lille smule! Jeg har dog været igennem et hav af undersøgelser og er blevet erklæret både fysisk og psykisk helt rask – så mangler jeg bare at få mine omgivelser til at erkende det – nåe ja og også at vi allesammen – og ikke mindst jeg selv kan acceptere, at f.eks. min hukommelse kan drille noget så fantastisk meget  – men altså det er vel ikke værre end før, hvor jeg glemte alt, fordi jeg havde alt for travlt 😛

Men igen for at gøre en kort historie lang, så har jeg i de sidste par år haft gang i nogle forskellige vikariater i håbet om igen at kunne overbevise nogen om det, som mange børn (og voksne) tit har sagt til mig, nemlig at jeg faktisk er en dygtig lærer … og hvem ved, måske lykkes det en dag … og ellers så har jeg haft masser af små rimeligt uforpligtende arbejdsopgaver … og det er vel heller ikke at sige skidt til.

Jeg har bestemt ikke mistet eventyrlysten og har også skaffet mig en højest aktuel men også krævende “hobby”, nemlig at holde mig kørende, og bibeholde min frihed!  Historien bag dette er selvfølgelig, at lige efter, at jeg havde været syg, kneb det åbenbart med fokus og opmærksomhed, for jeg kom til at smadre min bil i en motorvejsulykke i november 2012, da jeg uden at tænke over det tog køreturen til Odense, var på kursus og så kørte hjemad igen i et hug … dvs. lige indtil vi nåede Middelfart, hvor jeg kom til at overse den bilkø, der var opstået lige før Lillebæltsbroen, og så røg jeg op i røven af en minibus….. SURT show siger jeg bare – nu sad man der, næsten nyuddannet instruktør, og havde lige været på kursus i bl.a. færdselsrelateret førstehjælp og kunne spine og nødflytte osv osv … og så oplevede jeg ikke engang selv, hvad og hvordan og hvorledes det foregik, for jeg blev slået bevidstløs og vågnede lige momentant ved at der sad en gut og holdt mit hovede, og så igen i ambulancen, hvor der stod en kødrand af mennesker omkring lille mig, der var spændt noget så eftertrykkeligt fast til båren …. øv øv, men altså de ville jo bare passe på mig, heldigvis ……. nåe ja og skal vi lige vende det positivt, så var jeg nu nok heldigere end heldig, for det var på motorvejen, men jeg havde ladet motorbøllen blive hjemme, så jeg “kun” kørte 80km/t da jeg ramte minibussen …. og det var nok mit held … for jeg slap med et brækket brystben og så med at have fået et ordentligt par på torsken af min airbag …. så jeg kunne nøjes med at være til observation på KOlding sygehus i et døgns tid! Det var straks værre med kammerat Lenin, for den var  blevet pænt meget kortere, og som min storebror konstaterede, så duede tudehornet nok stadigt, men det var absolut også det eneste der duede, og han blev aldrig til bil mere 😦

Kammerat Lenin mens han endnu var fin og funktionel

Kammerat Lenin mens han endnu var fin og funktionel

lenincrashed

Kaptajn Lenin fotograferet præcis samme sted hvor jeg havde hentet ham, da han var ny og fiiiiin 😦

bemærk tudehornet :p

bemærk tudehornet :p

Nå men efterfølgende måtte jeg leve med at skulle forholde mig i ro i 8 uger … og uden bil …. what a disaster !!! Men altså hurtigst muligt derefter fik jeg fat i min nye  allerbedste ven Kaptajn Silver, som var en ganske fed Hyundai Matrix… og bl.a fordi min status som mangeårig elitebilist var røget fløjten takket være dette bette motorvejsuheld, så havde min økonomi ikke lyst til at investere i en ny bil med kaskoforsikring, så Silver var en 10 år gammel dyt, som det skulle vise sig, at jeg fik mange kvaler og meget glæde af!

Kaptajn Silver

Kaptajn Silver

Kaptajn Silver afgik ved døden i Januar 2015, da han var lidt for hullet i vangerne  til, at han kunne gå igennem et syn, og så havde hans motor det heller ikke helt godt længere – desværre, for han var ellers en skøn og rummelig lille dyt, der kunne bruges som flyttebil, når det tog os 🙂

samuraien

Her er så Samuraien – en fin og sød risraket – aka Toyota Carina med mange år og kilometer på bagen

Og så er han også ganske god som flyttebil :)

Og så er han også ganske god som flyttebil 🙂

Men inden alt går i bilsnak og bliver for kedeligt, må jeg lige fortælle, at tiden også er gået med en masse andet spændende. Mikkel flyttede til Århus da jeg blev syg, og meget kortvarigt til VIborg, for så at flytte tilbage til sin lækre lejlighed i Ørestaden igen. Line er også flyttet til Københavnstrup, da hun er igang med at uddanne sig til tekstilformidler derovre …. og  nåe ja  hun blev jo student i foråret 2012 🙂

line student

Line foran VUC, hvor hun tog sin studentereksamen …. men altså traditionen tro er hun jo ganske antiautoritær, så studenterhuen blev droppet til fordel for en fin kaptajnskasket 🙂

Tobias blev uddannet multimediedesigner, men er så gået videre og har taget en bachelor i Webdesign, og GItte har taget en Bachelor i noget business – noget, som jeg desværre har glemt hvad hedder … undskyld GItte! Men i hvert fald er de alle flyttet til Kjøvenhavnstrup, hvor de efter sigende har det rigtig godt 🙂

Mine to yngste drenge blev også lige pludseligt store og voksne!Malthe er i gang med 3.g og efter eksamen regner han vidst også med at rykke til København på uni …. og Martin valgte på et tidspunkt at skifte totalt stil, han tabte sig og blev fit og fin, skiftede skole og går også på gymnasiet i 2.g, og han følger efter sigende efter til København på uni næste år, når han er blevet student.

Mange af mine børn er rykket østpå, men jeg har så fået en helt anden tæt på – nemlig Sigrid, som  har gået på Orkesterefterskolen i dette skoleår. Det har været rigtig dejligt at få lov til at lære hende at kende, og vi har da også lavet flere hyggelige ting sammen.

Når det så er sagt, så har vi jo også været til et mindre hav af koncerter, selvfølgelig med brødrene Lilholt, men også i Strib og andre små steder, men jeg har også forsøgt mig som koncertarrangør med Ivan Drever – desværre ikke med det store  held, for der er kommet for få mennesker, men de folk der er kommet, har hygget sig fantastisk godt i Mikjaer studios ude i Århus.

Nåe ja og så mangler jeg vidst også at fortælle lidt om min tilknytning til Dansk Folkehjælp! Det var jo en opgave som jeg seriøst brændte for, men efter selv at være blevet brændt af af dem og efter at lokalafdelingen har fået  en hamrende inkompetent ledelse, hvilket også vil sige, at man kunne risikere at komme på vagt og skulle lade sig kommandere rundt med af en vagtleder og vagtfordeler som slet ikke havde samariteruddannelsen, så var det ligesom om at gnisten blev slukket helt! Jeg er stadig medlem, og jeg synes stadig at førstehjælp og humanitært arbejde er hamrende vigtigt, men jeg har bestemt ikke lyst til at skulle fungere på det niveau, som det er  blevet til, så jeg engagerer mig anderledes i humanitært arbejde, og ellers slapper jeg af med at gøre lige præcis, hvad der passer mig og når det passer mig, og det er jo ikke så ringe endda!

Nu skriver vi så april 2015, og jeg har lige en måneds “ferie” efter at have afsluttet et vikariat i Holstebro og inden jeg skal påbegynde et nyt vikariat i Viborg. De har sagt at det skal til at være forår, så det ser jeg meget frem til! F.eks satser jeg på at få ordnet lidt praktisk herhjemme og så ser jeg meget frem til forårets og sommerens musikalske oplevelser rundt om i det ganske land, som jeg jo med lethed kan komme rundt til i min fine Samurai :p

TIl sidst i denne megaopdatering vil jeg lige indsætte et lille link til et band som jeg er meget begejstret for, nemlig KIR – som har 10 års jubilæum og som har været pænt produktive. Klippet der følger hedder Råkogte roer ten years after. Her medvirker alle mine drenge, så det er et klip, der er guld værd