Es ist an der Zeit

Lige nu skulle jeg sidde og kæmpe med min opgave i mediekultur… og det gør jeg faktisk også, men når nu man beskæftiger sig med medier, så er man da osse nødt til lige at undersøge dem…. det er jo så det jeg gør – ser tv på nettet, mens jeg læser og efterfølgende hører lidt musik – og netop titelsangen her ramte mig. Jeg har lige netop siddet og analyseret politiske websites, og samtidig læst om krige, sult og forfærdelige begivenheder ude i verden, samtidigt med, at man også hører og læser om folk, der optræder dybt hadefuldt og nedladende over for flygtninge og indvanderer og islamofobien stortrives i  Dqanmark og Europa i disse tider. Samtidig hermed kører Brexitdiskussionerne  på højtryk, for briterne VIL altså ud af EU og det skal være NU!

Her må jeg som inkarneret og mangeårig EU- modstander lige trække vejret dybt endnu engang, for hvorfor skulle man ikke kunne forstå Briterne? Jeg kan sådan set godt forstå dem …. MEN, jeg må også indrømme, at jeg alligevel er bange for, at det er et farligt skridt at tage at træde ud af fællesskabet …..
MEN hvorfor, vil folk spørge – ” Du er da så meget imod det kapitalistiske pisprojekt som EU er, så det hænger da ikke sammen …”
… og JA, det er jeg – jeg synes stadig at en stor del er et kapitalistisk møgprojekt som ikke er sundt for nogen! …. men jeg kan også se, at alt i verden hænger i en tynd tråd…. I Danmark er vi styret af en menneskefjendsk regering, der graver grøfterne dybere i samfundet og som konstant øger kontrollen med os samtidigt med, at de begrænser vores demokratiske frihedsrettigheder mere og mere …. det går simpelthen den forkerte vej. Nu er det jo ikke kun Danmark det gælder, men i USA sidder en falleret gammel millionærmand på præsidentposten og det eneste man kan være sikker på med ham er, at man intet som helst positivt kan forvente fra hans side – han er simpelthen en trussel mod  alt! Dette forstærkes så af, at på den anden side – i Rusland – sidder en lige så stor idiot på magten, og fra hans side kan man heller intet positivt forvente… så alt i  alt ser det hele faktisk ganske sort ud, og vores største håb må være  samarbejde! Samarbejde i forhold til klima, miljø, fred, forskning osv osv ….. ikke ensretning, men samarbejde! Det er faktisk i det perspektiv, at jeg er ked af Storbritaniens udtræden af EU, fordi de  på lige fod med Denmark har en god portion skepsis i forhold til ensretningen i EU og disse to lande kunne faktisk godt udrette noget hensigtsmæssigt ved at være klassens uartige dreng….

 

Nå men tilbage til titelen: Sangen er jo henvendt til den / de soldater der døde under 1. verdenskrig og den understreger med al ønskelig tydelighed krigens rædsler og meningsløshed, og jeg tænker, at det under alle omstændigheder er vigtigt at gøre alle de mennesker, som åbenbart har glemt historien opmærksom på, hvor meningsløst det var i de tidligere krige, hvor formålsløst og skadelig al den egoisme og hadefulde adfærd mod andre mennesker er …. ikke fordi vi skal tilbage til hippietidens peace, love, harmony og masser af sprut og hash, men bare fordi vi skal huske, at had avler had og vold avler modvold! Som det er i dag, så bliver man svinet til hvis man tillader sig at have en anden mening end  ulveflokkens, hvis man tillader sig at forsvare et menneske, eller en befolkning, som de har vendt deres had imod  og især, hvis det er en muslim man tillader sig at forsvare!   Det er virkeligt skræmmende at folk kan være så blinde og så ondskabsfulde, men i et land, hvor regeringen går foran og lovgiver om fremmedfjendske tiltag, internerer folk på en øde ø, laver berefverbot osv osv …. så kan det da ikke undre, at befolkningen tillader sig også at lufte deres indre svinehund i fuld offentlighed, og selvom det er sørgeligt, så kan man næsten kun frygte, at det også vil komme til voldelige sammenstod: På med hjelmene og frem med kniplerne …. med mindre altså – at nogen giver sig til at tænke sig bare lidt om, inden det går helt galt!

 

 

ES IST AN DER ZEIT

Weit in der Champagne im Mittsommergrün,
dort, wo zwischen Grabkreuzen Mohnblumen blühn,
da flüstern die Gräser und wiegen sich leicht
im Wind, der sanft über das Gräberfeld streicht.
Auf deinem Kreuz finde ich, toter Soldat,
deinen Namen nicht, nur Ziffern, und jemand hat
die Zahl neunzehnhundertundsechzehn gemalt,
und du warst nicht einmal neunzehn Jahre’alt.

Ja, auch dich haben sie schon genauso belogen,
so wie sie es mit uns heute immer noch tun.
Und du hast ihnen alles gegeben – deine Kraft, deine Jugend, dein Leben.

Hast du, toter Soldat, mal ein Mädchen geliebt?
Sicher nicht, denn nur dort, wo es Frieden gibt,
können Zärtlichkeit und Vertrauen gedeihn.
Warst Soldat, um zu sterben, nicht um jung zu sein.
Vielleicht dachtest du dir, ich falle schon bald,
nehme mir mein Vergnügen, wie es kommt, mit Gewalt.
Dazu warst du entschlossen, hast dich aber dann
vor dir selber geschämt und es doch nie getan.

Ja, auch dich haben sie schon genauso belogen …

Soldat, gingst du gläubig und gern in den Tod?
Oder hast du, verzweifelt, verbittert, verroht,
deinen wirklichen Feind nicht erkannt bis zum Schluß?
Ich hoffe, es traf dich ein sauberer Schuß.
Oder hat ein Geschoß dir die Glieder zerfetzt?
Hast du nach deiner Mutter geschrien bis zuletzt,
bist du auf deinen Beinstümpfen weitergerannt,
und dein Grab, birgt es mehr als ein Bein, eine Hand?

Ja, auch dich haben sie schon genauso belogen ...

Es blieb nur das Kreuz als einzige Spur
von deinem Leben, doch hör meinen Schwur,
für den Frieden zu kämpfen und wachsam zu sein.
Fällt die Menschheit noch einmal auf Lügen herein,
dann kann es geschehn, daß bald niemand mehr lebt,
niemand, der die Milliarden von Toten begräbt.
Doch längst finden sich mehr und mehr Menschen bereit,
diesen Krieg zu verhindern, es ist an der Zeit

                           
                                 Ja, auch dich haben sie schon genauso belogen ..
Reklamer

Den lukkede dør….

Ja hvad er det nu for en titel ? Spændende ….
Ja, men bagved titelen gemmer sig en ganske træls oplevelse, ssom vi efterhånden har været igennem et par gange, og det eneste lyspunkt er nok ligenu en erfaring fra tidligere, at det går jo nok alligevel:)

Billedresultat for kristian lilholt

Kristian Lilholt Den lukkede dør

Grunden til, at jeg netop vælger Kristian Lilholts skønne sang er, at min første erfaringsbasis faktisk blev grundlagt af Kristian og hans søster Tine, da de begge valgte at forlade familiebandet – OG efterlod os, ellers ganske trofaste fans med en følelse af, at nu var alt forbi, nu gad vi helt sikkert ikke flere koncerter, for det ville jo aldrig blive helt så godt som det var ……

Det blev det heller ikke, men det blev alligevel ikke helt ringe endda, for vi har efterfølgende tilbragt mange timer ved scenekanten skrålende, dansende i stor nydelse over den fede musik  der strømmede ud. Efterfølgende fandt vi så ud af at Kristian var gået solo – sammen med Lasse, så det blev en duo – og senere trio m. fl… Under alle omstændigheder betød det, at vi fik endnu flere dejlige musikalske oplevelser, oplevelser under andre forhold der virkelig indbød til nydelse og afslapning, som f.eks nummeret nedenfor, der er et af mine absolutte yndlingsnumre, bl.a. fordi jeg  fra starten nød at se og høre Kristian og Lasse lege med hinanden og med instrumenterne og den glæde de begge udstråler derved. Derudover er teksten til sangen altså også en fin lille reminder om, at tingene kan nu alligevel så let gå  godt !

Måske er angsten for den lukkede dør

slet ikke værd at tænke på så tit,

for det er først når den er lukket og ikke står på klem,

at jeg kan komme hjem….

 

Men tilbage til årsagen til, at jeg har valgt at lave dette lille skriv OG til, at Kristian Lilholt blev nævnt som erfaringsreference, årsagen er netop at finde i Lars Lilholt band igen igen, for da Kristian og Tine stoppede hev man 2 andre dygtige musikere ind, nemlig HC Röder og Eskild Dohn, og dermed blev bandet tilført en helt anden stil, der faktisk var ganske fed, selvom de ikke kunne prale af de fede melodier desværre, men både Eskild og HC kunne supplere godt med nogle fede instrumenter, og der var en god synergi mellem  dem og Tom Bilde.

På et tidspunkt valgte de begge at stoppe i bandet og kort efter holdt også Klaus Thrane. Det var også en gevaldig øv oplevelse, især fordi instrumenteringen i bandet kørte ganske skævt. Bevares Kristian Fogh som kom ind på tangenter er også dygtig, men der kom til at mangle nogle blæseinstrumenter, og desværre valgte man så at supplere op med en enkelt operasangerinde og en saxofonist som spillede falskt …. det blev det ikke bedre af.

Tilbage har så i det sidste par år været Lars, Gert og Tom og så har man hevet Mads Kjøller  Henningsen, som også er en meget dygtig musiker og seriøst en berigelse på scenen med sin skønne fløjte og med drejeliren, det giver den fedeste sound og er meget meget autentisk.

MEN MEN MEN katastrofen blev offentliggjort i sidste uge, da man lige brugte et par linier på Facebook med at fortælle, at Tom Bilde  er stoppet i bandet!  Det er simpelthen noget rigtigt lort, for han har været vores faste garant for energi og kvalitet lige siden han startede i ….. 90. Det rigtigt ærgerlige ved hele situationen er, at bandet som sagt bare kort meddelte, at Tom var stoppet, og så havde de travlt med at reklamere for den nye mand i bandet …. men helt ærligt, ham er vi da bare så ligeglade med, han er jo ikke interessant lige nu! Vi havde i  stedet gerne set at man  som minimum havde takket Tom for de mange år og den store indsats i bandet – OG, at man måske havde givet bare et lille hint til, hvor vi nu efterfølgende kan håbe på at finde ham. Når det så er sagt, så må jeg også sige, at det er ganske smart af Lars at opkalde bandet efter sig selv, for så er bandet der jo så længe han er der, men spørgsmålet er bare, hvor store udskiftninger gider vi lige at stå model til, og der må jeg nok sige, at grænsen er ved at være nået …. Vi har troligt mødt op igennem alle årene – så mange, at Line kunne fejre 25 års jubilæum som Lilholt fan, da vi var til Storytellerkoncerten sidste år, og ja kvaliteten  har været svingende, i hvert fald lige siden Kristian stoppede, og hans  smukke melodier fik liv andetsteds. Men vi har alligevel troligt mødt op til koncerterne og for det meste nydt dem ved scenekanten …. altså lige pånær da hende operasangerinden skreg vore  trommehinder i stykker, og vi har da været til 2, 3 sommerkoncerter og minimum en vintertur ….  men nu er det altså ligesom at entusiasmen er forsvundet, selvom det ligenu er lidt svært at forestille sig, hvad man skal erstatte over 30 års koncertture med …..  Det bliver ganske tomt ……

IMG_20170617_211816.jpg tom igen igen tom igen

tom god

Tak for festen Tom! Håber snart vi får dig at se igen !

Alting har en ende ……

  • Er titlen på en ny bog af Michael Bundesen, der lige er udkommet i disse dage – Bundesen stod jo selv som frontfigur i Shubidua, som desværre også er holdt op med at eksistere efter at forsangeren blev ramt af en hjerneblødning for snart mange år siden. – Og ja, det er selvfølgelig trist, men Michael Bundesen og de andre shubbere lever da i det mindste endnu, i modsætning til mange andre gode mennesker, som f.eks. Kim Larsen, der døde for et par månede siden og Morten Grundwald, der døede i sidste uge. Begge to var store kunstnere, der ikke sådan lige vil gå i glemmebogen – dygtige mennesker, der har frembragt noget stort!
  • Billedresultat for kim Larsen                                    Billedresultat for morten grunwald
  •                                                                  Morten Grunwald
  • Om lidt

Også på det mere private personlige plan er vi blevet ramt af tab for nyligt. For en god uges tid siden døde min bonus svigerfar Walther i en alder af …. øh ….  midt – slut 70erne.

Walther var jo først for alvor kommet ind i mit liv for knapt 10 år siden, da min svigemor rykkede teltpælene op og flyttede fra Ålbæk i Nordjylland og til Slesvig til Walther, men inden da har han faktisk haft betydning for vores liv – sådan mere i kulissen. Walther var nemlig kriminalinspektør i Slesvig, men han var også ven af mine svigerforældre, og det var ham, der for en menneskealder siden advarede Christian om, at  det tyske militær gerne ville have fat i ham, og derved medvirkede til at Christian valgte at rykke til Danmark …. og ja – Der var engang … i de gode gamle dage …. men der mødte vi altså hinanden, og så blev han her, og vi fik dannet familie med en røvfuld dejlige unger, og CC blev i Danmark indtil Walther igen kunne fortælle, at nu gad militæret ikke at lede efter ham længere….. så på den måde blev Walthe jo sådan set vores skytsengel i kulissen forståes. Derudover gjorde Walther sig også bemærket ved at være sød ved Svigermor – de var rigtig glade for hinanden de to, og det er jo så skønt at se, når gamle mennesker på den måde (gen)finder kærlighede. Hvorom alting er, så boede de sammen, indtil de begge fik så store problemer med helbreddet, at de endte med at rykke på plejehjem, hvor de alligevel fandt ud af at rykke sammen og tilbringe tiden sammen, selvom de var blevet indkvarteret på hvert sit værelse …. se DET er da så sødt !

I øvrigt skal jeg da lige fortælle, at da vi første gang mødte Walther, mødte vi en ældre distingveret herre iført sit stiveste puds og ganske tilbageholdende. Det gik hurtigt over, for efterfølgende så vi ham oftest iført underbukser, med morgenhår (også om eftermiddagen)  og så meget meget snakkende. Han gjorde alt, hvad han kunne for at  komme i snak med folk, når det var ungerne, som ikke var så stærke udi det tyske, så snakkede han gerne engelsk med dem, selvom det ikke var hans spidskompetence, og ellers gik den på dansk, tysk og gebrokkent engelsk, kommunikationen var vigtigst, og han var ganske begejstret for at komme til at kende ungerne, hvilket jeg tror var ganske gensidgt!

Nå men under alle omstændigheder blev Walther ramt af lungebetændelse og døde d. 20. november. Det kom som lidt af en overraskelse for os, omend meget meget trist.

Vi kørte så ned til begravelsen d. 28/11, som viste sig ikke at være en begravelse, men bisættelse, og dermed deltog både Christian og jeg i vores første tysk- tyske begravelse i en kirke i Slesvig.

Kirken var moderne, men alligevel med de smukkeste blyindfattede ruder, der dannede en fin mosaik og gav et specielt lysindfald

.IMG_20181128_132400
Deroppe i lyset stod så Walthers kiste midt i den smukkeste pyntning man kan forestille sig. Der var et væld af gule og orange blomster, nogle enkelte lys og så et billede af Walther – det var rigtig fint stillet an.

IMG_20181128_125651

Nå men præsten gik i gang med at snakke, og man kunne hurtigt høre, at jeg ikke var den eneste, der syntes, at han var et godt menneske, det var der vidst mange der gjorde.

Nå men, der blev sunget et par salmer…. desværre havde jeg glemt mine briller, så jeg kunne ikke se en lyd – desværre, for jeg ville da gerne have læst teksten, det var nemlig ganske svært at høre, hvad der blev sunget…..

Nå men, ved slutningen af den i øvrigt ganske korte gudstjeneste troede vi, at nu ville kisten blive båret ud, men nej….. der blev startet noget ganske friskt party party musik til der alter Walther ….. noget fest og farver musik, som hans kolleger havde lavet til ham, da han skulle på pension, og det var bestemt ikke sørge musik, så det var super godt at høre lige der.
Efter musikken sad vi så og ventede på at blive lukket ud, men nej – kisten blev ikke båret ud, som vi er vant til, men blev stående, og så var det os, der skulle gå. Det var jeg nu ganske godt tilfreds med, for det var bidende koldt udenfor, og der var ikke den store lyst  til at stå ved graven og klapre tænder, men det slap vi for og kunne så bare futte ned til Birte og Michael, hvorfra vi blev kørt ned til en restaurant nede i byen til kaffe og pølsemadder, som blev fortæret, mens vi kunne sidde og kigge på en lysbilledserie over Walthers liv, og især fra hans arbejdsliv

Jeg ved godt, jeg burde skrive en masse højpandet omkring  tabet af et menneske, man var kommet til at holde af, men det kan jeg nok ikke lige nu, jeg kom til at holde af min bonus svigerfar som det menneske han var, snakkende, med begge ben på jorden og trods sin – efter tyske forhold – ganske høje status et almindelig menneske  med styrker  og svagheder, men et mennske som ikke var bange for at sige, hvad han tænkte, som ikke var følelsesforskrækket, men som derimod havde let ved at udtrykke, hvad han følte og hvad han mente, så under alle omstændigheder et menneske, der vil blive savnet!

Vores hilsen fra os og børnene med vedhæftet kort…… auf Deutsch selvfølgelig!

 

walther

 

Efter denne lidt triste oplevelse kørte vi så lige omkring grænsen hjem, og ingen slut-november/ december uden dette billede, for de tyskere kan altså noget med juleoppyntning!

IMG_20181128_175659.jpg